25. årgang. Du er nummer 1880211, der besøger denne side i dag, TIRSDAG
Warning: fopen(online/online2020.txt): failed to open stream: No such file or directory in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1533

Warning: filesize(): stat failed for online/online2020.txt in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1534

Warning: fread() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1534

Warning: fclose() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1535

Warning: fopen(online/online2020.txt): failed to open stream: No such file or directory in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1540

Warning: fputs() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1541

Warning: fclose() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1542

Warning: fopen(online/online2020.txt): failed to open stream: No such file or directory in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1582

Warning: filesize(): stat failed for online/online2020.txt in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1583

Warning: fread() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1583

Warning: fclose() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1584
. Antal besøgende i øjeblikket kan ses herunder.         
Udgivet siden 1995. Redaktion: Peter Wendelboe - Svalesvinget 2 - 9492 Blokhus - Mobil: +45 40208801 - Tlf. +45 98249480 - Email: peter@wendelboe.dk
Denne side besøges i øjeblikket af .
OBS: Netavisens gamle udseende. (Opdateres ikke for tiden.) Gå til ny layout!
58 nye feriehuse ved det tidligere Rødhus Klit Feriecenter
Lagt på nettet 15/1 2021 kl. 10:03 #1610701414

Foto: © Peter Wendelboe.
I september 2019 blev resterne af det tidligere Rødhus Klit Feriecenter nedrevet. Nu er der forslag om et projekt med opførelse af 58 nye sommerhuse på stedet.

Calum har præsenteret Jammerbugt Kommune for et projekt i umiddelbar tilknytning til de eksisterende ferieboliger.



"- Vi synes, det er et attraktivt område og tror på, at der er mange danskere, som gerne vil have en sommerhusgrund dette dejlige sted. Og det vil passe godt ind til den nuværende bebyggelse," siger direktør Jakob Axel Nielsen, Calum.

Nu har Jammerbugt Kommune udarbejdet et forslag til en lokalplan, som bliver sendt i høring i 8 uger. Men forud er gået flere års tilpasninger og dialog.

"- Det er en lokalplan, som vi har arbejdet med siden 2012, hvor der første gang kom et projekt," siger Jens Chr. Golding, formand for teknik- og miljøudvalget.

"- Dengang omfattede projektet 116 store udlejningshuse i halvanden plan og med swimmingpool placeret midt i første klitrække. Det ville vi ikke være med til og vendte tommelfingeren ned," fortæller han.

Efterfølgende er der blevet arbejdet videre med planerne, og i dag kan vi præsentere projektet.

"- De store huse i forreste klitrække er tager ud af planen, så det kun bliver 58 huse tilbage. Vi vil gerne have området fornyet og udviklet. Vi er jo en turistkommune, og vi kan godt acceptere dette projekt i den nye udformning", siger Jens Chr. Golding.

Men han er klar over, at det fra andre sider vil møde modstand, og han forudser derfor flere indsigelser.

"- Men vi mener, at vi nu har imødekommet og taget hensyn til alle sider, og der trænger til en fornyelse af området," siger han.



Det eksisterende sommerhusområde ved Rødhus Klit består af 148 ferieboliger opført i henholdsvis starten af 1960erne og slutningen af 1970erne. Med denne lokalplan ønskes det at give mulighed for, at der kan udstykkes op til 58 nye sommerhusgrunde.

Lokalplanen har til formål af fastlægge bestemmelser for bebyggelsens placering, omfang, udformning og materialevalg, under hensyn til klitlandskabet, kysten og naturområderne.

Lokalplanområdet er beliggende syd for Rødhus og udgøres af et klit- og hedelandskab og har et areal på ca. 11,5 hektar.

Derudover er mindre veje i området til de eksisterende feriehuse nord og vest for lokalplanområdet.
Området har vejadgang fra Rødhus Klitvej.

Uddrag fra lokalplanforslaget:

Der må udelukkende opføres ét sommerhus pr. grund med et samlet boligareal på maksimalt 180 kvadratmeter.

Desuden må der opføres garage, carport, udhus, overdækning og lign. småbygninger på max. 50 kvadratmeter samlet set.
Bebyggelsen i lokalplanområdet skal fremstå i træ i farverne sort, brun, mørk grå eller i træets naturlige farve.

Dette gælder også vinduer, tagudhæng, gesimser, stern, vindskeder og lignende former for mindre bygningsdele.

Se hele planen her.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus Vand forærer flot fiberflagstang væk
Lagt på nettet 12/1 2021 kl. 10:21 #1610457714

Blokhus Vandværk begyndte i 2018 at montere elektroniske vandmålere i vandbrøndene ved alle vandværkets medlemmer.

Fra vanduret sendes trådløse radiosignaler til en nærtstående modtagermast, og derfra går signalet til vandværket, som kan fjernaflæse og overvåge forbruget.

Ved uforholdsmæssigt stort forbrug går en alarm i gang, og vandværket rykker ud. Det kunne jo være et sprunget vandrør.

Senderne er monteret i toppen af glasfiberflagstænger, placeret på private adresser rundt omkring i området.

Men lige nu mangler vandværket sendemaster i det markerede område på billedet herover.

Derfor opfordrer formanden Mogens Sparre interesserede vandværksbrugere til at melde sig.

Hvis der blandt læserne er brugere, der er interesseret i at have en ny høj flagstang monteret på deres grund, bedes de henvende sig til formanden på mailadressen formand@blokhusvand.dk.

Som tak for ulejligheden får grundejeren et mindre afslag i prisen på vandet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Forgæves jagt på syg ræv på Torvet og i de nærliggende haver
Lagt på nettet 11/1 2021 kl. 12:39 #1610365162

Arkivfoto.

Fredag aften ved 22-tiden lød et skud i området Strikkerensvej/Peter Madsensvej/N.S. Larsensvej/Klitgårdsvej i Blokhus.

Efterfølgende kom en mand iført pandelygte med 4 hvide lys og 1 rødt lys i midten løbende ind i villahaverne og rundt om husene med et haglgevær.

Han var tydeligvis efter noget ... eller nogen!. Senere samme aften lød yderligere 2 skud, sandsynligvis nærmere stranden.

Beboerne i området undrede sig noget, men kendte ikke svaret.

Netavisen kanalblokhus.dk kan oplyse, at det drejer sig om en jæger fra Dyrenes Beskyttelse. Der var kommet en henvendelse til den lokale afdeling om, at der løb en haltende ræv rundt på Torvet i Blokhus.

Jægeren fik dog ikke ram på dyret, da det stak af.

Beboerne opfordres til at ringe 1812, hvis ræven dukker op igen.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vinterens første sne i Blokhus
Lagt på nettet 6/1 2021 kl. 00:46 #1609976816

Foto: Midnat, 6. januar 2021, © Peter Wendelboe.

Onsdag aften faldt denne vinters første sne i Blokhus.

Det var godt nok ikke ret meget. Kun ca. 2 mm på vandrette flader.

Sidste gang, der var rigtig sne i Blokhus, var 21. januar 2014.



Hvordan det så ud, kan man se på ovenstående uklippede video fra en køretur gennem Blokhus Klitplantage.

Turen går gennem Ribergårdsvej, Havørns Allé, Skovduesvinget, Svalesvinget, Slettevej og Kragebak.

Få dage senere var vejene helt lukkede, og beboerne i klitplantagen var spærret inde flere dage og måtte rekvirere vognmand med sneplov til at hjælpe dem ud.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Morten Klessen skifter fra kommunalbestyrelse til regionsråd
Lagt på nettet 3/1 2021 kl. 14:17 #1609766275

Der kommer ikke til at hænge valgplakater af nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Morten Klessen (S) i Jammerbugt til næste valg.

Efter snart 16 år som socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt har Morten Klessen fra Biersted valgt ikke at genopstille ved det kommende kommunalvalg i november.
I stedet stiller han op som kandidat til regionsrådet i Nørresundbykredsen i Aalborg Kommune.

I 2019 stillede Morten Klessen op til EU-parlamentet, hvor han trods flere end 24.000 personlige stemmer ikke blev valgt.

"– Allerede dengang begyndte jeg at tænke, at jeg måske skulle skifte spor til et nyt politisk område, som man så skal sætte sig ind i og kan blive inspireret af," siger han.

"– Da jeg for 16 år siden kom i kommunalbestyrelsen, havde vi alle en pionerånd og en interesse for at løse opgaverne og udfordringerne for vores nye kommune," siger Morten Klessen om samarbejdet i Jammerbugt Kommunes første kommunalbestyrelse.

"– Men nu synes jeg, pionerånden er ved at være væk, og arbejdsklimaet er forandret," tilføjer han.

Morten Klessen ser i øvrigt gerne flere beføjelser lagt ind under regionerne. Kommunerne er for små til at administrere sager om handicap og tvangsfjernelser og lignende. De har ikke nok psykologisk og juridisk ekspertise, så sagsbehandlingen bliver ofte uens fra kommune til kommune, siger han til Netavisen kanalblokhus.dk.

En udvidelse af regionernes kompetenceområder kan efter Morten Klessens mening sikre en bedre holistisk behandling af patienterne.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Elvis has left the building
Lagt på nettet 1/1 2021 kl. 20:10 #1609528214

"Elvis has left the building" meddeler et skilt i døren til CHEERS Old English Pub i Blokhus i dag.

Peter Allen, der har drevet den kendte pub i Blokhus - på to forskellige adresser - i 14 år, stoppede nytårsnat for at gå på pension.

John Andersen, som ejer bygningen, har nu købt forretningen, inventaret og konceptet "CHEERS" og overtager, men han har endnu ikke fortalt om sine planer.



Peter Allen har haft pub i Blokhus i 14 år - først der, hvor KunstCafeen nu er, og dernæst på Torvet 18. Før den tid drev han pub under navnet CHEERS i Skanderborg i 4 år, samt Restaurant Kiss, Kiss 2, Flamingo Pub og Dicotek 60eren i 18 år i Holstebro.

Han er oprindeligt udlært kok og tjener (bl.a. 74 - 86 "Dee Jay DOUGAL" og desuden over hele Europa.)

I Luxenborg, og den kendte Radio CAROLINE, verdens største radiostation med 10 mio. lyttere, der sendte fra Nordsøen. Dengang var han kendt som Brian Allen.

Endelig har han lagt stemme til radioreklamer og biograffilm - bj a. for Pepsi Cola og Wrangler Jeans.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

I 2021 lempes reglerne for veteranbiler
Lagt på nettet 31/12 2020 kl. 06:42 #1609393366

 Foto: © Peter Wendelboe.

I årevis har ejere af veteranbiler været udfordret af det såkaldte orginalitetskrav, som har gjort, at for at kunne indregistrere til den billigere veteranbilsats har man i de senere år skullet have en helt original veteranbil. Reelt har det betydet, at bilerne nærmest har skullet være helt identiske med dengang, de kørte af fabrikkens samlebånd, hvorfor eksempelvis et sæt uoriginale fælge eller andre bremser end de oprindelige har gjort det dyrt for veteranbilejerne.

Kunne bilen ikke leve op til originalitetskravet, risikerede man nemlig at skulle betale højere afgifter på bilen til Motorstyrelsen.

Nu fjernes flere krav dog, så det bliver lettere og mere gennemskueligt at være ejer af en veteranbil.

Det betyder, at biler over 35 år, der er ombygget, eller blot er vedligeholdt med moderne, men uoriginale dele, fremover kan indregistreres efter afgiftsreglerne for veterankøretøjer.

Det hilser alle veteranbilejere med stor tilfredshed. Det er vigtigt for kulturarven, at også de ældre biler bevares, også selvom alle skruer og bolte ikke er originale. Derfor mener vi, at aftalen er en vigtig anerkendelse fra politikernes side til de mange veteranbilentusiaster, der ikke bare lægger et stort arbejde, men ofte også mange penge i denne vigtige opgave.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Corona-teststed i Brovst
Lagt på nettet 27/12 2020 kl. 13:24 #1609071054

Stigende smittetryk i Jammerbugt Kommune får nu Region Nordjylland til at oprette testmulighed i Brovst fra søndag 27. december. Det skriver Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse.

I perioden 27. – 31. december bliver det muligt at blive testet uden tidsbestilling i Brovst Idræts- og Kulturcenter, Damengvej 2.

Testtilbuddet er blevet til i samarbejde med Jammerbugt Kommune. Falck bemander med testpersonale, og der er tale om en lyntest, hvor man bliver podet i næsen og får svar på 15 minutter.

Åbningstiderne er 27.-30. december kl. 9 til 17 og den 31. december kl. 9 til 14.

Man skal have sit sundhedskort med, og også huske at have mundbind på, når man møder op for at blive testet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sort slam endte på stranden
Lagt på nettet 21/12 2020 kl. 16:02 #1608562933

 Foto: © Peter Wendelboe.

Gæster på Blokhus Strand undrede sig mandag 21. december 2020 over en arbejdsvogn, der flere gange kørte fra byen til stranden og afleverede store mængder af sort slam i den lille vandrende, der løber langs kysten, forbi sømærket og Blokhus Feriecenter.

På sin vej igennem Blokhus By havde vognen endvidere tabt store mængder af slammet på asfaltvejen.


 Foto: © Peter Wendelboe.

Slammet kommer fra en oprensning af det åbne forløb af Blokhus Bæk fra Route 66, bagom Lanternen, Blokhus Bageri, CHEERS, Springvandstorvet
og den tomme byggegrund, der engang husede minigolfbanen Kaptajn Golf og frem til Strandhotellet.

Det er Jammerbugt Kommune, der står bag oprensningen, men på grund af restriktioner i forbindelse med den begrænsede service som følge af coronasmittefaren har det ikke været muligt at få en udtalelse fra den ansvarlige i Jammerbugt Kommune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

MTVer ødelagde klitter ved Saltum
Lagt på nettet 13/12 2020 kl. 15:44 #1607899475

 Foto: © Finn Boserup.


Sidste weekend kørte et hold ATVer fulgt af knallerter rundt på de små stier og hedearealerne i Blokhus Klitplantage.

Og søndag eftermiddag blev
klitterne ved Saltum Strand pløjet op af ATVer.

De blev blandt andet observeret af Finn Boserup fra Aalborg, der har sommerhus ved Saltum Strand.

Han har nu anmeldt hærværket til politiet.


 Foto: © Finn Boserup.


"- Jeg går ud fra, det er ulovligt. Jeg synes, det er noget svineri, og det er uforsvarligt. Det er vores fælles ejendom, de spolerer", siger Finn Boserup i dag til TV2 Nord.

Han stødte på de tre ATVer, der kørte op og ned ad klitterne på en strækning på cirka en kilometer.

Har han taget billederne her på siden, der viser, hvordan ATVerne er kørt igennem marehalmen på klitterne.


 Foto: © Finn Boserup.


"- Klitterne er helt pløjet op. ATVerne kører på de stejle skråninger, og flere steder er marehalmen ødelagt," fortæller Finn Boserup.

Finn Boserup fortryder, at han ikke nåede at tage et billede af den varevogn, der havde kørt de tre ATVer ned til stranden.

"- Så de kunne stå til ansvar. Jeg vil have stoppet den aktivitet, for det slider på klitterne," siger han.

Selvom han ikke fik nummerpladen, har han anmeldt kørslen til politiet. Det bekræfter vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard. Men der blev ikke sendt en patrulje ud.

"- Der har været vigtigere opgaver på det tidspunkt, sådan er vi nødt til at prioritere engang imellem", siger vagtchefen.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsens skovridder i Vendsyssel, Jesper Blom Hansen, er det heldigvis ikke ofte, at klitterne på den måde bliver ødelagt.

"- Der er en grund til, at de er klitfredet. Det er en sårbar naturtype, som ikke tåler meget slid. Når marehalmen ødelægges, kan det blandt andet betyde sandflugt, og det bliver træls for mange; for så snart vinden får fat, vil det blive svært at komme ned på stranden," forklarer han.

"- ATVer i det hele taget ser vi flere og flere af. Og de lokale plejer at opføre sig ordentligt, synes jeg. Mit bud er, at det er turister. De lokale ved, at klitterne er utroligt sårbare," siger skovrideren og tilføjer:

"- Klitstrækningerne langs vestkysten er helt unik natur, og de er værd at passe på. De tåler ikke meget af den slags."
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Beboerforening opsætter bænke i skoven
Lagt på nettet 8/12 2020 kl. 15:07 #1607439421

Modelfoto.


Næste år bliver veje og stier i Blokhus Klitplantages sommerhusområde forsynet med plankebænke, så ældre og trætte mennesker har mulighed for at hvile sig en gang imellem, når de vandrer rundt i området.

Det oplyser næstformanden for Foreningen Klitplantagen Blokhus, Jørgen Hein, efter bestyrelsesmødet i lørdags.

Forslaget kom fra en af skovens beboere, og midlerne tages af foreningen kasse.

Sommerhusbeboerne står selv for udformningen og opsætningen. Det sker på en såkaldt Skovens Dag næste forår, hvor der er tradition for at beboerne selv tager et nap med ved oprydning og praktiske opgaver i skoven.

"- Det er egentligt underligt, at vi ikke har tænkt på at opsætte bænke noget før," udtaler foreningen formand, Fleming Friis Larsen til Netavisen kanalblokhus.dk.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Mange kan komme til at gå forgæves til julegudstjeneste i Hune Kirke
Lagt på nettet 1/12 2020 kl. 16:09 #1606835345

 Foto: © Peter Wendelboe.

Som følge af Corona-restriktionerne bliver det en højest usædvanlig jul i Hune og Rødhus kirker.

Kirkegængerne må ikke komme i god tid, og mange vil komme til at gå forgæves.

Alle julens gudstjenester i Hune sogn bliver i år holdt i Hune Kirke. Der bliver ikke afholdt julegudstjenester i Rødhus Kirke.

I Hune er er der plads til højst 60 personer ved hver af de 4 gudstjenester, og pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle princippet.

Det er ikke muligt at tilmelde sig, oplyser menighedsrådet og sognepræst Birgit Lundholm.

Gudstjenesterne 24. december finder sted:
kl. 12.15
kl. 13.30
kl. 15.00
kl. 16.15

Julegudstjenesterne bliver uden fællessalmer, da der skal være to meters afstand mellem hver person, før det er tilladt at kunne synge, og det ville begrænse deltagerantallet.

Men der bliver selvfølgelig musik, læsning af juleevangeliet og en prædiken. Det vil være korte gudstjenester af en halv times varighed. 

Menighedsrådet opfordrer kirkegængerne til ikke at ankomme før 20 minutter før hver gudstjeneste, da der skal være tid til udluftning og at afspritte i kirken.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Midlertidig lysregulering
af ny rundkørsel

Lagt på nettet 30/11 2020 kl. 10:49 #1606787372

 Foto: © Peter Wendelboe.


Det skrider nu raskt fremad med anlæggelsen af den nye rundkørsel ved Vesterhavsvej/Fårupvej/Kvorupvej.

Der er nu sat midlertidig lysregulering op. Lygtepælene i rundkørslen er installeret, og hele midterdelen er ved at tage form.


 Foto: © Peter Wendelboe.


På grund af den nu overståede corona-nedlukning af Jammerbugt Kommune er arbejdet lidt forsinket, så færdiggørelsen kan først ske en gang i januar.


 Foto: © Peter Wendelboe.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skøjtebanen åbner tirsdag
Lagt på nettet 29/11 2020 kl. 18:37 #1606671425

 Foto: © Peter Wendelboe.


Der arbejdes på højtryk dag og nat på at gøre skøjtebanen på Blokhus Torv klar til åbningen på tirsdag.

På billedet herover kører Lars Abildgaard søndag aften med vandvognen, der spreder de sidste lag vand der skal fryses til is.

Når banen åbner bliver der mulighed for at leje skøjter, og der bliver mulighed for gratis at spille og træne ishockey sammen med Lars Abildgaard og Blokhus Ducks hver mandag aften kl. 19-20.

Det var meningen, at skøjtebanen skulle åbne 7. november, men nedlukningen af alle aktiviteter i Jammerbugt Kommune stoppede dette.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Anlæggelsen af p-pladser på
Det Grønne Hjørne i gang

Lagt på nettet 27/11 2020 kl. 14:27 #1606483645

 Foto: © Dorthe Wendelboe.

Arbejdet med anlæggelsen af i alt 24 parkeringspladser på Det grønne Hjørne ved Søren Petersvej og Aalborgvej over for campingpladsen er nu gået i gang.

Første etape består af 11 P-pladser og anden etape af 13.

Der vil også blive plads til et par ladestandere til elbiler allerede i første omgang.

Ifølge teknisk forvaltning koster anlæggelsen af det nye p-anlæg godt 74.000 kroner pr. plads.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Første morgen med is på bilruderne
Lagt på nettet 27/11 2020 kl. 08:46 #1606463170

 Foto: © Peter Wendelboe.

Fredag den 27. november 2020 vågnede Blokhusfolket for første gang i denne vinter op til is på bilruderne.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

5,8 mio. kr. til psykisk sårbare børn og unge
Lagt på nettet 24/11 2020 kl. 11:41 #1606214517

Ulla Flintholm, Børne- og Familieudvalget, Jammerbugt Kommune. Pressefoto.

Børne- og Undervisningsministeriet støtter Jammerbugt Kommune med 5,8 mio. kr. til etablering af nye behandlingstilbud, der skal sikre, at psykisk sårbare børn og unge kan få den rette hjælp og støtte. Projektet løber fra 2020 til 2022.
 
Et nyt projekt i Jammerbugt Kommune skal hjælpe sårbare børn og unge gennem oprettelse af nye behandlingstilbud. Projektet retter sig blandt andet mod elever i indskeolingen, der har brug for hjælp til at kunne forstå og styre egne følelser. En anden af projektets målgrupper er elever i 7.-10. klasse, der viser tegn på psykisk mistrivsel gennem eksempelvis stigende fravær, begyndende social isolation eller nedtrykthed, ligesom projektet henvender sig til elever med autisme.

Med projektet ønsker Jammerbugt Kommune at sikre, at børn og unge i kommunen så tidligt som muligt får et behandlingstilbud, der er rettet mod deres særlige udfordringer.

”- Gennem projektet får vi en helt unik mulighed for at sætte tidligere ind og hjælpe de børn og unge, der har behov for et lettere behandlingstilbud - inden vanskelighederne tager til i sværhedsgraden," siger formand for Børne- og Familieudvalget, Ulla Flintholm.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Havet æder fortsat af klitten
Lagt på nettet 22/11 2020 kl. 13:05 #1606047404

 Foto: © Leif Poulsen 22. november 2020 klokken 13:03.

Trods forsøg med afdækning med fyrregrene på klitten ved sømærket har havet igen ædt et et stykke af klitten under de sidste dages hårde blæst.

Mon sømærket holder vinteren over?
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

De strenge covid-19 restriktioner ophævet
Lagt på nettet 21/11 2020 kl. 18:24 #1605979468
Opl. om lempelser i kommunen tilføjet 22. nov. kl. 12

 Foto: © Peter Wendelboe.

Fra i dag er de strenge restriktioner, der 5. november blev indført for Jammerbugt og 6 andre nordjyske kommuner, blevet mildnet.

Kørselsforbuddet mellem kommunerne er ophævet, og restaurationerne har kunnet genåbne.

På billedet herover nyder gæster på Lanternen i Blokhus igen at kunne samles med vennerne.

(Oplysningerne herunder om lempelser i kommunen tilføjet 22. nov. kl. 12:00)

Borgerservice
"- Den kommunale service genåbnede delvist fra fredag 20. november til gavn for kommunens borgere," siger borgmester Mogens Chr. Gade.

Borgerservice og forvaltningerne åbner fredag, mens bibliotekerne kulturskolen og andre fritidsfaciliteter åbner mandag.
Det er en konsekvens af, at der ikke længere er en opfordring til at arbejde hjemmefra, og det gælder både private og offentlige arbejdspladser.

Samfundssind
"- Jeg vil gerne takke kommunens borgere for det samfundssind, der er blevet udvist, og jeg opfordrer fortsat til, at man tager imod tilbuddet om massetestning fra Regionen, som fortsætter i Jammerbugt Kommune til og med lørdag 21. november," siger Mogens Chr. Gade.

For Jammerbugt Kommune betyder lempelserne:
19. november
Borgerne kan bevæge sig frit over kommunegrænserne.
Arbejdsgivere opfordres ikke længere til ikke at tage imod ansatte, kunder, erhvervsdrivende osv. med bopæl uden for kommunen.
Personer uden fast bopæl i Danmark tillades igen indrejse i Danmark for at tage ophold i eller arbejde i de berørte kommuner, hvis personerne i øvrigt opfylder betingelserne for indrejse i Danmark.

Der vil ikke længere være begrænsninger for godstrafik ind og ud af Jammerbugt Kommune.
Offentlige og private arbejdspladser i Jammerbugt Kommune opfordres ikke længere til at hjemsende alle ansatte, der kan varetage deres funktion hjemmefra.
Offentlige og private arbejdspladser uden for Jammerbugt Kommune opfordres heller ikke længere til at sende alle ansatte med bopæl i Jammerbugt Kommune, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. Opfordringerne på nationalt niveau til offentlige og private arbejdsgivere om at sikre, at ansatte arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdet, gælder dog fortsat.
20. november:

Ingen begrænsninger i den kollektive trafik
Opfordringerne på nationalt niveau om at overveje muligheden for at rejse uden for myldretiden og om at gå eller cykle på korte ture hvis muligt, gælder dog fortsat.
Kultur og fritidslivet har mulighed for at holde åbent igen
Jammerbugt Bibliotekerne åbner op igen 23. november.

Jammerbugt Kulturskole åbner op igen 23. november.
Borgerne kan holde sig orienteret på Jammerbugt Kommunes hjemmeside eller de pågældende tilbuds/institutioners hjemmesider/sociale medier.
Det vil igen være muligt at være op til 500 personer forsamlet efter de særlige regler.
Restauranter, barer, værtshuse, cafeer og andre serveringssteder skal ikke længere holde lukket for servering til indtagelse på salgsstedet, og må holde åbent til kl. 22 lige som i resten af landet.
23. november:

Restriktionerne for de studerende på de videregående uddannelser ophæves. De studerende kan igen møde op på uddannelsesstedet.
Restriktionerne og anbefalingerne på dagtilbud, grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser, kost-, efter- og folkehøjskoler ophæves, så der ikke længere gælder særlige forhold for institutioner mv. i Jammerbugt Kommune.

Gældende tiltag og restriktioner i de syv kommuner efter 19. november:

Alle med bopæl i Jammerbugt Kommune opfordres fortsat til at lade sig teste. Borgerne er selv ansvarlige for at bestille tid til test via www.coronaprover.dk.
Beboere i Jammerbugt Kommune opfordres til at omgås færrest mulige personer.

Alle patienter, der indlægges på sygehus, spørges ind til, om personen inden for de sidste 4-6 uger har arbejdet på minkfarme eller er husstandsmedlem til en person, der har arbejdet på minkfarme. Ud fra et forsigtighedsprincip anbefales, at alle, der indenfor 14 dage har haft tæt kontakt til mink, isoleres ved indlæggelse og indtil der er negativt svar på svælgpodning. Hustandskontakter er ikke omfattet.
Vandrende arbejdstagere opfordres ved udrejse til hjemlandet til at lade sig teste forud for udrejse.
Personer med bopæl uden for Danmark opfordres kraftigt til ikke at indrejse i Jammerbugt Kommune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Den pludselige genåbning af Blokhus giver travlhed
Lagt på nettet 20/11 2020 kl. 01:01 #1605830518

Olav Bergsøe Pedersen (tv) glæder sig til at genåbne Blokhus Fiskerestaurant. Foto: © Peter Wendelboe.
Efter at have været lukket ned siden 5. november er indehaverne af spisestederne i Blokhus gået i gang med forberedelserne til at genåbne, nu da restriktionerne er blevet ophævet igen. Men det giver anledning til mange overvejelser, planlægning og megen travlhed.

Blokhus Fiskerestaurant
Blokhus Fiskerestaurant åbner fredag klokken 12 med a la carte og både gammeldags julebuffet med fisk og skaldyr og a la carte til og med søndag middag, siger Olav Bergsøe Pedersen.

Kunstcafeen
Kunstcafeen åbner lørdag kl. 10.00, oplyser Anita Michaelsen.

Personalet begynder fredag klokken 8 med at pynte op og lave en masse mad.

Nordstjernen
De nye forpagtere på Restaurant Nordstjernem, Michaell Pedersen og Christoffer Hallager, som overtog restauranten 1. oktober og måtte lukke igen 5. november, kan endnu ikke fortælle hvornår resraurationen genåbner. De efterlyser nemlig mere afklaring og tydelige meldinger om, hvad det vil betyde for deres hjælpepakke under nedlukningen.

Den Kække Havfrue
Den Kække Havfrue åbner igen lørdag kl. 11 -17.
"- Jeg åbner ikke for køkkenet. Jeg kan ikke nå at få varer hjem. Min leverandør kan ikke love at komme med varer fredag," siger Steinthor Arnarson.

"- Men der er åbent for caféen med kaffe, kage, vafler og øl, og køkkenet åbner lørdag om en uge, ligesom vi har take-away," siger han.

Året ud vil Den Kække Havfrue holde åbent i weekenderne fra kl. 11 til 20, men Steinthor Arnarson holder også øje med, hvad det vil betyde i forhold til at modtage hjælpepakken.

Futten
Futten genåbner lørdag kl. 11, for bemandingen skal først lige på plads igen, oplyser Thomas Othegraven.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Restriktioner ophæves i Jammerbugt
Lagt på nettet 19/11 2020 kl. 15:50 #1605813978

Kultur-, fritid- og Landdistriktchef Søren Ørgaard.
Foto: © Jammerbugt Kommune.

Jammerbugt Kommunes kultur-, fritid- og Landdistriktchef, Søren Ørgaard, har netop sendt denne besked til kommunens foreninger, kulturinstitutioner og haller:

"-Dagens lys i mørket har ubetinget været, at langt de fleste nordjyske restriktioner nu er ophævet. Helt specifikt for vores område står der i meldingen fra Sundheds- og Ældreministeriet, at åbningen af kultur- og fritidslivet træder i kraft fra i morgen, fredag den 20. november 2020. Der er dog en række forhold I lige skal være OBS på:

Stort set alle idræts- og fritidsfaciliteter åbner i morgen tidlig. Der er dog en række haller, som fortsat fungerer som Covid-19 teststationer. Ligeledes er der nogle af svømmehallerne, som først åbner mandag, da det tager noget tid at varme bassinerne op. Så hold jer orienteret via hallerne (eks. hjemmesider og sociale medier), om der er åbent eller ej for de enkelte aktiviteter.

Bibliotekerne og Kulturskolen åbner mandag den 23. november 2020.

Sidst, men ikke mindst, har krisestaben i Jammerbugt Kommune besluttet at ophæve de kommunale restriktioner, som trådte i kraft den 23. oktober 2020. Derfor skal kultur- og fritidslivet i Jammerbugt Kommune fremover alene rette sig efter de nationale retningslinjer."


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vurderingen af grundene
i Klitplantagen udsat

Lagt på nettet 17/11 2020 kl. 11:04 #1605607499

Foto: © Peter Wendelboe.
De to lokale ejendomsmæglere, EDC home og Thorkild Kristensen, har fået udsat fristen for færdiggørelsen af vurderingerne af de 105 grunde, som staten udlejer til private sommerhusejere i Blokhus Kitplantage.

Oprindeligt skulle vurderingerne være færdiggjort pr. 1. december 2020, men på grund af corona-restriktionerne i Nordjylland har Naturstyrelsen valgt at udsætte fristen til 1. januar 2021.

De tidligere lejede grunde udbydes til salg, men kun til den sommerhusejer, der har lejemålet.

Efter Netavisens oplysninger om salgspriserne på tre grunde i området, hvor grundpriserne er femdoblet i forhold til tidligere vurderinger, har flere sommerhusejere på lejet grund anmodet Naturstyrelsen om at få lov at købe grunden i henhold til tidligere fremsat tilbud.

Men sommerhusejerne fik i første omgang følgende svar fra den ansvarlige medarbejder hos Naturstyrelsen:

"- Da Naturstyrelsen er midt i processen, hvor samtlige usolgte sommerhusgrunde i området nyvurderes, bliver jeg nødt til at bede dig om at afvente denne, og at et nyt salgstilbud fremsendes.
Vi forventer dette kan være klart i 1. kvartal 2021. Jeg håber, du har forståelse herfor."

Svaret overrasker formanden for Foreningen Klitplantagen Blokhus, Fleming Friis Larsen.

Han har ingen forståelse for, at potentielle købere skal afvente ejendomsmæglernes nye vurderinger.

I salgstilbuddet, dateret 26. august 2019, hedder det memlig, at tilbudet gælder frem til 31.07.2024.

Og det anføres endvidere, at
”- Det således IKKE er et krav at afvente de nye vurderinger.”

Fleming Friis Larsen har derfor opponeret mod afslagene om salg til gammel pris nu.

Og efter en uges betænkningstid har Naturstyrelsen ændret kurs.

De interesserede grundlejere har nu fået besked på, at de i løbet af kort tid kan forvente vurderingsstyrelsens aktuelle pris på deres grund, og at de ikke behøver at afvente de nye ejendomsmæglervurderinger.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skraldemandsstrejken afblæst
Lagt på nettet 13/11 2020 kl. 10:14 #1605273857

Efter to dages strejke kører skraldemændene igen i Jammerbugt Kommune.

Fra i morges er skraldemændene igen begyndt at samle affald i Jammerbugt Kommune. Onsdag og torsdag strejkede skraldemændene, men strejken er nu ophørt.

Derfor er der igen blevet indsamlet affald fra fredag morgen. Borgere, der har ekstra affald, kan sætte sække ved siden af containeren, så bliver de taget med, oplyser Jammerbugt Kommune på kommunens hjemmeside.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nu kan der bestilles tid til massetest 4 steder i Jammerbugt
Lagt på nettet 12/11 2020 kl. 16:25 #1605216343

 Foto: © Peter Wendelboe.

Søndag 15. begynder corona-massetestningen fire steder i Jammerbugt Kommune.
Det er vigtigt, at alle bestiller tid på coronaprover.dk, inden de møder op.

Region Nordjylland tester fire steder i Jammerbugt Kommune. Det bliver i DGI-Huset i Aabybro, Gjøl Hallen på Gjøl, Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev og Jammerbugt Sundhedshus i Brovst.

Alle skal gå ind på www.coronaprover.dk og bestille tid, inden de møder op. Man kan ikke blive testet uden tidsbestilling.

Der vil højest sandsynligt være mange, der ønsker at blive testet i løbet af de første par dage, men Regionen tester i 6 dage, så der bør være tider til alle.

Læs mere om test i Jammerbugt Kommune på Regionens hjemmeside: https://rn.dk/massetestjammerbugt.

Sted og åbningstider i Jammerbugt (husk at bestille tid på: www.coronaprover.dk):

DGI Huset, Jens Møllersvej 3, 9440 Åbybro

Testcentret er i Hal B, Sparekassen Vendsyssel Hallen. Der er indgang syd for svømmehallen. Husets hovedindgang kan ikke benyttes.

Der er åbent fra og med søndag 15. november til og med lørdag 21. november, alle dage kl. 9-17.

Sundhedshuset Jammerbugt, Sygehusvej 6, 9460 Brovst

Testcentret er åbent fra og med mandag 16. november til og med fredag 20. november, alle dage kl. 9-17.

Gjøl Hallen Rønnebærvej 12, Gjøl, 9440 Aabybro

Adgang til testcentret sker i hallens nordlige ende. Hovedindgangen må ikke benyttes

Der er åbent fra og med mandag 16. november til og med fredag 20. november, alle dage kl. 9-17.

Idrætscenter Jammerbugt, Brøndumvej 14-16, 9690 Fjerritslev

Testcentret er i hallen til højre for hovedindgangen. Der er indgang direkte fra P-pladsen.

Der er åbent fra og med mandag 16. november til og med lørdag 21. november, alle dage kl. 9-17.

Hjælp til tidsbestilling
Alle der ikke har NemID, kan få hjælp til at bestille tid ved at kontakte Testcenter Danmark – Nordjylland: Tlf. 30 62 59 81.

Husk:

Brug mundbind Medbring Sundhedskort  Hold afstand, når du står i kø.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lokale projekter får støtte af Realdania
Lagt på nettet 11/11 2020 kl. 13:54 #1605149646

 Foto: © Peter Wendelboe.

To projekter i Jammerbugt Kommune er blandt de seks aktiviteter langs hele Vestkysten, som nu modtager penge fra Realdania.

Det ene er en forlængelse af Sti 100, så den bliver en rekreativ forbindelse mellem Blokhus og Løkken til gavn for turister og fastboende.

Projektet støttes med 3,37 mio. kr.

Forlængelsen af Sti 100 skal være med til at binde Blokhus og Løkken endnu mere sammen som et led i arbejdet med at gøre de to kendte turist- og badebyer til en samlet turistdestination.

Stien skal inspirere gæsterne til i højere grad at bevæge sig på feriestederne til fods og på cykel og give mulighed for rekreative oplevelser undervejs.

Det andet projekt i kommunen, der støttes, er arbejdet med at udvikle landingspladsen i Thorupstrand. Til dette formål donerer Realdania 400.000 kr.

De øvrige projekter, der i år får støtte, er:
Det Blå Torv i Blåvand, Varde kommune
Broer og stiforbindelser for bløde trafikanter i Hvide Sande, Ringkøbing-Skjern kommune
Soltorvet i Vejers Strandby, Varde kommune
og De Maritime Huse ved Løkken Moleleje, Hjørring kommune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Testtider rives væk i Nordjylland
Lagt på nettet 6/11 2020 kl. 21:47 #1604705234


Fra testcenteret i Jetsmark Hallen i forrige uge. Foto: © Peter Wendelboe.

Det går stærkt. Teststederne i Frederikshavn og Thisted er allerede åbnet, og lokalbefolkningen tilmelder sig i stor stil til en test for coronavirus allerede i den kommende weekend.

"- Testtider i weekenden rives væk, og der er snart ikke flere tider at vælge i løbet af weekenden, hvor vi starter massetest i to af kommunerne.

Nordjyderne i Frederikshavn og Thisted har en meget stor interesse i at lade sig teste. Det er grundlæggende godt for smitteopsporingen af den muterede virus, men vi kan ikke teste alle på en gang," siger Jan Nybo, der er chef for regionens Covid-19 testindsats og fortsætter:

"- Vi bliver nødt til at bede jer, om at have tålmodighed. Vi vil løbende lægge flere tider op på coronaprover.dk, når det er muligt.

Vi forventer at være i Thisted og Frederikshavn et godt stykke tid ind i næste uge, så bare rolig - vi skal nok få jer testet. Det bliver bare ikke nødvendigvis i denne weekend," siger Jan Nybo.

Han opfordrer nordjyderne til løbende at holde øje med rn.dk/coronatest, hvor regionen opdaterer med tid og sted for kommende testning.

Der skal bestilles tid forud for test på www.coronaprover.dk
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fulde huse
før cafeerne slukker lyset

Lagt på nettet 6/11 2020 kl. 19:35 #1604687755

Der var som sædvanligt fuldt hus i KunstCafeen ved spisetid fredag aften Men sådan kommer det ikke til at se ud de næste fire uger. Foto: © Peter Wendelboe.

Fredag aften, - den sidste dag før alle værtshuse skal lukke for de næste fire uger, - var spisestederne i Blokhus fuldt besatte af gæster.

På billedet herover er der fuldt hus hos KunstCafeen. Det var der også på Futten og de øvrige spisesteder - bortset fra Den Kække Havfrue, hvor alt var mørkelagt. Den planlagte fejring af J-Dag er aflyst.

Fra i morgen og de næste fire uger vil fritidslivet i Blokhus forme sig helt anderledes.

Alle aktiviteter stilles på standby, og alle borgere i de syv kommuner opfordres til at lade sig corona-teste.

"- Men vent, til der kommer nærmere besked fra kommunerne. Bestil IKKE tid til test nu!" hedder det i en Twitte-meddelelse fra politiet fredag aften.

Det virker sørgeligt, når Tv2 Nord så sent som fredag aften kl. 19:30 sendte forudbestilte og -betalte reklameindslag fra Magisk Jul i Hune. Der vil være lukket de næste fire uger. Det er imod fastholder Aalborg Zoo at gennemføre at ville gennemføre sit tilsvarende julearrangementet.

Selv golfklubbens booking og administration fungerer ikke. Alle funktionærer og hele bestyrelsen bor i Aalborg og kan derfor ikke komme til Blokhus. Men banerne i Hune kan fortsat benyttes af medlemmerne, hvis de kan enes om dem.

Som kompensation er regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Alternativet og Enhedslisten netop blevet enige om at åbne for de generelle hjælpepakker bredt til det nordjyske erhvervs-, kultur- og idrætsliv i Vesthimmerland, Læsø, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Thisted.

Dermed får alle virksomheder i de syv kommuner, der er ramt af en væsentlig nedgang i omsætningen på grund af corona, nu adgang til kompensationsordninger på linje med den generelle adgang, der også var gældende under den generelle nedlukning af samfundet i foråret.

Det oplyser Erhvervsministeriet fredag aften i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om kompensationsordningen for faste omkostninger og kompensationsordningen for selvstændige, freelancere, kombinatører og kunstnere.

"– Det er en utrolig alvorlig situation for nordjyske virksomheder lige nu. Og der skal selvfølgelig være hjælp at hente. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med et bredt flertal af Folketinget allerede i dag er blevet enige om at spænde det store sikkerhedsnet ud under de nordjyske virksomheder, så de ved, at hjælpen er på vej," siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Magisk Jul og Museum for Papirkunst lukker i 4 uger
Lagt på nettet 5/11 2020 kl. 19:45 #1604606408

 Foto: © Peter Wendelboe.

Magisk Jul i Skulpturparken i Hune, der åbnede sin 4. sæson i søndags med det hidtil største og smukkeste juleshow, må allerede fra i morgen fredag den 6. november 2020 lukke ned for alt indtil 4. december 2020.

Det meddeler John Andersen til Netavisen kanalblokhus.dk allerede kort efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde klokken 18:30 i dag.

Kort efter meddelte Museum for Papirkunst, at også de i henhold til myndighedernes nye retningslinjer for Jammerbugt kommune lukker ned fra og med fredag den 6. november. Museet forventer at åbne igen første uge i december.

Man kan støtte museet ved at købe julegaver i dets webshop: https://paperartshop.dk/


 Foto: © Peter Wendelboe.

Resten af Blokhus ligger nu død og tom hen med tændt julebelysning i de stille gader.

I øvrigt er alle restaurationer, barer og spisesteder i kommunen lukket fra på lørdag.

Skøjtebanen på Torvet er ved at blive overrislet og frosset ned og skal skal planmæssigt åbne lørdag den 7. november ... uden festligheder af nogen art.

Hvordan reglerne på banen skal håndhæves, har Torvegruppen endnu ikke besluttet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Katte forgiftet i Pandrup og Kaas
Lagt på nettet 3/11 2020 kl. 16:33 #1604428387


Kattene Sille (tv.) og Verner (th.) er begge søndag blevet aflivet hos dyrlægen på grund af forgiftning. Privatfotos.


Kattene Sille og Verner fra henholdsvis Kaas og Pandrup er begge søndag blevet aflivet hos dyrlægen i Svenstrup på grund af forgiftning.

Det vides ikke med sikkerhed, hvordan de er blevet forgiftet.

Ingen af kattene er obduceret, men dyrlæge Julie Hjorth Tvergaards vurdering er, at begge katte er blevet forgiftet.

Silles ejer Jeanette Rishøj Frederiksens første tanke var, at katten formentlig var blevet påkørt, men det viste sig, at den var blevet forgiftet.

"- Jeg kunne bedre forholde mig til det, hvis Sille var blevet kørt over, fordi det er det, man kan forvente, når man bor inde i byen. Men at hun ligefrem var forgiftet, det er forfærdeligt," siger Jeanette Rishøj Frederiksen i dag til TV2 Nord.


Sille, er nu begravet i familiens have i Kaas. Privatfoto.


Også katten Verner fra Pandrup, tre kilometer derfra, blev samme dag indleveret til dyrlægen i syg tilstand og aflivet på grund af forgiftning.

Søndagens to forgiftninger har fortilfælde. For et år siden oplevede en anden familie fra Kaas nemlig også at miste deres kat på grund af forgiftning i området.

Julie Hjorth Tvergaard fra AniCura Familiedyrlægerne i Svenstrup er ikke i tvivl om, at de to katte er blevet forgiftet.

Det var hende, der søndag tog imod de to katte fra Kaas og Pandrup og måtte aflive dem.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ponyvogn løb løbsk under
åbningen af Magisk Jul i Hune

Lagt på nettet 2/11 2020 kl. 01:44 #1604277885
Video optaget og redigeret med SmartCMS direkte på stedet direkte på mobiltelefonen af Peter Wendelboe.

Søndag åbnede for 4. år i træk Magisk Jul i Skulpturparken i Hune.

Men i år skete det under ganske særlige omstændigheder på grund af regeringens restriktioner i forbindelse med den verdensomspændende corona-pandemi.

Kun 10 medlemmer af Brovst Pigegarde kunne deltage, publikum
blev ført gennem parkens gange ad ensrettede baner, og de to åbningstaler blev ikke holdt på en platform foran publikum, men udelukkede transmitteret over parkens højttalere.

Men alligevel blev det en festlig og smuk åbningseftermiddag.

Eneste uheld var, at ponyerne for den lille vogn, der skulle køre rundt med børn og voksne ad de ensrettede gange, blev skræmt af lyd, lys og mennesker, og stak af sted på egen hånd med kusken på slæb bagefter.

Ingen kom dog noget til. Ponnyvognen kørte hjem til nogle timer i ro. Men den vil sandsynligvis være på plads igen i parken i morgen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Juleforberedelser i Blokhus og Hune
Lagt på nettet 28/10 2020 kl. 15:27 #1603895253

Foto: © Peter Wendelboe.
I denne uge begyndte opsætningen af juledekorationerne i lygtepælene mellem Hune og Blokhus.


 Foto: © Peter Wendelboe.

Onsdag juletræerne til Torvet til opstilling på scenen ...

 Foto: © Peter Wendelboe.

... og langs skøjtebanens kanter.


 Foto: © Peter Wendelboe.

I Skulpturparken er julebelysningen i disse dage også til afprøvning...


 Foto: © Peter Wendelboe.

... og de 15 nye julehytter gøres klar til åbningen den 1.december.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

P-pladser anbefales godkendt
Lagt på nettet 28/10 2020 kl. 09:22 #1603873353

Begge etaper af de omstridte parkeringspladser på det grønne areal ved Aalborgvej / Sørens Petersvej blev anbefalet godkendt i Teknik- og Miljøudvalget i mandags.

Der skal dog gennemføres partshøring jfr. Forvaltningsloven.

Det er kun halvdelen af Det Grønne Område, der tænkes inddraget til p-pladser. Resten af arealet skal fortsat bevares som et grønt område.

Vækst og Udvikling indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende
at frigive et samlet beløb på 756.784 kr. og at indretningen påbegyndes.

Der har været en udbredt utilfredshed med forslaget blandt lokalbefolkningen og talrige indlæg imod det på Facebook.

Hvis planen også bliver godkendt i Økonomiudvalget og senere i Kommunalbestyrelsen, vil projektet blev gennemført.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Butikkernes juleudsmykning på vej
Lagt på nettet 27/10 2020 kl. 17:45 #1603817148

Foto: © Peter Wendelboe.
Der er 34 dage til 1. december, og butikkerne i Blokhus er begyndt at opsætte juleudsmykning.

Her er det Kalstrups Livsstilshus på Torvet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Der skydes på det militære øvelsesterræn ved Tranum
Lagt på nettet 27/10 2020 kl. 13:26 #1603801617

27., 28. og 29. oktober 2020 fra klokken 8:00 til 18:00 holder forsvaret skydeøvelser med lette våben på det militære øvelsesterræn ved Tranum. Det er benyttes kaliber mindre end 12,7 mm.

Forsvarets præsentationsvideo herover er fra 2013, forud for indkøbene af de våben, der i dag benyttes i Tranum.

Bragene fra øvelsen kan som sædvanligt tydeligt høres i Blokhus området.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Her åbner det nye turistkontor i Blokhus
Lagt på nettet 24/10 2020 kl. 21:19 #1603567178

Chefen for turistkontoret Visit Jammerbugten i Blokhus, Jannie Ratke O'Connor, foran den butik på Torvet i Blokhus, der fremover bliver turistkontorets adresse. Foto: © Peter Wendelboe.

Turistkontoret på Springvandstorvet lukkede med udgangen af efterårsferien.

Om få dage åbner det igen med adresse på Torvet i Blokhus.

I disse dage er den sydligste butik i stueetagen i Kalstrup Livsstilscenter ved at blive gjort klar til at huse de faciliteter, der tidligere var i turistkontorets forhal på Springvandstorvet.

Vil man tale med personalet, må man op på 1. sal, hvor Jannie Ratke O'Connor og hendes medarbejdere er ved at indrette sig.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Jagten i plantagen aflyst
Lagt på nettet 24/10 2020 kl. 14:02 #1603540969

Den ene aflysning efter den anden dukker i disse dage op med baggrund i regeringens nye retningslinier omkring forsamlingsforbud og Covid-19.

Nu er også Naturstyrelsens planlagte jagt med lokale deltagere i Blokhus Klitplantage tirsdag den 27. oktober aflyst.

"- Det er ikke muligt at afholde haglbøssejagt, når det maksimale deltagerantal er fastsat til 10 personer", meddeler Naturstyrelsen Vendsyssel lørdag morgen.

Hvis retningslinierne senere på jagtsæsonen lempes, så det igen er muligt at afholde jagt, vil det blive vurderet, om jagten kan afholdes, og i så fald vil der blive fremsendt en ny invitation.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hvalen er rejst og julebelysningen er tændt ved Skulpturparken
Lagt på nettet 22/10 2020 kl. 17:59 #1603382340

Nu er hvalskelettet igen rejst til Hirtshals for at give plads til skøjtebanen på Blokhus Torv. Foto: © Peter Wendelboe.

Torsdag morgen hentede personalet fra Nordsøen Oceanarium de to containere med Blokhus hvalen på Torvet for at gøre plads til skøjtebanen.

De næste 4-5 måneder vil man kunne besøge hvalskelettet i Hirtshals

Julebelysningen er tændt uden for Skulpturparken. og luftballonen og den store julenisse på taget er rejst. Foto: © Peter Wendelboe.

Samtidigt prøvetændtes for første gang i denne sæson julebelysningen udenfor Skulpturparken i Hune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nedkøling af skøjtebanen
i ny teknik

Lagt på nettet 20/10 2020 kl. 16:02 #1603204931

Køleelementerne til Blokhus Skøjtebane 2020 ligger nu oprullede langs den sydlige ende af banen. Foto: Foto: © Peter Wendelboe.
Teknikkerne bag opførelsen af Blokhus Skøjtebane bliver klogere og klogere år for år.

I år tager de en ny teknik i brug i forbindelse med fremførelsen af køleslangerne fra det store køleanlæg og ud til køleelementerne under banen.

Ligesom sidste år opstilles selve køleanlægget under halvtaget ud for Spar-butikken, og ligesom sidste år føres hovedkøleslangen under fliserne ud til selve banen.

Men derfra skjules køleslangerne - som noget nyt - inde i selve den sydlige bande, nærmest scenen.

Resultatet bliver dels et smukkere udseende og dels mere plads til publikum.

Køleelementerne blev leveret i dag, tirsdag, men selve det store køleanlæg kommer først senere.

På billedet herover ses de lange køleelemnenter oprullet langs den sydlige banekant, før de skal rulles ud over isoleringsfliserne, der i de følgende dage lægges oven på fliserne.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Torvet gøres vinterklart og skøjtebanen forberedes
Lagt på nettet 19/10 2020 kl. 13:11 #1603105894
Video optaget og redigeret med SmartCMS direkte på stedet direkte på mobiltelefonen af Peter Wendelboe.


I dag indledes forberedelserne til opstilling af skøjtebanen på Blokhus Torv.

Legeredskaberne foran Spar-købmanden på Torvet køres i vinterhi hos firmaet ABC Collection i Nibe.

De små træer langs Torvets østlige langside kunne ikke overleve og bliver idag fjernet. I stedet opstilles der blomsterkummer.

Det er 4. år i træk, Blokhus har skøjtebane på Torvet. De første 2 år havde erhvervsforeningen lejet banen, men i 2019 købte de selv en ny og større skøjtebane.

Der har været flere overvejelser i forhold til forsamlingsforbud og andre restriktioner som følge af Covid-19.

Men efter en tæt dialog med politiet bliver alle retningslinjer i forhold til Covid-19 naturligvis overholdt.

"- Skøjtebanen er jo en kæmpe succes, og vi forventer, at den i år bliver en endnu større succes, fordi der ikke er så mange andre underholdningstiltag," fortæller Jannie Ratke fra turistkontoret.

Der bliver mulighed for gratis at spile og træne ishockey hver mandag aften kl. 19-20 sammen med Blokhus Ducks og træner Lars Abildgaard.
Og fredage og lørdage aftener bliver der Disco on Ice, hvor der bliver skruet ned for lyset og op for musikken samt lysshow på banen.

Blokhus skøjtebane åbner 7. november.

"- Men der bliver ikke en decideret åbning af banen, og vi får ikke besøg af skøjteprinsesser eller ishockeyklubber udefra, da vi ikke kan have events, hvor vi samler mange mennesker. Vi vil hellere sprede gæsterne ud over en længere periode," forklarer Jannie Ratke.

Der må højst må være 50 personer på isen ad gangen, og det bliver påbudt, at man skal løbe samme vej rundt på isen og holde afstand.

Det bliver igen i år muligt at leje skøjter i Iscafeen, og hvis man medbringer sine egne skøjter, skal man af hensyn til Covid-19 registrere sig og betale et depositum på 20 kroner.

Til gengæld kan man igen i år nyde julestemningen og vinterhyggen på Torvet, hvor de frivillige opsætter juletræer med lys på.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Jens Chr. Golding kommer frelst gennem trængslerne
Lagt på nettet 16/10 2020 kl. 01:11 #1602803474

Det har ikke været en let tid for viceborgmester Jens Christian Golding. Samtidig med at han har stået over for store politiske opgaver, har andre medier fortalt, hvorledes hans firma har været truet af en konkurs.

Men for kort tid siden kunne Jens Christian Golding fortælle Netavisen kanalblokhus.dk, at en rekonstruktionsplan nu er godkendt af både kreditorer og skifteretten, og at firmaet nu kan se fremad.

Hans firma bygger og udvider sommerhuse. Men det sidste års begivenheder her betydet store vanskeligheder for firmaet.

Det været svært at få kvalificeret arbejdskraft til alle de ordrer, firmaet tog ind, og virksomheden måtte derfor hente hjælp hos underleverandører, hvilket medførte yderligere omkostninger.

Samtidig kom et vådt efterår med meget pumpearbejde og forsinkelse i byggeriet efterfulgt af coronakrisen.

I januar var der over 44 ansatte i virksomheden. I dag er der 32 til at køre firmaet videre.

Kreditorerne har accepteret en 30 procents akkord, fortæller Jens Christian Golding.

Men det nager ham, at han som forretningsmand, som ejer og direktør, ikke har kunnet svare enhver sit.

"- Det værste for mig er tanken om dem, det er gået ud over, underleverandører og kunder. Det er en ubehagelig tur at være igennem for alle," siger han.

Jens Christian Golding har under krisen modtaget talrige sympatitilkendegivelser og anerkendelser for sit personlige engagement - både fra lokale og fra turister.

Netavisens redaktion blev tilfældigt opmærksom på en episode, der viser Jens Christian Goldings hjælpsomhed.

En tysk turist kom under oprydning den sidste dag i et lejet sommerhus til at slå glasset i rammen om et fotografi, der hang på væggen, itu.

Det var lørdag, klokken var over 12, og alle håndværkere havde lukket. Turisten spurgte Netavisens redaktion til råds, og vi kunne kun henvise til Jens Christian Goldings firma.

Jens Christian Golding lovede at køre til værkstedet, selvom det var lørdag, og tage imod turisten og sætte nyt glas i rammen.

Og så gjorde han det oven i købet gratis!

"- For vi skal jo være gode ved turisterne her i kommunen," sagde han bagefter til Netavisen kanal blokhus.dk.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

De vise mænd byder velkommen
Lagt på nettet 15/10 2020 kl. 18:09 #1602778197

Foto: © Peter Wendelboe.
Torsdag kom skulpturerne af de tre vise mænd, udført i træ, op at stå ved indgangen til skulpturparken i Blokhus, hvor de vil være klar til at tage imod publikum, når Magisk Jul åbner 1. november.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Tysk kitesurfer reddet ved Blokhus efter en time i havsnød
Lagt på nettet 14/10 2020 kl. 15:16 #1602690987

Den tyske kitesurfer var ved godt mod efter at have kæmpet mod stærk strøm en hel time i de kolde bølger.  Foto: © Peter Wendelboe.

Onsdag lidt over klokken to kontaktede en tysk turist Nordjyllands Politi.

Han havde set en mand et godt stykke ude fra kysten bakse rundt med sit kitesurfingudstyr.

Falck kom hurtigt ud til stedet og fik reddet manden op fra tredje revle. Den forulykkede kitesurfer, Hannes Ostermann, var ved godt mod, selvom han var kommet i havsnød.


Den tyske kitesurfer kunne omsider pakke sit udstyr sammen efter hel time i de kolde bølger.  Foto: © Peter Wendelboe.

"- Jeg har det fint," smilede han til tilskuere og journalister på stedet.

Han fortæller, at han på grund af strømmen ikke kunne komme ind på land igen, og han takker den lokale Falck-afdeling mange gange for hjælpen med at komme i land.

Han fortæller, at der gik omtrent en time fra det øjeblik, da han faldt af sit kiteboard, til han blev hentet i land.

Omtrent samtidigt fik en tilsvarende ulykke på Ringkøbing Fjord en dødelig udgang.

En 69-årig tysk turist mistede livet, da han var ude at surfe på Ringkøbing Fjord.

"- Han var bevidstløs, da han blev reddet i land, men vi ved endnu ikke, hvorfor. Der blev ydet førstehjælp, men desværre stod hans liv ikke til at redde," siger politiets vagtchef Henrik Nielsen, Ringkøbing politi.

Manden surfede i den sydlige del af fjorden ud for Skaven Strand.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fodslaw på efterårstur med Destination Jammerbugt
Lagt på nettet 13/10 2020 kl. 10:15 #1602576954
Turbeskrivelse tilføjet onsdag klokken 21.

Efter en kort strækning i Blokhus by, blev Kristinevej fulgt frem til plantagen. Foto: © Peter Wendelboe.

Tirsdag den 13. Oktober kl. 10.00, havde Fodslaw Jammerbugten og Destination Jammerbugten arrangeret en efterårstur med start fra Springvandstorvet i Blokhus.

Vejret var let sol og vindstille, hertil 5 grader, perfekt vandrevejr. 

33 vandreglade folk var klar til start. Turleder Erik Arne Olsen bød velkommen og orienterede kort om turens indhold.

Efter en kort strækning i Blokhus by, blev Kristinevej fulgt frem til plantagen. Herfra ad mindre stier og veje frem til Hune Grusgrav. Her var der fotopause.

Videre gik det ad sti 100 mod nord. Ad mindre stier nåede deltagerne frem til Lejrskolen Lien. Denne blev passeret og via små stier gik det gennem det fredede område her og op til en fantastisk udsigt på Lien. Her var der en længere pause.

Nu gik turen ned fra Lien og ad små stier frem til Serpentinen, videre  af Pirupshvarrevej og Coldsvej frem til sti 35. Over klitterne gik det nu og ned til stranden.

Herfra returnerede deltagerne selv tilbage til Blokhus, fordi nogle havde børn med som ville en tur i  klitterne og andre gik en tur ned til vandet.

11.58 var alle tilbage på Springvandstorvet i Blokhus, glade for en dejlig naturtur i og nord for Blokhus. Der blev holdt god afstand på turen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Honning, frugt, grønsager, keramik, salt og gin på råvaremarked
Lagt på nettet 12/10 2020 kl. 16:41 #1602531705

Mandag vrimlede det med små boder i Blokhus midtby. Foto: © Peter Wendelboe.

Mandag den 12. Oktober 2020 havde Erhvervsforeningen Destination Blokhus arrangeret et "Høst og Kunstmarked", fordelt på små boder og telte i Blokhus midtby.

Foruden boder med honning, frugt, grønsager, salt og andre fødevarer kunne de besøgende købe keramik, malerier og kunsthåndværk forskellige steder i byen.


De fleste boder bugnede af spiselige varer af enhver art. Foto: © Peter Wendelboe.


Foto: © Dorthe Wendelboe.

Efterårsferien og Høst- og Kunstmarkedet havde trukket mange mennesker til Blokhus.

På grund af Corona situationen måtte der kun være 5 personer i hos Blokhus-bageren ad gangen. Derfor dannedes der efterhånden en meget lang kø udenfor forretningen.


Ulrik Mose Schade præsenterer 6 slags lokal gin i den lille bod på torvet ud for Juvelen. Foto: © Peter Wendelboe.

I et lille telt udenfor souvenir- og legetøjsforretningen Juvelen stod Ulrik Mose Schade fra Tranum Mølle destilleri med sine seks forskellige gin-sorter, - alle brygget på det lokale destilleri i Tranum.

Han har boet på stedet hele sit liv. Hans farfar var post og sygekassekasserer i Tranum, og han hed Pedersen. Men han blev gift med Hanne fra Brovst. Hun var en fjern slægtning, viste det sig, og havde Schade-navbet tilfælles med Ulrik via en tipoldefar. Og sådan blev familienavnet “Schade”.

Hans mor havde en købmandsbutik i Ny Skovsgård, og hans far var fiskehandler og kontrolassistent.

Selv blev han civilingeniør i Aalborg i 1988. Men siden har han brugt sit liv som destillatør i Tranum.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Speedcarving i skulpturparken
Lagt på nettet 11/10 2020 kl. 21:17 #1602443859

10. oktober 2020 åbnede Træskulptur Festival i Skulpturparken i Hune.

I år er temaet "De vise mænd". Tre "motorsavførere" omformer 200 år gamle egetræsstammer til meterhøje træfigurer af de hellige tre konger.

Hver dag skal skulptørerne også deltage i speedcarving, hvor de på 30 minutter udfører mindre skulpturer, der fortolker årets tema, Magisk Jul.

De tre skulptører er Niels Ejnar Petersen, Peter Haugaard Gregersen og Dorthe Hedensted Lund.

Sidstnævnte deltager dog ikke i speedcarving. I stedet deltager Torben Møller fra Silkeborg i denne del af eventen.

Publikum kan dagligt følge med i, hvordan arbejdet skrider frem, til egestammerne har gennemgået deres fulde forvandling mandag eftermiddag og er klar til at blive stillet op foran skulpturparken som blikfang til Magisk Jul, der åbner 1. november 2020.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

517 meter havplast indsamlet lørdag
Lagt på nettet 11/10 2020 kl. 02:57 #1602377876

På første dag i eventen "Havplastlinjen 2020", der blev skudt igang lørdag på Blokhus Strand, blev der samlet 71 kg. havplast ind, som blev lagt i en linje med en længde på 517 meter.

Indsamlingen af affald fortsætter søndag klokken 10-15, ca. 500 m. mod nord for nedkørslen til Blokhus Strand.

Læs om projektet her!
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Forhekset genbrugsskov
i Fårup Sommerland

Lagt på nettet 9/10 2020 kl. 09:17 #1602227863

Den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt står for opførelsen af en forhekset skov bygget af genbrugsmaterialer i Fårup Sommerland. Foto: © Fårup Sommerland.

Fårup Sommerland har indgået et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt, som står for opførelsen af en forhekset skov bygget af genbrugsmaterialer i forlystelsesparken.

I efterårsferien i uge 42 bliver Fårup Sommerland pyntet i alle efterårets farver, når parken traditionen tro holder høstfest. I år bliver ugen dog ekstra speciel, når en forhekset skov skyder op i forlystelsesparken i et samarbejde mellem Fårup Sommerland og den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt.


Den forheksede skov er bygget af genbrugsmaterialer Foto: © Fårup Sommerland.

Den forheksede skov kommer blandt andet til at indeholde Mosekonens Bryghus, svampe i forskellige størrelser, kister og parkering til heksens koste, som alle opføres i genbrugs- og overskudsmaterialer hentet og nedtaget fra byggepladser i Nordjylland.

Blandt andet er flamingo til svampene og al beklædningstræ hentet fra byggeriet ved Gigantium i Aalborg, mens det anvendte jern er et overskud fra Bindslev produkthandel. Alle tekstiler er desuden leveret af Kirkens Korshær, Røde Kors og IKEA.

"- Vi gør altid noget ekstra ud af parken op til efterårsferien, og vi glæder os til at byde gæsterne velkommen i den forheksede skov, som opføres i samarbejde med Råt&Godt," lyder det fra Niels Jørgen Jensen, adm. direktør i Fårup Sommerland, som fortsætter:

"- Det er afgørende, at vi bliver ved med at tænke i nye baner og gøre parken grønnere til gavn for både samfund og gæster, og derfor glæder vi os over dette nye partnerskab med Råt&Godt, som udviser stor ansvarlighed og dagligt gør en forskel inden for både social og miljømæssig bæredygtighed.

Mennesker og materialer fortjener en chance til
Råt&Godt startede i 2015 som et lille træværksted og har siden udvidet med både smede- og murerafdeling samt sy- og malerafdeling.

Virksomheden råder over 16 ansatte, som aktuelt hjælper 24 socialt udsatte unge i alderen 18 til 30.

 Christian Helweg, stifter og leder af Råt&Godt. Pressefoto.

"- Der er et stort behov for at hjælpe unge på kanten af samfundet videre i beskæftigelse eller uddannelse. Vores mål er at afklare og ruste de unge samt give dem nogle håndværksmæssige og faglige kompetencer, så de får en ekstra chance i samfundet og i livet," fortæller Christian Helweg, stifter og leder af Råt&Godt.

Virksomheden arbejder ud fra mantraet, at både mennesker og materialer fortjener en chance til, og ifølge Christian Helweg er både social og miljømæssig bæredygtighed i stigende grad blevet en del af de nordjyske virksomheders bevidsthed:

"- Vi er naturligvis stolte af den store opbakning, vi oplever til vores koncept i disse år. Der er ingen tvivl om, at de nordjyske virksomheder i stigende grad bliver bevidste om, hvor vigtigt det er at prioritere bæredygtighed på alle niveauer, og vi glæder os over at kunne bistå dem i denne proces, forklarer han og uddyber:
- Vi er utroligt glade for at indgå i et samarbejde med Fårup Sommerland, der deler mange af de samme værdier som os. Projektet tillader os desuden at bringe mange af vores kompetencer i spil på tværs af vores forskellige værksteder, og for de unge er det en god mulighed for at arbejde kreativt med at skabe noget, som gør andre glade ude i den virkelige verden," afslutter Christian Helweg.

Høstfesten strækker sig fra den 10. – 18. oktober, hvor prisen på en indgangsbillet til Fårup Sommerland koster 250 kroner, og det er muligt at købe adgang i hele perioden for kun 299 kroner.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kommunes budget for 2021 vedtaget
Lagt på nettet 9/10 2020 kl. 00:32 #1602196345

 Foto: © Peter Wendelboe fra tv-skærmen under mødet.

Torsdag aften vedtog en enig kommunalbestyrelse Jammerbugt Kommunes budget for 2021. Et budget, der skaber glæde hele vejen rundt.

Højere normering på dagtilbud, midler til folkeskolen, flere penge til hjemmeplejen og store anlægsinvesteringer – det er overskrifterne i budgettet for næste år i Jammerbugt Kommune.

”- Kommunen er inde i en positiv udvikling. Vi har flere økonomiske midler til velfærd og udvikling. Det giver os mulighed for at styrke kvaliteten i institutionerne ved at øge normeringen. Folkeskolerne og daginstitutionerne får også frigivet opsparede midler, som de kan investere i bedre faglokaler, dobbelttimer i undervisningen eller andet, de har brug for. Det lader vi være op til den enkelte skole og børnehave. Samtidig får social- og sundhedsområdet tilført 7 mio. kr. ekstra. Konkret resulterer det i, at vi ansætter en ekstra natsygeplejerske”, sagde borgmester Mogens Christen Gade efter mødet.

I budgettet er der også plads til at forbedre de fysiske rammer rundt om i kommunen.

”- Kommunalbestyrelsen har enstemmigt besluttet at afsætte penge til den nye skole i Jetsmark, ligesom vi har vedtaget rammen for at udbygge og renovere flere børnehaver i kommunen.

Idrætscentrene i Fjerritslev og Jetsmark bliver ligeledes udbygget og renoveret. Jeg er stolt over, at vi politisk arbejder i samme retning for at udvikle vores kommune”, forklarer Mogens Christen Gade.

Budgettet for 2021 ændrer ikke skatteprocenten og grundskyldspromillen, som fastholdes på nuværende niveau. Samtidig forventer Jammerbugt Kommune et nettoafdrag på gælden på 56,1 mio. kr.

Driftsoverskud forventes at blive på 142,2 mio. kr. og anlægsinvesteringer på 152,2 mio. kr.

På grund af sundhedsmyndighedernes anvisninger var mødet ikke åbent for tilhørere, og spørgetiden blev aflyst, men man kunne fremsende spørgsmål skriftligt.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ikke alle har opdaget
Netavisens nye look

Lagt på nettet 8/10 2020 kl. 01:32 #1602113534

Den gamle redaktør af Netavisen kanalblokhus.dk gennem 25 år, Peter Wendelboe, tjekker statistikken for besøgene på den nye hjemmeside ved midnatstid natten til den 8. oktober efter det første døgn med det nye look. Foto: © Dorthe Wendelboe.

Netavisen kanalblokhus.dk redigeres og vedligeholdes i princippet on location, mens tingene sker, af én mand direkte fra hans mobiltelefon, efter et system, som blev opfundet af Peter Wendelboe allerede i 1995.

Ved midnatstid natten til den 7. oktober 2020 skiftede Netavisen kanalblokhus.dk udseende efter årelange overvejelser.

Men tilsyneladende har kun få af vore mange daglige læsere opdaget det.

De fleste har åbenbart et link liggende på deres mobiltelefon eller computer til den hjemmeside, der gennem de sidste mange år har været Netavisen kanalblokhus.dk.

Artiklerne og billederne i den nye udgave er nøjagtig de samme. De kommer fra samme database. Kun indpakningen er ny, men redaktøren er stærkt interesseret i respons fra nogle af de læsere, der har set nyskabelsen. Hvad synes læserne? Skal vi fortsætte i den nye responsive stil? Eller gå tilbage til den gamle, som vi ved, mange er glade for? Brug venligst email-adressen eller mobiltelefon-nummeret øverst på siden - evt. SMS.

Den gamle hjemmeside fik på det første døgn efter hamskiftet næsten 2500 besøg, hvilket er meget normalt for årstiden, mens den nye hjemmeside kun blev vist 182 gange.

Statistikken viser også, at der ofte er 4-8 læsere online samtidig på den gamle hjemmeside.

Netavisens besøgstal afspejler ikke antallet af unikke læsere. Statistikken viser, at samme læser ofte besøger siden flere gange i løbet af dagen. Flere åbner siden 7-10 gange, og enkelte langt over 10 gange pr. dag.

Når en sag eller begivenhed er under udvikling og Netavisen opdateres løbende, kan samme læser ofte registreres som besøgende op mod 50 gange på en dag.

Årsagen er vel dels, at mange er nysgerrige efter at læse sidste nyt om begivenheder i Blokhus, som Netavisen kanalblokhus.dk som regel er meget hurtig til at bringe.

Men dels er der sikkert også mange af vore læsere, der har Netavisen kanalblokhus.dk angivet som fast "startside", så det altid er den, der visers først, hver gang de åbner computeren, for det fremgår af statistikken, at de fleste besøg har en varighed på under 2 minutter.

Selvom der er en henvisning fra den gamle hjemmeside til den nye, var der altså kun 182 besøg på den nye hjemmeside det første døgn, deraf 160 fra Danmark, 6 fra Norge, 3 fra Tyskland, 2 fra Sverige, 1 fra Holland og hele 10 fra USA.

Det ene besøg fra Holland kan skyldes familie til en herboende hollandsk mand, og de 10 besøg fra USA skyldes helt sikkert nogle af Peter Wendelboes samarbejdspartnere i USA, som han har bedt om en kommentar - specielt til hjemmesidens engelsksprogede del.

Man kan ikke ud af statistikken se, hvem de besøgende er, men kun hvor deres ip-adresser er registreret.

De 160 besøgende fra Danmark fordeler sig ifølge ip-adressernes hjemby således: Pandrup 19, Blokhus 17, København 14, Brædstrup 7, Aalborg 6, Aarhus 4, Tåstrup 4, Valby 3, Storvorde 2, Næstved 2 samt en lang række byer med kun ét besøg, herunder Risskov, Glostrup, Odense, Brovst, Odder, Lønstrup, Lystrup, Roskilde, Kongerslev, Aarhus, Give, Hinnerup, Humlebæk, Strandby, Nibe, Odense, Svenstrup, Esbjerg, Hedehusene, Aalborg Øst, Aalborg Vest, Aalborg C, Hvidovre og mange andre steder, fordelt over hele landet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

15 nye julehytter og 19 bænkesæt i Skulpturparken
Lagt på nettet 7/10 2020 kl. 19:27 #1602091662

Foto: © Peter Wendelboe.

Mandag begyndte Kim Rahbek fra firmaet timbcon.dk i Haderslev og hans medarbejdere arbejdet med at opstille 15 nye træhytter og 19 bænkesæt langs den norlige del af Skulpturparken Blokhus.

De nye julehytter og bænkene omkranser det område, hvor de store sandskulpturer er placeret.


Foto: © Peter Wendelboe.

"Åbningsindvielsen", som John Andersen kalder det, af Magisk Jul foregår søndag den 1. november klokken 15:00 til 21:00.

Der bliver musikoptræden af Brovst Pigegarde og hestevognskørsel med ponyer fra klokken 16:00.

Desuden medvirker Blokhus Kanonlaug, og åbningstalerne bliver som sædvanlig holdt af borgmester Mogens Gade og John Andersen klokken 16:30.

Efter talerne tændes juletræet på 17,5 meter midt i parken, hvorefter publikum og medlemmer af julemandslauget danser om juletræet.

Et ekstraordinært lyd- og lysshow bliver gennemført klokken 17:00.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Møllevej 7, Blokhus, og Svinkløv Badehotel fik arkitekturpris
Lagt på nettet 7/10 2020 kl. 15:37 #1602077837

Foto: © Peter Wendelboe.

I går eftermiddags uddelte Jammerbugt Kommune arkitekturprisen 2020 til tre vinderprojekter i kommunen.

Prisoverrækkelsen fandt sted på Svinkløv Badehotel, og stedet modtog også selv en pris for sin troværdige og loyale udformning. Herudover blev to sommerhuse hædret.

I alt var 17 projekter nomineret. Borgmesteren Mogens Christen Gade og arkitekt Mogens Husted Kristensen fra Friis & Moltke Arkitekter uddelte priserne til de tre vinderprojekter.

Begrundelsen for vinderprojekterne 2020 var:

Møllevej 7, 9492 Blokhus
Huset på Møllevej hører til i kanten af Blokhus by, hvor der er aktivitet og mennesker gennem det meste af året. Her mødes klitlandskab og parcelhuskvarter. Huset ligger hævet over vejniveauet, og har samtidig en fin og uforstyrret terrasse, der på enkel vis omkranses af bygninger.

Husets enkle ydre taler omgivelsernes enkle sprog, mens interiøret er fuldt af oplevelser og overraskelser.



Ruthsvej 30, 9480 Løkken
Sommerhuset ligger lavt mellem klitterne, og indføjer sig stilfærdigt i landskabet mellem marehalmen og lyngen med et begroet tag og grå træbeklædning.

De tre skarptskårne bygninger former en lille komposition, der både nedtoner indtrykket af husets størrelse og omfavner det private terrassemiljø. Interiøret er holdt i samme enkle nordiske tone, og bidrager til et helstøbt og forbilledligt eksempel.



Svinkløvvej 593, 9690 Fjerritslev
Svinkløv Badehotel er genopstået i en særdeles loyal og troværdig udformning – heldigvis.

De velkendte grå træfacader, paptaget, de hvide opsprossede vinduer, stuerne, farverne og hele stemningen på hotellet er genskabt, men i en tidssvarende byggeteknik.

Præmieringen af badehotellet er derfor både en anerkendelse til den gamle arkitekt Ejnar Packness, til de mennesker der gennem tiden har drevet og værnet om hotellet, og frem for alt til alle de gode kræfter der har genskabt badehotellet for fremtiden.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Klitten søges sikret med fyr
Lagt på nettet 6/10 2020 kl. 13:53 #1601985183

Foto: © Merete Fuglsang Hansen.

Naturstyrelsens underleverandør er i dag gået i gang med at dække skrænterne ved klitten, der er fundament for kopien af sømærket på Blokhus Strand, med fyrregrene for at undgå erosion og skader.

Det er ikke kun stormenes og havets kræfter, der medfører erosion på klitten.



Også turister, der traver op og ned ad klitten, børns leg ... og sågar fodboldspil på klitsiden medvirker til nedbrydningen.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

De vise mænd i træ
Lagt på nettet 2/10 2020 kl. 16:36 #1601649392

Foto: Blokhus Medier.

Blokhus Træskulptur Festival afvikles igen i år i skolernes efterårsferie, den 10.-12. oktober fra kl. 10-17.

Nogle af Danmarks førende træskulpturkunstnere er inviteret til Blokhus Skulpturpark med deres store motorsave.

I løbet af tre dage skal de forvandle 1-2 tons tunge og 200 år gamle egestammer til individuelle skulpturer efter temaet: Magisk Jul.

Træskulptørerne har i år fået til opgave at fortolke de tre vise mænd, som senere kan give blikfang på parkeringspladsen til Magisk Jul, der åbner søndag 1. november.

De dygtige skulptører deltager også i speedcarving, hvor de kun har 40 minutter til at lave skulpturer, der fortolker temaet "jul" på forskellige måder.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nye forpagteres første opgave:
Koncert med Allan Olsen

Lagt på nettet 1/10 2020 kl. 14:39 #1601633959


Torsdag den 1. oktober 2020 fik Restauration Nordstjernen i Blokhus to nye forpagtere.

Michaell Pedersen og Christoffer Hallager overtager forpaktningen efter Jacob Tømmerby.

De har begge en fortid på Nordtjernen.

Michael Pedersen har været ansat under Jacob Tømmerby, og Christoffer Hallager fik sin uddannelse der, allerede da Christian Hem var forpagter.

De to nye forpagteres første opgave bliver den store koncert med Allan Olsen for Spillestedet i aften.

Allan Olsen har mere end 20 pladeudgivelser bag sig og over 40 år som turnerende musiker, så det er ingen overdrivelse at kalde ham én af grundpillerne i dansk sangskrivning og entertainment.

Allan Olsen har de seneste år cementeret sin helt særlige position i showbiz.

Siden han i 2013 slap havkatte-pladen, JØWT, løs i musikbranchens hyttefad, har han disket op med anderledes og nytænkte vinkler på et liv som sanger, sangskriver – og
senest også som forfatter i Danmark.

Erindringsbøgerne Tilfældigt Strejfet og Laksetrappen blev kaldt mesterværker af pressen, og blev bestsellere hos publikum.

Netop nu turnerer Allan Olsen landet rundt på sin forsamlingshus-turné, "På Afveje": 49 intime koncerter derude, hvor folk oftes lever uden for mediernes – og de optrædendes bevågenhed.

Samtlige datoer på Allan Olsens "På Afveje-turné" er for længst udsolgt, men i aften kan de heldige høre ham på Nordstjernen i Blokhus.

Allan Olsens repertoire spænder over hele hans brede sang-katalog, der gør brug af hele paletten, fra rock til folk, rap og á capella.

Allan Olsen er altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender- måske fordi han aldrig har mistet respekten for sit skønne publikum …

Aftenens menu består af:

Forret:
Laksetatar rørt med cremefraiche, rødløg samt kapers, hertil sprød rugbrødschips og frisk dild.

Hovedret:
Unghanebryst, hertil bagt mos årstidens garniture samt skysauce.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Forhandling om priser på statens attraktive naturgrunde i Blokhus
Lagt på nettet 29/9 2020 kl. 00:55 #1601333730

En vejledende rettesnor for prisfastsættelsen for naturgrundene i området kan måske findes i de to ubebyggede grunde, som Jammerbugt Kommune netop har sat til salg i udbud i området umiddelbart uden for skoven.

Formanden for Foreningen Klitplantagen Blokhus, Fleming Friis Larsen, repræsenterede på et møde mandag på Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl en række lejer- og ejerforeninger i klitplantagerne langs den jyske vestkyst.

Mødet drejede sig om principperne for prisfastsættelsen - dels for de grunde, som staten efterhånden sælger til de tidligere lejere - og dels om lejeafgiften, som de tilbageværende lejere de næste fem år skal betale til staten.

Vi håber, så snart formanden kommer hjem, at kunne bringe et førstehåndsindtryk fra mødet.

En vejledende rettesnor for grundpriserne i området kan måske findes i de to ubebyggede naturgrunde, som Jammerbugt Kommune netop har sat til salg i udbud i området umiddelbart uden for skoven.

Tidsfristen er nu udløbet, og der er indkommet mange bud på begge grunde.

Jammerbugt Kommune betegner prisniveauet som "højt", men kan ikke oplyse buddenes størrelse, før sagerne har været behandlet - først i Økonomiudvalget og senere i Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget holder møde på onsdag den 30. september, og endelig vedtagelse af salget sker på kommunalbestyrelsesmødet den 7. oktober.


Foto: © Home, Blokhus.

Desuden er den privatejede grund med købmand Carl Petersens ikoniske gamle stråtækte sommerhus fra 1927, beliggende Ved Skoven 1, for tiden til salg - ligeledes umiddelbart udenfor statsplantagen.

Carl Petersens gamle sommerhus med grund er sat til salg for 4.600.000 kr.


Den ubebyggede, kuperede sommerhusgrund ved svinget med den lille kynge træer, som ses på billedet herover - lige ved siden af Carl Petersens gamle sommerhus fra 1927, som også er til salg, - er sat til salg af Jammerbugt Kommune med et prisforslag på 550.000 kr. Foto: © Peter Wendelboe.

Den foreslåede udbudspris for de to ubebyggede kommunale sommerhusgrunde er:

Ved Skoven 5. Foto herover: (1.835 m² heraf 174 m² vej) ca. 550.000 kr. og Gormsvej 19 (4.882 m² heraf 86 m² vej): ca. 1,1 mio.kr.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny udstilling åbner
på Museum for Papirkunst

Lagt på nettet 28/9 2020 kl. 16:23 #1601303014

Torsdag den 1. oktober åbner Museum for Papirkunst i Hune igen efter 10 lukkedage, hvor muséet har arbejdet hårdt på at bygge en ny særudstilling op.

Den nye udstilling hedder "designbypaper" og er kurateret og designet af Tina Midtgaard.

"- Vi afholder grundet corona ingen ferniseringsbegivenhed, men håber alligevel, at I vil komme og opleve udstillingen med jeres egne øjne (og kameraer)," siger muséet i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.
 
Museet følger naturligvis myndighedernes retningslinjer vedr. corona. Derfor kan man blive bedt om at vende tilbage senere, hvis der er mange gæster på museet, ligesom der er opsat antalsbegrænsninger i fx. biografen og H.C.Andersen-galleriet, og flere steder er der sat håndsprit frem. 

Udstillingen handler om anvendelsen af papir som materiale indenfor designverdenen.

Der er eksempler på designobjekter i større eller mindre produktion, men også fabulerende, poetiske og eksperimenterende kunstværker i papir, der kommenterer konceptuelt og kritisk på designfeltet.

"- Papir har momentum i disse tider, hvor et øget bæredygtigt perspektiv er påkrævet, og hvor ny teknologi skaber muligheder for at udnytte papirets potentiale yderligere," hedder detvi pressemeddelelsen.

"designbypaper" er således et øjebliksbillede af, hvilken betydning dette økonomiske, naturlige, men også komplekse materiale har haft og stadig har for tidens designere, ligesom udstillingen antyder, hvad papir kan bidrage med til fremtidens designere.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Prisstigninger i vente
på statens grunde i plantagen?

Lagt på nettet 24/9 2020 kl. 13:01 #1600945265

Formanden for Foreningen Klitplantagen Blokhus, Fleming Friis Larsen deltog tirsdag i et møde med Naturstyrelsen Vendsyssel og nogle ejendomsmæglere om prisudviklingen for de lejede sommerhusgrunde i plantagen.

Der er 138 sommerhusgrunde i Blokhus Klitplantage, der oprindeligt alle var ejet af staten. Men efter en lovændring i 2010 er 32 grunde allerede solgt til de tidligere lejere. Resten lejes stadig ud af staten, men lejeprisen skal fastsættes hvert 5. år.

Det samme gælder handelsprisen, hvis grundene ønskes overtaget af de nuværende lejere.

Derfor holdtes tirsdag et møde mellem Naturstyrelsen Vendsyssel, de interesserede ejendomsmæglere og formændene for foreningerne i statens plantager langs Vestkysten.

På grund af Corona-situationen blev mødet holdt via Skype, og der var i alt 20 deltagere i mødet.

Ifølge Fleming Friis Larsen deltog mæglere fra HOME, EDC, Thorkild Kristensen og Nybolig i mødet, hvor grundlaget for den kommende vurdering blev drøftet.

Kontrakter mellem Naturstyrelsen Vendsyssel og mæglerne kan indgås fra den 21.10, når mæglerne har givet deres bud på betalingen for opgaven.

Derefter skal de mæglere, der får entreprisen, komme med et forslag til fastsættelse af dels den kommende leje for sommerhusgrundene i Plantagen og dels handelsprisen ved et eventuelt salg.

Næste møde om sagen bliver
den 28.09 kl. 15:00 på Naturstyrelsens kontor i Randbøl, hvor Fleming Friis Larsen igen deltager fra Blokhus.

Fleming Friis Larsen har insisteret på, at det denne gang bliver et fysisk møde, fordi meget vigtige beslutninger skal tages, som får store konsekvenser for sommerhusejerne i Blokhus Klitplantage.

"- Og det er jo meget lettere at gennemføre den slags drøftelser, når vi er personligt tilstede," siger Fleming Friis Larsen i dag til Netavisen kanalblokhus.dk.

Efter mødet i Randbøl, og når ejendomsmæglerne har talt, planlægger Foreningen Klitplantagen Blokhus at indkalde medlemmerne til orienterende medlemsmøde.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Efter underskud på syv mil. kr. på tre år forventer Strandhotellet overskud i 2020
Lagt på nettet 23/9 2020 kl. 00:08 #1600812499
Ændret efter henvendelse fra NORDJYSKE torsdag kl. 16:48

Nordjyske Stiftstidende beklager over for ejerne af Strandhotellet Blokhus onsdag formiddag en misvisende overskrift på forsiden af onsdagens avis.

"- Jeg har intet med overskriften på forsiden af avisen at gøre. Den er blevet til om aftenen i vores redaktionssekretariat, efter at jeg er gået hjem," skriver NORDJYSKEs journalist onsdag kl. 09:09 i en mail til Marie Louise Ebdrup.

I dag har Nordjyske Stiftstidende en rettelse på side 2, og efter en henvendelse fra chefredaktør Karen Edelmann Keinicke, Nordjyske Medier, har Netavisen kanalblokhus.dk ændret ordlyden i nærværende artikel.

Marie Louise Epdrup var utilfreds med formuleringen af Stiftstidendes overskrift. Hun mener, den strider imod de presseetiske regler.

Avisen anvendte ordet "nedtur", der antyder, at hotellet er på konkursens rand og/eller på en deroute, hvilket ikke er faktuelt korrekt. Tværtimod..." siger Marie Louise Ebdrup onsdag til Netavisen kanalblokhus.dk

Inde i Bladet fortalte Nordjyske Stiftstidende onsdag, at ægteparret Ebdrup på de tre år, der er gået, siden Strandhotellet Blokhus åbnede i 2017, har "tabt i alt knap syv millioner kroner".

Den ordlyd er ægteparret Ebdrup ikke uenige i. Det er alene brugen af ordet "nedtur" i overskriften, de er utilfredse med.

Gennem årene har Marie Louise og Steffen Ebdrup sat penge i både Strandhotellet og de andre restauranter i Blokhus, som ægteparret ejer: Futten, Laden, Salino og Strandingskroen.

Steffen Ebdrup er også involveret i flere hoteller i København og véd, at det ikke er muligt at skabe overskud de første 2-3 år.

Derfor bekymrer underskuddet i startfasen ham ikke.

Han forventer, at Strandhotellet kan udvise et overskud på mindst to millioner kroner i indeværende regnskabsår.

Omtalen fyldte hele forsiden af NORDJYSKE onsdag og en hel side inde i bladet.

I dag har ægteparret Ebdrup fået en undskyldning og en rettelse, der tilsammen fylder 23 linjer i én spalte på side 2.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Pella Estelle Caroline slår til igen
Lagt på nettet 17/9 2020 kl. 10:59 #1600333180

Den svenske svindler, der sidste år kaldte sig Pella Estelle Caroline Möller, har nu igen skiftet navn og er vendt tilbage til Nordjylland.

For tiden hedder hun Pella Estelle Caroline Hjertshagen og har i løbet af denne sommer oprettet forskellige virksomhedsnavne i CVR-registreret.


Fra denne ejendom på Erik Banners Vej ved Attrup driver Pella Estelle Caroline nu en "virksomhed" i hotelbranchen under navnet "Hope of Jylland". Foto: © Vor udsendte medarbejder.

Det startede med en fiktiv virksomhed i Stubbekøbing i maj måned 2020.

Men sommeren over har hun bl.a. oprettet fiktive hoteller og konferencecentre i Skagen og ved Attrup på Gjøl. Her har hun nu igen narret lokale håndværkere til at arbejde gratis for sig og sat gang i udlejningen af ikke-eksisterede faciliteter.

En sand stribe af brudte aftaler viste sig sidste år i kølvandet efter kvindens mange "forretningsforetagender" rundt om i Danmark.


Hotel- og konferancecenter "Hope of Jylland" hed indtil 2. juli 2020 "Casa Danmark". Foto: © Vor udsendte medarbejder.

Der mangler endnu meget, for at denne ejendom på Erik Banners Vej 38 ved Attrup kan anvendes som luksus hotel- og konferencecenter.

Og Teknisk Forvaltning i Jammerbugt Kommune oplyser, at hun på intet tidspunkt har søgt om tilladelse til at drive hotelvirksomhed på stedet.

Også på adressen Skagavej 40 i Skagen har håndværkere arbejdet for den entreprenante svensker, som nu pludselig har skiftet navn og firmanavn og derfor ikke vil betale.

I Blokhus tappede hun i 2019 gennem flere måneder penge ud af projekt "Pianobar" på Strandvejen 8, hvor hun - udover med forskellige undskyldninger ikke betalte husleje gennem et halvt år - satte lokale håndværkere i gang med en renovering af lokalerne, anskaffede et flygel og fik leveret fadølsanlæg og øl fra de to store københavnske bryggerier ... alt sammen uden på noget tidspunkt at tage tegnebogen op af lommen ... hvorefter hun pludselig forsvandt

Nu advarer lokale håndværkere igen mod den svenske kvinde.

Der er ikke er meget, der tyder på, at hun overhovedet har intentioner om at betale for indretningen af ejendommene på Skagavej 40 i Skagen og Erik Bannersvej 38 ved Attrup på Gjøl.

Gennem snart tre år har hun trukket en lang række af brudte aftaler efter sig i Nordjylland, på Fyn, Sjælland og Stevns. Hun annoncede stribevis af hoteller og restaurationer samt en Bed and Breakfast til åbning påsken 2018. Og lokale håndværkere gik dengang igang med at renovere stederne. Men de så aldrig nogen penge, og arbejdet blev derfor aldrig gjort færdigt.

Da kunderne fra hele Skandinavien og Tyskland begyndte at strømme ind i påsken 2018 - efter i forvejen at have booket og forudbetalt værelser og lejligheder gennem booking.com, - mødte de en lukket dør uden nogen forklaring.

Håndværkerne, der var i gang med at udføre arbejderne, har forladt stederne med udbetalte regninger.

Nu kan man igen on-line booke lokaler ned luxus-faciliteter i ejendomme, som hun kun ejer i fantasisen.
FØLG SAGEN HER PÅ SIDEN DE KOMMENDE DAGE!
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ni-årig påkørt syd for Saltum
Lagt på nettet 16/9 2020 kl. 16:29 #1600280975

En skoleelev er onsdag eftermiddag kørt på sygehuset i Aalborg med åbent benbrud efter en alvorlig trafikulykke på Rendbækvej syd for Saltum.

Ulykken skete klokken 14.25, da skoleeleven – en 9-årig pige – var blevet sat af skolebussen ud for sin adresse sammen med sin bror og en veninde.

Da de tre børn gik over vejen bag bussen, kom en modkørende bil kørende med cirka 50 kilometer i timen og ramte den 9-årige pige.

"- Den 9 årig pige pådrog sig et åbent benbrud og blev kørt med ambulance til sygehuset," siger Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

De to andre børn kom ikke til skade, og veninden blev efterfølgende hentet af sine forældre.

Det var chaufføren i bilen, der ringede 112. Vedkommende var ikke påvirket af spiritus, og politiet betragter lige nu hændelsen som et uheld.

De pårørende er underrettet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Grundvandssænkningen genoptages
Lagt på nettet 15/9 2020 kl. 10:55 #1600160124

Foto 29.06.2020: © Peter Wendelboe.

Grundvandssænkningen på Klitgårdsvej 23 i forbindelse med etablering af en kælder blev sat på standby efter flere naboklager. Men nu har ejerne fået tilladelse til at genoptage arbejdet.

Grundvandssænkningen begyndes igen fredag den 18.09.2020.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Granum Kvintet i Saltum Kirke
Lagt på nettet 12/9 2020 kl. 03:45 #1599875123

Søndag klokken 13 spiller Mads Granum Kvintet i Saltum Kirke.

Mads Granum Kvintet spiller jazz fra deres anmelderroste album "Med favnen fuld af kærlighed".

Gratis entré.

Regitze Glenthøj - vokal
Mads Hansen - saxofon
Mads Granum - piano
Jesper Bodilsen - kontrabas
Ricco Victor - trommer
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lions loppemarked holder
lukket i morgen lørdag

Lagt på nettet 11/9 2020 kl. 12:43 #1599821034

Foto: © Peter Wendelboe.

Sommeren går på hæld, og derfor er der nye åbningsdage hos Lions store loppemarked på Håndværkervej 4 i Saltum.

Lørdag den 12/9 lukket
Lørdag den 19/9 fra 10:00 til 13:00
Lørdag den 26/9 lukket
Lørdag den 3/10 fra 10:00 til 13:00
Lørdag den 10/10 lukket
Lørdag den 17/10 fra 10:00 til 13:00
Lørdag den 24/10 lukket
Lørdag den 31/10 fra 10:00 til 13:00

På Lions Clubs loppemarked kan man gøre mange gode loppefund.

Der er masser af nye sager fra flyttesalg og dødsbo, og man overholder alle regler om coronavirus/COVID-19.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Dialogmøde og byvandring om udviklingsplanen for Blokhus/Løkken
Lagt på nettet 10/9 2020 kl. 19:58 #1599760723

Foto: © Peter Wendelboe.

Ca. 50 borgere havde tilmeldt sig Jammerbugt Kommunes dialogmøde og byvandring torsdag den 10. september 2020 i anledning af den udviklingsplan, som Jammerbugt og Hjørring Kommuner er gået sammen om, om en strategisk og fysisk udviklingsplan for Blokhus-Løkken.

Arrangementet afholtdes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for begrænsning af Covid-19 smitte, der pt. maximalt tillader at samle 100 personer i offentligt rum. Arrangementet afholdtes af samme årsager udendørs.

Byvandringen foregik kl. 18.30 – 20.30 og begyndte på Mølleplads i Blokhus, hvor Borgmester Mogens Christen Gade bød velkommen.

Derefter fortsatte deltagerne delt i to hold til Torvet.


Foto: © Peter Wendelboe.

Planen skal sikre en fælles retning for området og prioritere indsatser og konkrete projekter, så området samlet kan tilbyde en bred vifte af oplevelser.

Udviklingsplanen indeholder et katalog med 21 meget forskellige projekter i forhold til økonomi, tid og drift. Flere af projekterne er fælles for feriestederne, andre projekter har fokus på udviklingen af byerne.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kommunal støtte til
Museum for Papirkunst

Lagt på nettet 10/9 2020 kl. 13:36 #1599737804

Foto: © Peter Wendelboe.

Museum for Papirkunst i Hune modtager et årligt driftstilskud på 300.000 kr. i 2021 og 2022.

Det fremgår af økonomiudvalgets møde onsdag.

Musseet havde søgt om støtte på 500.000 kr. årligt.

Tilskuddet gives under forudsætning af, at der kan indgås aftale om gratis besøg og undervisning for eksempelvis en årgang af skoleelever.

Det nye budget 2021 kommer desuden foreningslivet i Jammerbugt Kommune til gode.

Det påpeger Helle Bak Andreasen (V), formand for Kultur- , Fritids-, og Landdistriktsudvalget, når hun skal fremhæve nogle af punkterne i det brede budgetforlig.

Bag forliget står alle 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen fra partierne, Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Borgerlisten.

"– Vi tilfører yderligere 500,000 kr. til medlemstilskud og fordobler dermed tilskuddet til foreninger fra 50 til 100 kr. pr. medlem," siger Helle Bak Andreasen efter mødet.

"– Vi vil gerne være Danmarks bedste fritidskommune og hjælpe til med at få flere ting sat i gang og booste foreningslivet," understreger hun.

Det giver foreningerne muligheder for at komme med nye aktiviteter og vise sig frem for nye medlemmer med arrangementer som ”spejder for en dag” eller ”kom og spil badminton”.

Samtidig var der planlagt en besparelse på 575.000 kr. ved ikke at fremskrive konti, men den besparelse blev sat ned til 175.000 kr.

"– Dermed bliver der fremskrevet lidt alligevel," siger Helle Bak Andreasen.

Desuden kommer der en hjælpende hånd til Egnssamlingen i Saltum, som har svært ved at få budgettet i balance, fordi samlingen i år skal afregne 75.000 kr. i feriepenge som følge af den nye ferielov.

"– Her har vi sagt, at hvis det er det, der skal til, så hjælper vi med et engangs tilskud på 75.000 kr. i 2021," siger Helle Bak Andreasen.

På anlægssiden hæfter hun sig ved, at halanlægspuljen fra 2021 er tilbage på 3 mio. kr. mod den nuværende ene mio. kr.

"– Her har vi forlods sat 1,2 mio. kr. af til renovering af de gamle toiletter og omklædningsrum i DGI Huset i Aabybro," oplyser hun.

Og så forbliver skrotningspuljen på 1 mio. kr.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Venstre-politiker bliver Konservativ
Lagt på nettet 8/9 2020 kl. 16:02 #1599602570

Palle L. Nielsen har skiftet fra Venstre tilbage til de Konservative. Arkivfoto.

Erhvervsmanden Palle L. Nielsen, Fjerritslev, der indtil for nylig var formand for Venstre i Jammerbugt Kommune, skiftede torsdag 3. september til Det Konservative Folkeparti, fremgår det af en pressemeddelelse fra Konservative i Nordjylland. Og han stiller sig til rådighed som kandidat for sit nye parti ved næste års kommunevalg i Jammerbugt.

Palle L. Nielsen er nu - efter otte år som aktivt medlem af Venstre - vendt tilbage til Det Konservative Kolkeparti, hvor han som ung var aktiv i både KG og KU.

"- Jeg har været rigtig glad for det politiske arbejde i Venstre. Men i virkeligheden har jeg i flere år været i tvivl, om jeg var i det rigtige parti. Jeg har sondret meget mellem lokalpolitik og det landspolitiske, som ikke altid følges ad. Nu er jeg kommet til den erkendelse, at jeg hører til hos de konservative," siger Palle L. Nielsen i pressemeddelelsen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Menighedsrådsvalg i Hune og Rødhus Kirker
Lagt på nettet 7/9 2020 kl. 17:52 #1599493940


Tirsdag den 15.september er der VALGFORSAMLING kl.19.30 i Kirkeladen ved Hune Kirke.

Der skal vælges et nyt menighedsråd for fire år.

Der er 6 pladser i rådet. Menighedsrådet er i samarbejde med præst og personale, "maskinrummet" for ALT, hvad der sker i Hune sogn.

"- Alle, der har kærlighed til Hune sogn, Hune kirke og Rødshus kirke og er glade for alt det, kan få indflydelse og være med til at præge sognet for de næste fire år, både ved eventuelt at ville stille op, men også ved at komme og være med til at foreslå kandidater og stemme," skriver menighedsrådet i sin invitation.

Det er en forudsætning, at man har fast bopæl i sognet eller har løst sognebånd.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nørhalne Viser Kunst 2021 aflyst
Lagt på nettet 7/9 2020 kl. 01:27 #1599434822

En af landsdelens største kunstudstillinger, "Nørhalne Viser Kunst" 2021, som skulle have været afholdt i februar næste år, må aflyses, meddeler formanden for den arrangerende forening, Idrætsforeningen Nørhalnes Kunstvenner (IFN), Trine Schultz.

"– Men vi vender stærkt tilbage i 2022, og på det næste bestyrelsesmøde om en måned vil vi se på mulighederne for en eventuel virtuel udstilling i 2021", tilføjer hun.

Udstillingen "Nørhalne Viser Kunst", som ellers holdes hvert år i Nørhalne Hallen, har efterhånden vokset sig til en stor begivenhed med både kunstnere og publikum fra hele landet.

Og netop derfor ser arrangørerne ingen anden mulighed end at aflyse "Nørhalne Viser Kunst" 2021.

Besøgstallet sidste år var cirka 8.000, og ofte stod gæsterne i hallen som sild i en tønde.

"– På bestyrelsesmødet skulle vi egentlig havet set på, hvordan vi kunne gennemføre en plan B med en anden form for udstilling samt om vi kunne regulere, hvor mange folk der kan være i hallen ad gangen. Vi har jo gratis adgang," fortæller hun.

"– Vi overvejede, om publikum skulle bestille billetter på forhånd, men så ville vi have haft svært ved at afvise gæster, der kom langvejs fra uden billet," siger hun.

" – Det gode ved udstillingen er jo netop, at der kommer gæster fra hele landet. Også derfor synes vi ikke, at vi ville kunne gennemføre udstillingen på en forsvarlig måde. Samtidig har vi også et ansvar over for vores mange frivillige," understreger hun.

Desuden ville en udstilling med et begrænset antal gæster heller ikke være en rigtig "Nørhalne Viser Kunst"-begivenhed.

Oveni kommer usikkerheden om, hvilke restriktioner, der vil være over for denne type arrangementer i den første weekend i februar, hvor "Nørhalne Viser Kunst" plejer at finde sted, – og om man i givet fald ville kunne overholde reglerne, også set i lyset af de mange og store forberedelser, en sådan udstilling kræver.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fodslaw Jammerbugtens første lørdagsvandring i sensommeren
Lagt på nettet 6/9 2020 kl. 14:16 #1599394578

Klar til start ved Gateway Blokhus. Foto: © Erik Arne Olsen.

Lørdag den 5. september 2020, havde Fodslaw Jammerbugten sin første lørdagsvandring i sensommeren, og der var start fra Gateway Blokhus.

Vejret op til start var bygefuldt, men 13.30 var solen så småt begyndt at kigge frem mellem drivskyerne, og det blev et godt vandrevejr.

Turledere på de to hold var Henning Mortensen og Erik Arne Olsen. De havde lavet fine ture i plantagen syd for Blokhus. Den planlagte tur for det store hold måtte ændres lidt, da den megen regn havde gjort de mindste stier glatte. Så turene gik ad lidt større grusstier og skovveje.

Midtvejsrast på Shelterpladsen. Foto: © Erik Arne Olsen.

Midtvejsrast blev holdt på Shelterpladsen i fint solskin. På hjemvejen blev Ferren Syd passeret.

Trods truende byger før start var i alt 40 deltagere med på turen. Det er stadig meget grønt og frodigt derude i naturen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Netop nu:
Hansen & Krog spiller på Den Kække Havfrue

Lagt på nettet 5/9 2020 kl. 21:43 #1599338627


Det forholdsvis nyåbnede værtshus Den Kække Havfrue på Strandvejen 8 i Blokhus er i aften i gang med sit andet arrangement med levende musik.

Duoen ”Hansen & Krog” synger og spiller fra klokken 21:00 til 24:00.

Duoen består af Keld Hansen (Vokal/Bas) og Michael Krog (Vokal/Guitar).

De har begge lige siden folkeskolen ”tilbage i 80’erne” spillet musik i flere forskellige rock-, pop- og bluesbands både sammen, men også hver for sig.

I ”Hansen & Krog” er temaet nu ”sing along”, der skal skabe en glad og intim råhyggestemning rundt på caféer og værtshuse samt til privatfester mm.

Repertoiret er en god og bred blanding af næsten alt, der kan synges med på - lige fra gode gamle Kim Larsen, Poul Krebs, Bamse, De Gyldne Løver over Beatles, Pink Floyd, Bryan Adams, R.E.M. til Tim Christensen og mange andre danske og udenlandske kunstnere.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Enig kommunalbestyrelse indgik budgetaftale
Lagt på nettet 5/9 2020 kl. 10:48 #1599295709

De fem ledere af de fem politiske grupperinger i kommunalbestyrelsen underskrev fredag aften det omfattende budgetforlig på hotel Nor i Fjerritslev. Fra venstre ses Merete Fuglsang Hansen, Borgerlisten, Annemette Ulstrup, Dansk Folkeparti, borgmester Mogens Gade, Venstre, Diane Aarestrup, Socialdemokratiet og Frank Østergaard, Socialistisk Folkeparti. Foto: © Jammerbugt Kommune.

Onsdag 2. september tikkede en glædelig nyhed fra Indenrigsministeriet ind på borgmesterkontoret i Jammerbugt Kommune. Kommunen modtog nemlig besked om, at den får et ekstraordinært tilskud på 11 millioner kr. til budget 2021. Samtidig får Jammerbugt Kommune en lånemulighed på 13 millioner til kommunens anlægsbudget på 165 mio. kr. for næste år.

De nye økonomiske muligheder blev hurtigt indarbejdet i kommunens budget for det kommende finansår.

Men om en del af pengene bliver afsat til sikring af sømærket - som tidligere antydet at af formanden for Teknisk udvalg, Jens Christian Golding, kan ikke oplyses før efter den endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen på tirsdag.

Borgmester Mogens Christen Gade er glad for tilskuddet.

”- Det ekstra beløb er prikken over I’et i forhold til udligningsreformen. Med beløbet får vi blandt andet mulighed for at tilføre børnepasningen og ældreområdet flere midler og dermed mere personale”, siger borgmesteren en kommentar til budgetforliget.

Og således kunne en enig kommunalbestyrelse fredag aften 4. september 2020 kort før midnat på hotel Nor i Fjerritslev indgå en fælles aftale om kommunens budget for 2021-2024.

Dermed står både Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Borgerlisten bag aftalen.

SamDermed viser politikerne atter vilje til et bredt politisk samarbejde og fælles ansvar for kommunens udvikling.

Bliver der afsat midler til sikring af sømærket?
Men detaljerne i budgetforliget kan først offentliggøres, når det har været til 1. behandling i kommunalbestyrelsen på kommunalbestyrelsesmødet på onsdag.

Det vides derfor endnu ikke officielt, om en del af pengene - som tidligere abtydet at formanden for Teknisk udvalg, Jens Christian Golding, kan bruges til sikring af sømærket.

”- Vores tradition for et bredt forlig fortsætter med budgetaftalen, og jeg vil gerne takke kommunalbestyrelsen for evnen og viljen til det brede samarbejde, det er afgørende for den økonomiske stabilitet. Trods et lidt usikkert år for virksomheder og lønmodtagere på grund af COVID-19, kan vi se, at de økonomiske konsekvenser for Jammerbugt Kommune er begrænsede. Afklaringen i forhold til udligningsreformen betyder samtidig, at vi har en større forudsigelighed i budgetterne og flere penge til velfærd og udvikling af kommunen”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.  

Det giver mulighed for at prioritere og følge med i den demografiske udvikling på vigtige serviceområder som børnepasning, skoleområdet og senior- og handicapområdet.  

Den demografiske udvikling
På seniorområdet har forligspartierne afsat yderligere 7 mio. kr. i 2021 bl.a. for at fastholde det nuværende serviceniveau, og til en ekstra natsygeplejerske i hjemmeplejen. Klippekortsordningen hos borgere i eget hjem og på plejecentrene bibeholdes i sin nuværende form, så de svageste borgere får mulighed for yderligere aktiviteter efter eget valg.

På det specialiserede børne- og voksenhandicapområde er udviklingen præget af en stor tilgang af borgere med særlige behov, og udgiftsniveauet ligger over landsgennemsnittet og gennemsnittet for kommunerne i Region Nordjylland. For at imødekomme eventuelle stigende udgifter i 2021, er der afsat en pulje på 18 mio. kr., som kan udmøntes ved sidste budgetopfølgning i 2021, hvis budgetforudsætningerne ikke holder.

Højere normering i daginstitutionerne
Med budgetaftalen bliver der afsat 2,5 mio. kr. til et kvalitetsløft i form af en højere normering i daginstitutioner.

”- Vi ønsker at styrke kvaliteten i daginstitutionerne i Jammerbugt Kommune. En højere normering i daginstitutionerne giver bedre muligheder for, at der i den enkelte daginstitution er kvalificeret og tilstrækkeligt pædagogisk personale, som kan være med til at understøtte udviklende undervisningsmiljøer for børnene” udtaler Mogens Christen Gade.

I budgetaftalen er der også skabt rum i driftsbudgettet til at frigive institutionernes opsparede midler. De frigives over en periode på tre år, så der fra 2021 til 2023 frigives 10 mio. kr. årligt til institutionerne, som de kan bruge til at styrke arbejdet med kerneopgaverne.

Historisk højt investeringsniveau
Budgettet giver også rum til at gennemføre en række nødvendige og samtidig ambitiøse tiltag, der forbedrer de fysiske rammer på de borgernære områder.

I budgettet er der blandt andet afsat midler til skolebyggeri i Jetsmark, renovering og udbygning af Jetsmark Idrætscenter og Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev, udbygning af børnehaven i Nørhalne og Gl. Dalhøj børnehave i Fjerritslev. Desuden er en renovering af Børnehaven Grøftekanten i Fjerritslev på vej.  
”- Det er tydeligt, at alle forligspartier med næste års budget ønsker at understøtte udviklingen af Jammerbugt Kommune. Det glæder i forhold til at kommunen skal være et attraktivt sted at bo og leve. Og det gælder i forhold til at etablere og drive virksomheder”, siger Mogens Christen Gade.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det 8. oktober 2020.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lejrskole til hest i 23 år
Lagt på nettet 3/9 2020 kl. 22:16 #1599164219
Aalestrup Naturefterskole holder i øjeblikket lejrskole i Blokhus.

50 piger og deres lærere er indkvarteret på Københavns Lærerforenings feriekoloni Klitstuen i Pirupshvarre, og deres medbragte heste er opstaldet på Pirupshvarregården, - det, der tidligere hed Pirupshvarre Ridecenter.

Det er 23. gang, Aalestrup Naturefterskole holder lejrskole i Blokhus med deres heste. Og lærer Anette Nilausen har været med i alle årene. Det var hende, der - sammen med sin mand - oprettede Aalestrup Efterskole og fandt på at holde lejrskoler med heste i Blokhus.

De første tre år var man indkvarteret i telt og i sommerhus, men i 20 år har opholdet haft udgangspunkt i Københavns Lærerforenings feriekoloni Klitstuen i Pirupshvarre. Og i alle årene har hestene været opstaldet på Pirupshvarregården.

Københavns Kommunes Lærerforening markerede i går jubilæet med at donere en stor kage til eleverne og gulerødder til hestene.

Hver dag rider pigerne ud på deres heste i forskellige hold på forskellige ruter med forskellige terrænformer for at lære hestene at manøvrere under forskellige omstændigheder.

Nogle af hestene har for eksempel aldrig prøvet at bevæge sig i vandkanten, op ad stejle bakker eller gennem vandløb. Og det stiller krav til både ryttere og heste.

De 50 piger tager fredag tilbage til Aalestrup - en oplevelse for livet rigere.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vandre-Event ved Bratbjergsøerne
Lagt på nettet 2/9 2020 kl. 20:46 #1599072396

Tage Madsen (th) viser rundt. Foto: © Erik Arne Olsen.

Tirsdag den 1. september 2020, kl18.00, havde Fodslaw Jammerbugten inviteret til Vandre-Event ved Bratbjergsøerne, hvor der var mulighhed for at få en “smagsprøve“ på hvad foreningens aktiviter er.

Arrengementet startede kl. 18.00, hvor alle gik en dejlig tur i det smukke naturområde omkring Bratbjergsøerne og i Aktieplantagen.

72 var klar til start, heriblandt flere nye og turlederne Tage Madsen og Orla Larsen førte deltagerne rundt, i det dejlige solskin.

1 time varede turen og så ventede aftensmaden, grillpølser med brød. Hertil kunne der købes drikkevarer.

Indenlandsklitterne forceres. Foto: © Erik Arne Olsen.

Der blev rigtig hygget i det dejlige vejr.

Fodslaws hovedforening har i år 50 års jubilæum, og i den forbindelse, havde Fodslaw Jammerbugten besøg af en eventbil, hvor der kunne købes forskellige fodslaweffekter.

Det blev en dejlig aften ved madpakkehuset ved Bratbjergsøerne.

Det var samtidig den sidste aftenvandring i denne omgang, fremover er der vandreture på lørdage kl. 13.30.

Årets Hav- og Klitvandring den 6. september måtte aflyses, under hensyn til coronarestrektionerne, idet der kommer folk fra det meste af landet og Norge.

Vandringen gennemføres den 12. september 2021.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Andet musik arrangement
på Den Kække Havfrue

Lagt på nettet 1/9 2020 kl. 16:22 #1598970177

Lørdag 5. september klokken 21 gennemfører Blokhus' nyeste værtshus Den Kække Havfrue sit andet arrangement med levende musik.

Duoen ”Hansen & Krog” synger og spiller.

Duoen består af Keld Hansen (Vokal/Bas) og Michael Krog (Vokal/Guitar).

De har begge lige siden folkeskolen ”tilbage i 80’erne” spillet musik i flere forskellige rock-, pop- og bluesbands både sammen, men også hver for sig.

I ”Hansen & Krog” er temaet nu ”sing along”, der skal skabe en glad og intim råhyggestemning rundt på caféer og værtshuse samt til privatfester mm.

Repertoiret er en god og bred blanding af næsten alt, der kan synges med på - lige fra gode gamle Kim Larsen, Poul Krebs, Bamse, De Gyldne Løver over Beatles, Pink Floyd, Bryan Adams, R.E.M. til Tim Christensen og mange andre danske og udenlandske kunstnere.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sommerens kræmmermarkeder
ved Motel Hune er slut

Lagt på nettet 30/8 2020 kl. 13:19 #1598786356

Søndag den 28. august var sidste gang i denne sommer med kræmmermarked ved Motel Hune.

Smykker, trædrejeri, kunst, retro ting og lopper blev for sidste gang i denne omgang sat til salg.

Markedet vender tilbage første weekend i efterårsferien, den 11. oktober.

Man kan booke en stand hos
Helle på mobil 52 30 07 04.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Aalborgvej 12:
Første bolig solgt og én er reserveret

Lagt på nettet 27/8 2020 kl. 19:15 #1598548505

Således ser det nye byggeri bag Lanternen ud i dag. Foto: © Peter Wendelboe.

Et nyt boligkompleks er ved at rejse sig på pladsen bagved Lanternen med adressen Aalborgvej 12.

Det er tømrermester Finn Jensen fra Hals, der står bag opførelsen, og Home Blokhus, der står for salget. Finn Jensen købte grunden af John Andersen fra Skulpturparken.


Således så arealet langs bækken ud 21. januar 2020.  Foto: © Peter Wendelboe.

Tømrermesteren går selv på pladsen og leder byggeriet sammen med sjakket.

Han har selv haft sommerhus forskellige steder i Blokhus og er blevet glad for miljøet, som er helt anderledes, end han kender det fra østkysten, hvor han selv bor.

"- Og så sker der noget i Blokhus", siger Finn Jensen til Netavisen kanalblokhus.dk.

Kærligheden til Blokhus er så stor, at det nu er blevet til hele tre boligkomplekser forskellige steder i byen. Foruden de nye ejerboliger på Aalborgvej 12 er det også ham, der står bag ejerboligerne, der netop er blevet færdige på Aalborgvej 28, ved siden af busholdepladsen, samt de nye lejeboliger på Toldbodvej. Desuden er et fjerde projekt i byen på trapperne.


Således kommer byggeriet ifølge salgsmaterialet til at se ud, når det står færdigt næste sommer.

Der bliver otte boliger bag Lanternen. Der er to størrelser: 106 kvm og 110 kvm, begge med tilhørende parkeringsplads, og prisen er ens på de to størrelser: 2.495.000 kr.

De nye boliger står klar til indflytning sommeren 2021.

Bygningerne er ligesom Finn Jensens øvrige projekter i Blokhus opført i hvidmalet træ. Væggene er lavet af det miljøvenlige materiale Fermacell.

Den første bolig på Aalborgvej 12 er allerede solgt, og én af reserveret. I begge tilfælde er det tilflyttere til kommunen ... fra henholdsvis Aalborg og Støvring.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Tandtekniker beklager uheldig annonce
Lagt på nettet 26/8 2020 kl. 16:52 #1598453553


Tandtekniker Betina Staal, der har Klinik på Vesterbro i Aalborg, beklager meget en uheldig annonce, hun har ladet indrykke på side 3 i Aalborg-sektionen af dagens udgave af NORDJYSKE.

Annoncen viser Betina Staal stående ved siden af en af sine patienter i tandlægestolen.

Det uheldige er, at patienten, Arne Nødgaard, der her i lokalområdet er kendt som "Blokhus-Hunes ombudsmand", døde 25. juni 2020 på hospice i Nørresundby efter længere tids sygdom.

"- Det er meget beklageligt. Jeg vidste jo ikke, at Arne Nødgaard var død," siger Betina Staal til Netavisen kanalblokhus.dk, da hun bliver gjort opmærksom på sagen.

"- Det er så meget mere uheldigt, som at jeg netop har bestilt, købt og betalt en større annoncekampagne med brug af billedet i flere aviser og tidsskrifter. Og flere af annoncerne er allerede trykt. Nu må jeg se, om jeg kan få standset resten af kampagnen, inden det er for sent" siger Betina Staal.

Samme billede findes også øverst på tandteknikerens hjemmeside, hvor Arne Nødgaard anbefaler klinikken på Vesterbro med disse ord:

"- I mere end 30 år har jeg haft protese, som trængte til at blive udskiftet. Her valgte jeg Betina hos MinTandtekniker i Aalborg. Jeg så en annonce, at hun tilbød et gratis eftersyn, og det benyttede jeg mig af.

Det har jeg på ingen måde fortrudt. Det har været en meget positiv oplevelse. Hun er forstående, lyttende, serviceminded og meget professionel.

Samtidig ramte protesen plet første gang, så forløbet tog vel ikke mere end 10 dage fra første møde til jeg havde en ny protese, der bare sidder helt perfekt."

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus Fly-In bliver til Fly-By
Lagt på nettet 26/8 2020 kl. 01:04 #1598396673

Pressefoto.

Det traditionelle flyvestævne i Blokhus på søndag 30. august bliver i år uden landinger på stranden.

Erhvervsforeningen Destination Blokhus, som står bag Blokhus Fly-In, har i år valgt at tænke ud af boksen for forsat at kunne tilbyde oplevelser med højt til himlen til de mange gæster, der besøger feriebyen.

Luften over Blokhus fyldes igen af en brummen, når ca. 20 fly indtager luftrummet over det smukke Vesterhav. Men ikke alt er, som det plejer...

"– Vi har i år valgt at ændre konceptet for Blokhus Fly-In en anelse. Flyene kommer i år ikke til at lande på stranden, men vil i stedet flyve i lav højde langs Vesterhavet fra Saltum til Rødhus. Derfor kalder vi årets arrangement for Blokhus Fly-By," siger Jannie Ratke, eventansvarlig for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Pressefoto.

For ikke at samle publikum på ét bestemt sted, vil det være muligt at se de spektakulære fly hele vejen fra Saltum til Rødhus langs kysten i tidsrummet klokken 14.00 til 15.30, hvor flyene med fordel kan følges fra klitterne.

Der flyves i lav højde, så der forsat er mulighed for at se alle flydetaljer og vinke til piloterne.

Udover, at se de fascinerende maskiner, vil der i området omkring Blokhus Strand være mulighed for at høre flere detaljer om flyene, når der vil blive speaket live på radiosignal fra arrangementet.

Det er den karakteristiske speaker Lars Bech, kendt fra blandt andet Aalborg Stadion, der vil guide publikum igennem dagen med facts og sjove anekdoter om de deltagende fly.

Man kan på stranden i Blokhus lytte til Lars Bechs kommentarer på bilradioen på frekvensen 88,4 MHz.

Som altid vil det være alt fra propelfly, gyrokoptere, veteranfly til hjemmebyggede fly, der deltager.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vandet fosser ud
Lagt på nettet 25/8 2020 kl. 15:05 #1598372724

Fotoanimation: © Peter Wendelboe.

"- Det er desværre gået helt galt for Pandrup VVS, idet den operation, de ville gennemføre, kun skulle tage en time. Nu har det foreløbigt taget 4 timer, og det er ikke noget der har med vandværket at gøre. Vi beklager det overfor vores forbrugere."

Sådan skriver formanden for Blokhus Vandværk, Mogens Sparre tirsdag eftermiddag på Facebook.

Og senere tilføjer han:

"- Her kl 16:40 har vi endnu ikke fået vand. Blokhus Vand undskylder.

Vi har desværre lidt uforudsete problemer med en midlertidig afspærring af vandet i Kryleområdet.

VVS-manden sagde, at han ville være færdig omkring kl 16.00."
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skypumpe over Rødhus Strand
Lagt på nettet 25/8 2020 kl. 00:59 #1598306365

Foto: © Anne Sofie Tram.

Det er ikke hver dag man observerer en større skypumpe på vore breddegrader.

Men det var, hvad Anne Sofie Tram og en kollega oplevede ved Rødhus Strand forleden dag.

Hun kom kørende med en kollega, da hun på himlen spottede noget, hun ikke havde set før.

Ude i horisonten så hun, hvad hun i første omgang troede var en tornado.

"- Jeg sagde til min kollega, at jeg har aldrig har set en sky danse sådan der," fortæller hun i dagens udgave af NORDJYSKE.

Da hun og kollegaen kørte forbi nedkørslen til stranden, stoppede de bilen og steg ud for at fotografere det, de så på himlen.

"- Jeg blev bare lidt fanget af det, fordi det jo ikke er noget, jeg har set før," siger Anne Sofie Tram til NORDJYSKE.

Men det, Anne Sofie Tram fik på mobiltelefonen, var en skypumpe.

Den sidst registrerede skypumpe over området var 21. juni 2019, da flere badegæster fik sig noget af en overraskelse, da en skypumpe pludselig blev dannet over Vesterhavet ud for Blokhus. Overraskelsen blev dog meget større, da den satte kurs mod kysten.

"- Vi så den først, da vi var oppe i byen, men der nåede den ikke helt ned til jorden. Da vi kort efter kom ned på stranden, kunne vi se, at den nåede helt ned til vandet et stykke, og vandet begyndte at sprøjte op i luften, mens skypumpen roterede," fortalte Poul Kähler dengang.
Foto: © Poul Kähler.

Han nåede også både at fotografere skypumpen og at tage en video af den.

Med ét ændrede skypumpen retning, og i stedet for at fortsætte mod vest og væk fra byen, kom skympumpen nærmere og nærmere kysten.

"- Der var jo mange biler og mennesker i nærheden. Selvom den ikke var så stor som dem, man ser på fjernsyn fra USA, vil jeg skyde på, at den nok var omkring 25 meter i diameter," fortalte Poul Kähler i 2019.

"- Da den kom ind på det flade vand, piskede den havvandet op, og kort efter begyndte sandet at flyve, mens den bevægede sig ind over stranden og op i klitterne," fortæller han.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne eller alvorlige skader efter skympumpen.

De fleste skypumper herhjemme bliver dannet over vand, typisk sidst på sommeren, når vandet er blevet varmt og bliver drevet af de voldsomme opvinde ved regn- og tordenbyger, der kan opstå, når luften bliver varmet af vandet og trukket op i højder, hvor temperaturen kan være så lav som minus 20 grader.

En anden måde, skypumperne kan dannes på, er, når to vindsystemer støder sammen langs en linje og ligesom ”gnider” mod hinanden. Der kan der blive dannet turbulens, der så kan blive yderligere forstærket af opvinde fra kraftige regn- og/eller tordenbyger.

Mens skypumper trods alt ikke er et helt uset fænomen, så er egentlige tornadoer meget sjældne i Danmark.

Den kraftigste, der er observeret, optrådte 11. februar 1962 nordvest for Holstebro. Her blev ca. 100 bygninger beskadiget, 500 træer knækkede eller blev revet op med rødder i en plantage, og bygningsmaterialer blev transporteret over en strækning på 13 kilometer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Jens Chr. Golding om sømærket:
Snarligt møde med Kystdirekto-ratet og Naturstyrelsen om sagen

Lagt på nettet 21/8 2020 kl. 08:17 #1597993668

På torsdagens møde i Task Force Blokhus om sikringen af sømærket lod formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Jens Chr. Golding, forstå, at Kystdirektoratet måske ville stille krav om oplysninger om alternative løsninger, og her skal man så undersøge muligheden for flytning eller ændring af benene på sømærket.

"- Kystdirektoratet arbejder langsommeligt og omstændigt, så derfor får vi desværre ikke en løsning nu og her", hed det.

Fredag morgen oplyser Jens Christian Golding til Netavisen kanalblokhus.dk, at han vil udvirke et møde på stranden i ganske nær fremtid med deltagelse af bl.a. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.

Han er klar over, at der skal handles hurtigt.

"- Ingen ved jo, hvornår de næste store storme kommer. Og så er det alvor," siger Jens Chistian Golding til Netavisen.

"- Og selvom kompetencen til at give tilladelse til at foretage kystbeskyttelse pr. 1. september 2018 er overgået til kommunerne, skal Kystdirektoratet og Naturstyrelsen stadigvæk høres. Og det kan sinke sagen," fortæller han til Netavisen.

Han vil nu forsøge at indarbejde et beløb til kystsikringen i kommunens kommende budgetforhandlinger.

"- Men det er ikke realistisk, at kommunen kan rejse et beløb i den størrelsesorden, der har været nævnt ... ca. to en halv million kroner," siger han.

"- Der må også skaffes midler andet steds fra," slutter han.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kystsikring:
Skal sømærkets ben drejes
eller strandhusene flyttes

Lagt på nettet 20/8 2020 kl. 13:49 #1597927768


Videoen herover viser, hvorledes kystsiktingssystemet fra GroundPlug Coast virker. Det koster 2,5 millioner.

Den Taskforce-gruppe, der blev nedsat i januar 2017, men som har haft langevarige startvanskeligheder, har i dag holdt møde om kystsikring ved sømærket.

Her blev man enige om, at det vil være en god ide "at skrive ud om", at man nu arbejder på forskellige løsninger på problemet vedr. sømærket og strandhusene.

En af løsningerne er måske, om man kan dreje benene på sømærket. Det vil give 2 til 3 år ekstra til at finde en mere varig løsning.

Med hensyn til strandhusene, kan de måske flyttes nordpå eller måske lidt længere sydpå på stranden.

I så fald skal man i dialog med ejerne af strandgrundene, som husene er placeret på. Det er i øvrigt disse ejere, der får penge af strandhusejerne. Det er ikke kommunen.

Kommunen vil også have afklaret, hvor mange år der går, før man måske ikke kan køre på stranden ved strandhusene, idet havet for nuværende tager noget af stranden hver år.

Der var enighed om også at arbejde videre på en måske mulig løsning omkring nedgravning af pil. Denne løsning koster omkring 2,5 mio. kr. og vil så involvere lokale entreprenører. Denne måske mulige løsning vil ikke komme på tale før til foråret.

Leif Poulsen fra Hune-Blokhus Borgerforening gjorde ihærdigt opmærksom på, at dette er uholdbart, såfremt vi får samme antal storme som sidste år. Så vil det ene ben fra Sømærket nok stå frit ude i luften, og så skal alle landets tv-selskaber nok møde op!

Det var yderst vigtigt for Leif Poulsen, som mest ihærdigt af alle har været fortaler for nedgravning af pil, at formanden for Teknik og miljøudvalget, Jens Chr. Golding, er vidende om dette.

Golding lod forstå, at Kystdirektoratet måske ville stille krav om oplysninger om alternative løsninger, og her skal man så undersøge muligheden for flytning eller ændring på benene på sømærket.

"- Kystdirektoratet arbejder langsommeligt og omstændigt, så derfor får vi desværre ikke en løsning nu og her", hed det.

Men Netavisen KanalBlokhus.dk har efter mødet været i forbindelse med Nicolai Michelsen fra Kystdirektoratet, som oplyste, at kystsikring ikke længere er Kystdirektoratets ansvarsområde.

Kompetencen til at give tilladelse til at foretage kystbeskyttelse overgik pr. 1. september 2018 til kommunerne.

Det har endnu ikke været muligt efter mødet at få en kommentar fra Jens Christian Golding.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Trafikuheld i Saltum
Cyklist alvorligt skadet

Lagt på nettet 19/8 2020 kl. 17:51 #1597866670

Det gik onsdag eftermiddag grueligt galt, da en 30-årig kvindelig cykelist netop var kørt ud af en indkørsel i Saltum.

Kvinden blev ramt af en bil, der kom kørende på vejen, og slynget over i en anden bil. Anmeldelsen om ulykken fik politiet klokken 16.23.

Kvinden kom alvorligt til skade, oplyser vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi. Onsdag aften meldes hun dog uden for livsfare.

"- Det ser ud til, at hun er kommet kørende på cykel ud fra en indkørsel, og så kører hun ud over fortovet og ud på Søndergade.

Der kommer en bil kørende nordfra ad Søndergade. Den bliver ført af en 63-årig kvinde, som rammer cyklisten og gør, at cyklisten blive slynget over i en bil, som holder i vejsiden," siger Mads Hessellund.

Den tilskadekomne kvinde blev kørt med en ambulance til Aalborg Sygehus.

Der blev sendt en bilinspektør til ulykkesstedet for at klarlægge årsagen til ulykken. Onsdag aften er inspektøren færdig med undersøgelserne på stedet.

Bilinspektøren kan blandt andet bidrage med en vurdering af, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Kvindens pårørende er blevet underrettet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Mennesker og heste
badede ved Blokhus Strand

Lagt på nettet 14/8 2020 kl. 22:32 #1597437145


Fredag 14. august var vel nok dagen med det hidtil varmeste badevand på Blokhus Strand denne sommer.

TV2 vejret siger 19 grader, men Netavisens egne målinger sagde 21,5 grader syd for sømærket på Blokhus Strand.

Foruden af de mange badegæster blev det varme vand udnyttet af hestene Gammur og Andi fra Dronninglund.

Deres ejer, Kim Alexander, kørte dem her til stranden både i går og igen i dag.

"- Blokhus Strand egner sig betydeligt bedre til at bade østkysten, både for mennesker og for heste," siger han.

Og de store dyr i nød det og boltrede sig først i bølgerne og derefter i sandet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lokalsamfundene til møde i Brovst
Lagt på nettet 14/8 2020 kl. 13:13 #1597403593

Poul Guldborg pointerede blandt andet, at lokalsamfundene skal tage udgangspunkt i det, de har, og gøre mere ud af netop det. Foto: © Jammerbugt Kommune.

Trods 28 graders varme dukkede næsten 100 tilmeldte ildsjæle op fra alle lokalsamfund i kommunen til gårsdagens Kick-off Landdistriktskonference i Sport- og Kulturcenter Brovst.

Efter et forår med nedlukning af de fleste fysiske møder og konferencer, var der lagt op til en aften med inspiration til alle ildsjælene fra oplægsholdere fra nær og fjern.

Borgmester Mogens Christen Gade bød velkommen og kvitterede kommunens uundværlige ildsjæle for deres indsatser lokalt.

”- Mit håb for i aften er, at vi alle kan blive tanket op med ny gejst og motivation til at tage fat og fortsætte, hvor vi slap, da vi måtte lukke ned for aktiviteterne i marts”, sagde borgmesteren blandt andet.

Mogens Christen Gade understregede, hvor betydningsfuldt og vigtigt det er, at kommunen har ildsjæle, der involverer sig i deres egen by, men at al den aktivitet ude omkring netop også skaber udvikling overordnet i kommunen.

Herefter fortalte direktør for Vækst og Udvikling i Jammerbugt Kommune, Thomas Krarup, om kommunens nye planstrategi og handlingskatalog. De er kommunens pejlemærker for planlægning og udviklingstiltag de kommende år. Derfor blev aftenen også brugt på at tale om sammenhængen mellem kommunens overordnede planer set i sammenhæng med de lokale udviklingsplaner – de såkaldte LUP’er.

Noget, der heldigvis – og nok ikke overraskende - er, at borgerne i Jammerbugt Kommune har været med på råd i udarbejdelsen af handlingskataloget.

Med overskriften ”Jammerbugt Kommune – Ikk’ så ringe endda” var det tid til Poul Guldborgs oplæg.

Hans pointer var blandt andet, at lokalsamfundene skal tage udgangspunkt i det, de har, og gøre mere ud af netop det, og at det arbejde, der allerede er i gang i de stærke fællesskaber, er en vigtig faktor for at udvikle byerne.

Der var god stemning og livlig debat ved bordene. Foto: © Jammerbugt Kommune.

Det var en aften med god stemning, motivation og inspiration, og hvor alle atter fik bekræftet, at der er liv i by, skole og lokalsamfund i Jammerbugt Kommune.

Herefter fortalte Michael Binderup og Per Nielsen fra P. Kjeldgaards Familiefond om, hvordan det er lykkedes af hente 5 mio. kr. hjem til restaurering og udvikling af Bryggergården i Fjerritslev. Med midlerne vil borgerne i Fjerritslev sikre og udvikle et stykke unikt og autentisk kulturarv i byen.

Samtidig bliver Bryggergården mere tilgængelig for publikum og et mødested for aktiviteter – f.eks. ølbrygning.

Midlerne er skaffet via diverse fonde, pengeinstitutter og Jammerbugt Kommune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Soldatens dag fejres i DGI huset
Lagt på nettet 13/8 2020 kl. 17:07 #1597331258

Lørdag 5. september 2020 er flagdag for Danmarks udsendte, og den markerer Jammerbugt Kommune.

I Jammerbugt Kommune fejres soldatens dag i DGI Huset, Jens Møllersvej 3, 9440 Aabybro, fra kl. 9.30-11.30.

Program
9.30 Ankomst – gæster bedes ankomme senest kl. 09.55

10.00 Velkomst v/ Sundheds- og Arbejdsmarkedschef Jannie Knudsen

10.15 Tale v/ tidligere feltpræst, provst Folmer Toftdahl-Olesen

10.30 Kammeratligt samvær over en bid brød

11.10 Afslutning

Musik v/ Flyvestation Aalborg Brassband.

I planlægningen af arrangementet følges de gældende retningslinjer i forhold til begrænsning af smitte med Corona. Det forudsættes, at man kun møder op, hvis man er symptomfri, og arrangørerne opfordrer deltagerne til at følge gældende retningslinjer vedr. afstand, håndhygiejne, hosteetikette mv. og evt. bære mundbind.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Dreaming of Nashville på Blokhus Torv
Lagt på nettet 12/8 2020 kl. 18:03 #1597248234
Video tilføjet klokken 19:37

 Foto: © Peter Wendelboe.

Folkene bag et nyt projekt "Dreaming of Nashville" er i øjeblikket ved at stille op på scenen på Blokhus Torv.

De spiller fra klokken 19:30 idag.

4. april i år skulle 6 studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium sammen med deres underviser krydse Atlanten for at suge rødderne fra den berømte musikby, Nashville, til sig. Da grænserne lukkede ned i verden, stod det klart, at de 7 musikere måtte finde en anden vej til stjernerne.

Sammen er de nu i gang med at rykke grænserne og bringe Nashville til Danmark. De ønsker at samle deres bud på de bedste klassikere, men i en helt ny indpakning. Koncerten vil tilbyde en kombination af klassikere og egne kompositioner fra 3 af de studerende i americana-genren. Tenderende til det eksotiske vil det skabe en helt ny musikalsk oplevelse for publikum.

Video tilføjet klokken 19:37:



Med inspiration fra de folkekære jam sessions på The Station Inn i Nashville vil de samle sig som ét stort band. Der vil være plads til musikalsk leg og fri fortolkning, men vigtigst af alt handler det om at dele glæden ved musikken.

Medvirkende:

Tine Vingaard - vokal
Gunnva Lydersen - vokal
Torben Amstrup - mandolin
Mikkel Koudahl - banjo, akustisk guitar
Asbjørn Glad - elguitar, slide, vokal
Andreas B. Mortensen - orgel, harmonika
Mads Dalum Poulsen - bas
entré: gratis.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Bob Ferguson fra Skotland igen på Cheers
Lagt på nettet 11/8 2020 kl. 01:05 #1597100733

Fotografik: © Peter Wendelboe.

Onsdag aften Kl.21-24 spiler Bob Ferguson fra Skotland igen på Cheers Old English Pub Blokhus.

Han er den festlige skaber af stemning, når han optræder i kilt mellem bordene.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Morilden har flyttet sig nordpå
Lagt på nettet 10/8 2020 kl. 00:01 #1597012362


Denne video er optaget af Abneth Fysioterapi og viser, hvordan det ser ud, når man bevæger sig i vandet når der er morild.

Netavisen Kanal Blokhus kunnne i går aftes rapportere om den spektakulære forekomst af morild på Blokhus Strand lørdag aften.

Flere af Netavisens læsere fra andre dele af Nordjylland har søndag aften ringet for at spørge redaktionen, om vandet også søndag aften var fyldt med små lysende diamanter, så de kunne komme og opleve fænomenet.

Svaret er, at at der søndag aften ved samme tid intet spor af morild var ved Blokhus Strand.

Men en læser, der var kørt til Tornby Strand for at opleve morild, rapporterer, at der dér var et helt fantastisk syn i bølgerne. Hun havde læst reportagen på Kanal Blokhus i går, men aldrig oplevet det selv.

Søndag aften var hun kørt til Tornby Strand, som ligger nærmest ved hendes bopæl. Og der oplevede hun fænomenet.

Så hvis nordjyderne er interesserede, kan de i denne nat med fordel tage til Tornby Strand.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Millioner af små diamanter i vandet
Lagt på nettet 9/8 2020 kl. 00:10 #1596927019

Morild - her fotograferet ved Roskilde Fjord. Foto: © TV2 Lorry

Kort før midnat, natten til søndag, dukkede fænomenet morild op i det lune Vesterhavs lette krusninger ud for Blokhus strand.

Morild er et naturfænomen, hvor havet synes at lyse eller glimte. Der er mange mikrober og nogle havdyr, som kan forårsage morild. I danske farvande, er det som regel fure-alger i slægten Noctiluca; typisk arten Noctiluca scintillans.

Morild kan opstå af sig selv eller induceres af bevægelse, f.eks. fra skvulp, fisk eller mennesker, der bader. Nogle morildhændelser er så store og kraftige, at de kan ses fra satellitter.

Morild plejer at optræde i de første dage af august måned, når vejret har været varmt i flere dage.

Det er en stor oplevelse at bade i morild ved midnatstid, når alt er mørkt. De lyse nætter er netop sluttet 8. august. Derfor var det ved midnatstid i aften årets første mulighed for at opleve dette spektakulære fænomen.


Luften var lun, vandet var varmt 20°, og månen stod op over vort rullende redaktionslokale, mens bølgerne glimtede som af tusinde diamanter. Mere romantisk kan det næppe blive. Foto: © Peter Wendelboe ved midnatstid på redaktionsparrets 48-års bryllupsdag.

Redaktionen af Netavisen Kanal Blokhus har med stor forventning og barnlig glæde hvert år set frem til dette øjeblik, og har derfor også i år siddet klar i redaktions-autocamperen for at opleve trylleriet. Men til vores store skuffelse var der ingen tegn på morild i timerne efter solnedgang.

Men lige, da vi kort før midnat skulle til at køre hjem, opdagede vi, at der pludselig var kommet morild i bølgernes brydning mod kysten.

Så måtte vi naturligvis kaste os ud i et midnatsbad. Det var fantastisk, luften var lun, vandet var varmt 20°, månen stod netop op over klitterne - næsten fuld og rund - og vi var omgivet af millioner af "diamanter" i vandet, og der blev flere, når vi bevægede os.

Det kunne ikke være en mere romantisk måde at afslutte vores 48-års bryllupsdag på.

Det er en oplevelse, der skal prøves. Men det kan kun ske ganske få nætter om året.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Musik og dans på Den Kække Havfrue
Lagt på nettet 8/8 2020 kl. 13:19 #1596885550

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

1. spadestik til nybygningen på den gamle minigolfbane
Lagt på nettet 7/8 2020 kl. 14:22 #1596802973

Første arbejdsgang ved opførelsen af den nye bygning på den gamle golfbanes grund bliver tre 12 meter dybe huller. Foto: © Peter Wendelboe.

I alt ubemærkethed blev der fredag kort før klokken 14:00 taget "første spadestik" til den nye forretnings- og beboelsesejendom over for Strandhotellet og Torvet på den gamle minigolfbanes grund.

"Spadestikket" er ét af ialt tre "spadestik", der alle bliver boret 12 meter dybt ned i undergrunden.

De tre i dybe huller er begyndelsen til parkeribgskælderen under bygningen, som skal stå færdig næste sommer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Glem alt om at parkere
på den gamle minigolfbane

Lagt på nettet 4/8 2020 kl. 18:11 #1596582674
Oplysning om dispensationer tilføjet 5. august kl. 12:55

Foto: © Peter Wendelboe.

Glem alt om at parkere på den centrale plads, der i mange år husede den gamle minigolfbane, Kaptajn Golf.

Pladsen blev mandag afspærret med kæder og skilte, der forkyndte "adgang forbudt".

TL-byg begynder nu opførelsen af en kombineret forretnings- og beboelsesejendom, som i stil kommer til at ligne Strandhotellet.

Siden minigolfbanen blev ryddet og grunden planeret, har den ellers tjent som et tiltrængt supplement til byens parkeringspladser.

For to et halvt år siden købte et konsortium minigolfbanen Kaptajn Golf på hjørnet af Sønder I By og Torvet i Blokhus.

Lejemålet af minigolfbanen og den tilhørende restaurant blev sagt op pr. 31. december 2019, bygningen er blevet revet ned og minigolfbanen fjernet.

I stedet skal der opføres et to et halvt-etages hus med butikker i stueetagen og 8-10 store høj-kvalitetslejligheder i de to overetager, hver på 80 kvadratmeter eller derover og med mange store altaner.

Konsortiet, som står bag byggeriet, er Marie Louise Ebdrup, som sammen med sin mand ejer Strandhotellet, Strandingskroen, Futten og de to andre restaurationer, der findes i komplekset, der udgør den ældste bebyggelse i Blokhus, Andreas Helgstrand, der driver Helgstrand Dressage ApS og ejeren af Euro Poultry Mikael Kristensen. De tre har sammen interessentselskabet Torvet2 I/S.

Der er meddelt 6 dispensationer til byggeriet, som ellers kommer til at overholde lokalplanen for centerområdet i Blokhus.

"- Det betyder bl.a. hvide mure og rødt tegltag. Det bliver samme højde som Strandhotellet, så de øverste lejligheder får skråvægge," siger Marie Louise Ebdrup til Netavisen Kanal Blokhus.

"- Vi gik med i det, for at sikre, at et nyt byggeri kommer til at passe til hotellet, som ligger lige overfor," siger hun.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Det gamle lysthus på Maren Hjortels Vej reddet
Lagt på nettet 4/8 2020 kl. 11:38 #1596533900

Foto: © Peter Wendelboe.

Det gamle lysthus på Maren Hjortels Vej 2, som var i fare for at blive brudt ned og kasseret, er nu redet.


Foto: © Peter Wendelboe.

Grunden er købt af murermester Buster Laursen fra Rebild Murerfirma. Og han er opmærksom på husets historiske værdi.

Han vil opføre et nyt hus til udlejning på grunden. Men det gamle lysthus får lov at blive stående.

Det bliver dog flyttet nogle meter længere ud mod vejen og gennemgribende renoveret.


Foto: © Peter Wendelboe.

Det bemærkelsesværdige lysthus har i øvrigt en tvillingesøster i "Nellemanns Have" i Sæby. Det er allerede er blevet restaureret, hvidmalet og forsynet med store panoramavinduer og står nu på en bakketop med udsigt over byen og Kattegat som "Lises lysthus".

Husene har rødder med mindelser om de fire brohuse midt på Limfjordsbroen, der indtil 1960, da broen blev udvidet og renoveret, blev benyttet ved op- og nedlukning af broklapperne.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Forsinket kritik af 2 år gammelt faldskærmsudspring i Birkelse
Lagt på nettet 3/8 2020 kl. 00:49 #1596408543

Opslaget fra netmediet Olfi fra 23. juli 2020, som citeres i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende, handler om et 2 år og 4 måneder gammelt faldskærmsudspring ved Birkelse Hovedgård.

Nordjyske Stiftstidende bruger i dagens avis hele to sider på en episode, der udspillede sig under en konfirmationsfest, der blev afholdt på Birkelse Hovedgård 28. april 2018 med formationsspring af Jægerkorpset.

Historien er 23. juli 2020 gravet frem af redaktør Peter Ernstved Rasmussen fra netmediet Olfi, der har gjort sig til speciale at være kritisk over for Forsvaret.

Konfirmanden er søn af kammerherre Jørgen og Marie Louise Skeel fra Birkelse Hovedgård, og deres gode venner, kronprinsparret var gæster ved den lejlighed.

Redaktør Peter Ernstved Rasmussen mener ikke, at Jægerkorpset bør deltage som underholdning ved privat arrangerede fester.

Han har derfor nu - 2 år og 4 måneder efter - bedt oberstløjtnant Kåre Jakobsen, som er chef for Jægerkorpset, om et interview, men Kåre Jakobsen ønskede ikke at stille op. Det samme gælder ægteparret Skeel. I stedet måtte Peter Ernstved Rasmussen nøjes med svar på mailspørgsmål. Her bekræftede Specialoperationskommandoen, som Jægerkorpset hører under, forløbet.

"- Jægerkorpset gennemførte træningsspring med faldskærm lørdag den 28. april 2018 i Nordjylland og havde i den forbindelse bl.a. planlagt en landezone tæt ved Birkelse Hovedgård på samme tid, som konfirmationen blev gennemført", hedder det i mailen.

Det forklares i e-mailen, at formationsspringet ikke blev idéudviklet, iværksat og gennemført på grund af den royale deltagelse i den private fest, men at det faktisk var en fordel for øvelsen, at der var konfirmationsgæster til stede.

"- Formålet med faldskærmstræningen og træningsspringene den pågældende dag var bl.a. at øve og gennemføre en kompleks indsættelse og landing – i dette tilfælde med flere springere på en lille landezone i et stressende miljø foran publikum. Derved kunne der opnås en ekstra træningsværdi sammenlignet med et almindeligt faldskærmsspring med landing på eksempelvis Flyvestation Aalborg," hedder det i mailen.

"- Når flere springere skal lande på svære og ukendte landezoner foran tilskuere, øges stressniveauet for den enkelte springer, da der er mange ting, der skal koordineres i forhold til afspring, formation i luften mm. Der skal herudover leveres en perfekt landing, ulig almindelige træningsspring uden tilskuere, hvor en alternativ landezone altid kan vælges uden konsekvenser”, skrev Specialoperationskommandoen ifølge Nordjyske Stiftstidende.

Det blev samtidig forklaret, at formålet med træningsspringet var at give Skeel-familien "synlig påskønnelse", fordi Jægerkorpset somme tider låner godsejerens jord til at træne på.

Specialoperationskommandoen oplyste i øvrigt til Olfi, at hverken chefen for Specialoperationskommandoen eller forsvarschef Bjørn Bisserup var orienteret om aktiviteten, som var godkendt af chefen for Jægerkorpset, Kåre Jakobsen.

Jægerkorpset ses ofte øve sig over Nordjylland

Bukke Bruse Broen i Blokhus Klitplantage var i mange år fast mål for afslutningen af Jægerkorpsets træning. Her ses de to første udgaver af broen, som er blevet fornyet 3 gange. Foto: © Peter Wendelboe.

Det er ikke usædvanligt at se Jægerkorpsets udspringere i luften over Nordjylland. Korpset har til huse på Flyvestation Aalborg, og Nordjylland er dets naturlige træningsområde.

Netavisens redaktion har blandt andet observeret kronprinsen, når han landede sammen med Jægerkorpset efter et faldskærmsudspring på en mark ved Nørre Halne.

Jægerkorpsets O-officer har sommerhus i Blokhus Klitplantage, og det var i mange år fast kutyme, at træningen i faldskærmsudspring for nye hold afsluttedes med præcisionslanding ved Bukke Bruse Broen.


Den seneste udgave af Bukke Bruse Broen blev sat op 4. april 2018.  Foto: © Peter Wendelboe.

Det gælder blandt andet Kronprins Frederik, der afsluttede sin del af træningen som frømand med et præcisionspring ved Bukke Bruse Broen sammen med soldater fra Jægerkorpset og den fra TV kendte elitesoldat B.S Christiansen.

Efter springet pakkede de nyuddannede elitesoldater faldskærmene sammen og drog i fælles trop op til O-officerens sommerhus, hvor de holdt en privat fest for dagen efter at blive afhentet af militærets vogne og kørt tilbage til flyvestationen.

I bogen "Jæger – i krig med eliten"
af tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, som vakte en del opmærksomhed ved udgivelsen, fordi den først blev ramt af et fogedforbud og derefter piratudgivet af Politiken 16. september 2009. I bogen fortæller forfatteren blandt andet om træningen i Blokhus Klitplantage forud for deltagelsen i krigshandlinger i Afghanistan, og man ser bl.a. et billede af lære faldskærmssoldater fra Jægerkorpset, der lander på den beskedne plads på toppen af siloen på Eternitfabrikkens område i Aalborg, der dengang stod som en ruin.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kystsikring af sømærket: 2 mil. kr.
Lagt på nettet 31/7 2020 kl. 11:53 #1596189195


Denne video viser hvorledes systemet fra GroundPlug Coast virker.

Nu foreligger der et tilbud på kystsikring ved Blokhus Strand. Prisen er godt 2 millioner kr.

Både Grundejerforeningen for Blokhus og omegn og Jammerbugt Kommune er interesserede i at sikre kysten ved Blokhus, og aktuelt særlig opmærksomme på, at sømærket er truet.

"- Som bekendt tager Jammerbugt Kommune situationen alvorligt – såvel via teknisk udvalg, som løbende drøfter situationen, og også via den nedsatte Task Force med lokale repræsentanter – blandt andet også grundejerforeningen er repræsenteret her," siger borgmester Mogens Gade.

Han beklager, at coronaepedemien har udskudt nogle møder i Task Force-gruppen blandt andet med deltagelse af kystdirektoratet, som har været kontaktet efter den seneste storm.

Men grundejerforeningen har afholdt et møde på stranden i Blokhus med deltagelse af repræsentanter for teknisk udvalg og direktør Carsten Aagerup fra virksomheden GroundPlug Coast, der har gode erfaringer med biologisk kystsikring.

"- Biologisk kystsikring hjælper naturen til at genskabe sig selv. Hver bølge, der slår ind på kysten, tager en mængde sand med, hver gang bølgerne ruller tilbage. Ved at etablere rækker med pil sikrer vi, at størstedelen af sandet aflejres på stranden i stedet for, at det ryger med bølgerne tilbage i havet – på den måde bygger vi forstranden op, og dermed kan skrænterne bedre klare storme som eksempelvis Bodil og Egon," siger direktør Carsten Aagerup fra GroundPlug Coast i dag til Netavisen Kanal Blokhus

Han grundlagde GroundPlug Coast efter, at han i nyhederne havde set, hvordan kysterosionen ved Nørlev Strand kostede grundejere deres huse.

Han besluttede sig for at forsøge at gøre noget ved udfordringen og hentede inspiration fra blandt andet Holland og Polen og allierede sig med ingeniører og Kystdirektoratet.

I 2018 etablerede virksomheden biologisk kystsikring ved Nr. Lyngby.

Hjørring Kommune havde givet tilladelse til en løsning med hård kystsikring med sten og sandfordring. Det er en forholdsvis dyr løsning, og derfor besluttede de lokale sig for at prøve GroundPlug.

Nu forhandles der om en tilsvarende løsning i Blokhus.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lokale vindstød af stormstyrke
Søstjernestenen under vand

Lagt på nettet 29/7 2020 kl. 15:19 #1596028741

Søstjernestenen står under vand. Foto: © Peter Wendelboe.

Onsdag efterniddag bliver vinden endnu kraftigere, og flere steder langs den jyske vestkyst, samt langs Jammerbugten, kan vindstødene nå stormende kuling.

Fra middagstid kan vindstødene lokalt endda nå stormstyrke. Risikoen er størst mellem Hanstholm og Hirtshals.

Badehusene på Blokhus Strand står endnu, men vandet nærmer sig faretruende.

Søstjernestenen nedenfor sømærket er oversvømmet.
Leif Poulsen besøgte Peter Wendelboe på Nørre Lyngby Strand og viste ham, hvordan kystsikringen virker der. Foto: © Peter Wendelboe.

Leif Poulsen fra Blokhus-Hune Borgerforening var forleden i Nørre Lyngby for dels at se det strandede skib og dels at tilse kystsikringen med pil, som den lokale grundejerforening der har foranlediget.


Kystsikringen med pil virker udmærket ved Nørre Lyngby.
Foto: © Leif Poulsen.


Den virker stadig ganske fortræffeligt. Når havet bringer vand og sand ind over de nedgravede pilestokke, fanger disse sandet, så det bliver liggende og efterhånden danner en endnu bedre sikring af skrænten.

Han ærgrer sig over, at Jammerbugt Kommune ikke i tide har gjort alvor af at etablere en kystsikring neden for sømærket.

Borgerforeningen havde endog tilbudt selv at stå for nedsætning af pil og at betale omkostningerne.

Kommunen har for to et halvt år siden nedsat en "task-force" om sagen. Men indtil videre er intet sket.


Blokhus-Hune borgerforening har i mere end to år kæmpet for at få en tilsvarende kystsikring oprettet ved Blokhus. Foto: © Leif Poulsen.

Leif Poulsen mener, at det nu er for sent at nedsætte pil i Blokhus før vinterstormene.

Indtil videre står badehusene nummer 15, 16 og 17 som et privat vagtværn mod nedbrydning af sømærkeklitten. Men de bliver jo fjernet senest 1. oktober.

Og så får hav og vind frit løb til at udføre deres nedbrydende virksomhed.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

5872 besøgte Kanal Blokhus i går
... op til 174 var på siden samtidig

Lagt på nettet 27/7 2020 kl. 01:57 #1595807865

5879 læserd besøgte kanalblokhus igår. Og der var ofte flere hundrede på sitet samtidigt.

Det er ikke sket før i Netavisens 25-årige historie.

Årsagen var formodenligt, at vi grundigt løbende opdaterede nyheder om grundstødningen på Nørre Lyngby Strand.

Desuden bragte både det landsdækkende TV2 News og den lokale TV2 Nord samt lokalavisen flaskeposten.nu indslag om, hvorledes vi nu i 25 år har redigeret Netavisen online og on location og bragt nyhederne ud, mens de endnu var dugfriske.

Da vi startede Netavisen kanalblokhus.dk, kunne vi kun bringe ganske få opdateringer hvert kvartal.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Svømmeren Johnni Olesen passerede Nørre Lyngby
Lagt på nettet 26/7 2020 kl. 13:29 #1595765365

 Foto: © Ib William Christensen, TV2-Nord.

Midt under slutfasen af den store redningsaktion ved grundstødningsulykken ud for Nørre Lyngby kom svømmeren Johnni Olesen pludselig forbi.


Foto: © Peter Wendelboe.

Det er nu 28 dage siden, han startede sin rundtur i bølgerne omkring Vendsyssel.


    Foto: © Peter Wendelboe.

Han startede ved Lindholm Brygge og svømmede hele vejen ud gennem Limfjorden til Agger og derfra op langs den jyske vestkyst og var i Blokhus i forgårs.

På turen samler han sponsorkroner, der skal gå til Julemærkehjemmet i Hobro.


    Foto: © Peter Wendelboe.

TV2-Nord var tilfældigvis på pletten for at dække grundstød-ningen, men fik samtidig som sidegevinst et interview med både netavisens redaktør, Peter Wendelboe, og Johnni Olesens hustru, Mette.

Begge dele forventes sendt af TV2-Nord søndag aften
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny netavis
Måske med »lokalt stof« fra Blokhus?

Lagt på nettet 26/7 2020 kl. 12:32 #1595759551
Opdateret klokken 16:00

Således præsenterer redaktionen af den nye netavis "Vores-Blokhus" sig for publikum i deres allerførste udgave.  Foto: © Netavisen "Vores-Blokhus.

I dag gik en ny netavis med emner fra Blokhus i luften.

Det er Netavisen "Vores-Blokhus", som har base i Aarhus.

Den nye netavis udgives af firmaet Voresmediehus.dk, der har specialiseret sig i at lave den slags annoncefinansierede lokale netaviser ("robotaviser") rundt om i landet.

Det er da også andre, der har fundet på før dem.

Først på banen var Netavisen kanalblokhus.dk ... allerede i 1995. Kanal Blokhus har ganske vist været 100% annoncefri i alle 25 år.

Men siden er først Blokhus Avis kommet til, så blandt andet Jammerbugt nu, Apropos Jammerbugt, Vores Jammerbugt og Jammerbugt Avis.

Desuden kæmper AabybroPosten - tidligere Pandrup Lokalavis - om annoncekronerne.

Den nye netavis har blot det handicap at man ikke kan kontakte redaktionen per telefon og at basen er i Aarhus, 150 km væk.

Virksomheden Voresmediehus er med ejernes egne ord allerede ude i over 400 danske byer og har åbnet sider med standardiserede navne som Vofes Blokhus, Vores Hjørring, Vores Bindslev og Vores Hirtshals.

Når Netavisen Kanalblokhus.dk har fået succes, skyldes det i høj grad lokal nærhed og lokal sjæl.

Denne nærhed og lokal fingerspidsfornemmelse kan ikke erstattes af det, som bagmændene bag den nye netavis nede i Aarhus selv kalder "robotjournalistik". Hvad begrebet nærmere dækker over, uddybes ikke i sammenhængen, men det illustrerer ufrivilligt og meget fint problemet med udviklingen i mediebranchen, hvor centralisering og nedskæringer længe har stået på dagsordenen. Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftsidende blev til Nordjyske Stiftstidende under koncernen Nordjyske Medier. Koncernens ugeaviser har efterfølgende fået et standardiseret udseende uden noget som helst lokalt særpræg

Men som den ældste dreng i klassen har Netavisen kanalblokhus.dk i dag sendt den nye kollega en velkomsthilsen og ønsket den velkommen.

Vi har naturligvis ikke fået noget svar. For med 400 netaviser, fordelt over hele landet, og en lille reaktion i Aarhus uden telefon kan man naturligvis ikke klare at svare på alle henvendelser.

Vi håber optimistisk på, at vi kan få et godt samarbejde om nyhedsformidlingen i Blokhus-Hune området.

Vi her i Blokhus tilbyder i hvert fald vort samarbejde, så den nye netavis kunne blive egentlig lokal.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Redningsaktion ved Nr. Lyngby kom (heller ikke) i gang i dag
Lagt på nettet 24/7 2020 kl. 10:51 #1595580704
Opdateret fredag klokken 13:03, 15:15, 16:09 og17:20

Foto: © Peter Wendelboe.

Det så i går ud til, at den holølandske bomtrawler Sursum-Corda UK-172 kunne blive bugseret fri i dag.

Sursum Corda er latin og brtyder "Opløft Eders Hjerter (til Herren)" ... og det kan der nok blive brug for, da intet andet hidtil har hjulpet.


Foto: © Peter Wendelboe.

Siden mandag har bomtrawleren været fanget nær kysten mellem Løkken og Nørre Lyngby, fordi den er stødt på grund.

Det blæser stadig meget, men man regnede med, at redningsaktionen kunne gå i gang i løbet af fredag eftermiddag.


Foto: © Peter Wendelboe.

Det lykkedes alligevel ikke. Wiren sprang klokken 17:20, og i øjeblikket ligger trawleren underdrejet cirka 50 meter fra kysten, og publikum i 100-vis af biler og autocampere betragter betaget skuet.

En 300 meter lang stålwire havde været spændt ud til en anden hollandsk bomtrawler. Den trak hele dagen alt, hvad den kunne. Men lige lidt hjalp det.


Publikum er blevet bedt af politiet om at flytte sig mindst 300 meter væk på grund af fare for at wiren skulle springe. Foto: © Peter Wendelboe.



Publikum er blevet bedt af politiet om at flytte sig mindst 300 meter væk på grund af fare for at wiren skulle springe. Foto: © Peter Wendelboe.

Klokken 15:09 kom to patruljevogne fra Nordjyllands politi med fuld udrykning og forlangte samtlige biler og fodgængere fjernet fra stranden ud for trawleren.


Politiet måtte bruge megafoner i den stride blæst for at få stranden ryddet. Foto: © Peter Wendelboe.



Militærpolitihjemmeværnet kom også til og at afspærrede Klinten oven for stranden så publikum heller ikke kunne flytte med dér. Foto: © Peter Wendelboe.

Det er endnu ikke fastlagt præcist, hvordan redningsaktionen kommer til at foregå. For den hollandske bomtrawler har tilkaldt hjælp fra egne landsmænd, og et andet hollandsk skib har været til stede siden i går, og endnu et er på vej.
Men de danske redningsfartøjer, Tor og Odin, som er på stedet, tør ikke gå i gang.

Klokken 16:09 ser det ud til, at en tredje hollandsk trawler har fået fat i en line til det forliste skib. Og nu forsøger to hollandske trawlere af al kraft at trække det nødstedte skib sidelæns ud fra kysten.


Dronefoto: © Peter Larsen.


Sursum-Corda UK-172 rører sig foreløbig kun ganske lidt ud af stedet. Men det ser ud, som om Sursum Corda krænger mere og mere.

Klokken 17:20 sprang den ene Wire, og båden drejede sig en smule. Nu ligger den og ruller inden for første revle.

Da wiren nu er sprængt, fjerner politiet afspærringerne, og publikum rykker igen nærmere skibet.


Netavisen Kanal Blokhus er på plads med redaktionsvognen. Foto: © Peter Wendelboe.

Se også artiklen i næste spalte med Skipperens forklaring.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Højresvingsulykke:
Cyklist påkørt i Hune

Lagt på nettet 23/7 2020 kl. 17:20 #1595518257
Opdaterede klokken 19:02

Foto: © Lennart Nielsen.

Kort efter klokken 17 blev en kvindelig cyklist påkørt ud for restaurant Gasten i Hune.

Hun var på vej ad Aalborgvej mod Blokhus.

Samtidig kom en bil bagfra og ville dreje til højre ad Kirkevej. Føreren, en lokal beboer fra Hune, var ikke opmærksom på cyklisten, og det endte med en påkørsel.

Cyklisten blev i ambulance ført til Aalborg Universitetssygehus.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ufred, støj og lange bilkøer ved Hunetorpvej
Lagt på nettet 20/7 2020 kl. 23:51 #1595281862

Tydelig skiltning i krydset ved Hunetorpvej fortæller, at venstresving er forbudt, og at bilisterne skal køre mod højre, men det forstår de fleste ikke. Foto: © Peter Wendelboe.

Selvom det koster 1500 kroner i bøde at dreje til venstre, når man kommer fra Hunetorpvej og kører ud på Aalborgvej, er der alligevel alt for mange, der gør det.

Det mener ihvertfald naboerne til krydset. Det giver nemlig lange bilkøer og dyt i bilhornene, så de omkringboende ikke kan få ro hverken om dagen eller til at sove om natten.

Det gør ikke sagen bedre, at bilister, der holder længere tilbage i køen, og gæster på værtshuset Gasten, der ligger i vejkrydset, løber ud og blander sig med højlydte råb og diskussioner og endnu længere bilkøer til følge.

En bilist fortæller, at han måtte holde i 10 minutter bag en anden vogn, hvis fører hårdnakket og stædigt trods skiltningen forgæves forsøgte at svinge til venstre i krydset.

Der er i højsæsonen lavet venstresving forbudt på Hunetorpvej, og er der der sat omkørselsskilte op, så bilisterne i stedet mod al logik skal køre til højre og hen til rundkørselen ved Stenmarksvej/Pirupvej og derfra køre tilbage mod Blokhus.

Pladsforholdene tillader ikke at lave rundkørsel i krydset. Men en løsning med lysregulering indgår i udviklingsplanen for Hune.

Jammerbugt Kommune håber på, at den kan komme inden næste sommer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Indbrud i Fårup Sommerland
Lagt på nettet 19/7 2020 kl. 23:15 #1595279700
Natten til lørdag brød ukendte gerningsmænd ind i en garage i Fårup Sommerland, hvor forlystelsesparken har sine golfvogne stående.

Tyvene stjal dog ikke vognene, men tog i stedet diverse værktøj, der lå i vognene, oplyser politiassistent John Clemmensen, Nordjyllands Politi i Hjørring.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

40 billedhuggere og 80 grafikere på Dronninglund Kunstcenter
Lagt på nettet 17/7 2020 kl. 07:13 #1594962837

Opstilling i store sal med Jan Agerbos sortbrændte træmænd og Frank Fenriz' store skulptur, "Klodshans".  Foto: © Frank Fenriz.

Søndag åbner en stor udstilling på Dronninglund Kunstcenter med værker af 40 medlemmer af Dansk Billedhuggersamfund og billedhuggere fra Sverige, Finland og Rusland samt 80 medlemmer af Fyns Grafiske Værksted, deriblandt medlemmer fra Norge, Sverige, Island, Spanien, Polen, Ukraine og Canada formidler den gode historie gennem skulptur og grafik.

45 skulpturer er opstillet på den udendørs kunstrute i de smukke omgivelser, hvor naturen mellem skov og kunstcenter inddrages til en unik skulpturel oplevelse med kunst i mange stilarter og materialer.

En af udstillerne er den fynske billedhugger Frank Fenriz Jensen.



Frank Fenriz' skulptur med den usædvanlige historie på en græsrabat ved Omfartsvejen ud for Engvej 9 i Pandrup. Foto: © Peter Wendelboe.

Frank Fenriz bør være kendt af Netavisens læsere fra omtalen af den skulptur, der sidste år blev opsat på en græsrabat ved Omfartsvejen i hjørnet ved Engvejen i Pandrup.

Det er en abstrakt skulptur af jern og bemalet træ. Højde ca. 220 cm, længde ca. 380 cm. og dybde. ca. 90 cm.

Titlen er "Den Cybernetiske Centaur", og den er skabt af kunstneren Frank Fenriz Jensen i 1994.

En kentaur er en mytologisk figur, der har en hestekrop og et menneske-forparti.

Cybernetik er teorien om styring og kontrol i dyr, mennesker og maskiner og studiet af naturlige eller designede systemer, som regulerer sig selv ved hjælp af information og tilbagekobling (feedback).

Skulpturen har de sidste 9 år været opstillet foran Hjallerup Tæppemarked. Kunstneren er Frank Fenriz Jensen.

Skulpturen blev sidste år købt af en skrothandler fra Pandrup på tvangsauktion efter et tæppelager i Hjallerup.

Han vidste hverken, hvem billedhuggeren var, eller hvad skulpturen forestillede, men købte den for 60 kr. plus salær (i alt 87 kr.) og forærede den til sin mor i fødselsdagsgave, hvorefter den blev opstillet ved Omfartsvejen i Pandrup.

Først da flere læsere spurgte Netavisens redaktør, Peter Wendelboe, der selv er billedhugger og blandt andet i 1970erne var censor på Charlottenborgs Forårsudstilling, om skulpturen, blev dens historie kortlagt.

Skulpturen blev første gang vist på den 2. Billedhuggerbiennale i 1995 i Kongens Have i København. Samme år blev den vist på udstillingen “KAPTAJN SORTSYNS SIDSTE DAGE” i Kunstnernes Hus i Aarhus, og senere blev den sat til salg på auktion hos Lauritz.com, Odense, hvor den 17.05.2010 fik hammerslag på 5.400 kr. + salær (vurdering:10.000 kr.).

Køberen var daværende indhaver af Hjallerup Tæppelager, Ole Stokholm Nielsen, som syntes, den lignede en hest og købte den til Hjallerup - hestemarkedernes by, - hvor han opstillede den foran sin forretning.

Men da firmaet gik konkurs i 2019, blev den solgt på ophørsauktionen den 21.11.2019 for det betydeligt mindre beløb.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Pepsi Max Sommerbus
kommer til Blokhus

Lagt på nettet 16/7 2020 kl. 19:34 #1594920863

Tirsdag 21. juli, som udgangspunkt fra kl. 12 til 18, kommer Pepsi Max Sommerbus forbi Blokhus på sin turné i det danske sommerland.

Med sig har den aktiviteter for familien, konkurrencer, afslapning og kolde Pepsi Max, og det finder sted på stranden.

Formålet er at skabe en hyggelig familieaktivitet med glæde og stemning i det danske sommerland efter et forår med Corona-nedlukning.

Aktiviteterne er:

• Chill area med musik
• Bordfodbold
• Diverse strandspil
• Photo Booth
• Taste Challenge og andre konkurrencer
• Sampling af Pepsi Max Lime og Rasberry
• Uddeling af merchandise
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Parkeringsområdet ved Møllepladsen er optaget af et stort telt
Lagt på nettet 15/7 2020 kl. 16:03 #1594821788

Foto: © Peter Wendelboe.

Karavanen med koncerter i sommerlandet "Vi elsker" er kommet til Møllepladsen i Blokhus med deres store telt.

Opstillingen dækker hele Møllepladsen, og de omkringboende har spurgt Kanalblokhus, om kommunen, der har udlejet pladsen, har anvist andre parkeringspladser til de mange gæster og øvrige besøgende i byen.

Svaret er, at kampagneledelsen har aftalt med Jammerbugt Kommune, at de i morgen sætter skilte med pile op, der henviser til nærmeste parkeringsplads i området.


Foto: © Peter Wendelboe.

Showet medbringer omkring 100 tons bagage i form af telte, scene, stole, lys- og lydudstyr og andet grej.

Foruden de cirka 20 professionelle teltarbejdere medvirker en række Blokhus-frivillige ved opstillingen på Møllepladsen.


Foto: © Peter Wendelboe.

Der er plads til 480 gæster i teltet.

Til den første forestilling torsdag klokken 11 med det "lokale" ungdomsband JAAIL fra Fjerritslev, der var blandt finalisterne i MGP tidligere på året, er der helt udsolgt.

Men der er i skrivende stund endnu 20 pladser tilbage til torsdagens andet og tredje show klokken 16 og 19 med henholdsvis Sanne Samuelsen og Mick Øgendahl.

"Vi Elsker" bliver i byen med deres telt til den 21. juni.


Billetter kan købes her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Frøkner og Fruer skal forlade Springvandstorvet om 1 år
Lagt på nettet 13/7 2020 kl. 02:20 #1594599656

Da far og søn, Poul-Anker og Lars Johansen, mandag den 15. juni 2020 underskrev skødet i forbindelse med købet af ejendommen på Springvandstorvet, der bl.a. rummer byens turistbureau, var det endnu ikke besluttet, om smykkekunstneren Jan Jørgensen, der næste år flytter ind i bygningen med 10 arbejdende guldsmede, skulle benytte hele bygningen - incl. det butiksareal, som kunsthåndværkerne "Frøkner og Fruer" i dag lejer.

Men i dag står det klart, at "Frøkner og Fruer" skal se sig om efter nye lokaler senest om ca. 1 år.

Jan Jørgensen ønsker at disponere over også dette lokale.

Hvor "Frøkner og Fruer" evt. skal finde et lokale i området, er endnu ganske uvist.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nyt puslespil med Blokhus-motiv
Lagt på nettet 10/7 2020 kl. 16:22 #1594390939

De tre unge initiativtagere. Fra venstre mod højre: Kristoffer Kjaer, Ebbe Rubin og Sven Hjartarson.  Foto: © Svenn Hjartarson.

I dag lanceres et nyt puslespil med sømærket og badehuse på stranden som motiv.

Det er tre unge aalborgensere, Kristoffer Kjaer, Ebbe Rubin og Sven Hjartarson, der er gået sammen om ideen.

"- Vi kom på ideen, da min hustru, der ligesom så mange andre her i coronatiden har fået øjnene op for puslespil, konstaterede, at der var et mangelfuldt udvalg at danske motiver på markedet," fortæller Ebbe Rubien.

"- Med Puzler-serien mener vi selv, at vi nu har fået fotograferet de mest stemningsfulde indtryk," fortæller Ebbe Rubien.

Han har netop selv haft 10-års-jubilæum med sit lille reklamebureau Ebbe Rubien & Partners, Vesterbro 21E i Aalborg.

Da hustruen fik ideen, bankede på døren til landskontoret, hvor bl.a. Kristoffer Kjær med firmaet Tradevision lever af at udvikle og sælge f.eks. sportsure og kugledyner. De to kontaktede Ebbe Rubiens faste fotograf, Svenn Hjartarson, der driver Studio 03 et andet sted i Aalborg, og fik ham med i projektet.



Ebbe Rubien kunne så gå i gang med at designe selve æsken og indhold, som udover 1000 brikker inkluderer bl.a. et postkort af det valgte spils motiv, og en folder, der præsenterer alle de foreløbig 10 motiver i serien.

Derefter begyndte Svenn Hjartarson at rejse Danmark tyndt med sit kameraudstyr og bl.a. drone for at få de flotteste motiver og stemninger i kassen.



Resultatet er nu de første færdigproducerede spil med bl.a. Blokhus sømærke og badehuse på stranden, aftenstemningen over Limfjorden og den kendte Aalborg skyline mod Aalborgtårnet, fiskebådsmiljøet i Nyhavn og det så berømte flyttede fyrtårn på vandremilen Rubjerg Knude.

"- Vi kunne straks se ideen, der på en gang lægger sig naturligt i forlængelse af de webshops og produkter, som vi har udviklet med specialdesignede sportsure etc.," siger Kristoffer Kjær fra Tradevision.

Nu håber de tre parter på succes og har allerede planer om en udvidelse af forretningsideen.

De foreløbig 10 Puzler-puslespil - hver på 1000 brikker - af danske motiver forestiller: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Blokhus, Blåvand, Ebeltoft, Skagen og Rubjerg Knude.

Det nye puslespil kan foreløbig ikke købes i Blokhud Men de tre initiativrige aalborgensere forhandler i øjeblikket med tre forskellige forretningsdrivende.

Indtil videre kan Blokhus puslespillet og de øvrige ni danmarksmotiver købes online på linke til under.
Her kan det nye Blokhus puslespil købes...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lokal skribent
interviewer lokal forfatter

Lagt på nettet 9/7 2020 kl. 10:23 #1594282991

1 Birgit og Peter Mouritzen på terrassen bag sømærket Foto: © Torben Agersted.

I går blev forfatteren Peter Mouritzen i sit sommerhus Bag Sømærket i Blokhus interviewet af Grethe Rolle om hans 50 år som forfatter og hans nye erindringsbog "Den røde parentes".


Torben Agersted og Grethe Rolle på Peter Mouritzens terrasse Bag Sømærket. Foto: © Peter Mouritzen.

Interviewet skal bringes i Grethe Rolles og Torben Agersteds blog, Jammerbugtnu.dk.

Bogen udkom 28. april på Peterr Mouritzens eget forlag, Peters SUB-PUB.

Den indeholder fire erindringsstykker:
Om børnelammelse. Om teaterdrømme, skolekomedie og tiden på Aalborg Katedralskole. Om tiden som portør på Aalborg Kommunehospital og om tiden som lærervikar i Vestjylland.

På vanlig vis fornægter fantasien sig ikke, hvilket er underholdende, men samtidig et klart og udtrykt billede fra den tids ungdomsdrømme og tanker.

Bogen er den anden udgivelse på Peter Mouritzens forlag, og ligger tidsmæssigt før digtsamlingen ”Da jeg var ung digter”, som udkom i efteråret 2019 i forbindelse med hans 50-års forfatterjubilæum.

Begge bøger er skrevet i samme underfundige stil med en høj grad af sprogbevidsthed.

Læs et uddrag fra bogen
“- Man mener, at polioen kan give senfølger, når man bliver ældre. Måske. Men det samme kan man jo sige om livet. Livet giver senfølger, hvis man lever længe nok. Jeg blev opereret og skamferet og syet i og revet ud af min mors arme på syhuset og sendt til et større syhus i Århus. Her lærte jeg godheden at kende. Den gjorde ondt. For de billedbøger, som Fatter havde siddet og læst for mig, så jeg kunne dem udenad – jeg var dengang ikke begyndt i skolen og kunne ikke læse selv – blev taget fra mig af en sygeplejerske, der var godheden selv, og fordelt til alle de andre, indlagte børn, der ikke var så heldige at have en Fatter med bog- og børneforstand, og jeg blev repareret og fik en ætermaske for næsen med en lugt, der fik mig til at se groteske nisser i et pariserhjul, dem har jeg haft mareridt om lige siden, og jeg blev skåret op og syet sammen igen og behandlet som om jeg var spedalsk. Men jeg havde Fatter.”


Torben Agersted fotograferer Peter Mouritzen på terrassen Bag Sømærket. Foto: © Grethe Rolle.

Bogen kan købes ved henvendelse direkte til Peter Mouritzen på mail: mou@mail.tele.dk – Pris: 200 kr. + forsendelse.

Ved tryk på nedenstående link kan bogen også købes som E-bog til 99 kr.

Bogen kan også købes som e-bog her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Jobpatruljen fandt ingen anledning
til anmærkninger i Blokhus

Lagt på nettet 8/7 2020 kl. 16:19 #1594235982

Jobpatruljen på besøg i Blokhus. Foto: © Peter Wendelboe.

LO's Jobpatrulje var idag i Blokhus og besøgte flere forretninger for at interviewe personalet.

I år var der særlig fokus på tunge løft. Unge under 18 år må ikke løfte større byrder end 12,5 kilogram.

Jobpatruljen fandt ved besøget i Blokhus ingen forhold, der krævede en anmærkning eller anden faglig opfølgning.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Råvaremarked i futtens gård hver tirsdag
Lagt på nettet 7/7 2020 kl. 10:57 #1594112226

    Foto: © Peter Wendelboe.

Trods regn og rusk gennemføres råvaremarked i Futtens gård som normalt ... dog med et begrænset antal boder på grund af corona-situationen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Danmarks sjoveste klasseværelse
Lagt på nettet 7/7 2020 kl. 10:15 #1594114033
Fårup Sommerland har i samarbejde med Nørresundby Gymnasium & HF udviklet, hvad direktør Niels Jørgen Jensen kalder "Danmarks sjoveste klasseværelse".

Det åbner nu for gymnasie- og folkeskoleelever som en udvidelse til den populære forlystelsesparks eksisterende undervisningssystem.

Udvidelsen giver gymnasieelever mulighed for at kombinere sjov og læring, som blandt andet kan afprøves i selskab med landets folkeskoleelever til Fårup Sommerlands temauge i august.

I 2018 lancerede Fårup Sommerland et nyt og spændende undervisningssystem tilpasset elever i indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Nu er forlystelsesparken klar til at udvide konceptet og kan i samarbejde med Nørresundby Gymnasium & HF præsentere helt nyt materiale målrettet gymnasieelever.

"- Vi har udviklet et seriøst og lærerigt undervisningsmateriale, som omfatter en række opgaver, der udfordrer gymnasieeleverne på deres evne til at afprøve teori i praksis. Eleverne skal blandt andet rundt og opleve det sjove og anderledes læringsmiljø, som parken repræsenterer, for at indsamle data til opgaverne," fortæller Niels Jørgen Jensen tirsdag i en presseddelelse.

"- Selvom vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt at lære, så har det været mindst lige så vigtigt for os at sikre, at materialet lever op til gymnasiets undervisningsplaner. Derfor har Nørresundby Gymnasium & HF været den faglige partner på projektet, hvor både lærere og elever har givet input og testet opgaverne."

Det nye gymnasierettede materiale omfatter opgavepakker på henholdsvis A-, B- og C-niveau i faget fysik og C-niveau i faget biologi. Opgaverne kan løses enkeltfagligt eller på tværs af fagene og handler blandt andet om de kræfter, som Fårup Sommerlands forlystelser producerer og overfører til gæster, der prøver dem. Undervisningen tager således udgangspunkt i virkeligheden, hvilket gør det nemt for eleverne at relatere til.

"- Det er godt at kunne tage eleverne med ud af klasserummet og kunne snakke energibevarelse og mekanik i mere praktisk anvendelse. Det giver en bredere forståelse, når cirkelbevægelsen på klassen bliver til en tur i Lynet og dens loops," fortæller Morten Poulsen, som er fysiklærer på Nørresundby Gymnasium & HF.

Undervisningsmaterialet er gratis tilgængeligt på Fårup Sommerlands hjemmeside allerede nu.

Landets gymnasieelever kan godt begynde at glæde sig til at skifte klasseundervisningen ud med et læringsbesøg i Fårup Sommerland. Parken har nemlig fuld gang i dette års sæson, som blandt andet byder på en temauge med fokus på undervisning og læring i uge 34, hvor sommerlandets nye undervisningsmateriale kan prøves af.

"- Vi glæder os til at byde velkommen til landets gymnasier i august. Et besøg i Fårup Sommerland under temaugen kan blandt andet være en stor fordel for nye gymnasieelever, fordi de får en unik mulighed for at styrke et nyt fællesskab," fortæller Niels Jørgen Jensen og slutter:

"- Det er dog en attraktiv og relevant mulighed for elever i alle aldre, da vores undervisningskoncept foruden det sociale aspekt skaber rammerne for vigtig og vedkommende læring."

Under temaugen er det desuden muligt at prøve kræfter med Fårups læringsmateriale målrettet folkeskoleelever, som blandt andet indeholder opgaver til fagene dansk, matematik og engelsk om talforståelse, genkendelse af geometriske former, læsning og trafiksikkerhed.

I uge 34 er prisen på indgangsbilletten til Fårup Sommerland reduceret til 99 kroner for skole- og gymnasieelever.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nye vejstriber gennem Blokhus
Lagt på nettet 7/7 2020 kl. 05:14 #1594091651

Foto: © Søren Garder Brask.

Mandag blev der malet nye vejstriber langs Torvesvinget og på Strandvejen i Blokhus.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Omfattende tyverier
på Blokhus By Camping

Lagt på nettet 6/7 2020 kl. 17:29 #1594049349

Blokhus By Camping har de seneste dage været ramt af, hvad en camping gæst betegner som "omfattende" tyverier af letvægtsgasflasker fra campingvogne.

En gæst fortæller til Netavisen Kanal Blokhus, at han alene har har fået stjålet 3 letvægtsgasflasker til en samlet værdi af omkring kr. 3.000,-.

"- Mit forsikringsselskab dækker kun, såfremt man opholder sig i campingvognen under tyveriet, dog fratrukket selvrisiko på typisk netop omkring kr. 3.000," fortæller han.

Tyveriet er naturligvis politianmeldt.

Gæsten siger, at når han henvendte sig til Netavisen, er hans hensigt at udbrede viden om det aktuelle problem.

"- Hvis folk er klar over det, vil de nok også holde bedre øje med egne og andres campingvogne og sommerhuse mm." tilføjer campingpladsgæsten, der ønsker at være anonym.

Campingpladsejer Karsten Jeppesen kender til problemet og ved, at også andre campinggæster har fået fjernet letvægtsgasflasker.

Han fortæller til Netavisen Kanal Blokhus, at problemet ikke er på hans campingplads alene, men er generelt for tiden. Han mener, det er professionelle østeuropæiske bander, der står bag. Han fortæller, at netop Blokhus By Camping er en af de mest beskyttede campingpladser hvad angår faren for tyveri, fordi der er et højt hegn hele vejen rundt om pladsen, hvor andre campingpladser kun har en bom.

Det eneste han yderligere kan gøre, er at opfordre ofrene for tyverierne til at melde dem til politiet.

Gasflaskerne koster omkring 1.200 kr. og er let omsættelige, fortæller Karsten Jeppesen til Netavisen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kø ved corona-testen
Lagt på nettet 6/7 2020 kl. 09:15 #1594019691

Der var kø fra morgenstunden, da Region Nordjyllands mobile Coronatest-enhed besøgte Blokhus. Foto: © Peter Wendelboe.

Allerede en halv time før Region Nordjyllands mobile testenhed slog dørene op til det midlertidige opholdssted på Turistkontoret på Springvandstorvet, var der kø.


Ægtemanden i det forreste par i køen havde allerede tidligere ladet sig teste, men nu ville han gerne have konen med til en test. Foto: © Peter Wendelboe.

Dørene blev lukket op præcis klokken 9:00, men allerede klokken 8:32 havde det første par stillet sig op i køen.

Ægtemanden havde allerede tidligere ladet sig teste, men nu ville han gerne have konen med til en test

Efter "ordre ovenfra" kan sundhedspersonalet, fra Region Nordjylland ikke oplyse, hvor mange der går igennem prøverummet i dag.

Den mobile coronatest-enhed kommer til Blokhus ad tre omgange.

Første gang er i dag, mandag 6. juli mellem kl. 9-15, anden gang bliver mandag 27. juli kl. 9-15 og sidste gang bliver mandag 17. august – også mellem kl. 9-15.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Mobil Corona-test kommer til Blokhus
Lagt på nettet 2/7 2020 kl. 18:36 #1593707755

Blokhus er en af de byer i Nordjylland, som får besøg af den mobile Corona-testenhed i løbet af sommeren.

Region Nordjylland har udpeget byerne og stederne, fordi de er tæt befolket i sommerperioden.

Testenheden kommer til Blokhus ad tre omgange.

Alle Corona-tests foregår ved Turistbureauet, Springvandstorvet 4, 9492 Blokhus. 

Første gang bliver mandag 6. juli mellem kl. 9-15, anden gang kommer den mandag 27. juli kl. 9-15 og sidste gang bliver mandag 17. august – også mellem kl. 9-15.

Ud over Blokhus kommer den mobile testenhed også til Løkken, Lønstrup, Hirtshals, Skagen, Læsø, Ø. Hurup, Hals og Vorupør, Skallerup Klit og Aalborg Lufthavn i løbet af sommeren.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Åbent hus i det
tidligere asylcenter i Tranum

Lagt på nettet 1/7 2020 kl. 16:25 #1593613500

Tirsdag 30. juni 2020 var Jammerbugt Kommune vært for et åbent hus i det tidligere asylcenter i Tranum. Mange interesserede deltog for at drøfte stedets fremtid.

Godt 35 interesserede borgere mødte op for at se bygningerne, der tidligere lagde rammer til asylcentret i området, og drøfte mulighederne for, hvordan stedet kan anvendes fremover.

Borgmester Mogens Christen Gade bød velkommen, og derefter var der rundvisning i bygningerne i mindre hold. Det gav deltagerne lejlighed til at se og fornemme den helt unikke natur på stedet, inden de fortsatte drøftelserne. 

Trods lidt regn var stemningen god, og der kom mange gode og interessante idéer til, hvad fremtiden for det tidligere asylcenter kan indeholde. Der blev blandt andet drøftet bæredygtighed, botanik, vandrerhjem, forenings- og undervisningsaktiviteter, rekreative formål og turismepotentialet i området.

Jammerbugt Kommune holder et opfølgende møde om det videre forløb for stedet. Der er alle interesserede, som ønsker at arbejde videre med idéerne for fremtidig anvendelse og potentiale, velkomne.

De, der ønsker at deltage i det kommende møde, må meget gerne kontakte leder af Jammerbugt Ejendomscenter, Pia Kirkegaard på telefon 41912681 eller via mail: pkd@jammerbugt.dk.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Første generalforsamling i
Kulturens Venner Blokhus

Lagt på nettet 30/6 2020 kl. 19:55 #1593541155

Formanden, Kai Møller, bød velkommen, da 16 medlemmer tirsdag aften var mødt op til den allerførste generalforsamling i Foreningen Kulturens Venner Blokhus. Foto: © Peter Wendelboe.

Kulturens Venner Blokhus holdt tirsdag sin første generalforsamling siden stiftelsen i 2019.

Formanden Kai Møller, oplyste, at 43 medlemmer nu havde betalt kontingent og således havde meldt sig ind. Men kun 16 medlemmer var mødt op.

Hele den siddende bestyrelse blev genvalgt bortset fra Anders Lauersen, som havde valgt at træde ud. Til erstatning for Anders Laursen blev valgt Karl Brix Froulund.

Formanden meddele i sin beretning, at kunstfestivalen North West Art Line (NWAL) bliver afhildt i uge 42, og at første møde i Folkeuniversitetet vil blive 3. oktober. Det handler om besættelsestiden i Blokhus. Til november holdes et foredrag om Regan West.

Et mere udførligt referat af generalforsamlingen følger på foreningens egen hjemmeside. Se link herunder.
Besøg foreningens egen hjemmeside ...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nyt kunstnerfællesskab i Saltum
Lagt på nettet 30/6 2020 kl. 15:54 #1593552211
Opdateret tirsdag klokken 23:50

Det nye kunstnerfællesskab får tilhuse på adressen Tinghøjgade 1 i Saltum. Foto: © Bodil Færk.

Lørdag åbnede et nyt kunstnerfællesskab i Saltum.

Fællesskabet har fået navnet "Hjørnet" efter ejendommen på Tinghøjgade 1 i Saltum. Her er forskellige håndværk og kunstformer samlet under én hat.

Initiativtageren er Bodil Færk, der oprindelig kommer fra Thisted. Hun ejer i dag bygningen, hvor Henrik Busk Andersen tidligere har haft galleri i byen. Hendes mand har også drevet outdoorforretning i lokalerne, som nu er indrettet til fremvisning og salg for kunstnerne.

Lørdag klokken 10 åbnede kunstnerfællesskabet for første gang dørene for publikum.

"- Nogle af os kommer til at gå og arbejde lidt i bygningen. Man kan sagtens møde nogen, der er i gang i åbningstiden. Ellers håber vi bare, at vi skaber et sted, hvor man kommer flere gange og mærker efter, hvad man gerne vil have," siger Bodil Færk.

Hun maler selv, mens fællesskabet også omfatter Tommy og Mette Hvidberg-Hagens såkaldte "Vesterhavsnisser" i træ og filt og Mariann Lykkes tøjdesign.


Fra åbningen i lørdags. Foto: © Bodil Færk.

Derudover samles kunstnerne fra det meste af Vendsyssel i Hjørnet i Saltum.

Mariann Lykke har hjemme i Skagen, Annette Rosella kommer fra Tårs, og resten af kunstnerne - Bodil Færk, Tommy og Mette Hvidberg-Hagen samt Berit Bülow Bundgaard og Sussi Nielsen - er fra henholdsvis Hune, Kaas og Saltum.

Butikken har i første omgang åbent tirsdag, i en forsøgsperiode fredag og lørdag frem til 15. august.

"- Vi er blevet enige om at tage vagterne på disse dage. Ellers forsøger vi at holde åbent, når muligheden opstår. Så hvis flaget er ude, er vi der," fortæller Bodil Færk.

Efter 15. august vil kunstnerfællesskabet så se på, hvorvidt og hvordan Hjørnet i Saltum skal fortsætte.

"- Vi ser på, om der skal laves om på noget eller justeres på det. Det er min drøm, at det skal fortsætte, men det kan både blive kæmpestort eller gå i sig selv. Det ved man ikke endnu," tilføjer Bodil Færk.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Museet Kunsten i Aalborg holder sommerferie - blandt andet i Blokhus
Lagt på nettet 30/6 2020 kl. 14:44 #1593521042

Hele sommerferien holder Nordjyllands store kunstmuseum workshops i vandkanten lige dér, hvor feriefolket slikker sol, bader og spiser is.
 
Blokhus besøges to gange: både den 7. og den 21. juli.

Desuden besøges blandt andet Hals, Løkken, Vestre Fjordpark og mange andre "vandhuller" i Nordjylland.
 
Nu, da klokken har ringer ud til sommerferie på landets skoler, står Kunsten Kreativitarium klar til sjove familieaktiviteter i vandkanten ved nordjyske favoritsteder.
 
Der vil i alt være ti åbne familieworkshops hen over sommeren, hvor kunstnere og kunstformidlere sætter familier i gang med at lave kunstnerisk stangtennis og CoBrA-drager.
 
"- Vi var så heldige, at Ny Carlsbergfonden gjorde det muligt for os at skrue op for formidlingstilbuddene for blandt andet familier. Vi elsker at komme på tur og starte leg og kreativitet op, også uden for Kunsten. Jeg håber, rigtig mange har lyst til at kigge forbi," siger Peter Juul, leder af Kunsten Kreativitarium. 

Og Kunsten har god erfaring med hele "To Go-konceptet". Bare i løbet af det seneste år har Kreativitarium besøgt adskillige nordjyske byer, været med under større events i byen og fyldt DSB’s familievogn med kreativitet hele vejen fra København til Aalborg.
 
Da Kunsten var lukket grundet restaurering, modtog museet hæder og ros for forskellige initiativer med at bringe alle aktiviteterne ud, hvor folk er.
 
Datoer for Kunsten To Go i sommerlandet: 

30.06: Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, 9000 Aalborg

02.07: Slettestrand – ved Han Herred Havbod, Slettestrandvej 158-162, 9690 Fjerritslev

07.07: Blokhus Strand – ved nedkørslen ved hestefolden

14.07: Hals Strand Camping, Lagunen 8, 9370 Hals

16.07: Løkken – ved Kystfiskerimuseet, Ndr. Strandvej 17, 9480 Løkken

21.07: Blokhus Strand – ved nedkørslen ved hestefolden

23.07: Slettestrand – ved Han Herred Havbod, Slettestrandvej 158-162, 9690 Fjerritslev

28.07: Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, 9000 Aalborg

30.07: Løkken – ved Kystfiskerimuseet, Ndr. Strandvej 17, 9480 Løkken

04.08: Hals Strand Camping, Lagunen 8, 9370 Hals

Kunsten Kreativitarium har desuden åben workshop onsdage under Summer Lounge og hver søndag i museets skulpturpark.
Læs mere her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nu kan også Kulturhuset og Skulpturparken nøjes med halv entrepris
Lagt på nettet 29/6 2020 kl. 23:54 #1593467635
Den 25. juni kunne Netavisen Kanal Blokhus meddele, at Museum for Papirkunst i Hune havde tiltrådt Kulturministeriets sommerrabatordning, som betyder, at entrébilletter i skolernes sommerferie udbydes til halv pris.

I dag meddeler John Andersen fra Skulpturparken Blokhus, at ogsaa hans institutioner har tilsluttet sig Kulturministeriets sommerrabatordning som betyder, at entré dags-billetter kan udbydes til halv pris frem til den 9. august.

Det betyder, at prisen på en voksenbillet til Skulpturparken lørdag og søndag nedsættes fra 100 til 50 kr. (på hverdage fra 90 til 45 kr.) og entrebilletten for børn lørdag og søndag nedsættes fra 50 til 45 kr. (på hverdage fra 45 kr. 22.50 kr.)

Hos museum for papirkunst sænkes prisen for fra 80 til 40 kr. for en voksenbillet lørdag og søndag, mens en børnebillet (fra 3 til 11 år) koster 20.- (normalpris 40.-).

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

29-årig sprit- og narkobilist
igen i detentionen

Lagt på nettet 29/6 2020 kl. 00:11 #1593382233

En 29-årig mand fra Kaas blev lørdag aften - endnu engang - anholdt for kørsel i spiritus- og narkopåvirket tilstand. Ifølge vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi er den 29-årige mand notorisk kendt for at køre bil i spiritus- og narkopåvirket tilstand - i øvrigt uden at have kørekort.

"- Han er fradømt sit kørekort, han har adskillige domme bag sig for lignende kriminalitet, han skylder at afsone mere end et års fængsel i tidligere domme, og lokalbefolkningen i Kaas- og Pandrupområdet kender ham og kontakter os, hver gang han bliver observeret kørende i bil", fortæller vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Det var da også en anmeldelse fra en lokal borger lørdag aften klokken 19.25, der førte til anholdelsen af den 29-årige - nok engang. Han blev anholdt en halv time senere, og overnattede fra lørdag til søndag på politigården i Aalborg, hvorfra han blev løsladt søndag formiddag.

Lørdag kørte den 29-årige rundt i en minilastbil. Søndag aften var køretøjet skiftet ud.

Der gik nemlig ikke mange timer efter løsladelsen, før Nordjyllands Politi igen måtte have fat i den 29-årige mand.

Søndag klokken 18.30 indløb der en anmeldelse fra Pandrup. Her kørte den 29-årige rundt på en motorcykel, som ikke var indregistreret.

"- Vi sendte flere patruljer afsted, som satte efter ham rundt om i Pandrup. Han blev anholdt klokken 20.30 på en mark ved en grusgrav udenfor byen," fortæller vagtchefen.

Også søndag aften blev den 29-årige igen taget med i detentionen. Igen natten over.

"- Vi har en del ting på ham, og mandag bliver det juridisk vurderet, om han skal fremstilles i et grundlovsforhør," siger Poul Fastergaard.

Vagtchefen oplyser, at man har en stærk formodning om, at den 29-årige igen var påvirket af narko. Der vil blive udtaget blodprøve.

"- Vi er glade for, at lokalbefolkningen i Kaas- og Pandrupområdet holder øje med fyren og anmelder ham, og vi skal nok komme og hente ham, hver gang han bliver anmeldt," lover vagtchefen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Elever fra 3. klasse
fik gave fra dronningen

Lagt på nettet 26/6 2020 kl. 14:44 #1593175455

3. klasse på Tranum skoleafdeling står bag Jammerbugt Kommunes bidrag til kommunernes fællesgave, som Dronningen modtog i anledningen af sin 80-års fødselsdag. På vegne af Dronningen overrakte borgmesteren små gaver til eleverne på skolen onsdag før skolernes sommerferie.

Dronningen i en blomstret frakke på stranden ved Jammerbugten omgivet af badehuse, badehotel og en fiskekutter. Det er motivet på Jammerbugt Kommunes bidrag til den fælles gave, hvor én 3. klasse fra alle kommuner gav et maleri til Dronningens i anledning af hendes fødselsdag.

Bag motivet fra Jammerbugt Kommune stod 3. klasse fra Tranum skoleafdeling. I april skulle to elever fra klassen oprindeligt have deltaget i en fernisering med Dronningen og de øvrige 3. klassers repræsentanter fra landets kommuner. Men sådan blev det under omstændighederne ikke.



I går modtog eleverne i stedet en hilsen og gaver fra Dronningen som tak for deres maleri. Det var borgmester Mogens Christen Gade, der overrakte gaven til eleverne – to krus fra Dronningen med hendes monogram og to blyanter.

”- Alle elever i 3. klasse har været i arbejdstøjet, da maleriet skulle laves. Først skulle de finde på motivet, og derefter var alle med til at lave maleriet. Så ud over æren ved, at deres maleri er en del af en gave til Dronningen, har arbejdet med maleriet også givet eleverne læring i forhold til, hvad der kendetegner Jammerbugt Kommune, og selvfølgelig i forhold til maleteknikker”, fortæller afdelingsleder i Tranum Trille Poulsen.  

De to krus fra Dronningen skal stå i klassen som pokaler, som et minde om deres gave til fødselaren.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Livreddertårnet opsat
med nogen forsinkelse

Lagt på nettet 26/6 2020 kl. 03:03 #1593133364
Opdateret fredag klokken 13:00

Livreddertårnet blev torsdag opsat på Blokhus Strand i allersidste øjeblik. Nøglen var blevet væk. Foto: © Peter Wendelboe.

I dag begynder TrygFondens livreddere deres arbejde på Blokhus Strand. Men der var til det sidste panik omkring opsætningen af selve tårnet.

I dag, fredag 26. juni 2020 åbner TrygFondens specialuddannede kystlivreddere livreddertårnene på de nordjyske strande, og frem til den 19. august vil livredderne holde øje med strandgæsterne hver dag mellem kl. 10 og 18.

I Nordjylland har de kendte tårne i en uge stået på de vante pladser på Sønderstrand i Skagen, Tornby, Tversted, Løkken, og Palmestranden i Frederikshavn.

Men ikke på Blokhus Strand! Her kom tårnet først på plads i allersidste øjeblik ... nemlig i går, torsdag den 25. juni klokken 7:30.

Nøglen var simpelthen blevet væk, og Jammerbugt Kommunes Park og Vej Forvaltning kunne ikke forsvare at sætte et ulåst tårn op med det grej der følger med.

En ny nøgle var for længst blevet afsendt med postvæsenet fra TrygFonden i København. Men pakken med nøglen kom ikke frem til Jammerbugt Kommune før i går torsdag.


Sådan så pladsen ud, hvor livreddertårnet skulle have stået, indtil det i allersidste øjeblik, torsdag morgen blev opsat på Blokhus Strand. Nøglen var blevet væk. Foto: © Peter Wendelboe.

Derfor måtte kommunalarbejderne vente med at sætte tårnet op.


Årets første livreddere på Blokhus Strand er Nikolai Mejer og Kamille Herskind. Foto: © Peter Wendelboe.

Årets første livreddere på Blokhus Strand er Nikolai Mejer og Kamille Herskind. De kommer begge fra Odense, og det er første gang, de besøger Blokhus Strand.

Nikolai Mejer og Kamille Herskind skal være i Blokhus weekenden over. Derefter tager de videre til andre strande for at være livreddere der, og vi får et nyt par på Blokhus Strand.

Kamille målte temperaturen i badevandet til 20 grader, men hun beklager, at målingen kan være meget unøjagtig, da termometeret var gået i stykker.

Netavisens redaktion målte i går temperaturen i badevandet ud for Blokhus til 22 grader.

De to livreddere var overvældede over strandens kvalitet og den orden, hvormed turisterne forstår at indrette sig og parkere på stranden.


Kamille Herskind kunne fredag morgen klokken 10 sætte det gule flag op på livreddertårnet til signal om, at de badende skal være være opmærksomme på grund af fralandsvind. Foto: © Peter Wendelboe.

På billedet hetover sætter Kamille Herskind fredag morgen klokken 10 det gule flag op på livreddertårnet til signal om, at de badende skal være være opmærksomme på grund af fralandsvind.

Livredderne har i år fået nye arbejdsbetingelser. På grund af corona-smittefare må de simpelthen ikke rense sår og sætte plaster på tilskadekomne badegæster. Derfor kan de i de fleste tilfælde nøjes med at udlevere plastre, som badegæsterne selv sætter på.

I nødstilfælde skal de i hvert fald håndhæve alle sikkerheds-foranstaltninger, bruge plastikhandsker og anden beskyttelse.

De skal desuden kontrollere, at badegæsterne overholder myndighedernes forskrifter i forbindelse med corona-virus smittefaren og ikke danner for store grupper. Hvis livredderne observerer overtrædelser, skal de ikke selv skride ind, men i grove tilfælde rekvirere politiet.

I år er det i øvrigt 21 år siden, livreddertårnet i sin nuværende udgave blev indviet på Blokhus Strand. Før den tid stod der et åbent og meget luftigt træstillads til livredderne på Blokhus sydstrand.

Livreddertårnet er i dag signalstribet i røde og hvide farver, så det nemt kan ses på lang afstand. Det fungerer som base for de livreddere, der er tilknyttet den enkelte strand og opbevares om vinteren på kommunes materielgård i Pandrup.

Det er udstyret med alle de ting, livredderne har brug for i deres arbejde på stranden.

Tårnet er ét af TrygFondens bidrag til at øge sikkerheden og trygheden på de danske strande, hvilket sker i samarbejde med de lokale kommuner.

TrygFonden leverer tårnet og udstyret, mens Dansk Svømmeunion sikrer, at livredderne er uddannet til opgaven.

Tårnet er tegnet af BBP Arkitekter A/S, og blev i 2001 nomineret til Den Danske Designpris.

Fra oktober 2005 til januar 2006 kunne man opleve livreddertårnet på Museum of Modern Art i New York (MOMA), hvor det var en central del af udstillingen ”SAFE: Design Takes on Risks”.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Halv pris på museum for papirkunst
Lagt på nettet 25/6 2020 kl. 13:37 #1593094173

Museum for Papirkunst I Hune har tiltrådt Kulturministeriets sommerrabatordning, som betyder, at entrébilletter i skolernes sommerferie udbydes til halv pris.

Det betyder, at en voksenbillet (fra 12 til 88 år) i perioden fra lørdag den 27. juni frem til søndag den 9. august koster 40.- (normalpris 80.-) mens en børnebillet (fra 3 til 11 år) koster 20.- (normalpris 40.-).

”- Vi synes, det er et fantastisk initiativ for alle museer og oplevelsesinstitutioner i Danmark, som kan være med til at give gæsterne endnu større lyst til at støtte op om kulturlivet ind i mellem strandbesøg og grillarrangementer”, siger Ditte Ninn, daglig leder ved Museum for Papirkunst.

”- Vi håber selvfølgelig, at endnu flere gæster, i kraft af Kulturministeriets generøse initiativ, vil besøge Museum for Papirkunst og på den måde være med til at sikre den fortsatte drift af museet.

Samtidig ser vi frem til en sommer med masser af turister fra både ind- og udland, som får rig mulighed for at gå på opdagelse i vores udstillinger, nyde dejlig kaffe, kage og is i cafeen og også få afprøvet egne kreative evner i Papirværkstedet. Her er masser af plads til både børn og voksne og ro til fordybelse, og med den nedsatte entré-pris er det vores håb, at gæsterne vil være gode til at finde souvenirs og gaver i museums-butikken”, afslutter Ditte Ninn.

Museets åbningstider er frem til 1. juli: tirsdag – søndag 10-16 og fra 1. juli mandag – søndag 10 -17.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skoleelever skriver bog:
Tanker i en coronatid

Lagt på nettet 23/6 2020 kl. 16:41 #1592923224


”- Nu går jeg i skole hjemmefra, og selvom det før corona lød som en god ting at kunne gå i skole hjemmefra, kan jeg nu sige, at det ikke er så henrivende, som jeg havde håbet”.

Sådan skriver en af eleverne på 10. årgang på Fjerritslev Skole i den ny bog om den periode, hvor alle landets skoleelever var henvist til fjernundervisning på grund af coronakrisen.

Eleverne på 6. – 10. årgang på Fjerritslev Skole har reflekteret over coronakrisen og nedfældet deres tanker i essayistisk format. Elevernes oplevelser er blevet til bogen TANKER – i en coronatid. Bogen er fyldt med gribende beskrivelser af hverdagen for eleverne i en periode, de aldrig kommer til at glemme – på godt og ondt.

Skoleleder Pernille Hovaldt er stolt over elevernes bidrag, og hun er glad for, at det er blevet til en fysisk bog.

”- Det er vigtigt, at eleverne oplever, at vi reelt er interesserede i deres tanker og følelser, at de opgaver, de får er væsentlige, og at de også selv er stolte af det, de laver”, fortæller Pernille Hovaldt.


Konstitueret chef for Skole og Dagtilbud, Helle Nørgaard Pedersen, er enig i, at bogen er en unik beskrivelse af de unges oplevelser under coronakrisen, som fortjener at blive taget seriøst. Hun understreger samtidigt, at det nu er en fælles opgave at bygge videre på elevernes erfaringer og tage ved lære af dem.

”- Eleverne på Fjerritslev Skole står ikke alene med deres oplevelser af coronakrisen, og deres tanker er både nærværende og relevante for vores måde at lave skole på. Det er vores fornemste pligt at sørge for, at eleverne og deres erfaringer fra coronakrisen bliver inddraget, når vi fremadrettet diskuterer udviklingen af vores skoler i Jammerbugt Kommune”, siger Helle Nørgaard Pedersen.

Er du interesseret i at høre nærmere om bogen og dens tilblivelse kan du kontakte:

Skoleleder på Fjerritslev Skole
Pernille Hovaldt tlf. nr.: 41 91 12 65
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

MTB stjålet fra cykeltrailer
Lagt på nettet 21/6 2020 kl. 22:29 #1592800132

Privatfoto.

Et stort hold fra Viborg Ungdomsskole har været på weekend i Blokhus.

De var indkvarteret på Blokhus Feriecenter.

Desværre blev en af elevernes egen MTB stjålet fra skolens cykeltrailer natten mellem fredag og lørdag.

Hvis nogen ser denne cykel i området, bedes de meget gerne kontakte redaktionen eller Viborg Ungdomsskole, tlf. 8787 1900,
mail: ungdomsskolen@viborg.dk.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blå brandmænd invaderer vestkysten
Lagt på nettet 21/6 2020 kl. 20:55 #1592765678
Langs vestkysten er der lige nu store mængder blå brandmænd, og man skal derfor være lidt varsom, før man går i vandet.

De blå brandmænd er i familie med de røde brandmænd, som de fleste kender. De blå bliver dog ikke helt så store som de røde, og de har også kortere tentakler - altså fangarme. Men det betyder ikke, at det ikke er en smertefuld oplevelse at møde en blå brandmand på en svømmetur.

De brænder ikke helt så meget, som de røde, men man skal selvfølgelig holde godt øje med dem. Hvis der ligger mange af dem i vandkanten, er der god grund til at være forsigtig.

Og skulle uheldet være ude, og man bliver brændt af en af de blå brandmænd, kan man lindre smerten ved at skylle det brændte område med havvand. Det er vigtigt, at man ikke gnider for meget på det brændte område.

Alternativt kan man skrabe området med et barberblad eller et kreditkort. På den måde kan man nemlig få fjernet de giftceller, der brænder på huden.

Derudover kan man smøre det brændte område med lokalbedøvende salve, som man eksempelvis også bruger til myggestik.

Der er to grunde til, at der er rigtig mange brandmænd ved de vestjyske strande lige for tiden.

Først og fremmest skyldes det, at der har været fralandsvind, som gør, at det øverste vandlag er blevet skubbet fra land, og derfor kommer der vand fra dybere og koldere områder ind til kysten.

Derudover betyder den lune vinter også noget for de blå brandmænd.

De blå brandmænd bliver lavet om vinteren, og hvis den er mild, er der også mere føde til dem.

Da det er naturforhold, der afgør, hvor og hvor mange blå brandmænd der er i havene, kan man ikke gøre noget for at undgå de små organismer på kysterne.

Man kan blot vente på, at vindretningen skifter og brandmændene flyder fra land igen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ved Hawet skifter navn
Lagt på nettet 19/6 2020 kl. 11:05 #1592558439

Herover ses det samlede personale på åbningsdagen. Fra venstre mod højre: Daglig leder, William Pio, ejer: Kristian Engsig, leder: Karina Pedersen, Emma Toksvig og Sabina Klit. Foto: © Isabella Pio.

Den gamle hæderkronede smørrebrødsrestaurant Strandvejen 9 skifter i dag navn til "Haw'et Blokhus".

Det var oprindeligt meningen, at man skulle åbne i dag. Men forsinkede inventarleverancer betyder, at den egentlige åbning først bliver mandag.

I stedet får gæsterne i dag et glas på husets regning samt invitation til at komme igen og prøve smørrebrødet mandag.

På billedet herover ses det samlede personale på åbningsdagen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Der er nu oprettet hele tre hold til fredagens byvandring i Hune
Lagt på nettet 18/6 2020 kl. 14:04 #1592481835
Video tilføjet 19/6 2020 kl. 20:59


Der har været så stor interesse for at at deltage i ”Informationsmødet i Hune vedr. Lokalplan 19-012 for Centerområde i Hune med tilhørende kommuneplantillæg nr. 25”, at Jammerbugt Kommune nu har måttet oprette hele tre hold til byvandringen.

Ifølge de gældende bestemmelser i forbindelse med Corona-smittefaren må der kun være 50 på hvert hold, og ønskerne om deltagelse har nu rundet mere end 100.

Byvandringen holdes derfor i tre afdelinger fredag den 19. juni 2020 i Hune.

Arrangementet varer ca. 1 time, og kommunen henstiller til, at deltagerne først ankommer på det mødetidspunkt, de har fået tildelt, således at arrangementet kan overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer for begrænsning af Covid-19 smitte," siger Jesper Runge Madsen fra Jammerbugt Kommune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Stor interesse for
de nye boliger i Hune

Lagt på nettet 18/6 2020 kl. 12:06 #1592474745
Opførelsen af de 100 nye eje– og lejeboliger, som virksomheden HC & Engholt Entreprenører vil opføre dels øst for Spar i Hune og dels på firmaets tidligere adresse på Stenmarksvej, går i gang 1. september

"– Vi oplever en kolossal interesse for de kommende eje– og lejeboliger," siger Henrik Meyer Nielsen fra HC & Engholt Entreprenører.

HC & Engholt har allerede en lang liste med folk skrevet op til både ejer- og lejeboliger.

"– Vi får henvendelser fra interesserede to til tre gange om ugen, som gerne vil skrives op," siger Henrik Meyer Nielsen.

Og det er henvendelser både langvejs fra som Sæby og Hjørring samt mere lokale fra eksempelvis Pandrup og Kaas.

"– Vi er blevet ringet op af tre forskellige hold, hvor forældrene, som er i pensionsalderen, gerne vil have en lejebolig, mens deres børn gerne vil have en ejerbolig tæt på forældrene," fortæller Henrik Meyer Nielsen.

Projektet er delt op i fire etaper, og i første omgang vil Lejerbo få opført 20 lejeboliger på arealet ud mod Aalborgvej, ligesom HC & Engholt vil bygge 30 ejerboliger på arealet øst for Spar.

De mindste huse på 85 kvadratmeter med carport sættes til salg via Villadsen Ejendomshandel til en forventet pris på cirka 1,7 millioner kroner.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Unge mennesker i ramponeret bil
standset af politiet

Lagt på nettet 16/6 2020 kl. 11:36 #1592300131


Denne temmelig ramponerede bil med noget, der ligner skudhuller, og politiets markeringsbånd står i øjeblikket ved Hundeskoven mellem Blokhus og Hune.


Foto: © Peter Wendelboe.


Efter hvad Netavisens Kanal Blokhus erfarer, drejer det sig om nogle unge mennesker, som har været ude og køre noget "markræs". Efter legen ville de køre et smut til stranden i den ramponerede bil.

Men mellem Hune og Blokhus blev de stoppet af en politipatrulje, der ikke mente at det var forsvarligt at køre videre på offentlig vej.



Foto: © Peter Wendelboe.

Nummerpladerne blev derfor skruet af, og bilen sat til side ved Hundeskoven ved besked om, at den skal fjernes inden 24 timer.

Nordjyllands Politi oplyser at de er ved at undersøge sagen, men har ellers ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Hvis du ved noget om sagen bedes du henvende dig til redaktionen af Netavisen Kanal Blokhus.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Historien bag Springvandstorvet
Lagt på nettet 15/6 2020 kl. 21:30 #1592389784

Mandag formiddag blev der sat underskrifter på skødet i forbindelse med købet af ejendommen, på Springvandetorvet, der bl.a. rummer byens turistbureau.

Se vor video om stedets historie herover.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Danmarks nordligste
genforeningssten indvies i dag

Lagt på nettet 15/6 2020 kl. 01:30 #1592177389

Video: © Hans Wendelboe Bøcher.

Kunstneren, historikeren og foredeagsholderen, Hans Wendelboe Bøcher, der i 46 år har haft sin faste gang i Blokhus Klitplantage, har taget initiativ til, at Danmarks nordligste genforeningssten bliver rejst i eftermiddag klokken 16:30.

Siden genforeningen den 15. juni 1920 er der rejst mere end 600 såkaldte ’genforeningssten’; fra Sønder Bork i vest til Aakirkeby i øst, fra Kruså i syd til Bjergby i nord.

Næsten ligeså længe, siden 28. september 1920, har Danmarks nordligste genforeningssten stået på Larsens Plads i Bjergby, lige over for Brugsen … men nu er det slut.

På 100 årsdagen for genforeningen, i dag mandag den 15. juni kl. 16:30, afsløres en ny genforeningssten i Præstegårdsskoven i Horne ved Hirtshals.

"- Det er vigtigt at holde fast i historien. Ellers bliver vi rodløse", siger Hans Wendelboe Bøcher.

"- Og selv om der er langt til Slesvig og grænsen fra Horne, har genforeningen også haft stor betydning for den nordjyske selvforståelse. Vi er alle en del af historien og historien er en del af os, hvilket også de 56 sten i Nordjylland, heraf 31 i Vendsyssel tydeligt vidner om," tilføjer han.

Tilsammen er de mange sten, ifølge nu afdøde museumsinspektør og ph.d. Inge Adriansen, vores ’mest særegne monument og Danmarks mest originale bidrag til europæisk monumentkultur’.

"- I min research til teksten til Hornes Facebook-side ‘Højt og herligt’ om flaget på Valdemarsdag, der jo falder sammen med markeringen af genforeningen, faldt jeg over Grænseforeningens interaktive danmarkskort, der viser genforeningsstenene rundt om i Danmark.

Og så var det jeg fik ideen til, at Horne også skulle med på dét kort," fortæller Hans Wendelboe Bøcher.

Placeringen i Præstegårdsskoven er aftalt med både Beboerforeningen og menighedsrådsformanden.

Naturligvis skal også med dette arrangement overholde corona-reglerne. Kun 50 må deltager i højtidligheden, hvorfor Hans Wendelboe Bøcher gerne vil have evt. tilmelding via SMS.

Se Grænseforeningens interaktive kort...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ved Hawet åbner i nye klæder 19. juni
Lagt på nettet 10/6 2020 kl. 15:25 #1591795503

 Foto: © Peter Wendelboe.

Ved Hawet, - restaurationen i det gamle arresthus - der har været lukket i næsten et år, åbner igen.

Naboen, Kristian Engsig, der købte Ejendommen af den foregående ejer,
restauratør Per Kristian Jensen,
kort før dennes død, er nu så langt at han ”tør” åbne fredag d.19 juni kl.11:00.



Blandt det fem mand store personale, der nu skal drive Ved Hawet, finder vi William Pio, som er en god ven af Kristian Engsig. Foto: © Peter Wendelboe.

Den gamle restaurant skal nu drives af et personale på fem mand. I spidsen står en af Kristian Engsigs gamle venner, William Pio, der har en fortid på flere af de større restauationer i København, og Karina Petersen, der kommer fra det nu nedlagte Laksehuset i Skagen.

Bygningen er blevet gennemgribende istandsat. Der er blevet malet, muret, spartlet, vvs´s , indkøbt nye terrasse møbler og indkøbt en del nyt køkkenmateriel. I det hele taget er det blevet en totalt opdateret restaurant, der nu genåbner.
 

Kristian Engsig med Karina Pedersen. Hun kommer fra en stilling i Laksehuset, Skagen. Foto: © Peter Wendelboe.

Planen i år er at gøre Ved Hawet til et rigtig godt smørrebrødssted, som man forhåbentlig har lyst til vende tilbage til igen og igen.


Netavisen Kanal Blokhus fik en snak med Kristian Engsig over hegnet til nabohuset, hvor hans familie har holdt til i tre generationer. Foto: © Peter Wendelboe.

"- Jeg har været privilegeret at få et rigtig godt mandskab ombord på Ved Hawet, der alle står klar til at servicere vores kunder med god viden om maden samt et stort smil på læberne," siger Kristian Engsig i dag til Netavisen Kanal Blokhus

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nyt H.C. Andersen-papirklip til Hune
Lagt på nettet 10/6 2020 kl. 12:51 #1591786245

Om få dage kan Museum for Papirkunst i Hune for anden gang udstille et originalt papirklip af H.C. Andersen.

I september 2019 kunne man for første gang opleve et originalt H.C. Andersen-papirklip på Museum for Papirkunst.

Det var ét af de klip, som man kalder "Møllemanden" på grund af de fire arme, der stritter ud fra kroppen.

Muséet havde nemlig indgået en samarbejdsaftale med Odense Bys Museer, som råder over et arkiv med over 300 af Andersens eventyrlige originale papirklip.

Det er gået så godt med det første udlån, at der nu kommer et nyt originalt H.C. Andersen-papirklip til Blokhus.

Det nye papirklip er også et af H.C. Andersens "Møllemænd".

Det betyder, at nordjyder og gæster i Blokhus-området igen kan glæde sig til at opleve et originalt, H.C. Andersen papirklip i museets H. C. Andersen-galleri det næste halve år.

”- Vi er utroligt stolte over den tillidserklæring, Odense Bys Museer udviser os ved at udlåne disse nationale klenodier til os,” udtaler Ditte Ninn, som er Museum for Papirkunsts besøgs– og administrationsleder.

”- Men så har vi da også måttet anskaffe en bombe- og skudsikker udstillingsmontre, som er fastboltet i beton, så vi kan sove trygt om natten” smiler hun og tilføjer: ”- Samarbejdsaftalen er et stort lyspunkt i en ellers meget vanskelig tid for museet.”

Corona-udbruddet satte det nystartede museum ud af spil fra den ene dag til den anden, da dørene måtte lukkes for publikum den 12. marts.

Men nu lysner det!

H.C. Andersens klip bliver bragt til Blokhus med kurér og kan ses fra tirsdag den 16.juni.
Læs mere om H.C. Andersen-klippet ...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Informationsmøde og byvandring i Hune
Lagt på nettet 9/6 2020 kl. 19:22 #1591723303

Efter lempelserne i forbindelse med Corona-smittefaren indbyder Jammerbugt Kommune nu til informationsmøde og byvandring i Hune 19. juni kl. 17.00 - 18.30.

For at deltage behøves der tilmelding. Se nederst i denne artikel.

Mødet holdes for at orientere om planer og ideer for udvikling i Hune i forbindelse med Lokalplan 19-012 for Centerområde i Hune med tilhørende kommuneplantillæg nr. 25.

Mødet afvikles som en byvandring, der starter på parkeringspladsen ved Skulpturparken kl. 17.00. Der vil være mulighed for at høre om hovedpunkter i lokalplanen samt om den kommende trafikplan for Hune.

Da forsamlingsforbuddet nu maksimalt tillader 50 personer, vil der blive mulighed for to grupper, så det vil være muligt for op til 100 personer at deltage i mødet.

Det er nødvendigt at tilmelde sig mødet på nedenstående link, så arrangørerne har et overblik over antallet af deltagere.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 17. juni 2020 klokken 15:00.
Tilmelding til borgermøde og byvandring her:
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kaptajn Golfs sidste dage
Lagt på nettet 6/6 2020 kl. 10:33 #1591691580


Nedrivningen af bygningerne ved Kaptajn Golf skrider frem. I løbet af denne uge vil de være helt væk.

Næste år står der på grunden et boligkompleks med luksuslejligheder i halvanden etage og forretninger i stueetagen.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Badesæsonen officielt indviet
Lagt på nettet 5/6 2020 kl. 16:07 #1591366002

 Foto: © Peter Wendelboe.

I al ubemærkethed blev det alternative blå flag, "Vandsikker Konmune-flaget", hejst på stranden i Blokhus om morgenen Grundlovsdag.

Den kommunale åbning af badesæsonen bliver normalt fejret med borgmestertale, musik, sang og en drink til alle.

Men på grund af Corona-situationen blev der i år ingen festligheder i anledning af flaghejsningen.

"Vandsikker Kommune-flaget” hejses i uge 23 på kommunens strande og havne. I år er der ingen markering, når flaget går til tops pga. corona. Men badesæsonen kan ingen holde tilbage.

Vandsikker Kommune flaget er en garanti for fokus på rent badevand og høj badesikkerhed for borgerne og turisterne i kommunen. Flaget hejses på ni strande og to havne.

Flaget betyder, at der disse steder er særlig fokus på vandkvalitet og tilgængelighed til stranden. Her skal redningsudstyr også være tilgængeligt. Adgangen for hunde og kørsel på stranden er nogle af de forhold, som Jammerbugt Kommune kan tilgodese med Vandsikker kommune flaget.

Gjøl og Attrup Havne har begge flaget hejst i badesæsonen. Konkret betyder det, at der tages hånd om sikkerheden for både sejlende, gæster og miljøet på havnene. For sejlere og besøgende er der derfor muligheder for at aflevere alle typer af affald, så det kan bortskaffes på bedst mulig måde. Der vil ligeledes være udstyr til opsamling af olie og andre miljøfarlige stoffer på havnen, hvis der sker uheld.

På havnene er der etableret sikkerhedsafmærkninger og sikkerhedsstiger, så personer nemt kan komme op af vandet igen, hvis de falder i.

Jammerbugt kommune sikrer, at badevandet er så rent som overhovedet muligt ved at udtage minimum 10 prøver på ni strande og seks prøver på Gjøl og Attrup Havn i løbet af badesæsonen i perioden fra 1. juni – 1. september.

Kommunen analyserer for eventuelt indhold af bakterierne E. Coli og enterokokker, som er tarmbakterier fra mennesker og dyr. Jammerbugt Kommunes badevand er de sidste mange år klassificeret som udmærket kvalitet.

Konstaterer Jammerbugt Kommune, at badevandet er forurenet, afhjælper kommunen forureningen, eller oplyser straks om badeforbud eller fraråder badning.
De ni strande, hvor der bliver udtaget prøver er:

Grønhøj, Saltum, Blokhus, Rødhus, Ejstrup, Tranum,
Slettestrand, Svinkløv og Klim Strand.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Snigpremiere i Fårup Sommerland
Lagt på nettet 4/6 2020 kl. 20:38 #1591306705

Torsdag var der snigpremiere i Fårup Sommerland.

Sæsonkortholdere kunne som de første gæster prøve rutschebanen Saven, der er dette års nyhed.

Mange børnefamilier havde valgt at lægge vejen forbi parken, og flere af gæsterne prøvede turen flere gange i træk.

Direktøren for Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen, var også i godt humør og glad for at se, at der nu endelig kom gæster i parken.

"- Det er en stille og rolig dag for os. Det er kun cirka en femtedel af en normal dag i sæsonen," siger direktør Niels Jørgen Jensen.

Omkring 2.200 gæster havde booket adgang til parken torsdag, hvor sæsonkortholderne havde parken for sig selv, og der var nedsatte priser i parkens boder.

Parken er åbent hele weekenden kl. 10-18.00, og man kan booke adgang til parken via hjemmesiden på forhånd, så man er sikker på at komme ind.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fra på fredag kan du købe pigetøj af det nye brand Noella i Blokhus
Lagt på nettet 3/6 2020 kl. 20:16 #1591208167

Ejerne af den nye pigetøjforretning "Noella" i Blokhus, Mikael Øvad og Lau Knudsen. Foto: © Blokhusmediet Blokhusavisen.dk.

"Noella" er navnet på en ny forretning, der åbner på fredag i lejede lokaler på Aalborgvej 11.

Det franske navn Noella hentyder til "den nye pige".

Mikael Øvad og Lau Knudsen driver tillige - sammen eller hver for sig - forretningerne Butler Loftet og Tiffany i Aalborg.

Noella er et nyt brand for piger, som de to fremstormende forretningsmænd etablerede for tre år siden, og som allerede sælges som en del af sortimentet i 600 butikker over hele verden.

Men butikken i Blokhus er den første, der helt er Mikael Øvads og Lau Knudsens egen. Her sælges kun varer fra Noella: pigetøj og tasker.


Pernille Landbo Bunk skal bestyre den nye butik. Foto: © Peter Wendelboe.

23 årige Pernille Landbo Bunk skal bestyre den nye butik. Hun kommer fra en stilling i Tiffany Aalborg, der også hører til koncernen.

På billedet herover hænger hun de første varer på tøjstativet før åbningen fredag middag.

Noella designer alt i overdele som eksempelvis bluser, toppe, skjorter og T-shirts til kvinder. Derudover finder man i butikken også populære crossover-tasker i både ægte læder og kunstlæder, så der er modetøj og accessories af enhver smag til kvinder.

Ejendommen ejes af Mette Flauenskjold, som også er en af de 3 ejere af Hyg Bar ved siden af.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Redaktionen beder læserne om hjælp
Brug SMS til 40208801

Lagt på nettet 1/6 2020 kl. 17:15 #1591024489
Opdatere tider juni med tak til læserne.

Fotograf og model: © Netavisens samlede stab.

Efter 4 dage på Aalborg Universitetshospital er hele redaktionen igen vendt hjem til arbejdet i Blokhus. Redaktionen takker læserne for deres input, der har holdt gang i avisen i den forløbne periode. Vi håber også på tip fra læserne i tiden fremover.

Pinsedag kort efter middag blev chefredaktøren, lokal-medarbejderen, fotografen, video-produceren og den teknisk ansvarlige for web-siden kanalblokhus.dk sammen med hele staben hasteindlagt på Aalborg Universitetshospital med høj feber, meget højt infektionstal og rystelser over hele kroppen.

Du kan se dem alle på billedet herover.

Her skal det samlede personale sandsynligvis opholde sig hele denne uge.

Det betyder, at Netavisens informationer i denne periode i høj grad er afhængige af input fra læserne: nyheder, meddelelser, billeder og videoer.

Netavisen kanalblokhus.dk er et ukommercielt organ, der gennem 25 år har bestræbt sig på - fuldstændig uafhængigt af reklamekroner - at informere om alt - stort og småt - der rører sig i Blokhus og omegn.

Læserne har også været flittige til i mange tilfælde at levere nyheder af almen interresse.

I den kommende uge beder vi læserne være særlig opmærksomme på at meddele redaktionen om alle nyheder, der kan have interesse.

Fastnetnummeret, der er opgivet øverst på siden, svarer ikke i denne uge. Brug i stedet email eller SMS til 40 20 88 01.

Tak!

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Bålmad, parkour og udeliv hos Blokhus Outdoor
Lagt på nettet 1/6 2020 kl. 12:55 #1591008926

Tekst og Foto: © Martin Frandsen.

Pinselørdag bød Blokhus Outdoor Camp & Hotel på udeoplevelser og bålmad på campingpladsen ved Kystvejen mellem Hune og Rødhus.



Forældre, børn og campister blev mødt med et program med en turnering i Nerf Gun, og bagefter blev der lavet frokost over bålet, tomatsuppe med nudler og porrer.
Desuden inviterede Tobias Buhl på et lynkursus i parkour i naturen og på legepladsen.



Der var fri leg på legepladsen og hoppepuderne, og eftermiddagen sluttede af med søde snacks ved bålet – alt sammen var gratis.



"– Vi gør det for at vise lokalområdet og andre, hvad vi kan. Vi vil gerne vise vores campingplads frem og vise, hvad vi kan tilbyde med naturen og legepladsen," fortæller Inge Vestergaard, der ejer pladsen sammen med Karsten Jepsen.

Mens andre campingpladser ofte tager en gæstepris for at komme ind at lege, så går Blokhus Outdoor Camp & Hotel i den anden retning.

"– Det er ganske gratis at komme og benytte vores legeplads. Vi vil gerne have, at der kommer nogle og leger," fortæller Inge Vestergaard.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vaccine til alle kommunalt ansatte, men restriktioner på plejehjemmene
Lagt på nettet 0/0 0000 kl. 00:00 #1602881988

Tidligere på ugen udsendte Jammerbugt Kommune i lighed med andre kommuner pressemeddelelser om, at alt kommunalt personale ville blive tilbudt vaccinering mod influenza.

Efterfølgende har flere kommuner ændret kurs på dette område, fordi der tilsyneladende ikke er influenza-vaccine nok til den øvrige befolkning og tilbyder nu kun vaccine til særligt udsatte blandt deres ansatte.

Men Jammerbugt Kommune fastholder indtil videre tilbuddet om vaccinering af hele personalet.

Til gengæld indføre Jammerbugt Kommune nu midlertidige besøgsrestriktioner på samtlige plejecentre i kommunen.

På grund af et stigende smittetal i Jammerbugt Kommune har Styrelsen for Patientsikkerhed givet Jammerbugt Kommune et påbud om at udstede midlertidige besøgsrestriktioner på samtlige kommunale og private plejecentre beliggende i kommunen, da det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19.

Derfor er det fra i morgen 17. oktober 2020 kun i et begrænset omfang muligt at besøge beboerne på kommunens plejecentre.

Besøg kan kun foregå indendørs, hvis besøget sker i en kritisk situation, eller hvis den besøgende er nærmeste pårørende til beboeren.

Alle øvrige besøg skal foregå på udendørs arealer.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer løbende påbuddet om besøgsrestriktionerne, og påbuddet vil være gældende indtil, Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver det.

”- Vi ser desværre nu, at smittetallet i Jammerbugt Kommune stiger, og vi har derfor fået et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at udstede besøgsrestriktioner på alle vores plejecentre. Beslutningen er nødvendig at træffe, så vi kan passe på vores ældre og udsatte borgere i kommunen. Vi følger situationen tæt og er i dialog med sundhedsmyndighederne omkring håndteringen”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Herover indlæg efter 1. april 2020.
Arkivet omfatter alle indlæg fra 1997-2020.
Ældre indslag vil senere igen kunne findes i topmenuen
.
Noas Ark i Skulpturparken
Lagt på nettet 12/1 2021 kl. 13:27 #1610454464
Denne video indeholder grafik og en videoanimation, udsendt af Blokhus Skulpturpark.


I dag løftedes sløret for, hvad temaet for Blokhus Sandskulptur Festival 2021 bliver...

Ifølge John Andersen bliver det nogle imponerende fortolkninger af historien om "NOAS ARK" fra Det Gamle Testamente.

"- Har du nogle gode idéer til, hvad sandskulpturerne skal forestille i 2021? Så skriv dem endelig i kommentarfeltet, og vi fortæller det direkte til de 10 internationale og dygtige sandskulptører," skriver John Andersen i dag på Facebook.

Den officielle åbningsindvielse af Blokhus Sandskulptur Festival 2021 sker lørdag den 1. maj, hvor der bliver mulighed for at se de færdige og imponerende sandskulpturer.
Men allerede fra 24. april bliver der adgang til parken, hvor det bliver muligt at følge skulptørernes arbejde fra grunden af med blyantstegninger og skitser.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Navneforvirring på skiltene i den nye rundkørsel
Lagt på nettet 10/1 2021 kl. 16:29 #1610321386

De nye skilte i rundkørslen øst for Hune. Der skal ikke dobbelt-a i bynavnet Fårup og i navnet Fårup Sommerland. Men selve vejen hedder stadigvæk "Faarupvej" med "aa". Foto 2021: © Peter Wendelboe.


Bynavnet "Fårup" og navnet på den kendte forlystelsespark "Fårup Sommerland" skal bogstaveres med bolle-å.

Men der skal stadig være "aa" i vejnavnet "Faarupvej".

Er de forvirret? Så læs videre her:

Alle skilte, der viser mod Fårup og Fårup Sommerland i den nye rundkørsel øst for Hune, skal skiftes ud.

Det lover Jammerbugt Kommune.

Skiltningen er en svipser, indrømmer Kristian Olsen fra Teknik & Anlæg.


Her ses det gamle skilt med navnene "Faarup" og "Faarup Sommerland" fra før rundkørslens tid. Selve vejnavnet "Faarupvej" har altid været med dobbelt-a. Foto: © Teknik og Anlæg, Jammerbugt Kommune.

Kun selve skiltet med vejnavnet "Faarupvej" er korrekt. Det gamle vejnavn med "aa" er nemlig blevet bibeholdt uændret, da bolle-å blev indført.

Men mens både byen Fårup og sommerlandet i årevis har benyttet bolle-å i deres navne, har Jammerbugt Kommune og tidligere Pandrup Kommune i årevis fastholdt bogstaveingen med "aa".

Det ses blandt andet på henvisningstavlen på billedet herover umiddelbart øst for Faarupvejen. Det er taget af Jammerbugt Kommune længe før den nye rundkørsel blev anlagt.

Da de nye skilte skulle bestilles, valgte man at bestille skiltene med samme tekst og bogstavering, som de tidligere havde haft, oplyser Kristian Olsen fra Teknik og Anlæg til Netavisen kanalblokhus.dk.

Men efter Netavisens henvendelse og en artikel i Nordjyske Stiftstidende i dag har han valgt at genbestille de nye skilte med nogle, der viser mod "Fårup" og "Fårup Sommerland", bogstaveret med bolle-å, den stavemåde, der har været anvendt i resten af samfundet siden retskrivningsreformen i 1948.

Nu er etableringen af rundkørslen ellers færdig - lidt forsinket på grund af covid-19 - men skiltene med de forkert stavede navne bliver hurtigst muligt skiftet ud.

Det gælder i øvrigt også skiltet, der viser 39 km til Aalborg (som er en af de kommuner, der har valgt at bibeholde "aa" i navnet). Her er bogstaveringen korrekt. Men skiltet er blevet afstumpet og lidt for kort, så det ikke passer til standeren, der holder skiltet.
Gå tilbage
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

1. vaccinationsrunde på plejecentrene afsluttet
Lagt på nettet 7/1 2021 kl. 14:11 #1610025117

Fra vaccinationerne på plejecentret Solbakken. Foto: © Jammerbugt Kommune.

Ca. 90 procent af beboerne på plejecentre i Jammerbugt Kommune har taget imod første stik af coronavaccinen.

Tirsdag 6. januar 2021 fik alle borgere på plejecentre i Jammerbugt Kommune, der har ønsket vaccinen mod corona, det første ud af to stik i alt.

På billedet herover er vaccinationerne igang på plejecenter Solbakken.

”- Det er utroligt dejligt at se, hvor gnidningsfrit, det er gået med at vaccinere på vores plejecentre. Jeg er glad og lettet over, at så mange har taget imod tilbuddet om vaccination, og at det er blevet taget så positivt imod af både borgere og personale på plejecentrene”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Stemningen på plejehjemmene var præget af lettelse og en tro på, at alt bliver godt igen både under og efter, at vaccinationerne blev givet.

Vaccinationen er sket i et samarbejdet mellem praktiserende læger, regionen og personalet på plejecentrene. Vaccinationerne af beboerne og personalet kørte på skinner, og ingen har reageret negativt på vaccinen.

På plejecentrene var der endvidere indkakdt ekstra personale, så de kunne blive vaccineret med overskydende vaccine. Personale, som ikke var til stede tirsdag på plejecentrene, får tilbudt vaccine senere af de centrale sundhedsmyndigheder, der er ansvarlige for at vaccinere.
Jammerbugt Kommune har i alt 8 plejehjem.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus Skøjtebane berøres ikke af nye restriktioner
Lagt på nettet 5/1 2021 kl. 17:47 #1609872436

 Foto: © Peter Wendelboe.

Da Blokhus Skøjtebane er en udendørs aktivitet, er den IKKE underlagt nedlukning og har derfor stadig politiets tilladelse til at sende glade gæster på banen.

Det mener i hvert fald Rasmus Hundrup fra Blokhus Iscafe, der blandt andet står for udlejning af skøjter.

Den eneste ændring, der skal ske efter de nye restriktioner, som træder i kraft onsdag 6. januar, er efter Rasmus Hundrups opfattelse, at der bliver ændret i adgangen til og fra banen.

Når der er mange på banen, bliver der indgang ét sted og udgang et andet sted.

Desuden er der frivillige corona-vagter i weekenderne, som er klar til at hjælpe – også med at få skøjterne på.

Der vil fortsat være åbent alle dage, også i perioden efter den 5. januar, siger Rasmus Hundrup tirsdag aften. Man skal blot huske at booke tid før ankomst, så man ikke går forgæves!

Dobbelttjek også gerne, at du har valgt det rigtige tidspunkt før du betaler - det vil hjælpe os meget, tilføjer han.

Det skal selvfølgelig nævnes, at både skøjter, "pingviner" og alle hjelme afsprittes, inden de bliver udleveret igen, slutter Rasmus Hundrup.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Take-away bøger fra biblioteket
Lagt på nettet 4/1 2021 kl. 18:43 #1609782204

I nedluknings-perioden fra tirsdag 5. januar til og med fredag 15. januar kan man bestille materialer og afhente dem udenfor bibliotekerne i Jammerbugt.

Man kan få materialer udleveret som take-away udenfor biblioteket i Brovst, Fjerritslev, Pandrup eller Aabybro Bibliotek - eller helt ude ved bilen.

Bibliotekarerne leverer materialerne direkte ud til bilen, pakket og udlånt. Der er ikke mulighed for at komme ind på biblioteket.

Man kan bestille bibliotekets egne materialer via bibliotekets hjemmesiden. Man kan også bestille fra andre biblioteker via bibliotek.dk, men leveringstiden kan være længere end normalt.

Desuden tilbyder personalet at pakke en pose med bøger, lydbøger, film eller spil.

Man skal blot udfylde en formular på hjemmesiden med de materialer, man ønsker pakket. Så finder personalet dem frem, pakker dem og aftaler, hvornår de kan afhentes.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fejl i Affaldshåndbogen
Sommerhusejere mødte op til fyldte affaldssække i juleferien

Lagt på nettet 3/1 2021 kl. 23:00 #1609711251
Affaldsplan for 2021 tilføjet 04.01.21 kl 10:00

 Foto fra en sommerhusejernes Facebook-profil.

I ugen fra mandag den 4. januar kommer skraldebilerne igen rundt til fritidshuse med sommerhusordning i Blokhus.

Fritidshusejere, der har sommerhusordning, får nemlig ikke tømt affaldsposer i vinterhalvåret bortset fra umiddelbart efter vinterferien. Her kommer renovationsselskabet nemlig forbi for at tømme affaldsposer efter jul og nytår.

Men flere familier har meddelt, at da de kom for at holde juleferie i år, var deres affaldsposer allerede stopfyldte - men ikke af deres eget affald.

Ukendte havde nemlig benyttet andre sommerhusejeres affaldsposer til at fylde deres eget husholdningsaffald i, så der ikke var plads til affaldet for den familie, der betaler for tømningen.

Fejl i Affaldshåndbogen for 2021



Tryk på billedet for at se planen i stor størrelse. Hele Affaldshåndbogen for 2021 kan læses (og downloades) ved linket under artiklen.)
Men der er en alvorlig fejl i Affaldshåndbogen.

Ifølge den trykte Affaldshåndbog, som blev sendt ud sidst i december 2020, bliver der IKKE afhentet jule- og nytårsaffald i sommerhusene i 2022!

Næste vinter tømmes affaldssækkene i sommerhusene, der har den normale "sommerordning", ifølge Affaldshåndbogen ikke mellem oktober og fastelavn, hvis man ikke har "vinterordning". Men man kan mod betaling købe sig til en "vinterordning", hvilket i øvrigt er obligatorisk, hvis sommerhuset lejes ud.

Men Teknisk Forvaltning forklarer 4. januar pr. telefon til Netavisen Kanalblokhus.dk, at det er en FEJL, i den trykte plan, som i øvrigt også ligger på kommunens hjemmeside, at affald ikke bliver hentet i januar 2022.

Der er IKKE planen at afskaffe nytårstømningen. Men den trykte Affaldshåndborg ER sendt ud. Og den kan ikke ændres.

Jammerbugt Kommune beklager!

Se hele Affaldshåndbogen for 2021 (ned fejl) her.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lokalplaner for sommerhusområder
må vente til 2022

Lagt på nettet 27/12 2020 kl. 17:05 #1609113944

"- En generel fornyelse af lokalplanerne for sommerhusområderne kan først begynde i 2022 siger Mogens Gade i en udtalelse efter julen.

"- Det er et spørgsmål om prioritering," siger han.

Men han tror på, at når kommunen er færdig med den overordnede kommuneplan næste år, bliver der i 2022 kræfter til at starte på en generel fornyelse af lokalplanerne for sommerhusområderne, hvor der skal tages udgangspunkt i det grundlag, som kommunen blev enig med en række grundejerforeninger om
i 2011.

Manglende opdateringer af gamle byplanvedtægter fra 70erne har i årenes løb ført til en del kritik af, at kommunen giver dispensationer til opførelse af store sommerhuse med plads til mange gæster og faciliteter som spa, swimmingpool og sauna. "Små hoteller" skyder op midt i ellers fredelige sommerhusområder, påpeger kritikerne.

Men Mogens Gade påpeger, at det kræver mange ressourcer at få fornyet de mange lokalplaner, - og at kommunen hele tiden prioriterer at ændre planlægning, når der er konkrete projekter på vej, eller "når folk er klar til at stikke spaden i jorden", som han siger.

Det betyder, at kommunen flere gange har fundet det nødvendigt at give ret omfattende dispensationer, - ofte til stor utilfredshed hos naboerne.

Flere sager om store sommerhuse har i årets løb vakt opsigt, bl.a. byggeri af store huse ved Kettrup og ved Vester Thorup.

"- Men det kan godt være, at den ni år gamle aftale med grundejerforeningerne er forældet allerede inden, den skal danne grundlag for nye lokalplaner," mener borgmesteren.

Målet er at få lavet et koncept, som kan bruges i alle sommerhusområderne.

Men indtil der er vedtaget nye lokalplaner, - og det kan være en langvarig proces, - så må kommunen administrere ud fra det grundlag, der er, og med de muligheder for dispensationer fra de oprindelige byplanvedtægter, der er.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Men hvad med sportspladsen i Hune?
Lagt på nettet 27/12 2020 kl. 13:22 #1609071741

XL-Byg, der har ligget midt i Hune mere end 60 år, har nu planer om sammen med sine 20 ansatte at flytte hen på den 16.000 kvadratmeter store sportsplads i Hune for at opføre et nyt byggemarked med cirka 4.000 kvadratmeter under tag.

Dermed gives der plads for John Andersen til at udvide sit emprium med et nyt boligkompleks og hotel på den gamle trælastgrund.

"– Modsat i dag får vi samlet XL-Proff og byggemarkedet i en bygning. Det er en stor fordel", siger afdelingsdirektør Preben Jonstrup, der har været i afdelingen hele sit liv.

"– Vi får en meget mere synlig placering med et større strøgsalg med en placering tæt på to dagligvarebutikker. Det er en god kombination. Der bliver nemmere adgang og flere p-pladser til vores leverandører og ikke mindst til vores kunder," siger Preben Jonstrup.

– Desuden får vi flyttet vores andel af den tunge trafik væk fra vejen gennem Hune, tilføjer han.

Han regner med at begynde at sætte sokkel til foråret, så det nye byggemarked kan være indflytningsklart i foråret 2022.

Herefter kan John Andersen gå videre med hotelplanerne med en forventning om, at hotellet kan stå klar til højsæsonen 2024.

Hvad der skal ske med sportspladsen, er endnu uklart.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Usædvanlig blomstring i december
Lagt på nettet 19/12 2020 kl. 12:06 #1608376015

 Foto: © Dorthe Wendelboe.


I disse dage kan man opleve et usædvanligt syn på de magre arealer nær kysten ved Blokhus.

Vor fotograf har i dag fundet dette eksemplarer at busken tornblad på Ugle-Marianes Sti, nær den store klit for enden af Havørns Allé.

På denne tid af året står busken tornblad normalt grøn og uden blomster.

Tornblad har lang blomstringstid og kan i princippet findes blomstrende i perioden april-august, men med klimaks i juli.


 Foto: © Dorthe Wendelboe.


Men siden 2009 har den i milde perioder kunnet ses blomstrende i både november, december og januar.

Tornnlad er en indtil 1,5 meter høj kraftigt tornet halvbusk eller busk med typiske gule ærteblomster med tolæbet bæger.

Blomsterne er vellugtende og siges at dufte af karamel.

Den optræder i reglen vintergrøn.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nu også ATV hærværk i Skagen
Lagt på nettet 14/12 2020 kl. 14:30 #1608003000

 Foto: © John Tryk.

I sidste weekend rasede ATVer og knallerter rundt Blokhus Klitplantage og på hedeaealerne op klitterne.

Søndag meldte Finn Boserup fra Aalborg uhensigtsmæssig ATVkørsel i klitterne ved Saltum Strand.

Og nu viser det sig, at også John Tryk fra Skagen har observeret tydelige spor efter dæk på en stor fredet klit i Skagen.

"- Vi gik fra parkeringspladsen for enden af Damvej ned på stranden og mod syd. Der så vi sporene fra en ATV på stranden, det viste sig, at de gik videre op i klitterne," fortæller John Tryk.

Han kom til at tænke på, om der kunne være en sammenhæng mellem det og det syn, som man i weekenden i klitterne ved Saltum Strand kunne opleve; nemlig at klitterne var pløjet op af en ATV.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kæmpestore Nymark-billeder på Torvet
Lagt på nettet 12/12 2020 kl. 16:20 #1607811646
Video optaget og redigeret i dag kl. 16:00 med SmartCMS direkte fra mobiltelefonen på Torvet.


Allerede, da Lasse Nielsen overtog den tidligere Brugsforeningslokaler på Torvet og omdannede den til en SPAR-forretning, skiftede han de store reklamer på gavlen ud med lokale Blokhus-fotos af forskellige kunstnere.

Ét af dem - sømærket lige over indgangsdøren - er skabt af den lokale mester-fotograf, Poul Nymark.

I dag har Poul Nymark i samarbejde med BlokhusFonden udsmykket plankeværket omkring skøjtebanens store kølemaskiner med endnu større fotostater af lokale Blokhus-motiver.

Så nu har publikum på Torvet i vintermånderne endnu et stort kunstværk at glæde sig over.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Godkendelsen af lokalplan vil ændre området radikalt
Lagt på nettet 10/12 2020 kl. 20:05 #1607641520

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde torsdag aften efter afslutningen af den offentlige høring endeligt ændringsforslaget til lokalplanen for den centrale del af Hune.

Når byggerierne efter den nye lokalplan bliver gennemført, vil området blev totalt forandret.

Forslaget og kommuneplantillæget har været i supplerende høring i to uger fra 6. oktober 2020 til 20. oktober 2020.

Der var kun få bemærkninger til kommunalplanen. De kom fra Skulpturparkens naboer mod syd, der stadig var utilfredse med, at det 10 meter bælte af høje træer, som skulle sikre mod støj og lys fx fra Magisk Jul, og som blev fjernet uden tilladelse, stadig ikke som lovet var blevet genetableret.

Hune har udviklet sig en del i de senere år, og er i dag et aktivt og spændende område tæt på hav og natur, mente kommunalbestyrelsen på mødet torsdag aften.

De 5 områder i lokalplanen
• Publikumsorienterede funktioner som koncerter, udstillinger, butik, boder ol.
• Hotel
• Etageboliger
• Detailhandel med udvalgsvarer
• Randbebyggelse langs Hunetorpvej og Vesterhavsvej, hvor der kan etableres boliger og butikker.

”- Det er en spændende udvikling, der er sket i Hune- og Blokhusområdet, som har skabt mere aktivitet – også uden for den typiske sæson i byerne. I Kommunalbestyrelsen har vi et ønske om at støtte op om den fortsatte udvikling. Vi er samtidig opmærksomme på, at udviklingen skal ske i balance med området og de allerede eksisterende bygninger, og det synes vi, at lokalplanen er blevet et udtryk for”, sagde borgmester Mogens Christen Gade til pressen efter mødet.

Han mener, at der i lokalplanen er blevet lagt særlig fokus på at tage hensyn til, at der ikke bliver gener fra den bebyggelse, der lægges op til i den centrale del af lokalplanområdet.

Lokalplansforslaget og forslag til kommuneplantillæg har været udsendt i en 18 ugers høring - fra den 4. marts 2020 til og med 9. juli 2020. Der er i den offentlige høring indkommet 13 høringssvar.

Forlængelsen af høringsperioden fra 8 til 18 uger skete på baggrund af ønske fra kommunalbestyrelsen om, at der i hørringsperioden skulle afholdes et offentligt møde. Dette møde kunne i en periode ikke afvikles som følge af nedlukningen af samfundet som konsekvens af Covid-19.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fejl i Affaldshåndbogen
Sommerhusejere mødte op til fyldte affaldssække i juleferien

Lagt på nettet 9/12 2020 kl. 23:12 #1607551966

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Julemanden har tabt
en masse gaver i Blokhus

Lagt på nettet 9/12 2020 kl. 23:12 #1607551925

 Foto: © Peter Wendelboe.


Julemanden har netop været igennem Blokhus med sin store sæk fyldt med gaver.

Men på sin vej har han tabt en hel del af dem rundt omkring i Blokhus- og Huneområdet.


 Foto: © Peter Wendelboe.


De små pakker kan godt gemme sig i blomsterkrukker og under juletræer.

Nu beder Julemanden egnens børn om at hjælpe med at finde dem.

Hver gave er forsynet med et nummer, og hvis man præsenterer en gave med nummer i forretningen Ny Form, Torvet 10, Blokhus, kan man få den byttet til en rigtig gave.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nu må der være 35 personer ad gangen på skøjtebanen
Lagt på nettet 6/12 2020 kl. 10:37 #1607301469

 Foto: © Peter Wendelboe.


Fra mandag 7. december 2020 må der være op til 35 personer på skøjtebanen på Torvet i Blokhus.

Som medlem af Blokhus Fondens bestyrelse har advokat Jens Saabo rettet henvendelse til Nordjyllands Politi for at bede dem om at se på restriktionerne en gang til.

Og Nordjyllands Politi vurderer nu, at en skøjtebane i det fri ikke er omfattet af bekendtgørelsen med et forsamlingsforbud på 10 personer.

Derfor er restriktionerne lempet fra og med mandag, dog med den begrænsning at skøjteløberne stadig skal at holde afstand.

Derfor er der stadig ensretning på skøjtebanen.

Det betyder også, at tiderne bliver forlænget.

Fra mandag til torsdag er tidsintervaller nu på 55 minutter, mens den fra torsdag til søndag bliver 40 minutter.

Tiderne skal stadig bookes online.


Jens Saabo føler, at Blokhus Fonden har fået en fair og hurtig behandling af Nordjyllands Politi.

Egentlig må der nu være op til 50 personer på banen ad gangen, men arrangørerne holder ud fra et forsigtighedsprincip antallet på 35, så alle kan føle sig trygge.
Der skal stadig bookes tid her.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

De første gæster på skøjtebanen kom fra Aabybro
Lagt på nettet 2/12 2020 kl. 16:15 #1606925119

Vinterens første brugere af Blokhus Skøjtebane, Frida, Nadia og Lærke spænder skøjterne. Foto: © Peter Wendelboe.

Blokhus Skøjtebane åbnede med næsten en måneds forsinkelse i går. Men man kan ikke - som sidste år - bare komme uanmeldt. På grund af corona-restriktioner må der højst være 10 på banen ad gangen, som skal bestille tid på adressen Blokhusskøjtebane.dk.

Der var ingen reserveringer i går, og først i dag havde de første brugere meldt sig. Det blev en gruppe på 6 fra Aabybro, der ankom klokken 15:30.

Frida, Nadja, Lærke, Janni, Anders og Bjørn kender alle hinanden fra hjembyen hjembyen Aabybro. De plejer at aflægge Blokhus Skøjtebane et besøg mindst en gang hver vinter. Men det er første gang, de har banen helt for sig selv.


Selv om skøjtebanen ikke var fuld af jublende skøjteløbere, så det ud til, at de seks kammerater fra Aabybro morede sig dejligt. Foto: © Peter Wendelboe.


Senere i dag har i alt 5 skøjteløbere meldt sig på banen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Jammerbugt Kommune får egen kulturuge
Lagt på nettet 30/11 2020 kl. 02:26 #1606785997

Kulturudvalgsformand Helle Bak Andreasen åbner en udstilling med kunstnergruppen Silikone, 18. januar 2019. Foto: © Peter Wendelboe.


Næste år får Jammerbugt sin egen kulturuge med helt særlige aktiviteter og spændende oplevelser. Det har Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget besluttet.

"- Vi har så meget kultur i Jammerbugt, og det vil vi gerne synliggøre endnu mere ved at holde en kulturuge. Det er inspireret af, at vores kulturkaravane, der blev taget rigtig godt imod," fortæller Helle Bak Andreasen, formand for udvalget.

Kulturugen skal finde sted i uge 40, og der lægges op til, at eksempelvis spillesteder, Egnssamlingen eller vores andre kulturtilbud i den periode kommer med ekstraordinære tilbud.

"- Vi vil gerne skubbe på en udvikling, hvor en borger fra Ingstrup tager til en koncert på Fjerritslev Gymnasium, eller en borger fra Fjerritslev besøger Ingstrup Bogby," siger Helle Bak Andreasen.

Kulturugen skal samle kulturaktørerne, skabe synergi og bringe energi ind i det fælles kulturarbejde. Ugen skal både indeholde "noget af det vi kender" og "noget af det vi ikke kender så godt" - gerne arrangeret i nye samarbejder og afviklet andre steder, end de kendte kultursteder.

De kulturelle ildsjæle skal gerne deltage i fællesskaber og prøve nye formater af.

En årlig Kulturuge kan bestå af:
☆ Et stort åbningsarrangement - gerne med en regional eller national kunstinstitution som Aalborg Symfoniorkester og gerne et utraditionelt sted.
☆ Arrangementer lavet af lokale kulturildsjæle med fokus på også at lave andre typer af arrangementer og med nye samarbejdspartnere - også gerne erhvervslivet.
☆ Uddeling af en Kulturpris i forbindelse med afslutningsarrangement.
☆ Et skole- og dagtilbudsspor udviklet sammen med Børne- og Familieudvalg og -forvaltning.
☆ En samlet PR-indsats fra centralt hold.

Kultur-, Fritids- og Landdistriktsafdelingen samt Jammerbugt Bibliotekerne, Kulturskolen og Kommunikationsafdelingen står for koordinering, iværksættelse og formidling.

Oprettelsen af en årlig kulturuge skal ses i sammenhæng med "Jammerbugt som bedste Fritidskommune" og en ny konstruktion for Kulturblad.dk.

Bedste Fritidskommune omfavner også kunst- og kulturoplevelser, og en Kulturuge ses som en naturlig del af det at være borger i den bedste Fritidskommune. Kulturblad er udfordret af forskellige faktorer, bl.a. ændringer på ugeavisområdet, og en årlig Kulturuge vil kunne give kulturlivet i Jammerbugt Kommune den synlighed, som netop er formålet med Kulturblad.dk.

Derfor skal en Kulturuge og en ny konstruktion af Kulturblad ses i sammenhæng.

Kulturblad har hidtil optrådt i NORDYSKEs ugeaviser med én side, men den aftale er opsagt med årets udløb, som følge af en ændring af ugeaviserne samt en oplevelse af, at siderne gav meget lidt respons.

I stedet markedsføres kultur-aktiviteterne på adressen Kulturblad.dk, og der uddeles flyers med henvisning til Kulturblad.dk og Kulturugen hos kulturinstitutioner, spillesteder, gallerier, feriehusudlejere, og turistinfo. Desuden vil Kommunikationsafdelingen og Bosætning dosere kulturhistorier hen over året.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ranum Efterskole
på overnatningstur i frostvejr

Lagt på nettet 27/11 2020 kl. 13:37 #1606480656

 Foto: © Dorthe Wendelboe.


18 seje elever fra Ranum Efterskole er i øjeblikket på vandrertur i Nordjylland sammen med deres lærer, Heine Christian Kiesbüy, med overnatninger i fri luft og nattefrost i soveposer, der kun er godkendt til temperaturer ned til plus 8 grader.

Alle skolens 400 lever er i denne uge på specialopgaver.

Målet er at nå Skagen. Når de 18 elever i Blokhus har gennemført turen, har de travet 100 km med fuld oppakning. For de fleste af dem er det en stor udfordring, og succeskriteriet er ifølge Heine Christian Kiesbüy "antallet af vabler i støvlerne".

Alle eleverne synes stadig at være ved godt mod.

Natten til fredag har holdet sovet på en plads ved Tranum.

Efter et forfriskende hvil på Torvet i Blokhus og påfyldning af Cola og kiksekager har holdet allerede givet sig ud på næste etape af den lange strækning.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skøjtebanen åbner i næste uge
Lagt på nettet 24/11 2020 kl. 18:52 #1606240372

 Foto: © Peter Wendelboe.

Efter ophævelse af de specielt strenge restriktioner for Jammerbugt Kommune og 6 andre Nordjyske kommuner er folkene bag Blokhus Skøjtebane igen begyndt at køle isen ned.

Banen ventes klar i starten af næste uge. Om det bliver mandag eller tirsdag afhænger af vejr og vind. Men det bliver ihvertfald 3-4 dage tidligere end ventet, oplyser Lasse Nielsen fra Blokhus Fonden, som ejer banen.

Der bliver mulighed for gratis at spille og træne ishockey hver mandag aften kl. 19-20 sammen med Blokhus Ducks og træner Lars Abildgaard.

Og fredage og lørdage aftener bliver der Disco on Ice, hvor der bliver skruet ned for lyset og op for musikken samt lysshow på banen.

Men der bliver ingen officiel åbning af banen på grund af forsamlingsforbuddet.

Af samme årsag må der højst være 10 på skøjtebanen ad gangen, og derfor skal man booke tider.

Så snart det nøjagtige tidspunkt for åbningen af banen ligger fast, kan man booke tider her på linket herunder.
Tidsbestilling er nødvendig her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Havet gnaver stadig af skrænten ved sømærket
Lagt på nettet 23/11 2020 kl. 19:00 #1606154403

 Foto: © Dorthe Wendelboe, 23. november 2020 kl. 16:35.


Havet gnaver stadig af skrænten ved sømærket.

Billede her over taget af Dorthe Wendelboe mandag klokken 16:35 taler sit tydelige sprog.

Bedøm selv sømærkets muligheder for at overleve vinteren!

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Rundkørslen ved Fårupvej/Kvorupvej bliver først færdig til januar
Lagt på nettet 22/11 2020 kl. 10:12 #1606075941

 Foto: © Peter Wendelboe.

Lukningen af kommunegrænserne har betydet vejarbejder frem til anlæggelsen af det nye rundkørsel ved Fårupvej øst for Hune.

Dog har det hjulpet, at grænserne siden er blevet lukket op igen.

Rundkørslen bliver først klar en gang i januar, oplyser Kristian Olsen, teknik & anlæg i Jammerbugt Kommune.

Oprindeligt var det aftalt, at den nye rundkørsel ved Vesterhavsvej, Faarupvej og Kvorupvej øst for Hune skulle stå færdig medio december.

Men Jammerbugt Kommune har givet entreprenøren ekstra 4 ugers frist til at få arbejdet færdigt.
Det skyldes nedlukningen af Jammerbugt Kommune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Uheldig parkering
Lagt på nettet 21/11 2020 kl. 19:52 #1605984765

 Foto: © Poul Nymark.

En lokal bilist kom torsdag kort før klokken 16 galt af sted, da han med lidt for stor fart var på vej i sin Suzuki Celerio ad Aalborgvej i retningen fra Hune og ville dreje ind ad Møllevej.


Privatfoto.


Bilen forcerede kantstenen, væltede den tungt forankrede møllesten med betonklodsen og to skilte fra Blokhus Vandværk, og placerede sig solidt oven på det hele.


 Foto: © Peter Wendelboe.


Der skete kun materiel skade ved uheldet. Ingen personer kom noget væsentligt til.

Men føreren var naturligvis meget chokeret og blev hjulpet hjem af forbipasserende.

Da politiet efterfølgende nåede frem, sad han nok så hyggeligt og nød et glas rødvin sammen med familien.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Magisk jul åbner igen fredag
Lagt på nettet 19/11 2020 kl. 15:53 #1605825833

 Skulpturparken Blokhus åbner med eventyrlig julestemning allerede fredag. Pressefoto.

John Andersen fra Skulpturparken i Blokhus er igen en glad mand.

Meldingen om, at det nu atter er tilladt at krydse alle nordjyske kommunegrænser samt åbne restaurationer, spisesteder og kulturliv bliver modtaget med stor jubel og glæde i Skulpturparken Blokhus.

Her er man allerede fra i morgen, fredag den 20. november, klokken 15 klar til at invitere indenfor til en Magisk Jul med eventyrlig julestemning og mere end 1,5 millioner julelys samt Nordens flotteste lys- og lyd-show.

"- Vi er selvfølgelig meget glade for igen at kunne tage mod vores gæster og vise vores flotte juleudsmykning frem," siger indehaver John Andersen om de mange oplevelser i den 20.000 kvadratmeter store julepark med højt til loftet.

"- Nu trænger vi alle til oplevelser, glæde og julestemning", siger han.

Magisk Jul kan blandt andet byde på et stort krybbespil, julemand i kane, Europas længste RGB-lysende juletunnel, en kyssepergola og ikke mindst det gigantiske juletræ på 17,5 meter.

Både restaurant, selskabslokaler og butiksarkaden har åbent, ligesom de fleste af julehytterne også når at åbne allerede fra fredag, og alle restriktioner om afstand og god plads blivet selvfølgelig overholdt.

I det hele taget er der tale om en tryg oplevelse med flere ind- og udgange på de mest travle dage.

Der er ensretning rundt i parken, ligesom der udleveres gratis mundbind til alle gæster.

Det bliver nu også snart muligt at bestille entré-billetter hjemmefra, og endelig er der et korps af Corona-officials klar til at hjælpe publikum med at overholde retningslinjerne.

Magisk Jul har åbent hver dag fra kl. 11 til 21 i november og december, og hver aften kl. 20 kan man nyde det store lyd- og lysshow.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hvem fortjener årets handicappris?
Lagt på nettet 18/11 2020 kl. 12:58 #1605787118

Sidste år modtog Bostedet Poppelhuset årets handicapris. Foto: © Jammerbugt Kommune.

En særlig indsats for borgere med handicaps skal værdsættes. Derfor kan alle nu indstille kandidater til den årlige handicappris i Jammerbugt Kommune.

Støttepersoner, privatpersoner, virksomheder, foreninger og institutioner kan alle være kandidater til årets Handicappris i Jammerbugt Kommune, når Handicaprådet senere på året uddeler sin årlige pris.

Det afgørende er, at de har gjort en særlig indsats for at hjælpe en eller flere handicappede borgere til at mestre eget liv – og hermed øge livskvaliteten for den enkelte.

”- Med prisen ønsker vi at anerkende en særlig indsats blandt mange indsatser, der bliver gjort for, at borgere med forskellige udfordringer kan mestre eget liv.
Det kan for eksempel være øget adgang til uddannelse eller beskæftigelse, reduktion eller ophør af misbrug, generhvervelse af førlighed efter sygdom og meget mere”, fortæller formand for Handicaprådet Lone Nørager Kristensen.

Der kan derfor være mange forskellige indsatser og fagligheder, som kan være med i opløbet til årets handicappris. Det handler om at hædre en indsats, der har gjort en forskel for at øge eller bevare livskvaliteten for mennesker med et handicap – og dermed øge muligheden for at mestre eget liv.

Årets handicappris kommer til at bestå et beløb på 5.000 kr., en lille gave samt et diplom. Vinderen af Handicapprisen vil blive offentliggjort på FN´s Internationale Handicapdag, torsdag 3. december, 2020. Grundet corona-situationen vil uddelingen af Handicapprisen blive udskudt til 2021.

Handicaprådet afgør hvem, der skal have prisen. Indkommer der ikke egnede forslag, kan rådet undlade at uddele prisen.

Indstillingen skal være skriftlig og kan ske ved at udfylde og indsende formularen på Jammerbugt Kommunes hjemmeside, eller sende indstillingen direkte til Jammerbugt Kommune, Handicaprådet, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller på mail til nfg@jammerbugt.dk.

Indstillingen skal Vera modtaget senest mandag den 30. november, 2020, med en kort beskrivelse af, hvem der indstilles til prisen, og hvorfor, den indstillede fortjener prisen.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Villum Fonden giver 6,3 mio. kr. til Jammerbugt Kommunes skoler
Lagt på nettet 17/11 2020 kl. 15:53 #1605624833

Professor Ole Sejer Iversen giver sine bud på, hvad makerspaces er - og hvad de kan bidrage med.


VILLUM FONDEN støtter Jammerbugt Kommune med 6,3 mio. kr. til at etablere nye kreative læringsmiljøer – også kendt som makerspaces. Hver af de 12 folkeskoler og Ungdomsskolen får et makerspace, ungdomsskolens makerspace bliver mobilt.

Makerspaces er værksteder, hvor eleverne er sammen om at skabe nye idéer og nyt indhold – både når det gælder teknologi og håndværk. Her designer og konstruerer eleverne med alt fra laptop til loddekolber og limpistoler.

Med projektet ønsker Jammerbugt Kommune at medtænke makerspaces i alle fag og på alle klassetrin, så de bliver en særlig aktiv del af undervisningen på både almen- og specialområdet. Her vil elever og lærere udforske de nye muligheder, teknologiforståelser og praktiske aktiviteter, og samtidig være nysgerrig på, hvilken betydning det har for didaktikken i forhold til at involvere og skabe engagement for alle elever.

”- De nye makerspaces skaber en rød tråd fra vores skolepolitik til skolernes praksis. Vi har i skolepolitikken en intention om, at eleverne i endnu højere grad skal inddrages i udviklingen af undervisningen, ligesom eleverne skal have vide rammer for at være nysgerrige og eksperimenterende - det får vores skoler nu helt unikke forudsætninger for at gøre i praksis”, udtaler formand for Børne- og Familieudvalget, Ulla Flintholm.

Foruden de 12 skoler får Ungdomsskolen en central rolle i projektet. Ungdomsskolen skal være det teknologiske fyrtårn, som er inspirator, igangsætter og katalysator for nye tiltag, teknologier og værktøjer. For at tilgodese kommunens geografi etablerer Ungdomsskolen et mobilt makerspace, der når ud til alle dele af kommunen.

Etableringen af makerspaces sker som led i Jammerbugt Kommunes Planstrategi og VILLUM FONDENs mål om, at science skal opleves som vedkommende og inspirerende i skolen og fritiden – og som en mulig levevej. Derfor bliver kommunens makerspaces etableret i tæt samarbejde med lokale virksomheder og foreninger.

Fakta om projektet
Jammerbugt Kommune modtager ca. 6,3 mio. kr. af VILLUM FONDEN til projektet. Projektet udvikles i tæt samarbejde med den Kommunale Ungdomsskole og lokalsamfundet. Projektet løber over en treårig periode.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vandafbrydelser omkring Pirupshvarrevej
Lagt på nettet 15/11 2020 kl. 18:29 #1605493745

Blokhus VAND meddeler om afbrydelser af vandforsyningen mandag den 16. november i området omkring Pirupshvarresvej.

Beredskabscenteret skal have repareret en brandhane.

"– Vi kan ikke sige noget om tidspunkt endnu", lyder der fra Blokhus VAND.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus Bageri lukker indtil 4. december
Lagt på nettet 12/11 2020 kl. 20:56 #1605221796
Opdateret om pakkepost fredag klokken 12:44

 Foto: © Peter Wendelboe.

Byen har ingen bager...
Vi får ingen kager.

I dag kunne Blokhus By opleve endnu en følge af corona-lukningen af Jammerbugt Kommunes grænser:

Byen har ingen bager de næste 4 uger.

Anna Kristensen har haft Blokhus Bageri i 32 år - men søndag aften lukker hun indtil 4. december.

Det betyder, at også pakkepost-udleveringsstedet lukker. Postdanmarks og GLSs kunder må herefter helt til en tankstation i Pandrup for at få deres pakkepost.

Omsætningen er faldet drastisk, så nu er ovnen slukket.

Vintermånederne er altid stille, men så plejer man i butikken at kunne se frem til weekenden, hvor folk kommer i deres sommerhuse, der er gæster på hotellerne og i ferielejlighederne, og mange endagsturister lægger vejen omkring den populære badeby.

Det er med til at holde omsætningen i bageriet oppe, også i vintermånederne.

Men nu er den normale novemberomsætning på skønsmæssigt 5.500 kr om dagen droppet til 6-700 kr.

Og det er umuligt at køre videre. De to ansatte er sendt hjem, og Anna Kristensen må selv tage ufrivillig ferie, så hun i samråd med sin revisor kan søge om lønkompensation i perioden med nedlukning af de syv nordjyske kommuner.

"- At vi har caféen plejer at hjælpe os igennem i vinterhalvåret - men der er jo lukket ned. Så der er ingen anden udvej end at lukke butikken helt," sukker Anna Kristensen.

"- Vi kan ikke gå tre personer her i butikken med den omsætning."

Efter 32 år på Aalborgvej er det med blandede følelser, hun nu drejer nøglen om, selvom det kun er midlertidigt.

"- Jeg tænker på alle de her store omkostninger for hele samfundet. Jeg håber bare, at vi kan bidrage en lille smule til, at vi alle sammen kan komme godt igennem det," siger Anna Kristensen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skraldemændene i Jammerbugt sympatistrejker
Lagt på nettet 11/11 2020 kl. 22:41 #1605181276


Billedet herover er taget på Havørns Allé i Blokhus Klitplantage, efter at at den forrige strejke hos firmaet Remondis blev afblæst 9. maj 2019. Foto: © Peter Wendelboe.

Skraldemændene i det tyske firma Remondis strejker igen. Ikke på grund af problemer i Jammerbugt Kommune. Men fordi de sympatistrejker med deres kollegaer i Brøndby.

Derfor får borgerne i Jammerbugt ikke hentet dagrenovation - heller ikke i dag, og man ved endnu ikke, hvornår de genoptager arbejdet.

Kommunen beder folk om at samle evt. ekstra affald i sække. Det er OK at bruge almindelige plastsække.

Baggrunden er, at medarbejderne i firmaet Remondis A/S i disse dage strides med firmaet om, hvem der skal være arbejdernes tillidsrepræsentant i Brøndby.

Stridigheden på Sjælland betyder, at flere borgere i Jammerbugt Kommune ikke kan komme af med deres restaffald.

Alle Remondis medarbejdere har valgt at gå i strejke, fordi firmaet ikke vil acceptere den tillidsmand, som er blevet udvalgt af de ansatte.

Strejken begyndte allerede i fredags, og den har nu bredt sig til 13 kommuner landet over – heriblandt Jammerbugt.

Tirsdag indstillede alle Remondis 21 medarbejdere i Jammerbugt Kommune deres arbejde for at vise sympati med deres kollegaer i Brøndby. Onsdag har medarbejderne heller ikke været ude hos kommunens borgere.

Det ærgrer Freddy Wie Andersen, der er faglig medarbejder i 3F Skagerak, at det er nået hertil.

"- Jeg kan kun opfordre folk til at gå i arbejde. Som jeg sagde til dem i morges: Det er fuldstændig åndssvagt. Gå nu i arbejde. Der er kun én part, der bliver sorteper i det her spil, og det er borgerne, så det er selvfølgelig ærgerligt for dem," siger Freddy Wie Andersen.

"- Strejken betyder, at 6000-7000 husstande  tirsdag og onsdag ikke har fået afhentet skrald som vanligt," siger Peter Laursen, der er teknik- og forsyningschef i Jammerbugt Kommune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sussi og Leo spiller stadig ...
men for tiden kun på computer

Lagt på nettet 10/11 2020 kl. 11:15 #1605003346

Sussi og Leo Trio ved ankomsten til Futten 19. maj 2018. Foto: © Peter Wendelboe.


Som sagerne står, kommer det populære nordjyske musikerpar Sussi og Leo ikke ud at spille foreløbig.

Da Netavisen kanalblokhus.dk tirsdag eftermiddag træffer dem, sidder de alene på deres kontor mellem Saltum og Sønder Saltum og spiller "Civilization" med hinanden på computeren.

Bookingbestillingerne vælter ikke ind som før i tiden.

Da Mette Frederiksen torsdag aften stillede sig frem og fortalte om de nye tiltag, lyttede Sussi og Leo Nielsen ekstra godt med. Den nordjyske popduo bor nemlig til daglig i Jammerbugt Kommune og bliver derfor ramt.

"- Vi havde faktisk et job i forgårs, som vi måtte aflyse, så vi tænkte bare: ØV!. Vi skulle også have været en tur til Sjælland med et maleri, jeg har solgt, men det kunne vi heller ikke," siger Sussi til Netavisen kanalblokhus.dk

"- Vi må jo ikke køre ud. Vi har godt nok spekuleret meget på, om vi kunne finde en meget vigtig grund til, at vi skulle ud for at spille ... men vi kunne ikke rigtig finde på noget, så nu sidder vi her," tilføjer hun.

Selvom hun holder humøret højt, lægger parret ikke skjul på, at aflysningen ærgrer dem, da det i foråret så ud til, at de netop i år ville få flere arrangementer, end de har haft de sidste 15 år.

Sussi og Leo skulle have spillet i en af de andre berørte kommuner senere i november, men den koncert bliver med stor sandsynlighed også aflyst.

I januar er der planlagt koncerter hver uge på Damhuskroen i Rødovre, men om de bliver til noget ved parret stadig ikke.
Det samme gælder koncerten på Løgstør Parkhotel i Thisted Kommune den 16. Januar.

Sussi og Leo har - så vidt de ved - ikke været smittet med virussen. De har i hvert fald ikke været syge, men det er heller ikke noget, de er nervøse for i dagligdagen.

"- Så længe man bare opfører sig fornuftigt, så går det nok. Om man kan undgå det, vil tiden jo vise. Men vi opsøger jo ikke ligefrem smittekilder, så vi skal nok klare os igennem," bedyrer de begge optimistisk.

"- Så er det anderledes med minkavlerne! Jeg synes godt nok, det er synd for dem. Jeg går godt nok ikke selv i pels, men det er jo virkelig hårdt for deres forretning," siger Sussi om beslutningen om at aflive alle danske mink.

"- Det er deres livsgrundlag, der forsvindet. Jeg kan lige forestille mig, hvordan det ville være, hvis der kom en og sagde, at vi ikke måtte spille musik mere, fordi det er farligt. Jeg synes, det er så synd. Det må være ganske forfærdeligt," tilføjer hun.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Drone fundet på Peter Madsens Vej
Lagt på nettet 8/11 2020 kl. 14:40 #1604844085

Luftrummet over Blokhus flyder efterhånden med små droner, der lovligt eller ulovligt overvåger lokaliteterne.

Flere gange er de fløjet væk fra ejerne og gået tabt.

Senest har Lotte Eshuis for 10 minutter siden fundet denne "legetøjsdrone" på Peder Madsensvej.

Hun efterlyser nu ejeren både på Facebook og her på Kanalblokhus.dk.

Det er ikke første gang, en vildfaren drone bliver fremlyst eller efterlyst igennem de sociale platforme.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kræver præcise tegninger over parkeringspladser
Lagt på nettet 6/11 2020 kl. 21:32 #1604707658
Anlægsprisen korrigeret 7. november klokken 14:31

Den oprindelige skitse over parkeringspladserne på hjørnet af Søren Petersvej og Aalborgvej var for lemfældig. Nu kræver politikerne en mere detaljeret plan før behandling på mødet i kommunalbestyrelsen den 12. november.


De nye parkeringspladser på Det grønne hjørne ved Aalborgvej skal behandles på kommunalbestyrelsesmødet på torsdag den 12. november 2020.

Siden Netavisen kanalblokhus.dk offentliggjorde planerne for etablering af en parkeringsplads på det grønne areal ved Søren Petersvej/Aalborgvej og en heftig debat på de sociale platforme, har politikerne i Jammerbugt Kommune bedt om en mere detaljeret tegning af projektet, inklusiv plads afsat til borde og bænke og petanque, inden sagen kommer for byrådet.

"- Vi får lavet en tegning, der viser det reelle antal p-pladser, der kan etableres, så begge de planlagte etaper bliver synlige på ét kort og med en tydeligere markering af mulighederne for picnic med borde og bænke," siger borgmester Mogens Christen Gade efter kritikken.

Kommunen ejer i forvejen det lille område.

Borde og bænke placeres på et grønt areal mellem de nye P-pladser og fortovet ud mod Aalborgvej.

Der er dog også Blokhus-borgere, der ser frem til flere parkeringspladser, og de peger på, at der i forvejen parkeres på græsset på det grønne areal.

"- En vigtig løsning for mig er flere parkeringspladser, og at området mod skoven fortsat bliver et grønt areal med mulighed for picnic," skriver Merete Fuglsang Hansen, der administrerer Facebooksiden Blokhus-Hune INFO.

Jammerbugt Kommune har, som alle andre kommuner, en parkeringsfond med penge, indbetalt af bygherrer, som ikke er interesserede i selv at lave P-pladser i forbindelse med deres projekter.

Pengene skal bruges inden for fem år - og derfor har kommunen nogle penge, der står i kø til at blive brugt inden udgangen af januar 2021.

Første etape består af 11 P-pladser og anden etape af 13.

Der vil også blive plads til et par ladestandere til elbiler allerede i første omgang.

Ifølge teknisk forvaltning koster anlæggelsen af det nye p-anlæg godt 74.000 kroner pr. plads.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vigtigt at pressen informerer
under en kritisk situation

Lagt på nettet 6/11 2020 kl. 15:37 #1604673478

NORDJYSKE Medier og Netavisen kanalblokhus.dk vil på trods af statens nyeste restriktioner for de syv lukkede kommuner fortsat være tilstede for at dække begivenheder i området, og NORDJYSKE vil fortsat bringe trykte aviser ud.

"- Det er af afgørende betydning, at pressen rapporterer om, hvad der sker, hvilke konsekvenser, det har, og ikke mindst stiller landets politiske ledere til ansvar for de trufne valg," udtaler NORDJYSKEs ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dag.

"- Derfor vil vi hos NORDJYSKE Medier trods lukkede grænser fortsætte med at skrive om situationen i Nordjylland, så vores læsere har et sted at holde sig orienteret – både digitalt og på print. Vi gør alt, hvad vi kan, for ar overholde gældende restriktioner ved at arbejde hjemmefra eller interviewe via telefonen. Men når historien kræver det, er vi til stede og på vejen i hele Nordjylland, og vi leverer også avisen i samme omfang, som vi plejer. Det er vores ansvar – selvfølgelig med et konstant blik for at undgå smittespredning," fortsætter han.

Avisen fastholder, at den udfører en "kritisk funktion". Når regionen og især de syv kommuner er ramt af stor usikkerhed, er det af afgørende betydning, at pressen rapporterer om, hvad der sker, hvilke konsekvenser, det har, og ikke mindst stiller landets politiske ledere til ansvar for de trufne valg.



Netavisen kanalblokhus.dk er helt enig.

Også Netavisen kanalblokhus.dk kan dokumentere, at vores mange læsere forventer, at vi holder dem opdaterede om den løbende udvikling i lokalområdet.

Torsdag, da Nordjylland blev lukket ned, havde vi det højeste antal brugere nogensinde på en enkelt dag, og de brugte mere tid på kanalblokhus.dk, end vi har målt på noget tidligere tidspunkt.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Politidirektøren:
Ikke bøder for at krydse kommunegrænsen

Lagt på nettet 6/11 2020 kl. 11:57 #1604660262


Politidirektør Anne Marie Roum Svendsen. Foto: © Politi.dk.


"- Politiet står ikke vagt med bødeblokken ved kommunegrænserne, hvis nogen tager turen over i nabokommunen. Men politiet vil være mere til stede og nok også være mere nysgerrige på folks færden."

Sådan siger politidirektør Anne Marie Roum Svendsen, efter at regeringen torsdag aften præsenterede en række nye restriktioner og tiltag for syv nordjyske kommuner.

Et af tiltagene er, at borgerne opfordres til at blive inden for kommunegrænserne.

Det er stadig kun en opfordring, siger politidirektøren. Men hun opfordrer kraftigt til, at man følger opfordringen.

"- Vi vil være mere til stede i de berørte kommuner for at være i dialog med borgerne om, hvorfor vi har restriktioner og for at betone, hvor vigtigt det her er. Det er jo i vores alles interesse, at vi følger de her anbefalinger, og kun ved fælles indsats, kommer det til at være så kort som muligt," siger Anne Marie Roum Svendsen.

Udover opfordringen til at holde sig inden for kommunegrænserne, bliver der de kommende dage indført en række restriktioner.

Men politiet skal håndhæve restriktionerne, der påbyder lukning af restauranter, barer og fritidsliv i de syv berørte kommuner, ligesom også undtagelserne til forsamlingsforbuddet forsvinder.

Og holder man alligevel et værtshus, et træningscenter eller en café åben, så vanker der bøde med det samme, understreger politidirektøren.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Iskrystaller fra Hune
på Aalborg Teater

Lagt på nettet 4/11 2020 kl. 16:39 #1604536769

Aalborg Teaters vinduer ud mod Jernbanegade blev i dag udsmykket med papirklip af iskrystaller udført af Bit Vejle fra Museum for Papirkunst i Hune.

Bagrunden er årets juleforestilling på Aalborg Teater, ”Snefald”, som har premiere 21. november.

Bit Vejles papirklip indgår i dekorationerne.

Derfor havde teatret bedt kunstneren om at være med i en film, hvor hun viser, hvordan man klipper de iskrystaller, som teatret bruger i scenografien.

Filmen kan ses både på teatrets hjemmeside samt hos Museum for Papirkunst, hvor der også ligger papir og sakse klar til, at man selv kan prøve at klippe iskrystallerne.



Behørigt udstyret med mundbind dirigerede Bit Vejle selv opsætningen af iskrystallerne i teatrets vinduer.

Snefald er en ny juleklassiker og en poetisk og magisk musikforestilling for hele familien – et hjertevarmt juleeventyr om at finde sig selv og føle sig hjemme, hvor man er.

En forældreløs pige i en trist verden. Et eventyrland fuldt af magi og kærlighed. En hemmelig portal skiller dem. Kan Selma finde vejen?

Juleforestillingen spiller på Store Scene lige til den 23. december.

Desuden har Bit Vejle været inviteret til Børglum Kloster for at lære fra sig i kunsten at klippe i papir.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Navneforbud ophævet
Lagt på nettet 3/11 2020 kl. 18:05 #1604423112

Det bliver ejendomsmæglerfirmaerne Thorkild Kristensen og EDC danebo, der skal vurdere de nye grundpriser i Blokhus Klitplantage. Foto: © ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen.

Naturstyrelsen har nu ophævet navneforbuddet på de to lokale ejendomsmæglere, som skal vurdere den fremtidige leje og priserne på grundene i Blokhus Klitplantage.

De to mæglere, der skal vurdere statens grunde i Blokhus, Rødhus, Tranum og Klitmøller, er som Netavisen kanalblokhus.dk tidligere har antydet, Thorkild Kristensen og EDC danebo.

Offentliggørelsen af navnene kommer efter, at Netavisen havde søgt aktindsigt.

Der er ingen lovhjemmel for, at opretholde navneforbuddet og forbuddet mod, at bestyrelsen for lejerforeningen i Blokhus Klitplantage kontaktede ejendomsmæglerne om betingelserne for prisfastsættelsen.

Personale fra de to ejendomsmæglerfirmaer vil i tiden frem til 1.12.2020 besigtige alle grundene.

Vurderingerne skal ske ud fra de vurderingskriterier, herunder især de mange begrænsninger, der ligger på grundene i form af fredskov, klitfredning, husstørrelse, lokalplanens begrænsninger med opsætning af hegn og beplantningen mv.

Vurderingerne skal være færdige den 1.12.2020, og herefter skal Vurderingsstyrelsen godkende vurderingerne.

Det forventes, at de ny priser på grundene og lejefastsættelsen vil foreligge primo 2021. Indtil de nye priser foreligger, vil de hidtidige priser blive opretholdt.

En evt. lejeforhøjelse vil blive indfaset over en 5-årig periode. Der er tre kontrakttyper i plantagen, og det betyder, at kontrakter indgået før 2007 først kan reguleres efter udløb og varsling. I Blokhus er der 49 grunde, som kan reguleres i 2021, 48 i 2022 og 3 efter 2025 ... alle med en indfasningsperiode på 5 år.

Såfremt markedslejen vurderes til at være 12% højere end den nuværende leje, agter Naturstyrelsen at regulere lejen i henhold til de nye vurderinger.

Bestyrelsen for Foreningen Klitplantagen Blokhus vil følge processen tæt i den kommende periode og efter behov holde et informationsmøde, når resultatet af de nye salgs- og lejepriser foreligger primo 2021.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hemmelighedskræmmeri om ejendomsmæglernes vurdering af sommerhusgrunde i plantagen
Lagt på nettet 30/10 2020 kl. 19:48 #1604083736

Thorkild Kristensen bliver sandsynligvis det ene af to ejendomsmæglerfirmaer, der nu skal vurdere grundene i Blokhus Klitplantage. Foto: © Thorkild Kristensen, Blokhus.


Det bliver efter al sandsynlighed ejendomsmæglere fra de to firmaer Thorkild Kristensen og EDC danebo Blokhus, der skal stå for vurderingen og uadarbejdelsen af forslag til en salgspris for de 105 sommerhusgrunde i Blokhus Klitplantage, der stadig ejes af staten og i øjeblikket lejes ud til private.

Det fremgår af en uformel rundspørge i byen.

Men af uforklarlige - og tilsyneladende også uforståelige - årsager hemmeligholdes navnene af Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen indgik onsdag en aftale med de to ejendomsmæglere om at vurdere salgspriserne med henblik på tilbud om salg til de nuværende lejere. Men Naturstyrelsen ville ikke fortælle hvem, de havde valgt som samarbejdspartnere.

Arbejdet skal være færdigt 1. december.

Det betyder, at sommerhusejerne i den kommende måned kan opleve besøg af op til to ejendomsmæglere, der møder uventet op for at bedømme grunden.

Den pris, ejendomsmæglerne fastsætter, og som senere skal godkendes af både Naturstyrelsen og SKAT, vil sandsynligvis også få betydning for den lejeafgift, de tilbageblevne lejre årligt skal betale til staten.

Foreningen Klitplantagen Blokhus varetager alle fælles interesser for både ejere og lejere i plantagen. Der er store restriktioner for byggeriet i plantagen, og grundene kan i givet fald kun sælges til den nuværende lejer.

Derfor skrev formanden for lejerforeningen, Fleming Friis Larsen, allerede onsdag til Naturstyrelsen og bad om oplysninger om navnene på ejendomsmæglerne.

Dagen efter bad også Netavisen kanalblokhus.dk om de samme oplysninger. Men da hverken Fleming Friis Larsen eller Netavisen fik svar, ringede vi til Naturstyrelsen, som oplyste, at de ikke kunne opgiver navnene, "fordi alle statens datasystemer var nedbrudt". Men man lovede at vende tilbage, når nedbruddet var afhjulpet. Det skete dog ikke.

Da hverken Fleming Friis Larsen eller Netavisen havde hørt fra Naturstyrelsen torsdag formiddag, rykkede vi igen, og fik nu det svar, at oplysningerne ikke kunne udleveres ... kun, hvis de fik en henvendelse fra formanden for lejerforeningen.

Men han havde som nævnt allerede skrevet ... uden resultat.

Da hverken formanden eller Netavisen fredag formiddag havde fået svar, rykkede vi igen Naturstyrelsen ... denne gang med henvisning til Lov om Offentlighed i Forvaltningen, paragraf 34 stk. 3, der giver forvaltningen pligt til senest inden 20 dage at give svar eller fortælle, hvornår svar kan forventes.


EDC danebo skal sandsynligvis også vurdere statens grunde i Klitplantagen. Foto: © EDC danebo.


20 dage er dog tilsyneladende meget lang tid for en så lille sag, og til den tid vil ejendomsmæglerne stort set være færdige med arbejdet.

Netavisen kanalblokhus.dk har derfor ringet til samtlige ejendomsmæglere i byen. De fleste oplyste, at de ikke kendte noget til sagen. Men to svarede, at "de havde tavshedspligt". Kun Naturstyrelsen kunne udtale sig om den sag, sagde de. Derfor kunne de ikke give svar.

Det er på denne baggrund, Netavisen kanalblokhus.dk i dag mener at have fundet de mest sandsynlige modtagere af denne store opgave for staten.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Aalborg dropper skøjtebanen
men ikke Blokhus

Lagt på nettet 29/10 2020 kl. 17:44 #1603989866

Video optaget, redigeret og lagt på nettet med Wendelboes SmartCMS on location direkte fra mobiltelefonen.

Aalborg dropper i år skøjtebanen på C.W. Obels Plads midt i byen på grund af corona-smittefaren, men det er stadig planen, at skøjtebanen på Blokhus Torv åbner lørdag 7. november.

Nye coronarestriktioner - og især et forsamlingsforbud over 10 personer - har ìmidlertid midt i opsættelsen spændt ben for de oprindelige planer for livet på skøjtebanen.

I Torvegruppen er man dog optimistisk.

"- Ud fra meldingerne, der er kommet, håber vi på at få tilpasset banens betingelser, således at den kan bruges og anvendes i overensstemmelse med de nye retningslinjer. Så vi er fortsat i fuld gang," siger Karl Korfits, der er en af de frivillige i Team Blokhus, der er med til at opstille banen.

Man havde ellers sat et maksimum på 45 personer ved skøjtebanen, inden forsamlingsforbuddet blev sænket. Derudover var det planlagt, at man skulle lade sig registrere og lægge et symbolsk beløb som depositum for at holde styr på antallet af skøjtende gæster.

Men på grund af regeringens seneste udmelding må planerne ændres.

Det sker selvfølgelig i samarbejde med politiet.

Hvordan retningslinjerne bliver, er det endnu for tidligt at udtale sig om.

Men banen åbner 7. november!!!
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny mulighed for
corona-test i weekenden

Lagt på nettet 29/10 2020 kl. 14:01 #1603976465

Fredag kan man igen blive testet for covid-19 i Jetsmark Idrætscenter. Foto: © Peter Wendelboe.


Fredag 30. oktober 2020 kan man igen blive Corona-testet i Jetsmark Idrætscenter, men kun denne den ene dag.

Lørdag 31. oktober og søndag 1. november 2020 flytter testcentret til DGI-Huset i Aabybro.

Begge steder er der tale om et pop-up-tilbud, der kun gælder de få dage. Teststederne har åbent alle dage mellem kl. 10.00 og 17.00, og der skal ikke bestilles tid.

Borgere uden eller med milde symptomer er velkomne. Men borgere, der føler sig så syge, at de ønsker at tale med en læge, skal ringe til egen læge og få en henvisning til test.

Alle over 2 år kan lade sig teste uden tidsbestilling. Der skal bruges mundbind, og sundhedskortet skal medbringes. Alle borgere, der skulle have de mindste symptomer eller bekymringer for smitte, opfordres til at lade sig teste.

Det er også muligt at blive testet hver tirsdag og hver fredag mellem klokken 10.00 og 17.00 i Jammerbugt Sundhedshus i Brovst. Her skal man bestille tid på www.coronaprover.dk.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ingen personlig ekspedition på Blokhus ny Turistkontor
Lagt på nettet 29/10 2020 kl. 08:14 #1603955642

Det nye turistkontor er indrettet i en tøjforretning. Der bliver ingen personlig ekspedition om vinteren. Foto: © Peter Wendelboe.

Tirsdag fik Blokhus Turistkontor ny adresse ... men der bliver ingen personlig ekspedition om vinteren!

Selvbetjeningsudstillingen, der stod i forhallen på den gamle adresse på Springvandstorvet, er åbnet i den sydligste ende af Kalstrups Livsstilshus.

Men der bliver ingen personlig ekspedition om vinteren.

Jannie Ratke O'Connor og hendes medarbejdere kan KUN kontaktes pr. mail: visit@jammerbugt.dk og Messenger. På hverdage mellem 10-15 kan de også kontaktes pr. telefon 7257 8970.

Personlig ekspedition kommer udelukkende til at foregå i forbindelse med det selvbetjente bureau i stueplan ... og dette KUN i højsommeren. 

I det nye selvbetjente turistkontor i stueetagen findes brochurer om lokalområdet. Desuden er der en touch-skærm med inspiration til at besøge områdets attraktioner, hvor man kan spise og overnatte.

Det selvbetjente turistkontor vil i vinterperioden holde åbnet hver dag fra klokken 10 til 18, og åbningstiden vil blive udvidet til sommer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Seniorboliger klar til
indflytning 1. december,

Lagt på nettet 28/10 2020 kl. 09:01 #1603875688

Foto: © Peter Wendelboe.
Nu er seks nye seniorboliger på købmand Jansens gamle grund på hjørnet af Blokhusvej og Løkkenvej i Pandrup klar til indflytning 1. december, oplyser Simon Iversen, der står bag projektet og udlejningen.


Tiden går hurtigt. Hvor mange husker, at der for få år siden lå en el-forretning og senere en optiker-forretning på hjørnet af Blokhusvej i Pandrup. Foto: © Peter Wendelboe.

For få år siden lå der en optiker-forretning på hjørnet af Blokhusvej i Pandrup. Siden har blandt andet Socialdemokratiet haft til huse her i en kort periode.

Alle seks boliger er udlejet, og der er allerede en venteliste.


Det var købmand Jansen, der i sin tid byggede ejendommen. Senere har der været blandt andet optiker og el-forretning. Foto: © Egnssamlingen i Saltum.

Simon Iversen havde egentlig forventet, at nogle af lejerne ville springe fra undervejs, og at han derfor måtte trække på ventelisten. Men det er ikke sket, fortæller han.

Den nye bygning er i to etager og har elevator. Lejlighederne er på 85 kvadratmeter og hver indeholder to værelser, køkken-alrum, badeværelse samt entre. Desuden er der en carport til hver lejlighed.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus ny Turistkontor
Åbnet, Open, Geöffnet

Lagt på nettet 27/10 2020 kl. 17:55 #1603817752
Oplysning om personlig kontakt korrigeret 29. okt. kl. 07:42.

Foto: © Peter Wendelboe.
Tirsdag fik Blokhus Turistkontor ny adresse.

Selvbetjeningsudstillingen, der stod i forhallen på den gamle adresse på Springvandstorvet, er åbnet i den sydligste ende af Kalstrups Livsstilshus.

Men der bliver ingen personlig ekspedition om vinteren.

Jannie Ratke O'Connor og hendes medarbejdere kan KUN kontaktes pr. mail: visit@jammerbugt.dk og Messenger. På hverdage mellem 10-15 kan de også kontaktes pr. telefon 7257 8970.

Personlig ekspedition kommer udelukkende til at foregå i forbindelse med det selvbetjente bureau i stueplan ... og dette KUN i højsommeren. 

I det nye selvbetjente turistkontor i stueetagen findes brochurer om lokalområdet. Desuden er der en touch-skærm med inspiration til at besøge områdets attraktioner, hvor man kan spise og overnatte.

Det selvbetjente turistkontor vil i vinterperioden holde åbnet hver dag fra klokken 10 til 18, og åbningstiden vil blive udvidet til sommer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ikonisk hus solgt til ikonisk pris
Lagt på nettet 26/10 2020 kl. 12:04 #1603710291
Denne artikel blev opdateret mandag klokken 15:20

Foto: © Peter Wendelboe.


(Denne artikel blev opdateret og udvidet mandag klokken 15:20.)

Grundpriserne i Blokhus bare stiger og stiger. I sidste uge kunne Netavisen kanalblokhus.dk meddele, at to kommunale grunde, der var sat til salg i udbud med prisforslag på hhv. 550.000 kr. og 1.1 mio. kr. blev handlet til hhv. 2.4 og 5.5 millioner kroner!

I dag kan vi meddele, at et hus på lejet grund i Blokhus Klitplantage netop er blevet solgt på kun tre dage for 3 millioner kroner ... til nedrivning.

Til-salg-skiltet blev sat op 17. oktober og handelen blev afsluttet 20. oktober.

Hvis køberen også ønsker at erhverve grunden fra staten, skal han putte yderligere ca. en million kroner oven i prisen.

Nedrivningen af det gamle hus og opførelsen af det nye er planlagt til at begynde næste forår - eller hvis vinteren bliver mild, - så allerede før.

Det drejer sig om San Michele, - det ene af de to ældste sommerhuse i Blokhus Klitplantage. Det er beliggende som det sidste hus på Havørns Allé, lige før man når til den store klit.

Mindst to berømte mænd har boet i dette hus.

Den sidste af dem, skuespilleren Ulf Pilgaard, var ganske vist ikke kendt, da han boede her med sin far og mor og to søskende fra han var 6 til han var 16 år gammel.

Men før ham havde to andre kendte mænd haft deres gang i huset.


Privatfoto.

Den første er manden på billedet herover. Han hedder Christian Emil Flensborg og var på det tidspunkt direktør for det Danske Hedeselskab efter Enrico Dalgas, under hvem han havde været ansat, siden han var 14 år. Det var ham, der byggede huset i 1930erne. Da var han blevet 60 år gammel. Og han beholdt det, til han blev over 70.

Christian Emil Flensborg vidste allerede i marts 1933 som én af de første, at der ville blive mulighed for sommerhuse i den hidtil ubebyggede Blokhus Klitplantage.

Han var nemlig fra 1933 til 1943 medlem af Statens Udvalg for Tilplantning af Heder og Klitter og 1934-43 af udvalget for forsøg vedr. plantning i heder og klitter.

Han blev derfor ududpeget til at stå i spidsen for den komite, der skulle beslutte retningslinjerne for salget af grundene og bebyggelsen i Plantagen

Da Landbrugsministeriet i 1933 besluttede at give tilladelse til opførelsen af 138 sommerhuse i Blokhus Klitplantages fredsskov, var han således den første, der vidste, at det nu blev muligt at få sig en grund på et så eftertragtelsrsværdigt sted, og også den første, der fik tilladelse til at leje et grundstykke i plantagen for at bygge sig et sommerhus.


Huset ligger på sletten uden for plantagen ml skoven og klitrækken, - uden træer og kun omgivet af hybenroser.Foto: © Peter Wendelboe.


Huset ligger i det åbne landskab uden for skoven og direkte op til den store Klit.

Det var oprindeligt bygget som forsøgs- og udstillingshus i Guldborgland Plantage. Direktør Flensborg ville prøve at lancere en produktion af sommerhuse med træ fra sin store plantage. Huset blev udstillet, men det viste sig, at det var for dyrt at producere for kunder til flytning. Derfor blev huset hentet til Blokhus og anbragt på Christian Flensborgs grund i foråret 1934.

Her boede han med sin familie de følgende somre, indtil den tyske fortrop under besættelsen af Danmark kom til Blokhus den 11. april 1940, og klitten og området omkring huset blev mineret og afspærret.

Pigtråden og minerne blev først fjernet i 1947. Christian Emil Flensborg søgte derfor Klitinspektoratet om fritagelse for at betale lejeafgift til staten, som dengang udgjorde 52 kr. og 50 øre årligt. Dette blev bevilget ved brev af 14. juli 1944.

Da han blev træt af ikke at kunne komme til sit sommerhus, solgte han det til hotelejer Larsen fra Hotel Nordsøen på torvet, som kort efter solgte det videre til direktør Brusch fra Aalborg Aktie Bryggeri.

Men Brusch døde kort efter, og enken brød sig ikke om at bo alene i huset. Det var derfor, hun fik tilladelse til at leje det ud til pastor Pilgaard.

Siden sidst i halvtredserne har det været ejet af den familie, der nu har solgt det - og dermed retten til den lejede grund - for tre millioner kroner.

Hvem den nye ejer er, kan ses på den lukkede adresseliste, som skovens ejere og lejere har adgang til med password.
Læs mere om San Michele
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kaas Briketfabrik i Pandrup Kino
Lagt på nettet 24/10 2020 kl. 20:54 #1603565660

Video optaget og redigeret online med SmartCMS.


Steen Poulsen præsenterede lørdag eftermiddag i Pandrup Kino et uddrag af de 20 film, som Det Danske Filminstitut netop har digitaliseret for Egnssamlingen i Saltum.

Det er film, som det ikke tidligere har været muligt at se, da det har krævet særligt fremviserudstyr, og måske har man faktisk slet ikke vidst, hvad der gemte sig på filmrullerne.

Nu er teknikken på plads, så filmene kan vises på biografens lærred, og det skete i dag, lørdag, for vort område i Pandrup Kino og i Fjerritslev Kino søndag eftermiddag 25. oktober med Susanne Hjorth Hansen fra Jammerbugt Bibliotekerne som kommentator.

I Pandrup viste Steen Poulsen udelukkende i samfulde 75 minutter gamle film fra Kaas Briketfabrik i 1930erne, 1940erne, 1950erne og 1960rne. Produktionen startede i 1925 og sluttede i april 1966.

I Fjerritslev sætter Susanne Hjorth Hansen i morgen ord på film som ”Fjerritslev og omegn” fra 1964 og ”Kyllinger på rejse” fra 1949.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny kok og nyt koncept på CHEERS
Lagt på nettet 23/10 2020 kl. 18:37 #1603471075

Video optaget og redigeret med SmartCMS on location i køkkenet hos CHRERS,og lagt på nettet direkte fra mobiltelefonen mens det nye måltid blev tilberedt for allerførste gang.


Netavisen kanalblokhus.dk bringer ikke betalte reklamer. Netavisen er uafhængig af kommercielle interesser og modtager ikke gaver som betaling for nyhederne.

Netavisen så dagens lys i 1995 ved et stort møde på Nordstjernen i Blokhus, hvortil alle byens erhvervsdrivende og foreninger var indbudt, og redaktionen har sat sig for så vidt muligt at bringe alle nyheder fra Blokhus og nærmeste omegn. I 25 år har Netavisen været klar på pletten, så snart vi bliver gjort opmærksom på nyskabelser i byen.

I dag blev vi gjort opmærksom på en nyhed fra Old English Pub, CHEERS, i Blokhus, der har ansat en ny kok og dermed i dag starter et nyt koncept, Dinner Night.

Kokken er 62-årige Chris Thomsen fra Serritslev, som er uddannet på Papegøjehaven i Aalborg. Han har lovet at hjælpe Peter Allen i køkkenet på CHEERS resten af året, indtil poppen lukker til nytår.

Den nye menu består af en forret med kæmperejer, saftig steak med tilhørende saucer og salat efterfulgt af indbagt is. Dertil en hel flaske vin.

Alt sammen kan fås for under 500 kr for 2 personer hver fredag, lørdag og søndag resten af året.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Jammerbugt Kommune strammer restriktionerne
Lagt på nettet 23/10 2020 kl. 10:55 #1603446978

Jammerbugt Kommune er nu den hårdest ramte kommune i hele landet hvad angår coronasmitte.

Derfor har kommunen fredag kl. 10:55 udsendt en pressemeddelelse om indførelsen af flere tiltag for at få smittetallet ned.

For kultur- og foreningslivet strammer Jammerbugt Kommune fra i dag (fredag 23. oktober) også følgende retningslinjer.

Det betyder, at:
 ☆ Alle stævneaktiviteter i Jammerbugt Kommune aflyses frem til og med søndag 8. november. Det gælder også foreningers deltagelse i stævner i andre kommuner

☆ Kommunen anbefaler, at alle indendørs og udendørs kampe aflyses frem til og med søndag 8. november

☆ Den daglige træning kan fortsætte, men kommunen anbefaler, at træningen foregår i små grupper (op til 10 - 15 personer), og inden for den samme gruppe af personer hver gang. Det vil sige, at der trænes med det hold, man sædvanligvis træner og spiller kampe med.

For kultur- og biblioteksaktiviteter gælder følgende:

☆ Alle arrangementer med deltagelse af over 50 personer aflyses frem til og med søndag 8. november.

☆ Kulturskolens sammenspilsundervisning på skolerne skal indstilles med øjeblikkelig virkning, med mindre alle elever går i samme klasse. Det gælder også frem til og med søndag 8. november.

Skole- og Dagtilbud
På skole- og dagtilbudsområdet har alle institutioner yderligere skærpet opmærksomhed på smitterisikoen, og tager alle de forholdsregler, som er muligt i situationen. Det betyder blandt andet, at vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger igen deler børnene op i mindre grupper, de holder ekstra afstand og fastholder den gode systematik med hyppig håndvask mv.
 
Kommunens skoler undgår valgfag, hvor mange elever fra mange forskellige klasser er sammen, ligesom idræt med flere klasser undgås. Samtidigt er forældresamtaler aflyst, og lærerne kan forberede sig hjemme, hvis de ønsker det.
På skoler eller daginstitutioner, hvor der konstateres smitte, bliver der gjort ekstra rent, simpelthen for at sikre, at lokalerne er klar til brug, når alle børn igen kan komme i tilbage.
 
”- Vi har stor interesse i at få smitten bragt ned, og har derfor indført flere restriktioner på forskellige områder i kommunen. Det gør vi både for at inddæmme smitten, men i høj grad også for at passe på vores borgere. Vi må alle holde ud et stykke tid endnu, når det kommer til, at vi ikke kan ses med dem, vi har lyst til, og når vi på arbejdspladserne må gøre brug af andre rutiner for at få tingene til at lykkes. Det håber og tror jeg på, at vi alle forstår og kan”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Samtidig er der truffet beslutning om at aflyse alle kommunale klubaktiviteter indtil videre, da børn i klubtilbuddene og kulturskolen kommer fra forskellige skoler og klasser, hvorfor smittespredningen potentielt er større.
 
Arbejde i små grupper
For at undgå sårbarhed blandt personalegrupper, er personale i hjemmepleje og på plejecentre for eksempel delt op i mindre grupper uden fysisk kontakt. Ligesom der er særligt fokus på, at de enkelte borgere har kontakt med så få personaler som muligt, og der føres log over kontakterne, så effektiv kontaktopsporing er muligt i tilfælde af smitte.
 
Udover Sundhedsstyrelsens anbefalinger bruger sundhedspersonalet visir, når de er i kontakt med borgere. Simpelthen for at passe ekstra godt på borgerne og for ikke at bringe smitte med videre.
I løbet af den sidste uge er der ligeledes indført besøgsrestriktioner på kommunens plejecentre, anbringelsessteder og botilbud. Mens ansatte med relation til minkfarme er blevet tilbudt at arbejde hjemme, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så holde fri med løn.
 
Alle medarbejdere der har mulighed for at arbejde hjemme, gør det, og alternativt arbejdes der i mindre grupper. Desuden aflyses alle interne møder, hvis der er mange deltagere, ellers afholdes de digitalt. Og generelt holder medarbejderne møder virtuelt for at undgå fysisk kontakt.
 
Følg med her
Kommunen informerer løbende om gældende retningslinjer på kommunens hjemmeside og via Facebook. Her finder både ansatte og borgere også kontaktoplysninger på den sundhedsgruppe, kommunen oprettede tidligere i pandemien. Sundhedsgruppen arbejder med smitteopsporing og rådgivning og kan kontaktes alle dage.
 
Find flere oplysninger her:
Hjemmeside

Facebook
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vore bevægelser skal kortlægges
Lagt på nettet 21/10 2020 kl. 14:07 #1603282035

Gåture eller sofahygge? Løb eller ludo?

Hver tiende over 15 år i Jammerbugt Kommune har fået et spørgeskema i uge 43 i deres e-Boks fra projektet ’Danmark i Bevægelse’. De, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, kan vinde 10.000 kr skattefrit, hvis de svarer. 

Forskere fra Syddansk Universitet og Jammerbugt Kommune vil med undersøgelsen Danmark i Bevægelse undersøge, hvor meget beboerne i Jammerbugt bevæger sig. Hvad der motiverer beboerne til at komme ud over dørtrinnet. Svarene skal skabe grundlag for, at beboere i kommunen kan få et mere aktivt liv.

”- Mange tænker måske, at de ikke gider at deltage, eller at det ikke gør nogen forskel, om de deltager i undersøgelsen eller ej. Men vi har brug for viden om, hvordan vi ude i lokalsamfundene i Jammerbugt Kommune kan skabe bedre muligheder for vores borgere, så de kan være mere fysisk aktive. Svarene i undersøgelsen kommer til at påvirke, om vi skal prioritere grønne områder højere? Ligesom vi kan blive klogere på, hvordan idrætshallerne kan blive brugt af flere? Og om der er andet, vi kan gøre, for at flere kommer i gang? Det håber vi, at alle vil være med til at svare på”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Flere kan være aktive
Undersøgelsen kobler oplysninger om bevægelsesvaner, adfærd og motiver fra beboerne sammen med data om de muligheder for fysisk aktivitet, der findes i Jammerbugt Kommune, fx cykelstier, idrætsanlæg og grønne områder. På den måde opstår der et kort over potentialet for at få flere i gang med at være mere fysisk aktive.

Forskningsprojektet bliver dermed et værdifuldt værktøj til at prioritere og planlægge fremtidens indsatser i Jammerbugt Kommune og resten af landets kommuner, så der skal skabes et Danmark i Bevægelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden med knap 12 mio. kr. 

Danmark i Bevægelse er den hidtil største nationale måling af vores bevægelsesvaner. 400.000 voksne danskere modtager spørgeskemaet i deres e-Boks.

Hver kommune modtager en opgørelse over potentialet til at få flere i gang med fysisk aktivitet i netop deres område.

Projektet løber fra 2019-22 og udføres af Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, med professor Bjarne Ibsen i spidsen.
Læs mere her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Besøgsrestriktioner på boligtilbud
Lagt på nettet 20/10 2020 kl. 12:10 #1603206984

På grund af det stigende smittetal i Jammerbugt Kommune har Styrelsen for Patientsikkerhed påbudt Jammerbugt Kommune at udstede midlertidige besøgsrestriktioner på samtlige kommunale sociale tilbud i Jammerbugt. Det sker for at beskytte udsatte borgere og medarbejdere på sociale tilbud mod smitte med COVID-19. Og for at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19.

Det betyder, at det fra d.d. tirsdag 20. oktober 2020 indføres et forbud mod besøg på sociale tilbud i Jammerbugt kommune, hvor der er borgere eller medarbejdere, som tilhører en risikogruppe (§ 1 i bekendtgørelse nr. 1386 af 23. september 2020). Hvorvidt der på det enkelte tilbud er borgere eller medarbejdere, der er i en risikogruppe, vurderes af det enkelte tilbuds ledelse ud fra sundhedsfaglige retningslinjer.

Der er dog undtagelser fra besøgsrestriktioner. I kritiske situationer, vil det fortsat være muligt at foretage besøg på indendørs arealer, herunder bl.a. forældres besøg hos børn. Det samme gælder for besøg af 1-2 faste pårørende, når det kan ske indendørs i borgerens egen del af tilbuddet (eget værelse/egen bolig).

Besøgsrestriktioner på de sociale tilbud i Jammerbugt Kommune vil blive ophævet af Social- og Indenrigsministeriet i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, når restriktionerne ikke længere vurderes nødvendige.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny bog om kystforandringer ved Løkken og Blokhus på vej
Lagt på nettet 20/10 2020 kl. 12:01 #1603188113

Maleren Martinus Rørbye malede kort før sin død 29.08.1848 det ældst kendte naturalistiske maleri fra Blokhus Strand. Billedet er i 2007 blevet animeret af Peter Wendelboe med en effekt, så man ser samme sted i 2007.


Simon Jacobsen, der sidste år publicerede bogen om de rige aalborgensiske familiers sommerhuse ved Blokhus og Løkken, efterlyser for tiden billeder, der fortæller om nedbrydningen af kysten langs Løkken og Blokhus.

Simon Jakobsen er nemlig på vej med et nyt bogværk, der fortæller om klimaforandringer og om ødelæggende naturbegivenheder, der har nedbrudt store strækninger ved den Nordjyske vestkyst. Han fortæller også bredt om menneskeligt virke langs kysten, ikke mindst om behovet for at sikre kysten mod havets og vindens kræfter. 


Da det nye Hotel Danland, nu Blokhus Feriecenter, blev bygget i 1973, lå det med direkte udgang til stranden. Klitten med sømærket var endnu ikke dannet. Nu er den ved at forsvinde igen. Foto 1973 og 2016: © Peter Wendelboe.


"- Siden industrialiseringen begyndte, og befolkningstilvæksten satte ind, har menneskene i stigende grad bemægtiget sig naturen og søgt at gøre sig uafhængig af dens kræfter. Vi har slidt på naturen og fyldt den med forurening i den tro, at naturen altid helbreder sig selv. Det gør den så ikke, og i grunden har vi handlet uetisk ved at overlade det til de kommende generationer at udbedre skaderne - eller at skulle leve med dem. Nu oplever vi så, at naturen slår igen med store klimaforandringer, der kan give sig udtryk i ekstreme uvejr," hedder det i indledningen til bogen.


"- Bogens historiske stof giver en bedre baggrund for at drøfte dette behov. Dermed bliver det en aktuel og nødvendig bog," skriver lokalhistorikeren Peter Ussing i sit forord til bogen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kristian og Tine Lilholt leverede en times inspirerende musik
Lagt på nettet 16/10 2020 kl. 04:37 #1602815854

Video fra koncert i Hune kirke med Kristian og Tine Lilholt, optaget og redigeret med SmartCMS direkte på stedet direkte på mobiltelefonen af Peter Wendelboe.


Kristian Lilholt (sang, guitar)
Tine Lilholt, (fløjte, harpe), Lasse Jørgensen, (bas, slagtøj) og Frede Panduro, (guitarer)

Kristian og Tine Lilholt er bror og søster til Lars Lilholt.

Kristian Lilholts varme og vedkommende ’menneskemusik’ er noget af det mest iørefaldende og meningsfulde, Danmark kan byde på i øjeblikket, og Kristian & Tine Lilholt, Jørgensen og Panduro er i stand til at spille yderst hørværdige udgaver af både sangene og instrumentalmusikken
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ekstrakoncert med Kristian og Tine Lilholt
Lagt på nettet 15/10 2020 kl. 14:42 #1602765754

Der har været så stor rift om billetterne til koncerten med Kristian og Tine Lilholt i Hune Kirke at en ekstra forestilling i hast måtte sættes i værk.

Det sker i dag klokken 16:30.


Foto: © Peter Wendelboe.


Kristian Lilholt (sang, guitar)
Tine Lilholt, (fløjte, harpe), Lasse Jørgensen, (bas, slagtøj) og Frede Panduro, (guitarer)

Kristian og Tine Lilholt er bror og søster til Lars Lilholt.

Kristian Lilholts varme og vedkommende ’menneskemusik’ er noget af det mest iørefaldende og meningsfulde, Danmark kan byde på i øjeblikket, og Kristian & Tine Lilholt, Jørgensen og Panduro er i stand til at spille yderst hørværdige udgaver af både sangene og instrumentalmusikken.

Kristian Lilholt har gennem en lang karriere holdt et højt, højt kompositorisk niveau gennem mange udgivelser i eget navn inkl. de store tværkunstneriske projekter LAND og STILLE FLYDER LIVET - og så har han også leveret musikken til en del af broderen Lars Lilholts største hits.

Vi kommer rundt i hele paletten ved denne koncert. Tiden flyver afsted i godt selskab under mottoet: kommunikation i øjenhøjde - musik med højt til loftet.

Entré Kr. 200. [Køb billet til koncerten kl. 19.30 eller 16.30]. (Begrænset antal pladser på grund af coronakrisen)
Køb billetter til koncerten
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kun én liste til
menighedsrådsvalget i Hune Sogn

Lagt på nettet 13/10 2020 kl. 14:58 #1602766726

Tirsdag den 15. september 2020 kl. 19.30 var der valgforsamling i Kirkeladen.

Resultatet blev, at der kun blev opstillet én liste med 6 medlemmer til menighedsrådet og 3 stedfortrædere.

Hvis der ikke inden i dag indkom ekstra lister, betragtes de opstillede kandidater som valgte.

Og der kom ved fristens udløb ikke flere lister, oplyser formanden, Knud Jordansen.

Dvs. at Hune menighedsråd de kommende fire år har følgende medlemmer:

Hanne Bætz, Steffen Petersen, Bente
Larsen, Bente Christiansen, Leif Oredsen og Knud Jordansen.

Stedfortræderne:

Johanne Kaae, Poul Jacobsen og Mona Jordansen.

Desuden er Johanne Kaae blevet ny kirkeværge for resten af indeværende periode.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skøjtebanen åbner 7. november
Lagt på nettet 12/10 2020 kl. 20:47 #1602528450

Så smuk tog Blokhus skøjtebane sig ud på Torvet sidste år. Succesen gentager sig i år, men nu med visse restriktioner. Foto: © Peter Wendelboe.


Opsætningen af skøjtebanen på Blokhus Torv begynder i uge 43, og banen åbner lørdag 7. november, oplyser Jannie Ratke i dag på vegne af Blohus Fonden.

Der har været flere overvejelser i forhold til forsamlingsforbud og andre restriktioner som følge af Covid-19.

Men efter en tæt dialog med politiet bliver alle retningslinjer i forhold til Covid-19 naturligvis overholdt.

"- Skøjtebanen er jo en kæmpe succes, og vi forventer, at den i år bliver en endnu større succes, fordi der ikke er så mange andre underholdningstiltag," fortæller Jannie Ratke.

Der bliver mulighed for gratis at spile og træne ishockey hver mandag aften kl. 19-20 sammen med Blokhus Ducks og træner Lars Abildgaard.
Og fredage og lørdage aftener bliver der Disco on Ice, hvor der bliver skruet ned for lyset og op for musikken samt lysshow på banen.

"- Men der bliver ikke en decideret åbning af banen, og vi får ikke besøg af skøjteprinsesser eller ishockeyklubber udefra, da vi ikke kan have events, hvor vi samler mange mennesker Vi vil hellere sprede gæsterne ud over en længere periode," forklarer Jannie Ratke
i dag til Blokhus Avis .

Der må højst må være 50 personer på isen ad gangen, og det bliver påbudt, at man skal løbe samme vej rundt på isen og holde afstand.

Det bliver igen i år muligt at leje skøjter i Iscafeen, og hvis man medbringer sine egne skøjter, skal man af hensyn til Covid-19 registrere sig og betale et depositum på 20 kroner.

Til gengæld kan man igen i år nyde julestemningen og vinterhyggen på Torvet, hvor de frivillige opsætter juletræer med lys på.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Minkavlerne på Gjøl inviteres til fællesmøde
Lagt på nettet 12/10 2020 kl. 14:59 #1602507563

Staten har besluttet massedrab af mink på Gjøl, men minkavlerne er ikke tilfredse med den erstatning, de er blevet tilbudt og har lagt hindringer i vejen for "corona-politiet". Foto: © Peter Wendelboe.
Mandagens tal fra Statens Serum Institut, udsendt i dag klokken 14:16 viser, at Brønderslev kommune nu har landets andethøjeste incidenstal, nemlig 152 smittede pr. 100.000 indbyggere. I kommunen er der registreret 55 smittede.

Anderledes er det for Jammerbugt Kommune. Her har man ikke oplevet høje smittetal, men kommunen har nu 57 registrerede tilfælde med coronavirus. Dermed har Jammerbugt Kommune et incidenstal på 149 per 100.000. Som konsekvens heraf har man mandag indført mobile testcentre på Gjøl, der lige nu oplever, at COVID-19 spreder.

Desuden inviterer Jammerbugt Kommune nu de berørte minkavlere på Gjøl og deres interesseorganisationer til fællesmøde mandag den 19. oktober. Mødet bliver afholdt virtuelt efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
 
Mødet afholdes for at vise sympati og forståelse for den situation, minkavlerne uforskyldt er havnet i, samt at give en orientering om, hvilke initiativer der er igangsat fra kommunalt hold, og hvordan kommunen fremadrettet kan hjælpe de berørte minkavlere.
 
På mødet vil der ud over borgmesteren være deltagelse af repræsentanter fra Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen og fra Vækst- og Udviklingsforvaltningen, så der vil være mulighed for at stille spørgsmål til f.eks. Jobcenteret og Erhvervsafdelingen.
 
”- Formålet med mødet er også at lytte – hvad rører sig, hvad er udfordringerne og hvordan kan vi hjælpe fremadrettet” siger borgmester Mogens Christen Gade.

”- Som kommune er vi sat helt ud af spillet i den nuværende situation. Alligevel forsøger vi fra lokalt hold at påvirke landspolitisk med henblik på at sikre så gode faglige og økonomiske løsninger for vores minkavlere som muligt. Det vil vi forsætte med fremadrettet, så godt vi kan ved at lytte og forsøge at hjælpe de berørte videre med de virkemidler, som kommunen råder over," fortsætter han.

Borgmesteren understreger samtidigt, at håndteringen af minkavlernes situation som udgangspunkt er et statsligt anliggende.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Arbejdsdag for skovens
sommerhusejere satte deltagerrekord

Lagt på nettet 10/10 2020 kl. 18:31 #1602347488

Video fra arbejdsdagen, optaget og redigeret med SmartCMS direkte på stedet direkte på mobiltelefonen af Peter Wendelboe.

Klokken 10 i morges mødte 30 veloplagte beboere op hos bestyrelsesmedlem i Foreningen Klitplantagen Blokhus, Henrik Lindholm Kristiansen, for at deltage i en arbejdsdag i skoven.

Det har de efterhånden gjort i mange år. Men i år var deltagerantallet større end nogensinde.

Der er kommet mange nye lejere til i år, og de var også repræsenteret på arbejdsdagen, der samtidig var en god lejlighed til, at de kunne lære de øvrige medlemmer at kende og omvendt.

"- Traditionen fremmer også de gode venskaber blandt beboerne," udtaler Søren Taagehøj Thomsen, bestyrelsesmedlem og web-master for foreningens hjemmeside.

Arrangementet plejer at foregå i påsken, men på grund af Corona-situationen var det i år blevet flyttet til efteråret.

Klokken 13 samledes man igen til en øl eller vand og en sanwich.

Bestyrelsen takker for det fine fremmøde og for dagens indsats.
Se iøvrigt videopræsentationen fra dagen herover.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

En gadedør fra Hasseris og brædder fra Gigantium i Fårup Sommerland
Lagt på nettet 10/10 2020 kl. 02:15 #1602288915


En indbydende portal byder velkommen til Fårup Sommerlands nyeste attraktion, "Den Forheksede Skov". Foto: © Peter Wendelboe.

Fårup Sommerland er i den grad pyntet op til Høstfest, når parken lørdag formiddag lukker op for nogle fornøjelige dage for børn i alle aldre i efterårsferien 2020.

Men der er også ny uhygge.

Som noget nyt præsenterer parken i år "Den Forheksede Skov" som byder på bl.a. Heksens Værksted og Mosekonens bryghus, og Kirkegården.

Hele området er blevet til i samarbejde med aalborgensiske Råt&Godt og består blandt andet af genbrugsmaterialer fra Gigantium og 1 Hasseris Villa, som er under renovering.

"- Det har været et fantastisk samarbejde mellem Fårup Sommerland og den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt, som står for opførelsen af Den Forheksede Skov, bygget af genbrugsmateriale", lyder det fra marketingchef Rasmus Mortensen, Fårup Sommerland.


Heksens værksted er bygget af brædder fra Gigantium i Aalborg Øst og en gadedør fra Villa "Marlis", først i Hasseris. Foto: © Peter Wendelboe.


Hele området er fyldt med spøgelser, kæmpesvampe og fugleskræmsler.

"- Christian Helweg fra Råt&Godt er sindssygt kreativ, og han har haft fantastiske ideer til, hvad man kunne gøre med området, og hvordan man kunne genanvende affald til udsmykning. Han har blandt andet bygget kister og fugleskræmsler af materialer der ellers skulle smides ud," lyder det fra en meget begejstret Rasmus Mortensen.

En gadedør fra Villa "Marlis", først i Hasseris, og brædder fra Gigantium i Aalborg Øst udgør en del af elementerne i "Den Forheksede Skov".

I 1896 købte frisørmester Emil Petersen en byggegrund ved Hasserisvej af direktør M.A. Schultz og byggede villaen "Kjerstinero", som senere af rutebilejer Jessen
blev døbt om til Villa "Marlis". Det hedder ejendommen den dag i dag og mange gamle Hasseris-borgere husker nok sønnen, skomager Jessen, som havde værksted i kælderen.

Nu er ejendommen under kraftig renovering, og stifter og leder af det socialøkonomiske foretagende "Råt&Godt", Christian Helweg, har fået lov til at bruge nogle af nedbrydningsmaterialerne fra villaen til de unge menneskers projekter, som nu er havnet i fårupsommerland sammen med brædder fra nedrivningen af en bygning ved Gigantium Aalborg Øst.

Læs mere om "Råt&Godt" i artiklen længere nede på siden.


To af de veloplagte unge mennesker, der de sidste tre uger har kæmpet med at få parken gjort efterårsklar, Benedicte Bille Sauner (tv) og Esther Nørskov Mattesen (th) anbringer den sidste af de store kunstige genbrugspaddehatte i "Den Forheksede Skov". Foto: © Peter Wendelboe.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Efterår i Blokhus 2020
Lagt på nettet 9/10 2020 kl. 18:18 #1602260333

Op til starten af efterårsferien som starter lørdag er hele Blokhusområdet blevet pyntet op af Team Frivillig fra Destination Blokhus.

2-årige Flora Vibæk fra, Aalborg, der ferierer sammen med bedsteforældrene i Blokhus, er kravlet op til kanonen på scenen på Torvet, der til lejligheden er pyntet med halmballer og græskar.

Det redaktionelle team bag Netavisen kanalblokhus.dk blev inspireret til at sammensætte nedestående poetiske billedligt fra det efterårspyntede Blokhus, Klitplantagen og Fårup Sommerland, til tonerne af en strygekvartet af Mozart.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Selskabslokaler på Strandvejen
Lagt på nettet 8/10 2020 kl. 17:47 #1602172040

Steinthor Arnason glæder sig til at tage de nye lokaler i brug ... først som selskabslokaler og senere som familierestaurant. Foto: © Peter Wendelboe.

Steinthor Arnason, der i foråret åbnede værtshuset Den Kække Havfrue på Strandvejen 8, har også sat sig på lejemålet til den tidligere Restaurant Rodeo med det meget store restaurationslokale og dey store køkken, der støder op til hans værtshus.


Allerede fra på mandag kan Steinthor Arnason levere mad ud af huset fra det nye store industrikøkken på Strandvejen 8. Foto: © Peter Wendelboe.

Døren mellem de to lokaler er blevet genåbnet, og Steinthor Arnason har allerede taget det store industrikøkken i brug.

Fra på mandag leverer han færdigretter ud af huset, tilberedt i det nye køkken.

Og fra på mandag kan man også leje det store lokale som selskabslokale.

Som i alle andre selskabslokaler kan man selv medbringe drikkevarer. Men man kan også få både drikkevarer og mad leveret af Steinthor Arnasons nye storkøkken.

Fra 1. november bliver det forreste rum i de nye restaurationslokaler anvendt til et julemarked.

Man kan leje de nye selskabslokaler ved henvendelse til Steinthor Arnason på Den Kække Havfrue eller på telefon 22-402122.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Normeringen af personalet i kommunens børnehaver over landsgennemsnittet
Lagt på nettet 8/10 2020 kl. 13:57 #1602158250

Grafik: © Danmarks Statistik/BUPL.

En opgørelse fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort sidst i september, viser, at der i Jammerbugt Kommune i gennemsnit er 3,3 vuggestuebarn pr. voksen, mens der i børnehaverne i gennemsnit er 6,7 børnehavebørn pr. voksen.

Det betyder, at normeringen i Jammerbugt Kommune nu ligger på landsgennemsnittet for de 0-2 årige. Og 0,2 barn over landsgennemsnittet i børnehaverne.

Tallene er en opgørelse over normeringen i 2019, og viser en forbedring i Jammerbugt Kommune.

”- Gennem de seneste tre års budgetter har kommunalbestyrelsen prioriteret normeringen i kommunens daginstitutioner. Derfor afsatte vi sidste år 2 mio. kr. til området. I år har vi afsat 0,5 mio. kr., og i budget for 2021 har vi afsat 2,5 mio. kr. De nyeste tal viser, at vi bevæger os i den rigtige retning, og vi fortsætter arbejdet med at sørge for flere voksne i daginstitutionerne”, siger formand for børne- og familieudvalget Ulla Flintholm i en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik.

Med den nye opgørelse er Jammerbugt Kommune rykket et godt stykke op ad listen over normeringen i landets kommuner. Både når det gælder vuggestuebørn og børnehavebørn.

”- Da den nuværende kommunalbestyrelse blev dannet, var der bred enighed om, at vi ønskede at investere i de yngste borgere, og derfor give et kvalitetsløft i daginstitutionerne, og det er vi stået ved. Børn tilbringer en stor del af deres tid i dagtilbud, og vi har et ansvar for, at børnene får den bedste start på livet. Det kan vi blandt gøre ved at styrke normeringen”, lyder borgmester Mogens Christen Gades kommentar.

Tallene er en opgørelse af personalet i kommunernes daginstitutioner i forhold til antallet af indskrevne børn fratrukket lederne.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus Medier har fået en saltvandsindsprøjtning
Lagt på nettet 7/10 2020 kl. 16:49 #1602082172
Opdateret med korrekturlæsning og en enkelt detalje kl. 20:40

 Foto: © Blokhus Medier.

På billedet herover ses den stab, der i tiden fremover skal arbejde sammen om at tegne firmaet Blokhus Medier.

Det er fra venstre: Julie Peetz Hansen, Lotte Kande, Martin Frandsen, Louise Kande og Christine Aarestrup.

Blokhus Avis - og dermed Blokhus Medier - vil i fremtiden skrive endnu mere om sine kunder og om områdets mange aktiviteter, events, store begivenheder og lokalområdets nyheder.

Det fortæller avisen i sit efterårsnummer, som udkom i dag.

"- Med tiden vil de tre nye medarbejdere være så godt rustet og have så meget fokus på Blokhus Mediers interesser, at Lotte og Louise Kande, kan fokusere endnu mere på strategierne og den ledende drift" foretagenet", skriver avisen i dag i sin trykte udgave.

Blandt de nye medarbejdere er Martin Frandsen, journalist og informationsmedarbejder. Han har altid en kuglepen i lommen, er altid klar med en god historie og sætter en stor ære i at formidle om hele Jammerbugten. Han har en fortid på Nordjyske Medier og driver i øjeblikket sin egen netavis, Vores Jammerbugt.

"- Det er en styrkelse for Blokhus Medier, at han nu sikrer bureauets nyhedsdækning - særligt inden for events og kulturlivets indsatser i hele Jammerbugten. Derudover skal han være med til at profilere områdets spændende erhvervsdrivende og styrke nyhederne om de mange tiltag i Jammerbugten", skriver avisen i dag.

Julie Peetz Hansen er ansat som salgskonsulent. Hun skal med sine flere års erfaring inden for rådgivning, marketing og salg hjælpe mediehuset og kunderne med bedre markedsføring. Det er også hende, som bl.a. vil indgå i diverse netværksgrupper og handelsstandsforeninger m.m.

Endelig bliver Christine Aarestrup kommunikationsmedarbejder. Hun bliver hjertet i Blokhus Medier. Hun skal som blæksprutte forsøge at gribe alle bolde i luften. Christine Aarrestrup har i mange år været vant til at koordinere og "samle de løse ender". Hendes arbejde består primært af den daglige drift, og hun vil også varetage bureauets mange Facebook-kunder og sikre "de søde historier" online, fortæller Louise Kande.

Louise Kande understreger over for Netavisen kanalblokhus.dk, at det nye hold bedtår af fem stærke profiler, der sammen kan styrke Blokhus medier - og sikre en bredere og bedre nyhedsstrøm og varetage mediehusets kunders interesser. 

Netavisens redaktør, Peter Wendelboe, hilser meddelelsen om den nye udvidelse af mediehusets stab velkommen.

"- Det glæder mig, når det går en god kollega godt. Nyansættelserne og mediehusets planer vil givetvis komme til at blive en meget positiv gevinst for nyhedsformidlingen i Blokhusområdet. Sammen med de øvrige eksisterende medier vil vi i fremtiden have endnu større mulighed for at orientere offentligheden om alt, hvad der rører sig i vor lille samfund," udtaler Peter Wendelboe efter et kort møde med Blokhus Mediers redaktører, søstrene Kande.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Trods udfordrende sæson:
Fårup Sommerland præsenterer spændende nyhed i 2021

Lagt på nettet 7/10 2020 kl. 13:37 #1602070672

Pressefoto: © Fårup Sommerland.

Selvom 2020 har budt på store udfordringer for Fårup Sommerland, ser forlystelsesparken nu frem mod en begivenhedsrig efterårsferie og ikke mindst 2021, hvor gæster kan glæde sig til en spændende nyhed.

2020 har været en udfordrende sæson for Fårup Sommerland, som med ét måtte skifte høje forventninger, rekordsalg af sæsonkort og en fuldt booket eventkalender ud med strenge restriktioner, mundbind og færre gæster.
 
Nu retter Fårup Sommerland blikket mod en oplevelsesrig efterårsferie og ikke mindst 2021, som byder på spændende nyheder i parken.
 
"- I stedet for at ærgre os over en sæson, som langt fra blev som forventet, vælger vi at vende blikket mod lysere tider og investere i fremtiden. Det gør vi allerede i efterårsferien, hvor vi traditionen tro inviterer til høstfest, men i år skruer vi mere op for nye koncepter og festlig udsmykning for at sikre en ægte efterårsstemning. Vi præsenterer blandt andet en nyopført forhekset skov, som med garanti vil sikre både gys og sjov for de mindste," lyder det fra adm. direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen, som fortsætter:
 
"- Vi oplever generelt stor interesse for vores høstfestkoncept, som bliver mere og mere populært år efter år. Vi håber, at mange fortsat har lyst til at komme forbi i ferien og slutte sæsonen af på bedste vis med alt lige fra knoldselleri-bowling til Det Hjemsøgte Skibsværft - og naturligvis alle de sjove forlystelser."
 
Nyhed til familiens yngste
Udover en begivenhedsrig efterårsferie venter der også en spændende nyhed i parken i 2021, som særligt familiens yngste kan se frem til. Her præsenterer Fårup Sommerland nemlig en helt ny bilbane, som kan prøves af børn fra helt ned til 0 år. Bilbanen bliver placeret omkring børnetivoli og rutsjebanen Saven i hyggelige skovomgivelser.
 
"- Bilbanen er en skøn familieforlystelse, hvor for eksempel forældre eller bedsteforældre kan tage børn på helt ned til 0 år med på en hyggelig tur med små overraskelser undervejs, som gør turen endnu sjovere for hele familien. Vi glæder os meget til at lancere nyheden næste år," siger Niels Jørgen Jensen.
 
Fårup Sommerland holder åbent den 10.-17. oktober kl. 10-18, mens parken på årets sidste åbningsdag 18. oktober har åbent fra kl. 10 til 17.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Rift om sommerhusophold i efterårsferien
Lagt på nettet 2/10 2020 kl. 13:31 #1601638264

Emil Klastrup, bureauchef hos Sol og Strand Blokhus. Foto: © Sol og Strand.

Interessen for at holde ferie under hjemlige himmelstrøg fortsætter med uændret styrke. Ovenpå en sommersæson, der både har været længere og større end normalt, oplever udlejningsbureauerne tilsvarende en øget efterspørgsel efter et efterårsferieophold.

Ifølge bureauchef hos Sol og Strand, Emil Klastrup, kan man i år i forhold til sidste år notere en fremgang i antallet af bookinger på 89 procent.

"- Vi venter 142 ankomster i uge 42 mod 75 sidste år, så der er tale om en slags minihøjsæson. Interessen tilskriver vi situationen omkring covid-19 og den usikkerhed, det afstedkommer. For mange er et sommerhusophold forbundet med tryghed, fordi man opholder sig i naturen og selv kan bestemme, hvor mange mennesker, man ønsker at omgive sig med og desuden transportere sig til sommerhuset i egen bil," fortæller bureauchef Emil Klastrup.

Hovedparten af gæsterne kommer fra Tyskland – der ses dog også en stigning i antallet af danske gæster i år.

"- Vi har fået 62 procent flere danske bookinger denne efterårsferie og tilsvarende er antallet af tyske bookinger steget med 106 procent. Den markante stigning i antallet af tyske bookinger, skyldes at, mange af de udenlandske gæster, der fik deres ferie annulleret i foråret på grund af grænselukningen, har valgt at booke sommerhusophold i efterårsferien," fortæller Emil Klastrup, der allerede nu også kan notere efterspørgsel efter et sommerhus i 2021.

"- Vi oplever allerede nu stor interesse for sommerhusophold særligt fra danske gæster, og vi tror, at den interesse vil fortsætte, eftersom pandemien helt uundgåeligt fortsat vil skabe usikkerhed hos både vores udenlandske og danske gæster. Det vil afstedkomme, at mange formentlig ikke vil have den samme lyst til at foretage udlandsrejser til fjerne destinationer. Det er også vores fornemmelse, at mange danskere, der i år har holdt ferie i deres hjemland og har opdaget, hvor fantastisk Danmark er, vælger at holde ferie i Danmark igen næste år," siger Emil Klastrup.

Carlos Villaro Larsen, der er direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening bakker op:

"- Usikkerheden omkring covid-19 fortsætter, og derfor forventer vi, at der – i lighed med denne sommer - bliver meget stor rift om sommerhusene næste år," siger han og tilføjer, at det derfor er afgørende, at der kommer flere sommerhuse til udlejning.

Der er omkring 200.000 sommerhuse i Danmark og blot 40.000 af disse er til udlejning.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

desigbypaper
på Museum for Papirkunst

Lagt på nettet 1/10 2020 kl. 15:00 #1601557252

(Text følger)
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Endnu et omfattende program
til årets efterårsfestival

Lagt på nettet 1/10 2020 kl. 14:59 #1601565710


Erhvervsforeningen Destination Blokhus udsendte torsdag ertermiddag en pressemeddelelse om Blokhus Efterårsfestival – "Oplevelser med omtanke og højt til himlen":

Traditionen tro byder Blokhus Efterårsfestival på aktiviteter for hele familien, men i år vil der især være fokus på hyggelige og familievenlige oplevelser med omtanke. Programmet vil derfor være spredt ud over hele Destination Blokhus, så der er mulighed for sjove aktiviteter med god plads – og med et område som Blokhus med brede sandstrande og store naturområder er det intet problem.

”- Blokhus Efterårsfestival byder på oplevelser, hvor gæsterne kan føle sig sikre, når de deltager i de mange aktiviteter” udtaler Jannie Ratke, Eventansvarlig for Erhvervsforeningen Destination Blokhus, og forsætter:

”- Der er blevet taget hensyn til de nye restriktioner og Corona tiltag, hvilket betyder, at mange af aktiviteterne afvikles over flere dage og i længere tidsrum, hvilket mindsker trængsel. Desuden har vi valgt ikke at afholde vort populære By Night arrangement, og der rejses ikke telt på torvet. Det betyder dog langt fra, det bliver kedeligt at holde ferie i Blokhus, da vi heldigvis har nogle af Danmarks bedste rammer at boltre os i. Her er skov, strand og højt til himlen med plads til familiehygge - sammen og hver for sig” afslutter Jannie Ratke.

Hyggelige rammer
Blokhus og Hune vil som vanligt være smukt dekoreret med halm og græskar, men også de handlende har gjort sig ekstra umage med at bidrage til hyggen i år. Hele ugen kan man stemme på sit favorit
”Efterårsvindue” via sms og være med i lodtrækningen om et af i alt tre gavekort på 500 kr.

I de medvirkende butikkers vinduer er der desuden gemt et ukendt antal kartofler. For at komme i betragtning i konkurrencen om de 3 gavekort, skal man også angive hvor mange kartofler, der er gemt i alt i de medvirkende butikkers vinduer. Der stemmes ved at sende en sms til 1940. Skriv: Blokhus + antal kartofler + navnet på den butik, man ønsker at stemme på.

På jagt døgnet rundt
Hvis du har en lille detektiv gemt i dig, er der god grund til at komme til Blokhus i efterårsferien. ”Den store kartoffeljagt” skydes i gang lørdag den 10. oktober. 100 nummererede bagekartofler gemmes rundt omkring i Blokhus, Hune og Blokhus Gateway. Fundne kartofler kan byttes til en lækker præmie ved Nyform, Torvet 10, Blokhus i åbningstiden. Denne aktivitet er et perfekt afsæt for at få en fælles familieoplevelse i naturen.

Samtidig kan den gennemføres, når det passer ind i familiens ferieplaner – ligesom årets nyhed ”Blokhus After Dark – Refleksjagt for hele familien”, hvor man i lommelygtens skær skal finde små reflekspile, der fører en hen til den hemmelige skat. Hvis du tør drage ud efter mørkets frembrud, vil der være spændende præmier i vente.

Flotte kunstværker og lækre råvarer
Mandag den 12. oktober vil Blokhus emme af markedsstemning, når der afholdes Høst- og
Kunstmarked i Blokhus Centrum fra klokken 11-16. Staderne vil være fordelt over hele bycentrum. Så gå på opdagelse og lad dig friste af inspirerende kunst og friske lokale råvarer. Der vil I lygtepælene være ophængt kort, hvor man kan se placeringen af de forskellige stader- så man ikke bliver snydt for at besøge alle.

Smag på Blokhus
To gange i løbet af ugen er der lejlighed for at komme med på en smagfuld tur i Blokhus fortid, nutid og fremtid. På turen vil der være mulighed for at få et indblik i byens spændende udvikling, hvor man blandt andet kommer forbi det gamle fængsel, hører historien om Futte og smager på nogle af byens specialiteter. Der er kun få pladser, så bookning er nødvendig.

Aktiv under åben himmel
Blokhus har de perfekte rammer til en aktiv ferie. Til de morgenfriske er der mulighed for at starte dagen med en opfriskende dukkert i det brusende Vesterhav. Den lokale badeklub Søstjernerne står klar til at tage alle friske gæster med ud i det blå, hver morgen klokken 08.

For de mere legesyge, vil der være Lasergame ude i skoven. Tilmeld dine venner til denne aktivitet og vis, hvem der er den bedste snigskytte. Alle våben sprittes af, og der er god mulighed for at holde afstand, når der spilles.

Som altid, vil de sprudlende biologer Karen og Christoffer kendt som Badass Biology også være i Blokhus hele ugen, hvor de tager gæsterne med ind i naturens spændende og finurlige verden. Her vil der blandt andet være ravjagt med uv-lygter, Krible Krable tur i skoven og mulighed for at lære meget mere om klitternes hemmelighed. Der er i år ikke så mange pladser, så tilmelding er nødvendig.

Der vil som altid også være mulighed for at prøve en tur på hesteryg, suse afsted på MTB, løbe med PGU Runners, vandre med Fodslaw eller hvad med at afprøve dine skills på en segway lørdag den 11. oktober på Blokhus Torv?

For de mindste
Cirkusartisten Einar Trie står klar til at underholde familiens yngste når han hele to gange onsdag den 14. oktober leverer et Sturt Sturt Show på Restaurant Nordstjernen. Her vil Einar med sit One Man Show, klovne, trylle og lave cirkuskunster. Billetter til Cirkus Charlie skal bookes online.

Tirsdag den 13. oktober omdannes Blokhus Torv til en ridebane, her er der mulighed for en trækketur på en islænder, når Kærgårdens besøger bycentrum med sine søde ponyer.

Er man mere til fisk, så besøg de seje guider fra Nordsøens Ocenarium, som flere gange i løbet af ugen besøger området. Her kan man blive klogere på livet under overfladen og deltage i en sjov quiz mm. Der vil også være mulighed for at komme helt ind i maven på Blokhus Hvalen, som holder åbent alle dage kl. 11-14.

Der vil hele efterårsferien være mulighed for at gøre en god handel i de mange specialbutikker, og restauranterne står klar til at lokke med noget godt til både halsen og maven efter en aktiv dag.

Så selvom vi forsat skal passe på hinanden, behøver det langt fra at være kedeligt at holde efterårsferie i Destination Blokhus.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sidste badehuse på stranden
Lagt på nettet 1/10 2020 kl. 00:38 #1601505505

Ved aftenstid på sæsonens sidste dag stod kun tre badehuse tilbage på stranden. Foto: © Peter Wendelboe.

30. september 2020 var sidste frist for at fjerne badehusene på Blokhus Strand.

De må kun stå på stranden fra 1. maj til 30. september.

Belært af erfaringer fra de seneste års sensommerstorme har 44 af de 47 badehusejere i år hentet deres huse hjem i god tid.

Så onsdag aften den 30. september ved solnedgang stod kun tre huse tilbage ... og de bliver sikkert flyttet i løbet af det næste døgn.

Så er efteråret for alvor kommet til Blokhus!
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Advarsel mod svensk svindlerske:
Bildte naboerne ind
at hun var operasangerinde

Lagt på nettet 23/9 2020 kl. 00:58 #1600815516

Den svenske kvinde, der nu kalder sig Pella Estelle Caroline Hjerthagen, foran en ejendom på Gjøl, som hun sammen med sin nye ven fuldstændigt har ramponeret. Fotomontage: © Peter Wendelboe.

Håndværkere og leverandører råber nu vagt i gevær og advarer:

"- Pas på den svenske kvinde, der sætter det ene hotel- og restaurationsprojekt i gang efter det andet i ejendomme, hun ikke ejer, og uden at betale en øre".

Den svenske svindlerske, der i 2018 på Stevns mod forudbetaling lejede de samme værelser ud i ikke-eksisterende bygninger til både norske og tyske turister, og som senere under navnet Pella Estelle Caroline Möller sidste år huserede med noget, hun kaldte "Pianobar" på Strandvejen 8 i Blokhus uden at betale sine udgifter, er nu tilbage i Jammerbugt Kommune.

Nu fortæller hun naboerne på Gjøl, at hun er operasangerinde!

Hun har tidligere bl. a. brugt efternavnene Åkesdotter, Bergendahl og Jartshagen.

Efter at have skiftet navn, firmanavn og bopæl flere gange, kalder hun sig nu Pella Estelle Caroline Hjertshagen og har senest slået sig sammen med en godtroende makker fra Frederikshavsnområdet.

Sammen har de under coronavirus-nedlukningen stiftet firmaerne "Casa Danmark", "Skagen Event", "Skagen Hotel", "Pedersens" og "Hope of Jylland", der reklamerer med at leje hotelværelser ud forskellige steder i Danmark.

Tidligere var det på Stevns. Februar i år reklamerede hun med et Valentins-arrangement i en lukket restauration i Stubbekøbing. Juli 2020 holdt hun til i lejede lokaler på Skagavej 40 i Skagen, hvor hun - efter at have snydt lokale håndværkere - reklamerede med at leje hotelværelser ud under navnene "Skagen Event" og "Hotel Skagen" - uden at betale for hverken lejemålet eller håndværkerne. Nu er hun forsvundet og har taget nøglen til lejemålet med sig.

Senest har hun stiftet et firma i Sæby og reklameret med at ville oprette "Hotel- og Konferencecenter" på Erik Banners Vej 38 ved Attrup på Gjøl, - en ejendom, hun ligesom de tidligere steder ikke selv ejer.


De store gamle træer omkring huset er hugget ned. Foto: © Peter Wendelboe.

På Gjøl har hun ladet sin nye makker bo alene i et træskur i haven, mens han fældede træerne omkring huset, fjernede møbler og alt fast inventar, huggede al pudset ned fra væggene og forberedte flytning af køkkenet fra husets sydlige ende til den nordlige ende.


De gamle møbler og det gamle køkkeninventar ligger nu hulter til bulter i laden. Foto: © Peter Wendelboe.

Et nyt Tvis-køkken blev leveret sidst i august. Men det står stadigvæk uudpakket i de tomme stuer, mens alt husets gamle inventar og det gamle køkken nu ligger hulter til bulter i laden.


Et nyt Tvis-køkken står stadig uudpakket i de tomme stuer, men arbejdet er gået helt i stå. Foto: © Peter Wendelboe.

Ejendommen er tidligere i år handlet til 1.460.000 kr. Pella Estelle Caroline Hjertshagen har ladet naboerne forstå, at hun ikke selv har nogle penge, men at hendes nye makker, har stukket 250.000 kr. i foretagendet til en udbetaling på ejendommen, som parret accepterede at købe til halvanden million kroner.

Den tidligere ejer anser stadig handlen for at være gennemført ... selvom den endnu ikke er tinglyst, og parret er forsvundet. Imidlertid har parret tilbudt den ramponerede ejendom - som de altså ikke ejer - til salg - bl.a. til en nordmand, der bor på Gjøl.


Nu står stuerne rippet for alt invrntar - uden puds på væggene, men med stiger og trillebører mellem de uudpakkede køkkenelementer. Foto: © Peter Wendelboe.

Nu står stuerne rippet for alt inventar - uden puds på væggene, men med stiger, værktøj og trillebør mellem de uudpakkede køkkenelementer.

Og parret har ikke vist sig på stedet de sidste tre uger.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Længe ventet rundkørsel på vej
Lagt på nettet 22/9 2020 kl. 14:18 #1600777118

Foto: © Peter Wendelboe.

Arbejdet med anlæggelsen rundkørslen Fårupvev-Vesterhavsvej-Kvorupvej gik igang tirsdag morgen.

Rundkørslen skal stå færdig til turistsæsonen 2021.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Stemningsfuld koncert i Rødhus Kirke
Lagt på nettet 16/9 2020 kl. 12:14 #1600251283

Onsdag den 23/9 kl. 19.30 bliver Rødhus Kirke rammen om en stemningsfuld koncert i aftenens skær med det musikalske par, Mark Cherry og Debbie Josephson, begge fra USA og begge tilknyttet Aalborg Symfoniorkester og sognets egen organist Peter Andersson ved orglet.

Der bliver musik af Becker, Beethoven, Darke, Merkel, Soler og Telemann

NB Stærkt begrænset antal pladser pga kirkens størrelse og Covid19-situationen.

Entre: kr. 100.
Køb billetter i forsalg her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny restaurant på Strandvejen
Den Kække Havfrue udvider voldsomt

Lagt på nettet 15/9 2020 kl. 14:10 #1600174088

Steinthor Arnason fra Den Kække Havfrue underskrev klokken 14:10 i dag kontakt om også at leje lokalerne ved siden af. Foto: © Vor udsendte medarbejder.

Steinthor Arnason, der først på sommeren overtog det vestligste restaurationslokale på Strandvejen 8 og indrettede det til servering af smørrebrød og øl under navnet Den Kække Havfrue, har nu også overtaget lokalet, hvor Restaurant Rodeo senest har haft til huse. 

Kontrakten blev underskrevet i Den Kække Havfrue for få minutter siden.

Bruno Benzen er trådt ud af ejerkredsen omkring bygningen, som nu ejes af selskabet Bas.ApS, hvor René Sørensen stadig sidder ved roret.

Steinthor Arnason vil åbne en familerestaurant i lokalerne under navnet Restaurant Strandvejen.

Planen er at åbne restauranten til selskabsudlejning allerede i starten af oktober.

Selve restauranten bliver "kun" åbnet fra maj til september og vil få et lækkert, bredt menukort, udendørs servering, take-away og udbringing af færdigretter samt et stort legeværelse for børn.

Den Kække Havfrue vil også nyde godt af det nye lokale. Der bliver åbnet imellem de to restauranter og køkkenet på Restaurant Strandvejen vil i fremtiden kunne bruges af begge restaurationer.

Den Kække Havfrue vil derfor fra og med oktober også kunne tilbyde varme retter inde og ud-af-huset. 

Steinthor Arnason er blandt andet uddannet i restaurationsbranchen og glæder sig meget til at lave mere mad i køkkenet og få mere liv i Den Kække Havfrue. 

Han satser på en spændende vinter og håber, at byens borger og dens gæster tager ligeså godt imod Restaurant Strandvejen, som de har taget imod Den Kække Havfrue.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Video pludselig fjernet af YouTube Et ikonisk lysthus flyttes
Lagt på nettet 12/9 2020 kl. 08:55 #1599893739
Opdateret tirsdag kl.11:34


Denne video er pludselig blevet fjernet af YouTube på grund af en strid om betaling til danske kunstnere.

Snarest følger en ny udgave af videoen hvor al dansk musik er fjernet.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nyt fra Lokalkomiteen for Folkeuniversitetet
Lagt på nettet 10/9 2020 kl. 17:03 #1599750238


Den historiske byvandring, der var planlagt til 3. oktober, er udsat, men vil forsøges gennemført den 4. maj 2021 i forbindelse med alsangs-arrangement på Torvet i Blokhus.

Der er lavet aftale med KunstCafeen om lokaler til foredrag om Regan Vest den 26. november med Ulla Egeskov.

Folkeuniversitets lokalkomite i Blokhus består af Helge Ravn, Pandrup, og Poul Thomsen, Jens Otto Larsen, Dorthe Wendelboe og Ebbe Christensen, alle Blokhus. Helge Ravn er formand.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Budgetforliget:
Penge afsat til sikring af sømærket, musik på Torvet og lyskryds i Hune

Lagt på nettet 5/9 2020 kl. 16:05 #1599315209

Endelig sættes der penge af på budgettet til sikring af sømærket. Foto: © Peter Wendelboe.

Netavisen kanalblokhus.dk erfarer lørdag, at der udover de offentliggjorte punkter i fredagens budgetforlig er afsat 200.000 kr. til sikring af sømærket, 250.000 kr. til musik på Torvet og 600.000 kr. til etablering af trafiklys til regulering af krydset Aalborgvej/ Hunetorpvej.

Som meddelt i spalten til venstre indgik kommunalbestyrelsen kort før midnat fredag aften et historisk budgetforlig på Hotel Nor i Fjerritslev.

Mødet begyndte fredag klokken 8:30.
Forliget blev indgået klokken 23:45, men politikerne blev siddende på Hotel Nor indtil lørdag klokken 12:30 og deltog i forskellige workshops.

Men i den udsendte pressemeddelelse om budgetforliget stod der intet om penge til sikring af sømærket i Blokhus, som flere foreninger og privatpersoner har søgt at sikre.

Netavisen kanalblokhus.dk har lørdag formiddag spurgt både borgmester Mogens Chresten Gade og flere kommunalpolitikere, om der i forliget var medtaget en post til sikring af sømærket ... specielt efter, at Indenrigsministeriet ekstraordinært har tildelt kommunen 11 millioner kroner.

Men hverken borgmesteren eller de øvrige politikere har villet - eller turdet - svare før efter, at sagen har været godkendt i Økonomiudvalget på onsdag.

Imidlertid er flere af kommunalbestyrelsens partier i dag begyndt at lette sløret for detaljer i forliget på Facebook.

Efter samråd med borgmester Mogens Gade klokken 16:00 idag har Merete Fuglsang Hansen fra Borgerlisten alligevel valgt at lægge navn til offentliggørelsen af hidtil ukendte detaljer om forliget - herunder bevillingen til sikringen af sømærket.

Netavisen kanalblokhus.dk kan derfor nu meddele, at der på budgetforliget er medtaget 200.000 kr. til sikring af Blokhus sømærke, 250.000 kr. til musik på Torvet og 600.000 kr. til et lyskryds midt i Hune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

5. september blev flagdag i 2009
Om baggrunden for Soldatens Dag

Lagt på nettet 5/9 2020 kl. 02:00 #1599264040


Den forringede billedkvalitet i videoen herover skyldes, at den er fra Peter Wendelboes Multimedie Julekalender 2009, der blev lagt på nettet i en kvalitet, som også danskere i udlandet med ringe internetforhold skulle kunne se.

Folketinget har i 2009 vedtaget, at 5. september fremover skal være national flagdag. Idemanden er den dengang 26-årige overkonstabel Kim Eg Thygesen.

I Jammerbugt Kommune fejres Soldatens Dag i DGI Huset, Jens Møllersvej 3, 9440 Aabybro, fra kl. 9.30-11.30. Se programmet længere nede i denne spalte.

Forud for den første Soldatens Dag i 2009 skrev ophavsmanden, den nu 37-årige overkonstabel Kim Eg Thygesen således om dagen:

"- 5. september 2009 er en dag hvor Danmark skriver historie, det er første gang siden anden verdenskrig at Danmark indfører en flagdag, og flagdagen er til ære for alle danske soldater, som har været udsendt igennem tiden siden 1948 og frem.

Jeg havde en idé, jeg havde en tanke tilbage i 2006, det blev til en idé, jeg forsøgte at få ud i virkeligheden til ære for alle dem, som har været udsendt, alle dem som har gjort en forskel, og for alle dem, der har betalt den højeste pris, nemlig livet.

Til hver en familie, der har oplevet frygten og uvisheden helt tæt på, tror jeg med sikkerhed, at Danmark takker jer i dag, fordi I har lade jeres soldat blive udsendt, og I ikke er blevet skræmt, af den frygt, som følger med, når man siger på gensyn til en soldat, som tager ud i verden for at være med til at gøre en forskel for tusinder af mennesker, som de aldrig har mødt og sikkert ikke møder igen.

Det er takket være en soldat som netop jeres soldat, at denne dag er blevet til virkelighed. Uden jeres soldats vilje og tro på at verden kan blive et bedre sted, var det aldrig blevet til soldaternes flagdag, og den måde, som han eller hun har bidraget til at familier i lande, hvor de ikke har haft troen på dagen i morgen, fordi mørket har langt sig over dem. Dette mørke har de danske soldater været med til at skubbe væk siden 1948 og frem, de har givet håb og troen tilbage til mange tusinder af familier, håbet og troen på at dagen i morgen også vil komme.

Denne dag er til ære for alle jer, alle jer der har gjort det at ofre noget af jer selv, for at andre kan tro på dagen i morgen.

Om I var udsendt for 50 år siden eller kom hjem i august i år, har ingen betydning. For I er alle en del af dem, som skal hædres og mindes i dag, for den indsats I har ydet i fredens navn. I har alle været udsendt med Dannebrog på jeres venstre skulder og stolt båret den danske uniform, som igennem tiden har kastet megen ære og respekt af sig. Dagen i dag er for dig, dig som har, er eller skal til at være dansk soldat på mission i udlandet. I dag er dagen, hvor Danmark takker dig for den indsats du har, gør eller kommer til at gøre, for at andre mennesker har fået lov til at tro på, at alt nok skal blive godt igen. Du har ydet en indsats som soldat, der er prisværdig, selvom det nogen gange kan virke, som om folk er ligeglade herhjemme for det du har ydet, men dette er ikke sandt, det beviser dagen i dag. For dagen i dag er soldaternes flagdag.

Soldaternes flagdag er en dag hvor Dannebrog går til tops til ære for alle danske soldater, som har været udsendt, for alle danske soldater som er kommet hjem, for dig som har haft det svært efter din hjemkomst, fordi at du ikke var klar til at møde en ny virkelighed, eller fordi du havde oplevet ting, som satte sig på din sjæl. For dig som kom hjem og tog af sted igen, for dig som netop nu er udsendt eller forbereder dig på at blive udsendt.

Men dagen er også dagen hvor vi mindes de af vores venner og kollegaer, som mistede livet på missioner rundt om i verden, deres navne vil aldrig blive glemt, og deres minde vil altid stå stærkt. De betalte den højeste pris, og dette var med deres liv, deres familier har oplevet det værst tænkelige, som man kan blive udsat for i livet, nemlig det at miste eæén, man holder af

Jeg vil gerne kondolere jer alle, alle jer, som har oplevet at miste et familiemedlem, der gjorde tjeneste udenfor Danmarks grænser. De er, og vil altid være, helte i fredens navn.

Her til sidst vil jeg blot bede jer om at nyde dagen i dag, den er til ære for jer alle, og det havde ikke været muligt at få denne dag, hvis det ikke var for det kæmpe stykke arbejde som I, som danske soldater, har ydet rundt om i verden.

I er alle helte i fredens navn.

Ære være jeres minde og Ære være en soldat med Danneborg.

Overkonstabel af 1.grad
Kim Eg Thygesen

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Michelle og Roy blev kærester
i en ponyvogn

Lagt på nettet 2/9 2020 kl. 01:42 #1599003727
Tekste opdateret kl.10:32 og ny video tilføjet kl.16:00

En lille ponyvogn med et norsk og et dansk flag på bagsmækken og to voksne og en kat i ladet kører i øjeblikket rundt i Blokhus by, på stranden og i skoven

Det er 31-årige Michelle fra Poulstup ved Vrå, som på 4. sæson kører rundt i sin hestevogn i sommer-Vendsyssel.

Med sig har hun katten Pysser, der hygger sig i dynererne bagerst i den lille vogn.

I år har hun endvidere fået følgeskab af 54 årige Roy fra Bergen, som hun traf en torsdag eftermiddag for 14 dage siden i Løkken.

Han ville gerne prøve en svømmetur i Vesterhavets bølger sammen med den 10 år gamle hest, Eddie Murphy. Og så var dét venskab etableret.

Lige siden har Roy sluttet sig til ekvipagen. Og i Blokhus blev venskabet beseglet med et norsk flag, indkøbt hos "Juvelen". Nu blafrer det lystigt sammen med Dannebrog bag på vognen.

“- Så længe det er godt vejr, kører vi rundt, oplever ting og sager, møder masser af folk og hygger os.
Vi overnatatter på shelterpladser eller campingpladser,” siger Michelle.

Nu har de i ro og mag taget turen
langs stranden fra Løkken til Blokhus, hvor de parkerede vognen foran SPAR på Torvet for at proviantere.

Derfra gik turen tirsdag aften til shelterpladsen ved Gateway Blokhus, og i dag, onsdag, er de igen på stranden for at bade.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

16 privatfly og en redningshelikopter over Blokhus Strand
Lagt på nettet 30/8 2020 kl. 18:44 #1598820271


Det arrangement, der de seneste år har været gennemført under navnet "Blokhus Fly-In", kunne på grund af coronavirussmittefare ikke gennemføres i år, men måtte alene begrænses til at være et "Fly-By", hvor flyene ikke lander på stranden, men alene defilerer i luften langs strandkanten fra Saltum til Rødhus uden at lande.

16 små privatfly og en militær redningshelikopter deltog i opvisningen.

Et sted mellem 5 og 10 tusinde mennesker i biler, autocampere, på cykel og til fods havde taget opstilling på stranden.

De, der havde adgang til en transistorradio eller en bilradio, kunne høre speakerne Lars Bech og Bent Lunds forklaringer til showet og fortællinger og anekdoter om flyene undervejs.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kommunalbestyrelsesmødet torsdag aften:
Høringssvar vedr. lægepraksis, klippekort for ældre og flere penge til skolerne

Lagt på nettet 27/8 2020 kl. 21:02 #1598556773
På kommunalbestyrelsens møde torsdag aften drøftede medlemmerne bl.a. planen for almen lægepraksis i kommunen.

Jammerbugt Kommune har 19. maj 2020 modtaget høringsmateriale vedrørende praksisplan for almen praksis fra Region Nordjylland.

Praksisplanen er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommuner og praktiserende læger med henblik på at understøtte almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Praksisplanen har hovedfokus på almen praksis’ rolle og samspil med hospitaler og kommuner og omhandler herudover lægedækning og tilgængelighed til almen praksis.

Kommunen har udarbejdet kommentarer vedr. en række forhold, der i hovedtræk drejer sig om:

- Status på Kommunalt-Lægeligt Udvalg (KLU) i forhold til, at regions- og udbudsklinikker ikke må deltage på disse møder. Det er ikke hensigtsmæssigt for Jammerbugt Kommune, da en meget stor del af borgerne dækkes af udbudsklinikker.

- Konkretisering af, hvorledes almen praksis vil sikre, at der i højere grad gøres brug af kommunens forebyggelsestilbud, akuttilbud og opfølgende hjemmebesøg. I dette afsnit er der opridset en række udfordringer i forhold til børn og unge med særlige udfordringer.

- Fokus på elektronisk kommunikation, herunder udfordringer, der knytter sig hertil.

- Ønske om, at der indføjes principper vedr. lægevagtsordningerne.

Borgmester Mogens Christen Gade siger om høringssvaret: ”Adgangen til læger og lægevagt er vigtigt for vores borgere, og noget vi politisk og i forvaltningerne arbejder med hele tiden. Når det kommer til syge- og genoptræningsforløb, har kommunens sundhedsforvaltning et tæt samarbejde med sygehusene og lægerne, og derfor er vi
afhængige af at være dækket ordentligt ind på området. Det gælder også uden for normal åbningstid hos lægerne”.

Klippekortordning for ældre
Desuden havde kommunalbestyrelsen kvalitetsstandarden for klippekortordningen for borgere i eget hjem og på plejecentre på programmet.

Socialdvalget har tidligere udtrykt et ønske om udarbejdelse af en kvalitetsstandard for klippekortsordningen på Sundhed & Seniores område. Den er nu blevet udarbejdet.

Jammerbugt Kommune har valgt at prioritere klippekortsordningen til ældre borgere.

Det betyder, at de mange ældre borgere i kommunen kan få ekstra tid til hjælp hver uge til eksempelvis en gåtur, pynte hjemmet ved højtider, indkøbstur, uforpligtende samvær, ekstra rengøring mv.

Målet med hjælpen er at sikre, at borgerens hverdag kommer til at fungere med størst mulig livskvalitet, og at borgeren kan blive mere selvhjulpen og derved mere selvbestemmende i eget liv.

Alle borgere, der bor på et plejecenter i Jammerbugt Kommune, er automatisk omfattet af klippekortsordningen. Borgere i eget hjem skal anmode om at blive omfattet af ordningen.

Økonomisk løft til Folkeskolen
Og så får Folkeskolen i kommunen et løft.

Det sker som følge af en aftale mellem regeringen og flere støttepartier, som har valgt at reservere penge til at styrke netop Folkeskolen.

Jammerbugt Kommune er berettiget til - og har fået et tilskud på - 2,087 mio. kr.

De 2,087 mio. kr. skal bruges til at ansætte lærere i folkeskolen – herunder:

almindelige folkeskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud, anbringelsessteder og heltidsundervisning i ungdomsskoler.

De 2.087 mio. kr. skal anvendes i 2020. Frem til 2023 vil kommunen modtage yderligere midler.

Den politiske intention i Jammerbugt Kommune er et generelt løft til folkeskolen. Derfor bliver midlerne fordelt til folkeskolerne i Jammerbugt Kommune efter elevtal.

Kommunen har ikke specialskoler, og derfor betyder en fordeling til de enkelte skoler efter elevtal, at midlerne kommer eleverne i både almen- og specialområdet til gavn.

”- De ekstra midler til folkeskolerne vil understøtte vores vision om, at lærerne skal give alle elever en undervisning af høj kvalitet, og vores politiske målsætning er en skole i top 20.

Desuden kan midlerne anvendes til inklusionsfremmende indsatser og øvrige indsatser, som understøtter den enkelte skoles visioner og strategier med det mål at højne skolevæsenet i Jammerbugt Kommune” siger borgmester Mogens Christen Gade.

Fordelingen af midlerne – efter elevtal – bliver sådan:
Fordeling af pulje på kr. 2.087.000 til generelt løft af folkeskolen
Aabybro – 533.270 kr.
Fjerritslev – 281.131 kr.
Jetsmark – Kaas 193.634 kr. / Pandrup 123.222 kr.)
Brovst – 273.883 kr.
Biersted – 200.364 kr.
Skovsgaard – 109.243 kr.
Tranum – 28.476 kr.
Saltum – 89.569 kr.
Nørhalne – 86.462 kr.
Trekroner – 44.525 kr.
Ørebro - 46.079 kr.
Gjøl – 38.830 kr.
Thorup-Klim 38.313 kr.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Aktuel TV-star
deltog i søndagens bilshow

Lagt på nettet 25/8 2020 kl. 03:06 #1598317607


En aktuel "TV-star" deltog i søndagens store show, Blokhus og Bilerne, som løb af stablen på Blokhus Torv søndag den 23. august 2020.

Elo Wahl Meincke deltog i år med sin Ford A Coupe, årgang 1928 med bilnummeret P 7415, som på stemmesedlen var nævnt som bil nummer 2.

Sidste år blev han nummer 1 i publikum-konkurrencen om Grundejerforeningens ærespokal med en anden af sine Ford-biler, en Ford A Sedan, årgang 1929. Og i år havde han det ærefuldefulde hverv at overrække præmierne til dette års vindere.

Men allerede 4 dage før - onsdag den 19. august 2020 - kørte han et sin Ford Sedan til Skagen, hvor den medvirkede i optagelserne til sæson 8 af TV2-serien Badehotellet, som optages i disse dage.

Afsnittet bliver sendt næste forår, men det er endnu en dyb hemmelighed, hvad det handler om.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hestelort på stranden og kvindemøj i havet
Lagt på nettet 21/8 2020 kl. 12:57 #1598007455

Privatfoto.

En kvinde, der fredag morgen var på stranden for at bade, blev noget overrasket over at opleve, hvad der lignede affaldet fra en hel hestestald lige i vandkanten.

Hun fortæller til Netavisen kanalblokhus.dk:

"- Ved stranden i morges omkring kl. 7, da vi var nede for at tage en morgendukkert så jeg et syn, som jeg absolut ikke synes var særlig lækkert for os badende - nemlig et par steder med hestenes efterladenskaber.

Her var ikke tale om et enkelt "uheld" fra en hest på tur ved stranden - nej, det lignede mere som var hestetraileren blevet rengjort netop der.

Da den allestedsnærværende kanalblokhus.dk jo skriver om "stort og småt", kan dette foto vel også have interesse.

Den store bunke hestemøg lå i sporet nærmest havet ... og ikke særlig langt nordpå."

Netavisen kanalblokhus.dk iler med offentliggørelsen af denne opsang.

Vi har selv næsten dagligt observeret enkelte hestepærer ad gangen. Og det er jo ikke almindeligt, at hesteejere samler hestenes efterladenskaber op, som hundeejerne jo efterhånden er blevet ret gode til.

Men dette er det groveste eksempel, vi endnu har oplevet.

Udenlandske kvinder bruger havet som WC

Denne kvinde har lige været ude bølgerne og siddet på hug. Hun er nu ved at afføre sig underbenklæderne for efterfølgende at gå ud og skylle dem i vandkanten. Udenfor billedet sidder endnu tre kvinder på hug. Foto: En del af en billedeserie. © Peter Wendelboe.

Under de meget varme sommerdage i denne uge har redaktionen også observeret udenlandske kvinder i farvestrålende gevandter, der ublufærdigt i flokke går ud i vandet, sætter sig på hug og gør bevægelser, som når man fjerner underbeklædningen, og når kroppen er lettet, vader tilbage til strandbredden med de snavsede underbukser, som skyldes og vrides i vandkanten.

Det burde ikke være nødvendigt at gøre opmærksom på, at der er toiletter til fri afbenyttelse ved strandkiosken.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

De nye redningsboards bliver på stranden
Lagt på nettet 21/8 2020 kl. 11:29 #1598002142

Testperioden for de nye lifeboards, som blev sat op på stranden i Blokhus som et forsøg først på sommeren, bliver nu forlænget.

Når der ikke er livreddere til stede på Blokhus Strand, har badegæsterne et øget ansvar for egen sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at der er passende redningsudstyr tilgængeligt i tilfælde af en badeulykke.

Jammerbugt Kommune har denne sommer i samarbejde med WeConsider ApS opsat ti LifeBoard – et nyt redningsboard, der er særligt designet til brug ved badeulykker på stranden.

Blokhus Strand har gennem sommeren været teststrand for det nye udstyr. Stranden er stadig populær her i sensommeren. Derfor er der behov for at tænke på badesikkerhed udenfor sæsonen, hvorfor det er besluttet at LifeBoard bliver på stranden, så længe vejret tillader, og der fortsat er badegæster.

Blokhus Strand har TrygFondens rød-hvid stribede livreddertårn i sommerperioden 26. juni til 19. august, som bliver taget ned i denne uge. Der vil derfor ikke længere være livreddere til stede, som dagligt har passet på strandens gæster fra kl. 10-18.

Takket være fantastisk sommervejr, har Blokhus Strand også været fyldt med strand- og badegæster udenfor dette tidsrum, hvorfor LifeBoard har været vigtige under sæsonen for strandens morgen- og aftenbadere.

LifeBoard redningsboards har hidtil været placeret i forlængelse af livreddertårnet, og placeringerne vil blive justeret, så det forhenværende livredderområde dækkes ind til de strand- og badegæster, der besøger stranden i sensommeren. 
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Den kedeligste generalforsamling
i Blokhus Vandværks historie

Lagt på nettet 19/8 2020 kl. 22:28 #1597883306
Væsentlige informationer korrigeret 20. august kl. 10:43

Video optaget og redigeret med mobiltelefon under mødet. © Peter Wendelboe.

OBS: Ny video og ny tekst!

Blokhus Vandværks generalforsamlinger plejer at være et festfyrværkeri af veloplagte møder med op til 250 deltagere.

Men onsdag aften holdt vandværket på restauration Nordstjernen med et halvt års forsinkelse den kedeligste generalforsamling i vandværkets historie.

Ganske vist har bestyrelsen aldrig leveret en så omfattende beretning og så væsentlige informationer om omlægninger og fornyelser. Men de festlige rammer manglede.

Forsinkelsen og de manglende festlig rammer skyldtes regeringens påbud om begrænsning af deltagerantal ved offentlige forsamlinger under den verdensomspændende corona-pandemi.

Restriktionerne havde yderligere begrænset deltagerantallet til 43 mod normalt op mod 250 deltagere, og al den traditionelle festlige harmonikamusik og sang var bandlyst, ligesom der af samme årsager ikke var udskænkning af øl.

Det lagde sikkert også en dæmper på stemningen, at formanden, Mogens Sparre, måtte meddele, at der i den forløbne periode var fundet, hvad han kaldte "uønskede stoffer" i drikkevandet, hvilket havde medført, at man i hast havde måttet lave nye boringer.

Dette havde samtidig gjort et sådant indhug i vandværkets økonomi, at det for første gang i 20 år var blevet nødvendigt at forhøje vandprisen til 3,75 kr. pr kubikmeter

Men formanden præciserede, at intet vand med de "uønskede stoffer" på noget tidspunkt var nået ud til vandhanerne hos forbrugerne.

Det bliver til gengæld efter aftale med kommunen løbende pumpet ud i Blokhus Bæk og løber ud i havet.

Formanden præciserede, at der ikke var tale om giftstoffer, og at Blokhus Vandværk stadig producerer noget af det reneste drikkevand i hele Danmark.

Tre medlemmer af bestyrelsen der var på valg, nemlig Iben Johansen, Kjeld Jacobsen og Mogens Sparre,
blev genvalgt.

Den samlede bestyrelse har herefter genkonstitueret sig med Mogens Sparre som formand, Kjeld Jacobsen som næstformand og Michael Krause som kasserer og bestyrelsesmedlemmerne Iben Johansen og Else Frost.

Samtidig fik bestyrelsen fuldmagt til at udskifte revisor og bogholder med Poul Miller som regnskabsfører.

Der var desuden kampvalg mellen de tre kandidater til de to poster som suppleanter.

Arne Henriksen blev valgt som suppleant med 35 stemmer, Hanne Richter med 31 stemmer, mens Henning Møller måtte afgå som suppleant med kun 4 stemmer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Generalforsamling
men ingen vand ...

Lagt på nettet 19/8 2020 kl. 10:46 #1597826797

Bestyrelsen for Blokhus Vandværk ved "Åbet hus"-arrangementet i lørdags. Foto: © Blokhusvand.

"- De lige nr. på Aalborgvej må onsdag den 19. august i tidsrummet 10.00 til 12.00 forvente at være uden vand. Vi beklager bøvlet."

Det meddeler Blokhus vand i dag.

Men i aften kl. 19:00 er der generalforsamling på Nordstjernen.

Kun 1 repræsentant fra hver bruger tilmelding nødvendig,


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Pensionistforening er stadig aktiv
Lagt på nettet 17/8 2020 kl. 23:45 #1597700757
"- Pensionistforening er stadig aktiv," oplyser formanden, Mona Hartvigsen, i dag.

Foreningen har nu fastlagt et program for sæsonen og lægger ud med et arrangement 8. september.

På grund af Covid-19 er der begrænset deltagerantal.

Det er, hvad Netavisen indtil videre kan oplyse om programmet. Men det bliver opslået ved Spar Hune, Spar Blokhus, samt Forsamlingshuset i Hune og ved Kirkeladen i Hune.

Desuden kan programmet rekvireres ved arrangementet 8. september.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

En sæl-fi fra Blokhus Strand
Lagt på nettet 17/8 2020 kl. 14:24 #1597667081


Steve Christiansen og hans venner opholdt sig på Blokhus Strand hele lørdagen og overnattede i autocamperen natten til søndag.

Klokken 7:30 søndag morgen fik Steve Christiansen mulighed for at optage denne lille "sæl-fi".

Steve Christiansen skriver til Kanal Blokhus:

"- Vi vågnede søndag morgen sammen med denne lille gut, der var kravlet op på stranden og lå og nød morgensolens første stråler.

Den var meget nysgerrig og også meget søvnig. Vi lavede en afspærring nogle meter rundt om den, så folk ikke kom for tæt på.

Alle var rigtig søde til at holde afstand.

Besøget varede ca. 2 timer. Så kravlede sælen igen ud i vandet og forsvandt i bølgerne".




Steve Christiansen fandt ved samme lejlighed disse briller i vandkanten.



De er med megen minus-styrke og sol.

Brillerne kan fås ved henvendelse til redaktionen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Reparation af huller i vejen
ved nedkørsel til stranden

Lagt på nettet 14/8 2020 kl. 16:01 #1597413678

Foto: © Merete Fuglsang Hansen.

Fredag middag kørte to af Jammerbugt Kommunes store maskiner til nedkørslen til stranden i Blokhus og reparerede den meget ujævne vej, så den står klar til Det forventede meget store rykind den kommende varme sommerweekend.

Det sker i øvrigt med jævne mellemrum.

Desværre er kommunen ikke ligeså obs på nedkørslen ved Pirupshvarre, som også benyttes af mange.

Der sker det kun efter henvendelse fra brugerne.

Det er øvrigt muligt for borgerne selv at at tippe kommunen (Rapport fra stedet) ved manglende vedligehold. Og kommunen er altid hurtig til at få problemerne fikset.

Du kan anmelde nødvendige reparationer af vejene her
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Folkeuniversitetet i Blokhus lægger ud med at aflyse et arrangement
Lagt på nettet 13/8 2020 kl. 21:25 #1597346707


30. juni 2020 fik Blokhus sin egen underafdeling af Folkeuniversitetet. Den blev nedsat på den første ordinære generalforsamling i Kulturens Venner Blokhus.

Fra begyndelsen var der kun programsat ét lokalt arrangement, og det nåede da også lige at komme med i den trykte udgave af Folkeuniversitetets nordjyske fællesprogram, som netop er udsendt.

"Blokhus - En lukket by under besættelsen" ved cand. mag. Steen Andersen, Egnssamlingen i Saltum. En guided tur gemmem Blokhus, programsat til lørdag den 3. september 2020 kl. 14-16.

Men på grund af Corona-situationen kunne lolalbestyrelsen først holde sit første møde i dag, og her blev det besluttet at udsætte arrangementet til foråret 2021 ... også på grund af Corona situation.

Folkeuniversitetet er en landsdækkende folkeoplysnings-virksomhed, som har til formål at udbrede kendskabet til forsknings-resultater og forskningsmetoder og fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.

Der er 4 afdelinger i universitets-byerne og under afdelingerne findes godt 100 lokalkomiteer, der arbejder med virksomheden uden for universitetsbyerne.

Afdelingerne udarbejder egne programmer, der også indeholder tilbud fra de lokale komiteer.

Lokalkomiteen i Blokhus består af Helge Ravn, Pandrup, og Poul Thomsen, Jens Otto Larsen, Dorthe Wendelboe og Ebbe Christensen, alle Blokhus. Helge Ravn er formand.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus-pub mellem verdens 10 bedste
Lagt på nettet 9/8 2020 kl. 21:49 #1597002596

Peter Allen, indehaver af CHEERS, Old English Pub gennem 14 år, er i den syvende himmel for tiden.

Brugerne af sitet TripAdvisor har nemlig placeret Blokhus-pubben mellem verdens 10 bedste.


Den fornemme placering er udelukkende opnået, fordi brugerne af Old English Pub er så tilfredse, at de efter besøget går ind på sitet TripAdvisor og giver pubben points.

Peter Allen giver på Facebook denne kommentarer til pladseringen:

"-
TAK ALLESAMEN
THANKYOU AGAIN TO ALL WHO VOTED US AS PART OF THE TOP TEN RESTAURANTS AND PUBS WORLDWIDE !
BASED ON FOOD,BEER,
COCKTAILS,
MUSIK ,STAFF
& ATMOSFERE !
WOW I AM SO PLEASED AFTER 50 YEARS OF BLOOD SWEAT TEARS & DAMNED HARD WORK ITS SUCH AN HONOUR ON BEHALF OF MY FAMILY & CREW ITS A NICE WAY TO LEAVE THE BUSINESS ......
STOP AT THE TOP
CHEERS 🇬🇧🍻😎"

Han har nu været i branchen i 50 år at drevet pub i Blokhus på to forskellige adresser.


Men nu har han valgt at gå på pension fra nytår. Og han kan med glæde konstatere, at han stopper på toppen.

Det er John Andersen, der ejer bygningen, der huser pubben.

Hvad der skal ske efter nytår, er der i øjeblikket ingen, der ved.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Orienteringsklub fra Vejle blokerede flugtvej ved ubetænksomhed
Lagt på nettet 7/8 2020 kl. 15:28 #1596806935

Parkerede biler, der blokerer en flugtvej i Blokhus Klitplantage fik flere sommerhusejere til at henvende til redaktionen. Foto: © Peter Wendelboe.

Tre sommerhusejere i den sydøstlige ende af sommerhusområdet i Blokhus Klitplantage henvendte sig fredag 17 formiddag til redaktionen af kanalblokhus.dk.

De var blevet ængstelige ved synet af en flok biler, der i samlet klynge var parkeret ved indgangen til Christian Rasmussens Vej i hjørnet mellem Kragbak og Slettevej, og som blokerede adgangen til Plantagen.

Netop denne adgangsvej er en af de flugtruter, som Foreningen Klitplantagen Blokhus har instrueret sine medlemmer om at benytte i tilfælde af brand.

Foreningen har netop udarbejdet en beredskabsplan med angivelse af mulige flugtveje i tilfælde af det, som alle beboerne frygter mest: ildebrand i plantagen.

Netavisen Kanal Blokhus sendte en medarbejder til stedet. Han fik hurtigt fat på bilernes ejere.


Medlemmer af orienteringsklubben OK SNAB i Vejle holder i dag orienteringsløb i Blokhus klitplantage. Her ved dagens anden start: parkeringspladsen ved Hunetorpvej. Foto: © Peter Wendelboe.

Det viser sig, at det drejer sig om en gruppe børn, unge og voksne, der var kommet helt fra Vejle for at deltage i et af flere orienteringsløb, som fredag, lørdag og søndag bliver afholdt bl.a. i Blokhus Klitplantage.

Det er orienteringsklubben OK SNAB, Vejle, der står bag løbene, som udover i Blokhus også foregår ved Tranum, Slettestrand og Fjerritslev.

Deltagerne overnatter på vandrerhjem i Fjerritslev.

De var ukendte med forholdene i Blokhus klitplantage og vidste ikke, at de med deres biler blokerede eventuelle flugtveje.


Advokat Rasmus Munk Nielsen fra Vejle mente, at man burde have sat et parkering-forbudt skilt op. Foto: © Peter Wendelboe.

En af løbsdeltagerne, advokat Rasmus Munk Nielsen fra firmaet Beck og Partnere i Vejle, forklarede den uheldige parkering med, at der jo ikke var opsat noget parkering-forbudt skilt, og opfordrede redaktionen til at foreslå Lejerforeningen eller Naturstyrelsen at sætte et forbudsskilt op.


Ved dagens anden start, parkeringspladsen ved Hunetorpvej, var der bedre plads til bilerne. Foto: © Peter Wendelboe.

Da løbet i området omkring Nørresø var overstået, begav deltagerne sig til parkeringspladsen ved indgangen til plantagen fra Hunetorpvej, hvorfra næste etape skulle løbes.

Her var der også meget bedre plads til de mange biler.

Her beklagede løbsledelsen meget den uheldige parkering ved Slettevej, og lovede at være mere påpasselig ved senere arrangementer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Verdenskendt trio spiller i Hune Kirke
Lagt på nettet 4/8 2020 kl. 10:48 #1596530912

The New Jungle Trio: Irene Becker, keyboard, flygel, Jakob Mygind, saxofoner og Pierre Dørge, guitar, konkylie. Pressefoto.

Det er ikke en helt almindelig trio, som spiller i Hune Kirke torsdag den 20. august 2020 kl. 19:30: Trioen Dørge-Becker-Mygind ... også kaldet NEW JUNGLE TRIO, fordi alle tre musikere spiller i Pierre Dørges "New Jungle Orchestra", som i 40 år har turneret verden rundt - blandt andet sammen med dronning Margrethe - fra Australien, over Bali til Japan, Kina, Sydafrika, Ghana, De vestindiske Øer, Brasilien, Mexico, USA.

Og så har trioen endda også rødder i Blokhus, hvor ægteparret Irene Becker-Pierre Dørge i denne tid holder til i Irene Beckers families gamle sommerhus, som blandt andet blev grundigt beskrevet i Simon Jakobsen og Bente Jensens fremragende bog "Sommerliv ved Vestkysten", som blev lanceret 12. dcember sidste år.

Trioen har en speciel evne til at kommunikere med publikum – at skabe nærvær. Lige fra store festivalscener, jazzklubber, intime koncertsale og i de seneste år ... også i kirkerum.

Ved koncerten fornemmer man denne meditative og intense stemning – musikerne, publikum og rummet.

Det bliver en rejse i musik fra Carl Nielsen gennem kinesiske æsker til sommer ved Vesterhavet.

Det bliver jazz i verdensmusik-format.

Pierre Dørge, guitar, konkylie
Irene Becker, keyboard, flygel
Jakob Mygind, saxofoner.

Desværre er The New Jungle Trios koncert endnu ikke annonceret på Hune sogns hjemmeside.


Det skyldes, at menighedsrådet endnu ikke har fået nye retningslinjer for kirkelige arrangementer for større arrangementer efter ophævelsen af de seneste covid-19 restriktioner.

Der er i øvrigt ekstraordinært menighedsrådsmøde samme aften i Kirkeladen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Mission Afrika Genbrug har endelig fået sit facadeskilt
Lagt på nettet 2/8 2020 kl. 13:19 #1596367145
Åbningstiderne korrigeret 10. august kl. 12:42.

Efter en lidt langsom opstart på grund af Corona virus-situationen fik Mission Afrikas genbrugsbutik i Hune endelig sit facadeskilt.

Der er nu åbent fredag, lørdag og søndag fra klokken 11 til 15.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Keramik, glas, sten, smykker og drivtømmer på Springvandstorvet
Lagt på nettet 1/8 2020 kl. 09:20 #1596266437

Foto: Presse.

Lørdag 1. august kl. 10-16 holdes der på springvandstorvet, hvad der kaldes et kunstmarked.
Foto: Presse.

Lokale kunsthåndværkere vil præsentere deres produktion af keramik, glas, smykker og drivtømmer med mere.

Omtrent samtidigt (klokken 10-13) holder Lions Club Hvetbo deres store genbrugsmarked Håndværkervej i Saltum.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus-Hunes ombudsmand er død
Lagt på nettet 30/7 2020 kl. 13:44 #1596109442

"Blokhus-Hunes ombudsmand". Efter et ufærdigt maleri af Peter Wendelboe. Maleriet blev ikke færdigt, før Arne Nødgaard blev syg og døde.  Foto: © Peter Wendelboe.

"Blokhus-Hunes ombudsmand", Arne Nødgaard, er død.

Hans bortgang vil føles som et stort tab for mange, der var kommet i klemme i "systemet". For han påtog sig at hjælpe naboer og andre i Blokhus-Hune området, når de følte, at myndighederne og det politiske maskineri tromlede dem ned.

Det er godt en måned siden, at Arne Nødgaard døde efter blandt andet et ophold på hospice, og hans urne er sat ned i plænen bag Hune Kirke ... uden mindesten eller plade.

Meddelelsen om Arne Nødgaards bortgang kommer frem nu, fordi præsteparret, Inger Marie og Poul Erik Tranholm-Pedersen, føler at han fortjener et eftermæle.

Derfor har de sendt denne mindeomtale til den lokale presse:

EN HJEMVENDT VENDELBO
Arne Nødgaard, Skovenggaardsvej, Hunetorp, er død 78 år gammel. Efter længere tids sygdom døde Arne Nødgaard 25. juni på hospice i Nørresundby.

Vi har kendt Arne siden 2008, hvor han ofte var med ved gudstjenesterne i Hune Kirke. Arne havde besluttet sig for at forlade Sjælland for at slå sig ned i Vendsyssel, hvor han var født og opvokset. Han gik som barn på Østervraa Realskole, hvor han sammen med klassekammerater netop havde holdt jubilæums-træf.

Her fandt han ud af, at adskillige af skolekammeraterne var bosat i Hune / Blokhus området. Derfor blev det hans foretrukne valg af bosted de sidste 12 år af hans liv. Nogen af de ”gamle” kammerater havde deres gang i Hune Kirke ind imellem, så derfor fandt Arne også ind i de cirkler.

I flere år var Arne på skift med andre af vennerne læser af søndagens tekster ved gudstjenesterne i Hune Kirke. Han var særlig glad for den tjans, når hans bror, Poul Nødgaard, var på besøg og derfor sad på kirkebænken som en del af menigheden.

”Visens Venner” blev også en vigtig del af Arnes verden i Vendsyssel. Han glædede sig altid til at deltage i deres arrangementer. Han kunne også selv fremføre adskillige muntre viser. Arne var gæstfri og var en eksemplarisk vært, når venner besøgte ham i hans hjem. Undertiden inviterede han i stedet gæster med på lille restaurant, hvor man spiste stegt flæsk og persille sovs. Muntre, hyggelige samvær en ganske almindelig aften.

En ny verden havde åbnet sig for Arne, helt forskellig fra den bankverden, han havde bevæget sig i gennem sine erhvervsaktive år. Nu kunne han følge med i vennernes juleforberedelser og lære at lave leverpostej eller at koge klejner.

Arne var opmærksom over for de mennesker, der havde hjælp behov inden for den juridiske og økonomiske sektor. Adskillige har fået hjælp til formuleringer i skrivelser til myndighederne. Mange mennesker har han hjulpet til rette, når de var kommet i klemme i systemet. Ved byrådsmøderne var han fast tilhører. Og opmærksomt fangede han politikerne, hvis de skævvred ret og regler. Men altid i en sober og saglig tone med velargumenterede pointer. Arne var impulsiv, han kom pludselig kom på besøg: ”Har du flere klejner”. Så kunne han over en kop kaffe hygge sig gevaldigt med at tømme klejneskålen.

Den sidste tid i Arnes liv var vanskelig på grund af en fremskreden kræftsygdom, men han var tryg ved at forlade denne verden. ”Jeg har haft et godt og spændende liv”, sagde han. Vi er blevet beriget af at have Arne som ven, og vi er mange, som vil tænke tilbage på ham med stor taknemlighed og glæde. Æret være Arne Nødgaards minde.

Af Inger Marie og Poul Erik Tranholm-Pedersen, Hune
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Intet ulovligt i den hollandske trawler
Lagt på nettet 29/7 2020 kl. 12:44 #1596019467

Netavisens redaktion fulgte den dramatiske situation fra første parket. Foto: © Henrik Nielsen

Besætningen på den hollandske bomtrawler "UK 172 Sursum Corda" fortæller til Kanal Blokhus, at de har sovet pragtfuldt under hele den periode, hvor skibet lå med en hældning på 30 grader ud for kysten ved Nørre Lyngby.

"- Vi har sovet meget bedre, end vi plejer. Efter at vi var gået på grund, lå båden helt stille. Ude på søen lukker den jo ofte meget", siger en repræsentant for besætningen.

"- Vi fik tiden til at gå med at pleje og vedligeholde skibet Og desuden hyggede vi os med kaffe, kortspil og TV," siger besætningen samstemmende til Netavisen Kanal Blokhus.

Skipper have tilbudt dem, at de, der ønskede det, kunne forlade skuden under de voldsomme omstændigheder.

Men de valgte alle at blive. Og lørdag morgen blev en ekstra mand ovenikøbet sejlet ud til den grundstødte trawler, sammen med nye forsyninger af proviant og drikkevarer.

For de hollandske fiskere gælder reglen: "Sammen ud - sammen hjem", siger de.

To kontrollører fra Fiskerikontrollen foretog et rutinetjek om bord på den hollandske bomtrawler, da den tirsdag ved middagstid ankom med slæbebåde til Thyborøn Havn, hvor den lagde til kaj.

Det var et almindeligt rutinetjek, hvor man kontrollerede, at fangsten ombord stemmer overens med skibets logbog.

Og det gjorde den. De havde kun nået at lave to træk, inden de fik motorproblemer og drev ind mod den Nordjyske kyst.

Derfor havde de ikke ret mange fisk om bord, og Fskerikontrollen er ”110 procent sikker” på, at den hollandske trawler ikke har fisket ulovligt i dansk farvand.

Det kan man se på de offentligt tilgængelige søkort med gps-data, der nøjagtig viser, hvor skibet har været, og hvad det har lavet. Man kan se både skibets fart og dets nøjagtige rute.

Det ikke er tilladt for udenlandske fartøjer at fiske tættere end 12 sømil fra den danske kyst. Og ifølge Fiskeristyrelsen fik den hollandske trawler motorstop på lovligt farvand cirka 13 sømil ud for kysten, hvorefter den i de næste 16 timer stille og roligt drev ind mod kysten og gik på grund tæt ved land ud for kysten ved Nr Lyngby.

Straks, da skibet bevægede sig ind over 12-sømilegrænsen, kontaktede Søfartsstyrelsen skipperen, som fortalte, at han havde maskinskade, og at han drev indad.

Mønstret efter slæbesporene passer med det. Han kan ikke fiske med det mønster, han laver. Han lå ude på 13 sømil fra kysten, og drev direkte ind.

"- Der løb en stærk strøm, og der var godt gang i vejret. I sådan noget vejr er det ikke usædvanligt at drive 22 kilometer ind mod kysten," fortæller Lasse Elmgren, der er kontrollant hos Fiskeriinspektorat Vest i Nykøbing.

Han fortæller, at almindelige danskere har mulighed for selv at følge trawlerens slæbespor via tjenesten marinetraffic.com ved at søge på trawlerens kendingsnummer ”UK172”.

Siden den hollandske trawler stødte på grund, har flere ellers spekuleret i, hvorvidt skibet fiskede ulovligt. Men det afviser fiskerikontrollen pure.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sursum Corda sluppet fri
Lagt på nettet 27/7 2020 kl. 22:17 #1595881035
Opdateret 28. juli 2020 klokken 20:00

Da den hollandske bomtrawler "UK-172 Sursum Corda" var på vej ud 27.07.2020 kl. 21:47, havde Nordjyllands Politi netop ryddet stranden, og alle biler og folk var på det bestemteste beordret til at forlade deres pladser i vandkanten. Da vi nåede op på klinten ovenover strandingsstedet, mødtes vi er dette syn. Foto: © Peter Wendelboe.

Klokken 21:47 mandag aften lykkedes det at få trukket den nederlandske trawler "Sursum Corda" fri af grunden ved Nørre Lyngby.

På det tidspunkt havde to slæbebåde på stedet trukket i omkring to timer, da trawleren endelig gav sig, og rykkede nogle meter ud. Derefter blev der omgrupperet og slæbebådene fik til sidst trukket skibet fra af grunden og revlerne på vej ud, så "Sursum Corda" nu er bragt flot og altså flyder.

Vagthavende ved Forsvarets Operationscenter oplyser, at trawleren nu bliver slæbt til Thyborøn, hvor dykkere skal inspicere skibet for at sige god for, at hun er sødygtig. Når det sker, bliver skibet frigivet til videre sejlads.


Tryk på pilen og se videoen. Video: © Henning Larsen.

Hele dagen havde slæbebåde og sandsugeren slidt og slæbt for at grave render gennem sandbankerne på havbunden og trække kraftigere og kraftigere liner mellem bådene.

Og kort før havbunden slab sit tag i "Sursum Corda", havde Nordjyllands Politi ellers udvidet den 500 meters sikkerhedszone på begge sider af skibet til 800 meter, og gennet alle trafikanter bort fra stranden.

Rydningen af stranden skete, fordi politiet frygtede, at wireren kunne knække og ramme folk på stranden.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Bjergningsaktionen fortsætter i dag
Lagt på nettet 27/7 2020 kl. 08:54 #1595832895

Foto: © Peter Wendelboe.

27. juli kl. 17:40 er der tilføjet nogle dronebilleder, taget af Henning Larsen fra Frederikshavn. Redaktionen råder over endnu flere billeder og videoer fra dagens begivenheder. Men da der er meget dårlig mobildækning på den del af stranden, som politiet har henvist redaktionen til, er det endnu ikke muligt at lægge dem på nettet.


27. juli kl. O7:40
Bjergningsaktionen af den hollandske bomtrawler "Sursum Corda" er mandag morgen blevet genoptaget.

Trawleren har i mere end 7 dage ligget fast på grund på indersiden af en sandbanke, cirka 50 meter fra strandbredden.

Sandsugeren har i går gravet en bred kanal på ydersiden af denne sandbanke, og en slæbebåd haler konstant trawleren sidelæns udad.

Skibet ligger nu fast på ydersiden af sandbanken og hælder ca. 30 grader til bagbord.

Sandsugeren arbejder ganske tæt ved trawleren i dette øjeblik.

Nogle få meter længere ude vil bomtrawleren nå den gravede kanal og kunne flyde selv.

27. juli kl. O9:16

Foto: © Henning Larsen.

Der er nu 2 slæbebåde med trækliner. Den største og kraftigste ligger på en position på tværs af af trawleren, og nogle hundrede meter længere mod nord og ret ud for trawlerens forstavn ligger en mindre slæbebåd.


Foto: © Henning Larsen.

Den kan trække trawleren fremad, når den forhåbentlig om kort tid kan flyde selv.


Foto: © Henning Larsen.

27. juli kl. O9:50
Sandsugerens gravemaskine er i øjeblikket ved at uddybe den rende, som i går blev gravet på ydersiden af bomtrawleren, så den kan flyde ned i den og rette sig op, når den store slæbebåd igen begynder at trække skibet sidelæns udad.

27. juli kl. 10:55
Der graves i øjeblikket intenst på skibets bagbordsside.

Om få minutter når højvandet sit højeste, og det vil være et gunstigt tidspunkt at trække bomtrawleren de sidste meter ud over bankens kant, så den kan blive bragt flot.

Politiet har endnu ikke været på stranden og lavet afspærringer som de seneste dage.

27. juli kl. 11:25

Foto: © Henning Larsen.

Politiet er ankommet og har ryddet stranden for biler og mennesker i en afstand af 300 meter både mod nord og mod syd.


Foto: © Henning Larsen.

Både pressefotograf Henrik Bo fra Nordjyske Stiftstidende og dronefører Henning Larsen fra Frederikshavn er mødt op med deres droner.

På billedet herover ses Henning Larsens dronefoto af de forsamlede slæbebåde.

En tysk turist som fortæller, at han er ekspert i sådanne redningsaktione, mener ikke, at det hollandske redningsmandskab har båret sig fornuftigt ad. Han tror ikke, båden kommer fri på denne måde.

27. juli kl. 13:26

Sådan ser dagens spectakulære vue ud fra redaktionens nye plads. Foto: © Peter Wendelboe.

Politiet har ryddet yderligere 200 meter strand i begge retninger, så alle turister og fastboende, som allerede havde flyttet sig én gang, igen måtte finde nyt opholdssted.

Der er nu ryddet 500 meter på begge sider af skibet, så i alt 1 km. af stranden ved Nørre Lyngby nu er mennesketom.


Foto: © Henning Larsen.

På dronefører Henning Larsens billede herover ses slæbebådenes kraftige liner, strammet ud til træk.


Det har været højvande, men bomtrawleren "Sursum Corda" ligger stadigvæk fast på sin sandbanke.

Den mobile internetforbindelsen på stranden er meget dårlig, så det er ikke lykkedes at opdatere med videoer og billeder i længere tid. De vil blive vist, så snart vi får adgang til bredbånd og WiFi.

27. juli kl. 13:53
Sandsugeren havde bevæget sig væk fra skibet tilsyneladende med det formål, at det uden fare for omgivelserne, mens der var højvande kunne vælte ned i den gravede rende og komme på ret køl igen.

Men planen er tilsyneladende mislykkedes.

De tunge liner mellem trawleren og slæbebådene er igen blevet slækket, og sandsugeren er vendt tilbage og har genoptaget sit arbejde foran den hollandske bomtrawler.

27. juli kl. 14:46
Der kommer et mindre højvande ved Nr. Lyngby Strand klokken 15. Men det drejer sig kun om 6 cm. yderligere.

Gravemaskinen arbejder imidlertid på højtryk langs skibets side. Det kunne tyde på, at man igen vil gøre et forsøg på at trække bomtrawleren fri klokken 15.

Hvis det ikke lykkes denne gang, er næste chance omkring klokken 22:30, hvor der igen vil være højvande.

Politiet har netop været rundt i vogne med besked om, og at det så længe afspærringen opholdes, ikke er muligt at køre hjem for de fleste af de køretøjer, der holder syd for afspærringen. Der er ganske vist en opkørsel syd for Løkken. Men det er ikke muligt for almindelige personkøretøjer at forcere den på grund af vand. Så de fleste biler, der holder syd for politiets afspærringer, er fanget på sydstranden, til redningsaktionenerne klokken 15:00 og evt. kl. 23:30 er afblæst.

Biler, der holder nord for politiets afspærring, kan heller ikke uden videre køre op og ned ad opkørslen ved Nr. Lyngby. Den har politiet også spærret.

Begge de store redaktionsvogne for TV2 Nord og Kanal Blokhus må således blive på stranden mange timer endnu. Begge redaktioner arbejder på højtryk på stedet.

TV2 Nord laver blandt andet endnu et klip med redaktionen af Kanal Blokhus. Det forventes udsendt i aften klokken 20.

27. juli kl. 15:47
Det har sat i med et usædvanligt heftigt regnvejr, men redningsmandskabet forsøger i dette øjeblik endnu engang at hive bomtrawleren ud.

27. juli kl. 19:08
Regnvejret er holdt op, men det blæser lidt. Vejret er helt klart. Men det lykkedes heller ikke i denne omgang at få bragt "Sursum Corda" flot. Men siden har gravemaskinen gravet og gravet. Og i dette øjeblik har man sat et nyt træk i gang.

Det er lykkedes at dreje skibet så meget, at stævnen nu peger væk fra kysten og ud mod havet.

To slæbebåde hiver i linerne, samtidig med at en gravemaskine graver sand op foran skibet.

Folk er blevet lukket ud fra stranden og kun TV2 Nord, Nordjyske Stiftstidende og Kanal Blokhus til stede. TV2 Nord sender klokken 19:30 en direkte rapport fra stedet, hvor også Netavisens redaktør, Peter Wendelboe, medvirker.

27. juli kl. 21:47

Den hollandske trawler "Sursum Coorda" ? er sluppet fri af sandbanken..

Mere følger...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kl. 16:00 med tilføjelse klokken 20:00, 21:40, 23:00 og 24:00:
Det var nu det skulle ske!

Lagt på nettet 26/7 2020 kl. 16:00 #1595774050

Foto: © Peter Wendelboe.

Lidt efter klokken 16 samledes hele mandskabet i stævnen på den grundstødte bomtrawler "Sursum Coda".

Samtidig er wiren til slæbebåden strammet op, og sandsugeren arbejder hektisk i trawlerens sejllinje.

Men vinden har pludselig rejst sig, og det er et problem, om den planlagte fritrækning kan gennemføres nu.

Tilføjelse klokken 20:00



Foto: © Peter Wendelboe.

Netavisens redaktør, Peter Wendelboe, har netop været i TV2-Nords aftenudsendelse klokken 19:30, som fortalte hvorledes nyhederne bliver redigeret fra netavisens mobile redaktionskontor på stranden i Nr. Lyngby.

Vi har på dette tidspunkt endnu ingen bekeæftede efterretninger om redningsmandskabets planer for aftenen.

Men der er på bomtrawleren "Sursum Corda", sandsugerne og redningsfartøjerne i øjeblikket en usædvanlig høj aktivitet, der kunne tyde på, at frigørelsen af skibet er nært forestående.

Alle mand er på dæk på bomtrawleren sammen med to to personer fra slæbebådens mandskab. Det ser ud til, at man netop har fastgjort en tykkere vejer mellem "Sursum Corda" og slæbebåden, sandsugerne arbejder på højtryk lige foran trawlerens forstand, og skibet, der i flere dage har ligget urokkeligt fast i sandbanken, gynger i øjeblikket voldsomt.

Alt tyder på, at en en afslutning på eventyret er nært forestående.

Kl. 21:34:


Foto: © Peter Wendelboe.

Skibet bliver trukket sidelæns ud fra kysten og krænger mere og mere.



Kl. 23:00:


Foto: © Peter Wendelboe.

Den hollandske bomtrawler krænger stadig meget.


Kl. 24:00:
Redningsmandskabet meddeler i dette øjeblik, at de har indstillet aktionen. Det er blevet lavvande lavvande.

Der sker ikke mere før mandag ved daggry.


Følg med her på Kanal Blokhus time for time!
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Slæbebåden fastgøres
Lagt på nettet 26/7 2020 kl. 13:07 #1595761659

    Foto: © Peter Wendelboe.

I dette øjeblik sænkes det store anker der sandsynligvis skal fastholde slæbebåd på sin position når den begynder at trække sursum corda ud fra revet
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Så kom den store gravemaskine
Lagt på nettet 26/7 2020 kl. 02:33 #1595723631
Video opdateret 26. juli klokken 08:00 og 10:58
Video: © Peter Wendelboe.

SIDSTE:
Søndag klokken 10:58:
Linen til bomtrawleren er nu flyttet over til slæbebåden "Multrasalvor 4", som ankom ved daggry søndag morgen, og nu ligger klar til at bugsere Sursum Corda væk, så snart der er fri bane.

Sandsugeren graver stadigvæk og forventes ikke at blive færdig med arbejdet før hen imod klokken 16 søndag.


Lørdag aften klokken 20:00 kom den store gravemaskine og gik straks i gang med at grave UK-172 Sursum Corda fri af revlen ved Nørre Lyngby, hvor den hollandske bomtrawler nu har ligget i 7 dage.

Gravearbejdet fortsatte hele natten, og blev ved til længe efter daggry.

Når det er overstået, forventes en slæbebåd at kunne trække bomtrawleren fri af kysten.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sidste nyt:
Redningsaktionen går i gang ved 19-tiden i aften

Lagt på nettet 25/7 2020 kl. 15:53 #1595685181

Redaktionsvognen fra Kanal Blokhus - altid på pletten. Foto: © Peter Wendelboe.

Redaktionsvognen fra Netavisen kanalblokhus.dk har det sidste døgn opholdt sig permanent på stranden ud for Nr. Lyngby, hvorfra vi har sendt billeder, video og reportager fra forliset af den hollandske bomtrawler "UK-172 Sursum Corda" på nettet.

Indtil dette øjeblik har man regnet med, at den hollandske skibsreder ville have fået et hollandsk redningsfartøj til at komme til stede i dag.

Men det er ikke lykkedes. På grund af afstanden, vejr og vind kan redningsfartøjet først være fremme i morgen søndag ... forventet ankomst klokken 04:17.

Til gengæld ventes sandsugeren "Multrasalver 4" at være fremme fra Bremerhaven ved 19-tiden i aften. Og før den tid har havbund-undersøgelsesfirmaet Rohde Nielsen undersøgt grunden, hvor "Sursum Corda" ligger.


Foto: © Peter Wendelboe.

Rohde Nielsens folk er på stranden i øjeblikket, og har sat et såkaldt referencepunkt op nedenfor resterne er den store tyskerbunker. Et tilsvarende referencepunkt bliver i aften anbragt på den anden side af trawleren.

Måleudstyret laver så et grafisk 3D-billede af havbunden på det pågældende sted.


Foto: © Peter Wendelboe.

Når slæbebåden ankommer i morgen tidlig, ved den præcis, hvilken vej den skal trække for at få "Sursum Corda" flot.

I mellemtiden vil der være kommet endnu et redningsfartøj til stede, og ved fælles hjælp forventes "Sursum Corda" at være bragt flot og kan forlade området søndag over middag.

Redningsfartøjernes forsinkede ankomster huer ikke skibsrederen, der som alle andre i hjembyen, Urk, er meget religiøs. Det er også derfor, han har givet sine skibe religiøse navne. Bomtrawleren UK-172 hedder således "Sursum Corda", hvilket er indledningsordene til præstens hilsen i kirken og opfordring til bøn: "Opløft Eders hjerter til Herren! Lad os prise hans navn!"

Af samme religiøse årsag fisker rederiets trawlere ikke om søndagen eller på andre helligdage.

Men imorgen på ejeren accepteret søndagsarbejde. Ellers kunne hele puslespillet med redningen af "Sursum Corda", som i morgen vil have ligget på grund i hele syv dage, ikke kunnet lade sig gøre.

Opdateres løbende...

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lørdag morgen:
Skibsejeren kom med mad til besætningen

Lagt på nettet 25/7 2020 kl. 06:04 #1595652615
Opdateret med video af operation "Proviant" kl. 13:25

Den hollandske bomtrawler "UK-172 Sursum Corda" ligger stadig fast på første revle 50 meter fra kysten ved Nr. Lyngby. Kanal Blokhus følger slagets gang fra reportagevognen i vandkanten. Foto: © Peter Wendelboe.

Lørdag morgen klokken 6:30 kom skibets ejer kørende i bil hele vejen fra hjembyen Urk i Holland sammen med en assistent.

Med sig havde han fødevarer til skibets besætning. Han vil nu prøve at få en båd sendt ud med maden.


Foto: © Peter Wendelboe.

Her står ejeren og filmer "aktion madvarer" fra stranden.

Ved daggry, en time tidligere, havde den hollandske bomtrawler UK-297 fået trukket "UK-172 Sursum Corda" så meget fri, at skibet nu så småt er begyndt at gynge oven over revlen.
Sådan lå bomtrawleren "UK-72 Susum Corda" indtil i går. Video: Henning Larsen.

Nu er det lykkedes at få skibet drejet næsten 90 grader, så det nu har stævnen mod nord og ligger næsten parallelt med kysten.

Men fartøjet sidder stadig fast på grunden.
En lejet redningsbåd ankommer. Foto: © Peter Wendelboe.

Ejeren fik telefonisk fat i "Dykker STAAL, Nordjysk Dykkerservice i Hanstholm.


Videoen herover viser glimt fra morgenens operation "Proviant til Sursum Corda".


Foto: © Peter Wendelboe.

Endelig, klokken lidt over 8, kunne en lille båd med madvarer, kød, kartofler og masser af øl, sendes ud til den hungrende besætning.


Foto: © Peter Wendelboe.

Skibets besætning venter længselsfuldt ved rælingen.


Foto: © Peter Wendelboe.


Midt i redningsaktionen af bomtrawleren måtte en lille ekstra redningsaktion sættes i gang.

Mens bilen, der kom med den lille båd, der skulle bringe madvarerne til bomtrawleren, havde stået efterladt nogle minutter i strandkanten, ventende på, at båden skulle komme tilbage, sank den dybere og dybere ned i det våde sand.

En ny redningsaktion måtte sættes i gang ... først med håndkraft og skovle.

Det nyttede ikke noget bilen sank dybere og dybere.


Foto: © Peter Wendelboe.

Pludselig kom en tysk turist, Michael Duda fra Königslutter ved Helmstedt, til hjælp med en firehjulstrækker med ophalerspil.

Han var på Geocaching-tur i Danmark og i færd med at arrangere en event i Nordjylland.

Det lykkedes ham - efter flere sprungne trosser - at få køretøjet med bådtraileren trukket op af det våde sand.

(Fortsættes ...)

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Den hollandske skippers forklaring
Lagt på nettet 25/7 2020 kl. 00:02 #1595629599

Ved midnatstid fredag aften lå stadig den hollandske bomtrawler "Sursum Corda" i månelyset 50 meter ud for stranden ved Nørre Lyngby. Foto: © Peter Wendelboe.

Ved midnatstid, mens månen spejlede sig i Vesterhavet, lå stadig den 468 tons tunge hollandske bomtrawler "Sursum Corda" ("Opløft eders hjerter til Herren") fast i sandet 50 meter ud for stranden ved Nørre Lyngby.

Skipperen på det hollandske fartøj, Hendrik Romkes, fortalte fredag eftermiddag i mobiltelefonen, at han forventede at få trukket bomtrawleren fri i løbet af lørdagen.

"- Forsikringsselskabet har nu tilkaldt større skibe til at assistere," fortæller han.

De to bugserbåde Odin og Thor fra Hanstholm Bugserservice var ellers tilkaldt både torsdag og fredag, men dårligt vejr med blæst og bølger betød, at de ikke fandt det forsvarligt at trække bomtrawleren ud.

I stedet forsøgte hollænderne selv at få bomtrawleren fri ved hjælp fra en anden hollandsk trawler og et tredje, mindre skib fra Holland.

Skipper Hendrik Romkes har denne forklaring på, hvordan trawleren endte med at sidde fast kun et stenkast fra stranden ved Nørre Lyngby.

"- Vores motor satte ud, da vi fiskede 12 sømil vest for Hirtshals. Det var meget dårligt vejr, da motoren satte ud. Vi bad et kollegaskib om at hjælpe os til Thyborøn. Vi kastede anker, men det kunne ikke holde skibet fast, så vi endte med at gå på grund ved stranden mandag morgen."

Ifølge hans forklaring har bomtrawleren ikke fisket i dansk farvand.

Nogle danske fiskere mener ellers, at det er præcis, hvad hollandske bomtrawlere har gjort i flere tilfælde.

Seneste melding fra skipperen lyder på, at skibet ikke er i fare, og at der ikke er trusler mod det danske havmiljø.

Dog har bomtrawleren fået små skader foran fra den wire, der blev brugt ved det forgæves forsøg på at trække skibet fri, oplyser vagthavende officer hos Forsvarets Operationscenter.

Ejeren af ”Sursum Corda” har tidligere oplyst til Forsvarets Operationscenter, at man fredag aften - ved højvande - igen ville prøve at få trukket bomtrawleren fri.

Men det lykkedes som bekendt ikke! Den 300 meter lange stålwire sprang klokken 17:20.

Ved redaktionens slutning lå "Sursum Corda" dog stadig dér, hvor den har ligget siden mandag morgen.

Ifølge Forsvarets Operationscenter blev de danske myndigheder først orienteret om grundstødningen mandag aften kl. 22.22, mere end 16 timer efter, at bomtrawleren var begyndt at drive rundt.

Selv om ”Sursum Corda” står på grund kun få meter fra den danske kyst, er Forsvaret ikke involveret i sagen pt. eller i forsøg på at få den fri. Det må hollænderne selv klare.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Stribevis af tyvekoster dukkede op i villa på Kirkevænget i Hune
Lagt på nettet 24/7 2020 kl. 02:13 #1595549616

Lars Mejlhedes kun 2 måneder gamle elcykel blev fjernet fra hans bopæl, men er nu tilbage. Foto: © Peter Wendelboe.

Torsdag kunne Lars Mejlhede fra Hune hente sin kun 2 måneder gamle 16.000-kroners elcykel hos politiet i Hjørring.

Den forsvandt natten til tirsdag, da den stod parkeret i aflåst tilstand uden for hans bopæl på Kirkevej.

Ligeledes har flere andre beboere i området omkring Kirkevej, Kirkevænget og Ludvigsvej gennem de seneste dage mistet ejendele.

Der er blandt andet blevet stjålet stole fra Kirkeladen, en cykel og nogle flasker er fjernet fra Hune Pizzaria, og en række vildtkameraer i en privat have på Ludvigsvej har fået afmonteret deres datakort.

Politiet var effektivt til stede på Kirkevej det meste af tirsdagen og har spottet gerningsmanden, som havde lovet at beskytte én af de nye beboere på vejen mod dennes ekskæreste, som havde fået polititilhold, men alligevel bliver ved med at opsøge hende.

Desværre benyttede han også lejligheden til at samle en del effekter fra de andre ejendomme og gemme dem hos kvinden, han ville beskytte.

Murermester Frank Wiemer kunne i selskab med politiet hente sin trillebør i baghaven hos kvinden. Den var øjensynligt blevet brugt til at transportere flere af tyvekosterne med. Flere andre af beboerne i området måtte torsdag til politiet i Hjørring for at hente deres ejendele, mens andre stadig ikke har fået vished om, hvor deres ejendele opholder sig.

Lars Mejlhedes elcykel var uskadt og stadig aflåst, men manglede sine cykeltasker. Han kunne blot stikke nøglen i låsen og tage den med fra politistationen i Hjørring.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Spiritusbevilling i sidste øjeblik
Lagt på nettet 18/7 2020 kl. 01:06 #1595200011
Senest opdateret 20.07.20 kl 14:08

Lørdag kunne Steinthor Arnason endelig slå menuen op på muren foran "Den Kække Havfrue" på Strandvejen 8 i Blokhus. Foto: © Peter Wendelboe.

"Den Kække Havfrue - Smørrebrød og Øl" åbnede mandag klokken 12:00. Men de første kunder måtte undvære øllet. Spiritusbevillingen kom først klokken 14:08!

Samtidigt åbnede spisestedets egen hjemmeside. Se linket under denne artikel.

Det er i dag præcis en måned siden den 40-årige islandske Steinthor Arnason fik overrakt nøglerne til restaurationslokalet i den østlige ende af Strandvejen 8, der nu hedder "Den Kække Havfrue".



De første gæster var ægteparret Vivi og Jan Kryger fra København. Det er deres første besøg i Blokhus. De har gået rundt og prøvet de forskellige spisesteder og valgte at møde op i Den Kække Havfrue på åbningsdagen. Foto: © Peter Wendelboe.

Kort efter strømmede gæsterne ind.

"- En god idé!" og "Lækkert smørrebrød!" var den gennemgående kommentarer fra dagens første gæster.


De næste gæster var en tysk familie fra Sachsen. De vidste ikke, at dette var værtshusets første dag, men var bare gået ind lige fra gaden. Foto: © Peter Wendelboe.

I de sidste uger har Steinthor Arnason haft travlt med at skaffe tilladelser, indertte lokaler, ansætte personale og skaffe leverandører.


Steinthor Arnason står personligt for tilberedningen af det store udvalg af specificeret smørrebrød. Foto: © Peter Wendelboe.

Den nye restaurants speciale er specialøl og smørrebrød, og lørdag kom menukortet op på muren.

Med sig har Steinthor Arnason en god flok hjælpere. Men han står selv for tilberedningen af smørrebrødet, som tilberedes på stedet efter en spændende menuseddel.


Uøvede øldrikkere kan afprøve de fem specialøltyper i små glas, før de vælger egen favorit. Foto: © Peter Wendelboe.

Steinthor Arnason kunne have åbnet for længe siden, hvis ikke coronaen havde lagt en dæmper over hele landet.

Han havde alle tilladelser til at drive værtshus i orden fra politiets side, men det kommunale bevillingsnævn, som skal give den endelige tilladelse, har ikke haft møde hele foråret og holder først møde sidst i august.

Og det kan en forretning i sommerlandet naturligvis ikke vente på. Bevillingsnævnets formand, borgmester Mogens Gade, har derfor i dag kl. 14:08 - i allersidste øjeblik - sendt en formandsbeslutning med tilladelsen, så værtshuset nu også kan servere øl. Bevillingen skal så endelig godkendes i bevillingsnævnet til august.

Øllet, der serveres i "Den Kække Havfrue" er noget helt specielt og helt nyt i Blokhus.

Det kommer fra "Bad Seed Brewing", som brygger på den tidligere Landkær Sodavands fabrik nær Storvorde.

Der er fem forskellige smagstyper, og for at førstegangsnydere kan få mulighed for at vælge egen yndlingsøl, kan man få serveret hver af de fem typer i små prøveglas, før man vælger sin favorit.


På åbningsdagen var der musik ved en lokal klaverbokser. Foto: © Den Kække Havfrue.

Bemærk: Det nye domænenavn er registreret med det danske bogstav "æ" i navnet. Det betyder, at vore udenlandske internetbrugere ikke kan slå hjemmesiden op på navnet. Og brugen af "ae" i ordet "kække" duer heller ikke.

Vi har derfor oversat domænenavnet til international sprogbrug, så linket herunder kan benyttes.


Se spisestedets nye hjemmeside
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Bombetrussel fra britisk statsborger forårsagede voldsomme brag, rystende huse og klirrende ruder i Blokhus
Lagt på nettet 17/7 2020 kl. 12:05 #1594981371
Opdateret flere gange. Senest kl. 12:31, 13:46 og 14:58

Sådan ser F16 fly ud. Foto: © Colourbox.

To store brag kunne høres over Blokhus og resten af Nordjylland, da to F16-fly brød lydmuren.

Meldinger om høje brag meldes lige nu ind fra det meste af landsdelen - ligefrem Blokhus i nord til Farsø i syd.

Der er tale om brag, som flere steder har fået huse til at ryste og ruder til at klirre.

Gennembrudet af lydmuren skete ifølge Forsvarets Operationscenter over Himmerland. Men Lufttrykket var så stærkt, at det kunne mærkes helt til sommerhusområderne i Blokhus.

Der er heldigvis ikke tale om en en eksplosion, men om to af Flyvevånets F16-fly, som er gået meget hurtigt på vingerne og er blevet sendt hurtigt op gennem Jylland, hvor de så, i luften over land, har brudt lydmuren med de meget høje brag til følge.

Normalt bryder F16-flyene ikke lydmuren over landområder, men kun over vand.

Men dette tilfælde var en hastesituation, hvor de to fly hurtigst muligt skulle ud til en nødsituation i Skagerak, meddeler Forsvarets Operationstjeneste klokken 12:05 til Netavisen Kanal Blokhus.

Hvad ordet "nødsituation" indebærer, kan der i øjeblikket ikke fortælles noget om.

Men Forsvarets operationscenter er nu gået i gang med at udfærdige en pressemeddelelse om sagen.

OPDATERING KL. 12:31:

Fredag over middag fandt der en situation sted i i Oslo, Norge. Her har et fly fra Ryanair med kurs mod London modtaget en bombetrussel mens det var i luften.

Flyet er nu bragt til landing i Oslo Lufthavn, men på Twitter kalder norsk politi situationen for "uafklaret"

Om der er nogen sammenhæng mellem de danske F-16-fly og situationen i Oslo er endnu uvist.

OPDATERING KL. 13:46:

De to danske fly landede i Oslo lufthavn og tankede op. Nu er de på vej tilbage.

I øjeblikket (klokken 13:46) høres de igen i luftrummet over Blokhus, men denne gang i et roligere tempo o og med et mere dæmpet lydniveau.

OPDATERING KL. 14:58:

En 51-årig britisk mand er anholdt af norsk politi, mistænkt for at have placeret en seddel med bombetruslen ombord på flyet fra London.

Manden blev anholdt ombord på flyet skriver norsk politi i en pressemeddelelse.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Stor stigning i besøgstallet hos de lokale attraktioner
Lagt på nettet 17/7 2020 kl. 10:59 #1594976350

Lene måtte lave to rundvisninger i går i Haven i Hune. Foto: © Merete Fuglsang Hansen.

Siden indførelsen af regeringens tilskudspakke har der været stor stigning i besøgstallene hos de lokale attraktioner.

Hos Haven i Hune var der i går så mange gæster, at havens normale rundviser, Lene, måtte lave hele to rundvisninger mod normalt kun én, nemlig både kl 14:00 som vanligt og kl 15:00 som en ekstra rundvisning.

Man kan melde sig til rundvisninger ved at booke plads ved ankomst til haven.

Haven er lukket i dag, fredag, men åbner igen lørdag fra 13-16:00. (Om torsdagen er haven åben til klokken 17:00.)
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Karikaturer og andet godt i
Retro og Antik Pop-up Shop i Hune

Lagt på nettet 16/7 2020 kl. 18:05 #1594915509

Sverri Müller med en karikatur af ukendt oprindelse. Foto: © Peter Wendelboe.

Igen i år har Hune Forsamlingshus fået besøg af den sædvanlige Retro og Antik Pop-up Shop.

Bl.a. Jørn Johansen og Sverri Müller har fyldt huset og gårdspladsen med alskens gode sager.

Der er noget for enhver smag, lige fra flotte møbler, glas, skilte, zink, antikviteter og en gammel Vespa knallert mm.

På billedet herover viser Sverri Müller et morsomt maleri frem, forestillende tidligere statsminister Knud Kristensen, der skænker mælk op for figuren "John Bull", der symboliserer England.

Maleriet er signeret P.H 1947, og Sverri Müller fortæller, at det kommer fra statsminister Knud Kristensens eget hjem.

Baggrunden for billedet er, fortæller han, at mange i samtiden i 1947 mente, at Danmark solgte mælken til England altvfor billigt.

Sverri Müller havde en mistanke om, at billedet var skabt af Poul Henningsen. Men det kan Netavisen kanalblokhus.dk afkræfte.

Arkitekten og lysmageren Poul Henningsen lavede faktisk også malerier, men ikke i den stil, og hans signatur er ikke identisk med den på maleriet.

Billedet har tidligere været sat til salg hos Bruun Rasmussen, som dengang præsenterede det som lavet af "Ukendt Kunstner".


Jørn Jonasen viser her to herlige karikaturer frem, skabt af den navnkundige sædelighedspolitibetjent "Lange Anton" fra Aalborg. En tredje karikatur, lavet af "Lange Anton", ses til højre for Jørn Jonasen Foto: © Peter Wendelboe.

Retromarkedet kan også præsentere tre karikaturtegninger med erotiske motiver, som her vises frem af Jørn Jonasen.

De er til gengæld ægte nok.

"Lange Anton" (Pedersen) var en navnkundig politibetjent i Aalborg, som man helst ikke skulle komme i vejen for.

Han blev kendt som den bomstærke politimand som - hvis det var nødvendigt - uden tøven gik gennem lukkede døre, så både karm og fyldning fulgte med.

Hans arbejdsområde var de mange beværtninger, bæverdinge og smugkroer i den indre by, og han sluttede sin karriere som leder af sædelighedspolitiet i Aalborg.

Det er fra denne periode, der etbevaret en række Hudibras-agtige tegninger, lavet af "Lange Anton".

Efter 42 år i politiets tjeneste gik "Lange Anton" på pension og døde som 82-årig i 1988.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Helhjertet familiedag i Blokhus
Lagt på nettet 16/7 2020 kl. 13:18 #1594898331

Tina Ringer Mogensen (tv) og Janni Lynge (th), arrangører af familiedagen i Blokhus Her poserer de i Bramslev Bakker ved Hobro. Foto: © Helhjertet dk.

Torsdag den 23. juli 9.30 - 14.30 afholdes en sjov og anderledes dag for familier midt i naturen i Blokhus.

Det er Tina Ringer Mogensen og Janni Lynge, der under navnet "Hel-hjertet.dk" arrangerer events forskellige steder i landet.

På torsdag kommer turen til Blokhus.

Her er der mulighed for sjov og nærværende samvær med sin egen familie og andre familier.

Dagen er fyldt med bevægelse – leg, spil og konkurrenceelementer, men også med eftertanke og gode samtaler med fokus på familielivet.

Dagen er for familier med børn over 10 år og prisen er 500,- pr. familie (Betales ved tilmelding på MobilePay).

Der bliver plads til minimum 8 og maksimum 20 familier.

Medbring madpakke og udendørs tøj. Tilmelding: SMS: 40 26 99 50. Sted: Gateway Blokhus, Aalborgvej. 9492 Blokhus.

Dagen arrangeres af "Helhjertet Kursusvirksomhed", som består af psykolog og familiekonsulent Tina Ringer Mogensen og Idræts- og læringskonsulent Jannie Lynge.

Se mere om eventen her.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

»Total uambitiøs træner med mindreværdskomplekser søges til bonderøvsklub«
Lagt på nettet 16/7 2020 kl. 02:15 #1594858541

Med overskriften ”Total uambitiøs træner med mindreværdskomplekser søges til bonderøvsklub!” er Hune Boldklub gået viralt på Facebook.

Siden 12. juli har klubben via Facebook søgt en ny træner til sit serie 6-hold.

Facebook-opslaget fik på kort tid hundredvis af delinger, klubben kom direkte igennem på P4 Nordjylland, og i dag bringes opslaget i en stort opsat artikel i Nordjyske Stiftstidende.

"- Vi er en samling talentløse, aldrende fodboldspillere, som mangler én til at råbe efter os et par gange om ugen i Hune til træning og kamp. Vi spiller fodbold, men først og fremmest er det en undskyldning for at komme lidt væk fra familien," hedder det blandt andet i opslaget.

"- Teksten blev først udformet som et reelt jobopslag, men det gik først stærkt, da vi lagde det på Facebook," fortæller Jonas Nørgaard fra Hune Boldklub i dag til Nordjyske Stiftstidende.

Han er selv træner for klubbens serie 4-hold.

Ifølge ham betyder serie 6-holdet, som man søger en ny træner til, mest af alle holdene.

Hune Boldklub har bane og lokaler på Stenmarksvej eller "Stonefield Road", som kubben selv siger.

Medlemmerne er ifølge Nordjyske Stiftstidende typisk fra oplandet eller studerende med bopæl i Aalborg. Der er dermed op mod 30 forskellige nationaliteter i den lokale boldklub, hvor de fleste har en lille køretur til træning og hjemmekampe.

"- Jeg tror ikke, at vi har én eneste spiller med adresse i Hune," citeres Jonas Nørgaard for at have sagt i dagens avis.

Klubben råder over herreseniorhold i serie 3, serie 4, serie 5 og serie 6.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ildebrand ved Tranum
Lagt på nettet 15/7 2020 kl. 14:23 #1594818193

Foto: © Jan Pedersen.

Brandfolk fra både Brovst, Fjerritslev og Aabybro blev tilkaldt, da der onsdag ved middagstid udbrød brand på en gård på Lunde Mark ved Tranum nær Brovst.

I forbindelse med svejsearbejde på en traktor startede en brand, fortæller indsatsleder Dorthe Krogh fra Nordjyllands Beredskab, og så gik det ellers hurtigt.

Der blev ringet 112 og de mange brandfolk fra de tre byer fik, da de ankom til stedet, hurtigt flammerne under kontrol, men der er alligevel sket svære skader på bygningen, der huser gårdens traktorer og maskiner.

Ilden nåede at bryde gennem tagkonstruktionen, inden brandfolkene kunne begynde at bekæmpe flammerne, men den bredte sig lykkeligvis ikke til stuehuset eller gårdens øvrige bygninger.

Klokken 14:15 er Nordjyllands Beredskab igang med at efterslukke branden og sikre, at der ikke gemmer sig lommer af ild eller gløder, der kan få branden til at blusse op igen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Magisk Mandag med veteranbiler, H.C. Andersen og Klarborg-nisser
Lagt på nettet 13/7 2020 kl. 22:52 #1594673531
Opdateret 14. juli kl. 10:00 med vinderen af nisse-konkurrencen

 Etly Klarborg fra Klarborg Nisserne sad klar fra kl. 16.00 - 22.00 og signerede nisser til hun var lige ved at segne. Foto: © Peter Wendelboe.

Mandag den 13. juli 2020 var der "Magisk Mandag" i Hune.

De erhvervsdrivende holdt længe åbent med en bred vifte af aktiviteter.

Der var blandt andet højtlæsning af H.C. Andersen-eventyr i Museum for Papirkunst, præsentation af veteranbiler og skattejagt i og ved Skulpturparken og Mission Afrikas genbrugsforretning havde ekstra åbent.

Etly Klarborg fra Klarborg Nisserne sad klar fra kl. 16.00 - 22.00 og signerede nisser til hun var lige ved at segne. Og så var der en konkurrence om nisseprodukter til en værdi á 1250 kr.

Vinderen af konkurrencen bliver trukket tirsdag klokken 10 og offentliggjort her på siden.

Vinderen af konkurrencen blev trukket tirsdag morgen klokken 10. Det blev Connie Helboe Sejling. Hun får nu tilsendt
disse nisseprodukter til en samlet værdi á 1250 kr. Foto: © Peter Wendelboe.


Opdateret 14. juli kl. 10:00 med vinderen af nisse-konkurrencen.

Vinderen af konkurrencen blev
Connie Helboe Sejling.

Hun får de viste nisseprodukter til en værdi á 1250 kr.

Vinderen har fået besked i dette øjeblik
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Havfruen kom på facaden
Lagt på nettet 13/7 2020 kl. 17:37 #1594654668

Foto: © Peter Wendelboe.

Mandag eftermiddag blev et stort rundt lysskilt sat op på facaden til den smørrebrød & ølforretning, der om få dage åbner på Strandvejen 8 i Blokhus.

Der er i løbet af de seneste dage blever ansat otte medarbejdere. Beværterpolitiet har godkendt alle papirer. Nu mangler kun kommunens godkendelse. Og det kan på grund af ferie tage tid.

Men ejeren, Steinthor Arnason, forventer alligevel helt eller delvis at kunne åbne på torsdag.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sømærket:
»Nogen må have sovet i timen«

Lagt på nettet 12/7 2020 kl. 15:46 #1594561595

I 1973 var klitten, der nu bærer sømærket, overhovedet ikke opstået. Det dengang nybyggede Hotel Danland lå med direkte udgang til stranden. Sidenhen er klitten vokset op. Og nu er den ved at forsvinde igen. Foto 1973 og 2016: © Peter Wendelboe.

»- Nogen må have sovet i timen!«

Det er flere "gamle" blokhusborgeres reaktion i dag på Borgmester Mogens Gades udtalelser i Netavisen Kanal Blokhus og i NORDJYSKE torsdag og fredag om faren for nedstyrtning af sømærket.

Borgmesteren fortæller i dag, at "der er nedsat en såkaldt taskforce, som skal se på problematikkerne langs kystlinjen. Men taskforcens arbejde er blevet forsinket af coronakrisen"..

Den bemærkning har fået flere af Netavisens læsere "op i det røde felt".

Denne taksforce-gruppe blev nedsat for 3½ år siden - efter et besigtigelsesmøde på stranden i januar 2017.

I udvalget blev der bl.a. pladser til Blokhus Grundejerforening og Hune-Blokhus Borgerforening.

Begge foreninger udpegede medlemmer til det såkaldte "traskforce".

Men siden skete der ikke mere!

20. november 2019 afholdt Jammerbugt Kommune et stort anlagt "LUP-møde" (om Lokale Udviklings Planer) på Nordstjernen i Blokhus.

Borgerne blev inviteret til at komme med forslag, som alle blev sat op på en stor oplagstavle under mødet.


Bestyrelsesmedlem Leif Poulsen fra Hune-Blokhus Borgerforening hænger sine forslag - bl.a. om redningen af sømærket - op på opslagstavlen ved det stort anlagte LUP-møde på Nordstjernen 20. november 2019. Foto: © Peter Wendelboe.

Bestyrelsesmedlem Leif Poulsen fra Hune-Blokhus Borgerforening, som var ét af medlememrne i det dengang næsten to år gamle taskforce-udvalg, hængte sine forslag op på opslagstavlen ved det stort anlagte LUP-møde på Nordstjernen den 20. november 2019.

Hune-Blokhus Borgerforening ville meget gerne lave et forsøg med nedgravning af pil som kystbeskyttelse ved Blokhus Sømærke. Foreningen tilbød endda selv stå for omkostningerne ved nedsætningen.

Leif Poulsen havde allerede dengang arbejdet ihærdigt på at få tilladelse til etablering af kystsikringen.

"- Det haster, idet der efter hver storm forsvinder en del af klitten ved sømærket," sagde Leif Poulsen dengang til Netvisen Kanal Blokhus

"- Dertil kommer, at rigtig mange - især børn - kravler op og ned ad klitten, der bærer sømærket, og derved ødelægger klitterne yderligere," tilføjede han.

I referatet fra "kystsikringsmødet" på stranden i januar 2017, hedder det dog: "Slitagen skyldes ikke menneskers færden i klitten".

"- Borgerforeningens tilbud om nedsætning af pil i et par meters højde ville beskytte klitterne både mod stormvejr og personers kravlen op og ned," mente Leif Poulsen dengang.

De foreløbige erfaringer fra forsøg med pil i Nr. Lyngby tyder på, at sandet, der skylles op ved klitterne under stormvejr, bliver ved klitten, mens havvandet løber tilbage til havet gennem pilene.

Borgmester Mogens Gade var allerede dengang (november 2019) positiv overfor et sådant projekt.

Og allerede 19.02.2020 var borgmester Mogens Gade og Leif Poulsen fra Hune-Blokhus Borgerforening i TV2 Nord om sagen.

Borgmesteren sagde ved den lejlighed endeligt
god for kystsikring ved sømærket.


Strandfoged Kjeld K. Sørensen.  Foto: © Peter Wendelboe.

To dage forinden (17.02.2020 kl. 15:15) sagde Strandfoged Kjeld K. Sørensen i radioen på P4 Nordjylland, at han tiltrådte borgerforeningens forslag. Han kunne i starten måle 7 skridt mellem betonklodsen til det gamle ophalerspil på stranden og klitten ved sømærket. Nu (januar 2020) var der 27 skridt, sagde han.

Ved januar-stormen 2020 forsvandt på 2 dage op mod 2 meter af klitten ved sømærket.

Strandfogeden mente dengang også, at nedgravning af pil, som Borgerforeningen i 2 år havde foreslået, ville være en god ide.

I dagens udgave af NORDJYSKE siger
Formanden for Blokhus og Omegns Grundejerforening, Jens Saabo, at han vil gøre sit for at sikre vartegnets plads på kysten.

"- Vi mener, at der bør ske noget. Juridisk hører sømærket ind under Blokhusfonden, men grundejerforeningen er begyndt at tage initiativ til at finde en løsning på det," siger han.

Han fortæller, at grundejerne kigger mod den løsning, som er etableret ved Nr. Lyngby. Her er der brugt pileflet til at kystsikre.

"- Vi vil indhente tilbud og prøve at få lavet nogle løsningsmodeller og overbevise myndigheder om, at det er den rette løsning. Den ser ud til at være effektiv, og det er jo bæredygtigt i form af naturskabte genstande. Derfor tager vi snart en tur op til Nr. Lyngby for at se, hvordan det virker," siger Jens Saabo i dagens NORDJYSKE.

Han har også selv været oppe og se kystsikringen med egne øjne, fortæller han.

Sømærkets betydning gør også, at grundejerforeningen vil gå langt for at sikre byens symbol.

"- Det er efterhånden blevet hele byens og den nære omegns identitet. Vi valgte i sin tid ikke at være på tæerne i forhold, hvis andre ville bruge sømærket i deres branding.

Det er vigtigt, at det bliver kendt, og det må man sige, at det er blevet. Så vi vil gøre alt for at bevare det," tilføjer Jens Saabo.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Reklameskilt optager to »parkeringspladser«
Lagt på nettet 10/7 2020 kl. 17:16 #1594394187

I løbet af de seneste dage har bilisterne i Blokhus invaderet byggegrunden, der tidligere husede Kaptajn Golf. I dag har et stort reklameskilt sat sig på to af pladserne. Foto: © Peter Wendelboe.

To af de parkeringspladser, som bilisterene i Blokhus egenmægtigt har tilkæmpet sig på den gamle minigolfbanes grund, er i dag blevet besat af et stort reklameskilt for musikeventen "Vi elsker", som starter i denne uge på Møllepladsen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Strandfogeden: Badehusene værnede sømærket mod afgrunden
Lagt på nettet 9/7 2020 kl. 17:42 #1594330926

Badehusene dannede værn for sømærket mod havet i mandags, mener strandfoged Kim K Sørensen. Foto: © Peter Wendelboe.

"- Det var badehusene, der værnede sømærket mod at falde i afgrunden i mandags."

Det mener i hvert fald strandfoged Keld K. Sørensen, Blokhus.

"- Havet tog ikke noget af klitten i mandags. Vi var heldige med vindretningen. Men så snart, vinden er i sydvest, og der kommer sådan en storm igen, så går det ud over klitten. Det er helt sikkert!" fastslår strandfogeden.

"- Som det er nu, er der kun få skridt fra sømærkets fod og ud til kanten, og de kunne såmænd godt være faldet ned under den kraftige kuling i starten af ugen, som gav store skader på strandens badehuse," mener han.

Borgmester Mogens Chr. Gade er klar over, at sømærket står på lånt tid, hvis ikke der gøres noget ved situationen.

"- Nu er det jo ikke sådan, at kystområdet ved Blokhus er det mest udfordrede i kongeriget Danmark, men der er stor fokus på kystsikring omkring Blokhus og selvfølgelig også på, hvad vi gør i forhold til sømærket," siger borgmesteren.

Der er nedsat en såkaldt taskforce, som skal se på problematikkerne langs kystlinjen. Men taskforcens arbejde er blevet forsinket af coronakrisen, siger Mogens Chr. Gade.

Han garanterer dog, at der arbejdes på at samle gruppen igen, så der kan findes en løsning.

"- Og så bliver vi nødt til at træffe en politisk beslutning i kommunalbestyrelsen om, hvad vi gør for at sikre sømærket. Det har en stor betydning, og det er del af det autentiske Blokhus. Vi skal nok holde øje med det, - og det kommer jo tættere og tættere på," konstaterer Mogens Chr. Gade.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Interimistisk p-plads midt i Blokhus
Lagt på nettet 9/7 2020 kl. 16:12 #1594303952

Da vor fotograf i dag kom forbi, var kun 4 biler parkeret på den midlertidig P-plads. Men onsdag og pladsen fuldt optaget. Foto: © Peter Wendelboe.

Mangel på p-pladser i det indre Blokhus har fået bilister til af egen drift at tage den nedlagte minigolfbane Kaptajn Golf i brug som p-plads.

Da vor fotograf kom forbi torsdag eftermiddag var kun 4 biler parkeret ... nydeligt og i god orden.

Men sporene i gruset viser, at stort set alle "parkeringsbåse" langs Torvet har været besat.

Marie Louise Ebdrup, som repræsenterer ejerne af grunden, har som udgangspunkt ikke noget imod den selvbestaltede parkering.

"- Men ophører jo af sig selv, når byggeriet af ejendomskomplekset med forretninger i stueetagen går i gang til september," siger hun i dag til Netavisen Kanal Blokhus.

Der har også været forespørgsler til ejerne om tilladelse til at indrette en midlertidig legeplads med hoppeborg til børnene på arealet.

Hvis det bliver til noget, må bilerne jo igen vige pladsen.

Byggeriet af det nye kompleks er planlagt til at vare 15 måneder og skal stå færdigt næste sommer.

Det er meningen, at parkeringsproblemet til den tid, - hvis jordbundsforholdene tillader det, - skal være løst ved en underjordisk parkeringskælder med indkørsel fra Torvet lige ved siden af grillbaren Sason.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

15 dages Retro Marked i Hune
Lagt på nettet 9/7 2020 kl. 09:16 #1594278974

.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Magisk Mandag i Hune
Lagt på nettet 8/7 2020 kl. 21:50 #1594237804

Mandag den 13. juli 2020 er der "Magisk Mandag" i Hune.

De erhvervsdrivende er gået sammen om en bred vifte af aktiviteter.

"- Vi overholder naturligvis retningslinjerne jf. corona, men det er samtidig også vigtigt for os, at vi skaber en "magisk mandag" for de mange gæster og turister i området, siger John Andersen fra Skulpturparken Blokhus, der er blandt initiativtagerne.

Han har inviteret veteranbilentusiaster til at vise deres prægtige køretøjer frem på parkeringspladserne foran Kulturhuset fra kl. 17.00.

Der også er mulighed for at komme på en spændende skattejagt i Skulpturparken, der i denne måned har -50% på entrébilletter.

Etly Klarborg fra Klarborg Nisserne er klar fra kl. 16.00 - 22.00. Hun glæder sig til at vise endnu flere gæster sin nye butik og give dem mulighed for at få signeret produkter, som er købt denne dag. "- Og så er der en konkurrence om produkter til erindringer á hele 1250 kr," siger Mads Klarborg.

Børn kan fra kl. 11.00-15.00 gratis afhente fortryllende snobrødsdej hos Hune Bageri med mulighed for at bage brødet over de varme flammer ved bålstedet. Og når børnene trænger til en magisk dessert er der gratis is til superhelte under 15 år i Spar i Hune, hvis de kommer i selskab med en voksen superhelt.

Museum for Papirkunst giver kl. 16.00 mulighed for, at man kan høre en hyggelig oplæsning af et af de kendte H.C. Andersen eventyr. Børnene kan også i Papirværkstedet dekorere deres eget H. C. Andersen-projekt.

Hos Blokhus Lys kan man denne mandag dyppe lys fra kl. 10.00 – 20.00.

Glaskunstner Eva Mose laver workshop med glaskunst i Glasuniverset i butikken fra kl. 13.00 - 20.00.

Kirkensgaard Mode og Stil vil dagen igennen være fyldt med forunderlige, fantasifulde og fantastiske konkurrencer og tiltag i butikken.

Desuden kommer Nordsøen Oceanarium på besøg. Her kan man - uanset alder - lære om havets mystiske skabninger.

Panasonic Center opstiller en campingvogn, hvor man kan få magiske råd om varmestrømme, og eksperten i varmepumper giver information omkring den bedste løsning for opvarmning af husene.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Oprydningens dag
Lagt på nettet 7/7 2020 kl. 11:01 #1594112461

Foto: © Peter Wendelboe.
Efter gårsdagens voldsomme uvejr var det tirsdag tid til oprydning på Blokhus Strand.

Det væltede livreddertårn blev fjernet og kørt til værksted. Tilbage er kun et hul i sandet.


Foto: © Peter Wendelboe.

Det blev af hensyn til trafikken - og især de bilkørende - hurtigt dækket til af kommunens folk.


Foto: © Peter Wendelboe.

To store, døde marsvin, som var skyllet op på stranden, blev fjernet af Jammerbugt Kommunes folk.


Foto: © Peter Wendelboe.

Badehusejerne var dukket op for at tilse deres beskadigede huse. Det var et slemt syn, men ikke så slemt som efter efterårsstormene de to foregående år.

Badehuset på billedet herover var blevet tøjret med reb for ikke at drive til havs.


Foto: © Peter Wendelboe.

Men stort set alle steder forestod der et stykke grave- og reparationsarbejde på husene.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Frygt for storm
Lagt på nettet 5/7 2020 kl. 22:57 #1593982612

Foto søndag aften 5. juli 2020: © Jens Haugaard.

Vandet står igen højt på Blokhus Strand. Det omklamrer søndag aften allerede livreddernes tårn.

Mandag forventes vindstød på op til 28 sekundmeter og en stærk vind fra vest. Det kan godt give lidt nervøse trækninger blandt strandhusfolket.
Foto søndag aften 5. juli 2020: © Mogens Sparre.

Flere af strandhusenes ejere var på stranden søndag aften for at sikre deres huse mod forventet højvande.


Foto søndag aften 5. juli 2020: © Jens Haugaard.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Iskompagniet i Bingen åbner i dag
Lagt på nettet 5/7 2020 kl. 11:35 #1593952514
Opdateret klokken 19:52 med oplysning om, at der ikke sælges ost i lokalet

Michael Lønstrup fra Iskompagniet. Foto: © Peter Wendelboe.

Den nye forretning i bygningen Bingen ved Futtens gård åbner i dag klokken 12:00.

Det er Michael Lønstrup fra Iskompagniet, der flytter ind.

Han har i forvejen isbutik i Løkken, der kører på sin 8. sæson, og i 2018 åbnede han Iskompagniet på Torvet 15A i Blokhus, som han fortsat driver.

"- Iskompagniet vil tilbyde is-tapas og egen chokolade samt is og softice. Desuden var det meningen, at Ingstrup Mejeri, som i forvejen levere mælk og fløde til Michael Lønstrup, skulle komme med oste og hele deres sortiment i den nye butik. Men det var ikke muligt, da det ikke var tilladt at køle lokalet ned i bygningen som er fredet i klasse A," fortæller Michael Lønstrup søndag aften til Netavisen Kanal Blokhus.

Men ellers går forretningen godt for Michael Lønstrup. Han mener, at succesen skyldes de gode lokale råvarer.

"– Vi bruger ikke tilsætningsstoffer. Vores sorbet er lavet af frugt og vand. Vores is og softice er af mælk og fløde fra Ingstrup Mejeri, som jeg samarbejder med. Da vi ikke bruger tilsætningsstoffer, laver vi frisk is hver dag," fortæller Michael Lønstrup.

Michelle skal betjene kunderne i den nye udgave af Iskompagniets butik i den gamle Bingen. Foto: © Peter Wendelboe.

Samlet har Iskompagniet 40 ansatte. Den nye afdeling i Bingen skal blandt andet betjenes af Michelle og Mona Lisa.


Også Mona Lisa skal stå bag disken i den nye udgave af Iskompagniets butik i den gamle BingenFoto: © Peter Wendelboe.

Kunsthåndværkerforeningen, der tidligere har holdt til i bygningen, har lukket butikken efter 32 år på stedet, er flyttet til mindre lokaler på Aalborgvej 21A.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Navnet på den nye værtshus:
Den kække havfrue

Lagt på nettet 2/7 2020 kl. 01:07 #1593644833

Det nye værtshus, som islændingen Steinthor Arnason om få dage åbner i den østlige ende af Strandvejen 8, får navnet "Den kække havfrue".

Logoet er tegnet af en ung grafiker ved navn Mette.



Det nye logo bliver sat op på bygningens østgavl og på facadens glasruder omkring den 7. juli.

Samtidig søger Steinthor Arnason to friske medarbejdere mellem 18 og 70 år til servering, opvask, lettere rengøring og andre opgaver i den nye restaurant/bar.

Det var egentlig meningen at det nye smørrebrøds- og ølsted skulle åbne den 3. juli.

Men Steinthor Arnason når ikke at blive klar til denne dato.

I stedet satser han på åbning omkring den 10. juli.

Det er meningen, at "Den kække havfrue" skal holdes åben alle ugens dage og hele året.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Komfortabel naturcamping har succes i Hune Torp
Lagt på nettet 1/7 2020 kl. 16:18 #1593613069

"- Har du mod på at overnatte tæt på naturen?"

Sådan lød spørgsmålet fra naturcampingpladsen Blokhus Outdoor, da de i starten af juni efterlyste familier, der ville prøve kræfter med outdoor-overnatning. Blokhus Outdoor havde sat fem gratis outdoor-ophold på højkant til dem, der havde lyst til at teste campingpladsens forskellige overnatningstyper, og tilbringe en weekend i naturlige omgivelser.

Og det var der mange, der havde. Det fortæller ejer af Blokhus Outdoor, Inge Vestergaard:

”- Vi ville gerne vise, at den danske natur kan noget helt særligt ved at invitere en række danske familier på gratis camping på vores store naturgrund. Her får vores gæster en anden campingoplevelse, end de ville få på en byplaceret campingplads.  Interessen har været meget overvældende, og i weekenden gav vi så de fem heldige familier mulighed for at opleve naturen på helt tæt hold.



Familierne overnattede i en række af campingpladsens forskellige overnatningstyper, der alle har det tilfælles, at de bringer én tæt på naturen – uden at man går på kompromis med komforten. På Blokhus Outdoor kan udelivet nemlig godt både være primitivt og bekvemt. Det fortæller Inge Vestergaard:

”- Mange har en idé om, at det er besværligt at overnatte i naturen, men hos os kan alle være med. I vores lukkede shelters, nordiske telte og outdoor bedrooms sover man i rigtige senge og med adgang til faciliteter som toilet og bad, så man kan fokusere på bare at nyde naturoplevelserne. Det er det enkle liv under ordnede forhold, og det kan vi se, at der er mange der efterspørger.”

Katrine Larsson fra Støvring var en af de heldige vindere af et gratis outdoor-ophold. Hun tilbragte weekenden sammen med sin kæreste og sine to børn i et af Blokhus Outdoors nordiske telte, og det har de ikke fortrudt.

”-Naturen på campingområdet var meget fin, og teltet var virkeligt lækkert, og det gjorde en kæmpe forskel for campingoplevelsen, at man kan stå op inde i det. Samtidig var teltet en enorm hyggelig ramme for os som familie, og vi nød at overnatte sammen i et stort rum – og i rigtige senge,” siger Katrine Larsson.

Efter en weekend tæt på naturen er hun ikke i tvivl om at outdoor-overnatning er noget, som hun vil anbefale til både familie og venner i fremtiden:
 
”- Børnene har også virkelig sat pris på, at vi som familie har været lidt primitive sammen. Vi har haft tid til både legeplads, ture i lokalområdet og bålhygge med hotdogs, og de har sovet som en sten om natten. Det er kun vi voksne, der har ligget lidt vågne og lyttet til lydene af ugler og pindsvin,” slutter Katrine Larsson.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

6.100 unikke brugere på én dag
Lagt på nettet 1/7 2020 kl. 11:54 #1593597228

Redaktør Martin Frandsen er altid på pletten, når noget sker i Jammerbugt Kommune.  Fotomontage: © Peter Wendelboe.

6.100 unikke brugere på én dag. Det er, hvad en stolt redaktør af den nystartede lokale netavis Vores Jammerbugt, Martin Frandsen, i dag kunne meddele.

Martin Frandsen har været uddannet journalist siden juni 1995.

Han har for NORDJYSKE Medier arbejdet på Aabybro-, Aalborg-, kriminal- og Jammerbugt-redaktionerne.

Sammen med sin familie har han været bosat i Nørhalne siden august 1998 og tager derfor aktivt del i foreningsliv og lokalsamfundene i Jammerbugt.

Sidste år skabte han nyhedsmediet Vores Jammerbugt, som har fået en enorm gennemslagskraft som lokalt nyhedsmedie.

Han dækker hele Jammerbugt Kommune lige fra Fjerritslev til Ingstrup og er altid på pletten, når noget sker.

"- Lokaljournalistik er det nye sort," som en af kommentarerne til Martin Frandsens høje læsertal lyder.

Siden de trykte aviser i mindre og mindre grad er begyndt at dække små lokale nyheder, har de lokale netaviser fået større og større publikum.

Netavisen Kanal Blokhus.dk, der dækker et langt mindre lokalområde end Vores Jammerbugt - nemlig hovedsageligt kun Blokhus og Hune området - har dagligt op imod 3.000 besøgende. Og statistikken viser, at mange af dem besøger siden flere gange dagligt.

Kanal Blokhus ønsker Martin Frandsen tillykke med succesen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Grundvandvandsænkningen standset -
Husejer beklager meget

Lagt på nettet 30/6 2020 kl. 13:54 #1593518012
Opdateret tirsdag aften med naboklagens ordlyd.

Jørgen Teglgaard beklager dybt, at han satte arbejdet med grundvandssænknigen igang for tidligt. Men han understreger, at han gjorde det for at genere naboerne mindst muligt. Foto: © Peter Wendelboe.

Flere naboer til ejendommen Klitgårdsvej 23 i Blokhus, er stærkt forundrede over, at en omfattende grundvandssænkning i området og afspærring af vejen gik igang lørdag morgen.

De var ikke på forhånd blevet orienteret om arbejdet.

Nu er de gået i gang med at formulere en klage til kommunen over projektet. Klagefristen er i dag klokken 15:30.

Ejeren af ejendommen, Jørgen Teglgaard fra Myhlenberg Byg A/S, siger i dag til Netavisen Kanal Blokhus, at han meget beklager, at arbejdet med grundvandssænkningen på ejendommen gik i gang for tidligt.

Han havde fået kommunens tilladelse til grundvandssænkningen på Klitgaardsvej. Men ifølge den måtte arbejdet først gå igang ved klagefristens udløb, og det vil sige i dag klokken 15:30.

Jammerbugt Kommune oplyser, at de ikke har sendt oplysninger om sagen til naboerne - og altså ikke har sendt projektet i "nabohøring".

Kommunen understreger, at der alene er tale om en "klagefrist" - ikke en "høringsfrist", - og at oplysningen om byggesagen hele tiden har kunnet læses på kommunens hjemmeside.

Formanden for Blokhusvand, Mogens Sparre, oplyser i dag til Kanal Blokhus, at Jørgen Teglgaard på forhånd havde spurgt vandværket om råd i forbindelse med grundvandssænkningen.

Mogens Sparre kunne ikke se nogen ulemper ved grundvandssænkningen.
Efter råd fra vandværkets brøndborer kunne han oven i købet fortælle, at sænkningen ville betyde renere drikkevand i Blokhus by.

Vandværket måtte sidste år lukke to vandboringer efter målinger, der viste et forhøjet indhold i drikkevandet af N-dimethylsulfanide (DMS) - et højtliggende giftstof, der, hvis det synker ned til grundvandet, gør dette ubrugeligt.

Teknikkerne fra Blokhusvand fortæller, at det simpelthen er en fordel for Blokhus, hvis dette giftstof bliver pumpet bort. Og det er netop det, Jørgen Teglgaard er igang med.


De 108.000 m3 vand, som nu bliver pumpet væk, svarer ifølge formanden for Blokhus Vandværk til 80% af den vandmængde, som vandværket udpumper om året.

Når DNS-laget er fjernet, kan grundvandet igen blive rent i de lukkede boringer.

Hvis ikke grundvandet bliver fjernet under byggeriet, kan det medføre uoprettelige sætningsskader. Ifølge teknikerne vil der ikke være nogen chance for, at grundvandssænkningen får indflydelse på de omkringliggende grunde.

Jørgen Teglgaard fortæller, at han har har tilbudt at betale for prøveboringer på nabogrundene for at fastslå virkningen.

Han understreger, at han meget dybt beklager at han lod arbejdet gå i gang, før klagefristen var udløbet.

Han satte arbejdet igang allerede lørdag, fordi den tilstundende ferie hos entreprenøren ville betyde, at arbejdet ellers ville komme til at ligge stille i mindst tre uger, og derned ville generne for trafikken have været mere langvarige.

Nu har han standset grundvandssænkningen og venter på på, at kommunen tager stilling til den klage, som tre af naboerne i øjeblikket er ved at udfærdige, og som Jammerbugt Kommune vil modtage inden klokken 15:30 i dag.

TILFØJELSE TIRSDAG AFTEN:
Kort før klagefristens udløb indløb til Jammerbugt Kommunes Tekniske forvaltning følgende klage fra en gruppe naboer til Klitgårdsvej 23:
"- Efter der startede pumpe til grundvandssænkning ved Klitgaardsvej 23 lørdag den 25/6 2020 om morgen, er grundvandet ved os i nummer xx sænket med 40-50 cm. Vi er meget bekymret for vores bevoksning og store gamle træer, som risikerer at gå ud under grundvandssænkningen. Der er eksempler fra lignende sager i Blokhus, hvor træer er gået ud som følge af grundvandssænkning."

Arbejdet ligger nu stille, mens kommunen behandler klagen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny pop-up butik i Hune
Lagt på nettet 29/6 2020 kl. 01:27 #1593386807

Den nye tøjbutil på Vesterhavsvej 26B. Foto: © Peter Wendelboe.

I weekenden åbnede en ny butik på Vesterhavsvej 26B i Hune.


Kenneth Jensen i den nye butik. Foto: © Peter Wendelboe.

Det er Kenneth Jensen der indtil pinsen 2020 drev den 40 år gamle herre- og dametøjforreting Cowboyland på Nibevej i Skalborg, der nu har åbnet en pop-up butik i Hune. Siden 2016 har han haft privatadresse i Hune.

Butikken i City Syd lukkede til pinse i år. Omkostningerne var blevet for store.

"- Vi har ledt efter lejemål i Aalborg uden at finde det rigtige og har derfor åbnet en pop-up shop i Hune - så kom en tur til Vesterhavsvej og hils på os.

Kenneth og Co. vil holde åbent hver dag fra 10-18," siger Kenneth Jensen idag til Kanalblokhus.dk



"- Vi har -50% på alle varer i butikken hele sommeren," tilføjer han.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Badebold drev ud
Stor redningsaktion på stranden

Lagt på nettet 26/6 2020 kl. 18:16 #1593188141
Opdateret kl.19:00

To redningshelikoptere tre ambulancer, fire redningsbåde, en akutlægevogn, politiet og Nordjyllands beredskab er på stranden i øjeblikket for at eftersøge en mulig badegæst der er drevet til havs.

En kvindelig badrgæst havde set noget bemærkelsesværdigt ud for nedkørslen til stranden og slog alarm.

TV2 Nord skriver i øjeblikket på deres hjemmeside, at der er tale om en drukneulykke.

Det er rent gætværk. Der er endnu ikke meldt nogen savnet.

En time tidligere havde en ejer af en autocamper, der holdt ved Blokhus Bæk, meddelt livredderne i tårnet, at en badebold var på vej ud. Han foreslog dem at sejle ud og hente bolden for at undgå, at den senere skulle give anledning til en unødvendig redningsaktion.

Men det skete ikke.



En time senere kom en kvinde til tårnet og anmeldte, at hun havde set noget mistænkeligt ude i horisonten.

Hendes anmeldelse blev taget alvorligt, og livredderne rekvirerede den helt store udtrykning.



Redningsfartøjer fra både Løkken og og Thorup Strand blev rekvireret.



Men efter to en halv time på stranden blev redningsaktionen aflyst.

En tilsvarende hændelse udspandt sig på Løkken Strand i går.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Tusindvis af døde sild strandet ved Pirupshvarre
Lagt på nettet 26/6 2020 kl. 09:28 #1593167258

Foto: © Peter Wendelboe.

I løbet af natten til fredag skyllede en stor stime sild op på stranden syd for bækken ved Pirupshvarre.

 Foto: © Peter Wendelboe.

De mange sild udgjorde et sandt festmåltid for strandens måger, så i løbet af formiddagen var stranden renset ved naturens egne kræfter.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

En autocamper med udsigtsterrasse
Lagt på nettet 26/6 2020 kl. 02:21 #1593130829

Netavisens udsendte medarbejder fandt i solnedgangstimen på Blokhus strand denne usædvanlige autocamper med tagterrasse, viftepalme, liggestole hængekøje og soltag. Foto: © Peter Wendelboe.

Der kommer flere og flere autocampere til Blokhus. I denne tid normalt mange tyske, men i denne sommer indtil mandag den 15. juni udelukkende danske.

I disse dage holder en meget usædvanlig af slagsen på Blokhus strand.

De to københavnske venner, Peter Bomberg og Bertram Alberts Paivinen er ankommet i en militærgrøn Mercedes O 309 med en usædvanlig overbygning i form af en tagterrasse med viftepalme, liggestole, hængekøje og soltag.
Mesteren for selve solterrassen på luksuskøretøjet er Bertram Alberts Paivinen, der har rejst sig for hængekøjen og vinker ned til et avisens udsendte medarbejder. Foto: © Peter Wendelboe.

Køretøjet har tidligere fungeret som lægeambulance for Falck og transport af nyere fra Aarhus Universitetshospital. Da de to venner købte den billigt, havde den kun kørt 300.000 km.

Begge de to venner har arbejdet på ombygningen. Luksusterrassen er Bertram Alberts Paivinens værk.

På billederne herover nyder de to venner og en besøgende strandgæst solnedgangstimen på Blokhus strand 25. juni 2020.

Tagterrassen kan på få minutter klappes sammen, så autocamperen får normal højde og f.eks. kan køre igennem tunneler og ombord på færger og lignende.

De tre venner forlader Blokhus og kører videre på deres ferietur lørdag eftermiddag.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Flere byggeprojekter og strategi for ny skole til Skolecenter Jetsmark
Lagt på nettet 25/6 2020 kl. 20:39 #1593131090
På kommunalbestyrelsesmødet torsdag aften, den 25. juni 2020 vedtog politikerne at igangsætte en række anlægsarbejder tidligere end først planlagt.

Desuden godkendte politikerne udbudsstrategien for entreprenørydelsen i forbindelse med opførelsen af den nye skole til Skolecenter Jetsmark.

Opgaven bliver udbudt sådan, at alle interesserede entreprenører har mulighed for at søge om at give tilbud på opgaven. Ud fra alle ansøgere, vælger kommunen de entreprenører, som er bedst egnede til at give et egentligt bud på opgaven. Kommunen ønsker at vælge fem tilbudsgivere til den såkaldte prækvalifikation. Processen skal sikre, at de entreprenører, som giver tilbud på opgaven – også kan udføre den.

Den nye skole til Skolecenter Jetsmark er et vigtigt – om end ikke så synligt – skridt videre i processen frem mod det første spadestik i byggeriet.

Der er opstillet en række kriterier for at blive prækvalificeret. Kriterierne er:

• Prisen på opgaven vægtes med 60%
• Organisationen erfaring, økonomi og medarbejderstab vægtes med 20%
• Tilbudsgivers metodebeskrivelse vægtes ligeledes med 20%

Den endelige prækvalifikation er sat til at ske 24. september 2020. Udvælgelsen af vinderen af entreprenøropgaven er 19. februar 2021. Byggeriet af den nye skole til Skolecenter Jetsmark er planlagt til at gå i gang 1. april 2021.

Hele udbudsstrategien kan læses på kommunens hjemmeside.

For at støtte det lokale erhvervsliv besluttede kommunalbestyrelsen som nævnt på mødet også at skubbe flere anlægsprojekter i gang tidligere, end først planlagt.

Jammerbugt Kommune har således fremrykket en række anlægsprojekter til i år. Det er byggemodningsprojekter, energioptimering af serverrum og etablering af nye lokaler til hjemmeplejen.

Borgmester Mogens Christen Gade forklarer det således:

”- Borgere, erhvervslivet og i kommunen mærker vi tydeligt de økonomiske effekter af coronakrisen. Derfor greb vi straks muligheden for at fremrykke en række anlægsprojekter for at bidrage til at øge aktivitetsniveauet i det lokale erhvervsliv. Det ser vi os forpligtet til, og derfor er det også glædeligt, at det er muligt at fremrykke dem”.

Muligheden for at øge aktiviteterne på anlægsprojekter opstod i forbindelse med COVID-19, hvor anlægsloftet blev fjernet, og kommunerne samtidig fik mulighed for at søge om lånedispensation til renovering og investeringer i infrastruktur.

De anlægsprojekter, der fremrykkes til i år, er især inden for bygningsvedligehold, renovering og ombygning af daginstitutioner og vejvedligehold. I alt fremrykker Jammerbugt Kommune anlægsprojekter og igangsætter nye anlægsprojekter for godt 67 mio. kr.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Anderledes Sankt Hans aften 2020
Lagt på nettet 23/6 2020 kl. 21:18 #1593083116


Sankthansbål og bilbingo 23.06.2020. Dronefoto: © Poul Nymark

Klik på billedet for at se det i STOR størrelse


Video - Ny udgave:
Anderledes Sankt Hans i Blokhus
Del 1: Bingo, Midsommersang og Bål.

Del 2 med borgmestertale ses herunder.



Del 2 med HELE borgmesterens tale ses herunder. Lagt på nettet 24.06.2020 kl. 14:18.



For første gang i mange år var der Sankt Hans Aften 2020 ikke et stort bål med flere tusinde gæster på Blokhus Strand.

På grund af myndighedernes restriktioner var der kun plads til op til 150 biler i et aflukket område, og publikum måtte ikke forlade bilerne.

Da festen skulle begynde, var der dog kun dukket 75 biler op ... hver med 5 bingoplader.

Den kendte bingovært Peter Schramm stod for bilbingo over bilhøjtalerne, og borgmester Mogens Gade holdt båltalen fra en kranlift på stranden,



Sangerinden Signe Olsen, kendt for blandt andet sin optræden på Iscafeen i Blokhus, sang for til Midsommervisen, - både på P.E. Lange-næste gamle melodi og Shubiduas nye melodi - ligeledes transmitteret over bilradioerne. Og bålet med heksen, der var fabrikeret af børnene fra Hune Naturbørnehave, blev tændt på en tømmerflåde ude i Vesterhavet.

Den noget anderledes Sankthansfest på Blokhus Strand 2020 var nok den, der nogensinde har fået størst pressedækning. Både Danmarks Radio TV og TV2 sendte glimt fra bålet, og programmet Godmorgen Danmark var også mødt op. Foruden pressefolk fra Nordjyske Stiftstidende, Vores Jammerbugt og Kanal Blokhus var mindst to tyske bloggere på plads og sendte live over Facebook.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ryå Is i Norsk og Svensk TV
Lagt på nettet 23/6 2020 kl. 12:55 #1592916884


Som en forberedelse til den kommende sæson går Nordjylland allerede nu i gang med forberedelserne til 4 madprogrammer på norsk og svensk TV.

Programmerne sendes i den bedste sendetid bl.a. på Matkanalen. Kanalen findes i 82% af de norske husstande, og har mere end 1,3 mill. seere.

Optagelserne foretages af det unge produktionsselskab "Hello, hello, hello" fra Bornholm.

Formålet med programmerne er at lokke vores norske og svenske naboer til Nordjylland på en ferie i efteråret.

Generelt overvejder fire ud af fem af landsdelens norske gæster et genbesøg indenfor to år, hvilket selvfølgelig også gør det interessant får VisitNordjylland på en lidt længere bane.

I dag smagtre de to studieværter på is fra Ryå Is.

Desuden skal studieværterne bl.a. prøve kræfter med surf i Thy, være biavlere for en stund, høste østers i Limfjorden og lande fisk i Thorup Strand.

De kommer også forbi det nyåbnede Kornets Hus efter mel til pizzabagning i det frie, syder salt på Læsø, rider ud over Rønnerne og sanker urter i naturen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Omkørselsskilt sat op i Hune
Lagt på nettet 22/6 2020 kl. 16:53 #1592837550

Mandag blev det årlige omkørselsskilt sat op ved vejkrydset i Hune.

Fra i dag SKAL trafikanter, der kommer fra Hunetorpvej og vil til Blokhus, svinge i den modsatte retning og køre i retningen VÆK fra Blokhus, indtil rundkørslen ved Spar og Aldi i Hune, og derfra rundt og tilbage igen.

Det er da bare mange trafikanter, der ikke kan forstå.

Og det lyder da også helt ulogisk.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhuskunstner laver plakat
til Lønstrup Turistforening

Lagt på nettet 19/6 2020 kl. 14:46 #1592570778


Ovenstående video samt artiklen herunder er optaget, redigeret og lagt på nettet direkte under ferniseringen. En udvidet udgave med korrektion af navne mv. følger i løbet af week-enden.

Lønstrup Turistforening udgiver hvert år en turistplakat skabt af lokale kunstnere.

Normal præsenteres årets plakat ved sankthansfesten. Men den er aflyst i år.

I stedet blev plakaten fredag eftermiddag præsenteret på Galleri Visby på Mårup Kirkevej ved Rubjerg Knude Fyr. Årets Lønstrupplakat er tegnet af blokhuskunstneren Peter V. Nielsen, der samtidig havde en udstilling af sine værker på galleriet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Islænding åbner nyt spisested på Strandvejen
Lagt på nettet 18/6 2020 kl. 17:57 #1592495810

    Foto: © Peter Wendelboe.

Torsdag klokken 16:00:fik islændingen Steinthor Arnason overrakt nøglerne til restaurationslokalet i den østlige ende af Strandvejen 8, som sidst var udlejet til en svensk svindler, der ville åbne en Pianobar, men som forlod landet uden at betale sine regninger.

40-årige Steinthor Arnason er født på Island, men har boet i Danmark i 15 år.

Han blev udlært bager i Aalborg og har været ansat i forskellige bagerforretninger, hvorefter han i en række år var ansat i hotelbranchen.

Det gav ham blod på tanden til at blive selvstændig, og nu har han altså slået sig ned i Blokhus.

Foto: © Peter Wendelboe.

Lokalerne kan stort set bruges, som de er. Den forrige lejer fik jo (for andres penge) moderniseret stedet og indrettet det efter alle kunstens regler.

Derfor regner Steinthor Arnason med at kunne åbne allerede den 3. juli.

Blandt andet kan Steinthor Arnason overtage den nyindrettede bardisk, hvorfra han vil servere øl og smørrebrød.

Øllet kommer bl.a. fra én af hans gamle venner, der har bryggeri i Aalborg under navnet "Bad Seed, Aalborg Bryghus".
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

138 efterskoleelever
gav opvisning på Rødhus strand

Lagt på nettet 17/6 2020 kl. 18:36 #1592480182

Privatfoto.

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) havde idrætsdag på Rødhus Strand onsdag 17. juni.

Om formiddagen havde de forskellige former for konkurrencer, og som afslutning på hele dagen lavede de 138 elever opvisning for turister på stranden.

Der var tre elever med som kommer fra Moseby, Pandrup og Ingstrup
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lukket for tilmeldinger til
byvandring og borgermøde på fredag

Lagt på nettet 17/6 2020 kl. 15:08 #1592399270
Der er nu fuldstændig overtegnet til den planlagte byvandring, der starter på parkeringspladsen ved Skulpturparken fredag kl. 17.00.

For at deltage behøvedes der tilmelding, og sidste frist var i dag klokken 15.

Men nu er der ikke flere pladser på grund af restriktioner i forbindelse med Corona virusfaren.

Det er dog muligt at melde sig til en venteliste. Se nederst i denne artikel.

(Tilføjelse torsdag klokken 14: der er nu oprettet 3 hold og alle der har tilmeldt sig har fået en plads.)

Mødet holdes for at orientere om planer og ideer for udvikling i Hune i forbindelse med Lokalplan 19-012 for Centerområde i Hune med tilhørende kommuneplantillæg nr. 25.

Efter Brita Fogeds artikel i Nordjyske i mandags, hvor hun kritiserer John Andersens manglende sans for æstetik, er tilmeldingerne strømmet ind.

Alle kommentarerne til indlægget på Facebook bakker Brita Foged op i hendes synspunkter, og hun regner med at få sagen grundigt diskuteret under byvandringen og mødet.

Mødet afvikles som byvandringer, der starter på parkeringspladsen ved Skulpturparken kl. 17:00 og 18:00. Der vil være mulighed for at høre om hovedpunkter i lokalplanen samt om den kommende trafikplan for Hune.

Skriv dig på ventelisten her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Tre lokale projekter fik penge fra Sol og Strand
Lagt på nettet 17/6 2020 kl. 09:12 #1592385120

Formanden for Samrådet Destination Blokhus, John Andersen (tv) modtager checken på 25.000 kroner af bureauchef Emil Klastrup, Sol og Strand, Hune. Foto: © Sol og Strand.

Sommerhusejere, der udlejer deres huse gennem bureauet Sol og Strand i Hune, har nu stemt om hvilke lokale projekter, der skal have penge fra firmaets "Håndsrækning".

Sol og Strand Feriehusudlejning uddeler hvert år penge fra den "Lokale Håndsrækning” til lokale projekter.

Tre lokale projekter var med i finalen. De tre ansøgere skulle hver fremstille en video om projektet, hvorefter og sommerhusejerene i Blokhus/Hune-området, der lejer deres huse ud gennem Sol og Strand, kunne stemme om fordelingen af i alt de 50.000 kr.

Her kan du se de tre præsentationsvideoer.

Kulturens Venner Blokhus:


Projekt Bænke fik 12.500 kr.

Søstjernerne:

PVC-dug til morgenbadestedet: 12.500 kr.

Samrådet Destination Blokhus:

Lys i mørket: 25.000 kr.

Der er lokalt uddelt i alt 50.000 kr. Samrådet Destination Blokhus fik 25.000 kr, mens morgenbade-foreningen Søstjernerne og foreningen Kulturens Venner Blokhus hver fik 12.500 kr.

Samrådet Destination Blokhus vil skabe lys i mørket mellem Blokhus og Hune. Søstjernerne fik støtte til indkøb af en PVC-dug, der skal beklæde vinterbadernes samlingssted på stranden, og Kulturens Venner Blokhus fik penge til et projekt, der tager udgangspunkt i bænke, som skal danne rammen om en fælles kulturel identitet i Blokhus/Hune området.


"– Det er vi rigtig glade for, for det betyder, at vi kan komme i gang med at etablere belysning i de mørke måneder, hvor julebelysningen er pakket ned," siger John Andersen fra samrådet.

Planen er, at belysningen skal være synlig i alle lygtepæle i Blokhus og Hune. Den bliver dog i første omgang udelukkende etableret omkring Torvet i Blokhus.

"– Coronasituationen har gjort Erhvervsforeningen Destination Blokhus, og dermed også Samrådet, en anelse vingeskudt rent økonomisk, idet vi har besluttet at fritage vores medlemmer for kontingent. Det betyder, at vi ikke har den økonomi, vi havde ventet og derfor ikke har de fornødne midler til at realisere hele projektet," siger John Andersen.

"– Derfor bliver belysningen etableret i etaper. Vi begynder med Torvet, hvor skøjtebanen tiltrækker mange gæster om vinteren. Projektet skal medvirke til at gøre området mere indbydende i den mørke tid.

Vi vil gerne være med til at understøtte området som en helårsdestination, og vi er overbevidste om, at de, der besøger os, vil føle, at det er en positiv oplevelse. Belysningen skal skabe stemning og give følelsen af liv i en ellers vinterstille ferieby," fortæller John Andersen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

H.C. Andersen i skudsikker boks
Lagt på nettet 15/6 2020 kl. 19:10 #1592261678

For anden gang udstiller Museum for Papirkunst i Hune et originalt papirklip af H.C. Andersen.

I september 2019 kunne man for første gang opleve et originalt H.C. Andersen-papirklip på Museum for Papirkunst.

Det var ét af de klip, som man kalder "Møllemanden" på grund af de fire arme, der stritter ud fra kroppen.

Muséet havde nemlig indgået en samarbejdsaftale med Odense Bys Museer, som råder over et arkiv med over 300 af Andersens eventyrlige originale papirklip.

Det er gået så godt med det første udlån, at der i dag kom et nyt originalt H.C. Andersen-papirklip til Blokhus.

Det nye papirklip er også et af H.C. Andersens "Møllemænd".

Det betyder, at nordjyder og gæster i Blokhus-området igen kan glæde sig til at opleve et originalt, H.C. Andersen papirklip i museets H. C. Andersen-galleri det næste halve år.

H.C. Andersens klip ankom med kurér mandag formiddag og kan ses fra tirsdag den 16.juni.

Læs mere om H.C. Andersen-klippet ...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhuskunstner udstiller i Galleri Visby
Lagt på nettet 14/6 2020 kl. 11:41 #1592127684

Kunstneren Peter V. Nielsen fra Blokhus Klitplantage, der senest har leveret akvareller til lejerforeningens nye informationsfolder, har i foråret malet billeder i Nordjylland og Lønstrup.

Det er blevet til en række akvareller, som han viser på Galleri Visby på Mårup Kirkevej 62 ved Rubjerg Knude.

Der er fernisering fredag den 19. Juni kl. 14 – 17.

Det er billeder fra Lønstrup by og billeder fra omegnen omkring Mårup kirkegård, fra Nordjylland og naturligvis billeder fra Rubjerg Fyr, som jo i 2019 er blevet berømt for sin “nye adresse".


Kunstneren Peter Vilhelm Nielsen foran sommerhuset i Blokhus Klitplantage. Foto: © Peter Wendelboe.

Peter V. Nielsens billeder er hovedsageligt akvareller, men enkelte af dem er kombineret med collage.
Læs mere om udstillingen ...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Alligevel råvaremarked om tirsdagen i Blokhus i 2020
Lagt på nettet 13/6 2020 kl. 02:57 #1592009830

Foto: © Peter Wendelboe, 2019.

Der bliver alligevel råvaremarked om tirsdagen i Futtens gård i Blokhus i 2020.

Efter længere overvejelser og en konstruktiv dialog med Nordjyllands Politi har Hune-Blokhus Borgerforening valgt også at gennemføre råvaremarkederne i år.

Alt bliver tilpasset gældende sikkerhedsforanstaltninger og restriktioner i forhold til Corona-virus.

Derfor bliver der i år også kun 24 stadeholdere mod vanligt op mod 30.

"– Det sker for at sikre, at der er mere plads mellem stadepladserne. Desuden vil vi være til stede for at tælle, hvor mange mennesker der går ind og ud af gården, så vi også har styr på det", fortæller Poul Andersen, formand for Hune-Blokhus Borgerforening.

Endelig har stadeholderne også fået instrukser om at medbringe sprit og handsker.

"– Vi synes, at råvaremarkedet er en super tradition, og den er vigtig at vedligeholde. Vores stadeholdere vil gerne sælge varerne, og det er en hyggelig oplevelse for beboere og gæster", siger Poul Andersen

De nye restriktioner gør, at det er begrænset, hvad borgerforeningen kommer til at tjene på det.

Det første råvaremarked blev afholdt for snart 15 år siden, og siden har det vokset sig stadig større år for år.

"– I år har vi måttet sige nej til nogle stadeholdere, fordi vi ikke har pladsen og gerne vil beholde de faste, men vi håber, at der næste år er mere frihed," siger Poul Andersen.

Årets første råvaremarked finder sted tirsdag 23. juni, og årets sidste er tirsdag 4. august.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hærværk mod sandskulptur af Wilfred Stijger på Springvandspladsen i Hjørring
Lagt på nettet 10/6 2020 kl. 14:16 #1591791375

Den ødelagte sandskulptur af Wilfred Stijger i Hjørring. Foto onsdag formiddag: © Wilfred Stijger.

Den hollandske kunstner Wilfred Stijger har en række cementskulpturer stående i Skulpturparken i Hune, og i sidste uge har han netop færdiggjort endnu én.

Nu er han gået i gang med en stor sandskulptur af Rubjerg Knude Fyr og Murer-Kjeld på Springvandspladsen i Hjørring.

Med natten til onsdag har den været udsat for hærværk.

Gerningsmanden har afsat fodaftryk i sandet foran skulpturen og beskadiget Murer-Kjelds ansigt.

I dag er Wilfred Stijger i gang med at udbedre skaderne.



Wilfred Stijger færdiggjorde i sidste uge i denne blækspruttelignende cementskulptur i Skulpturparken i Hune. Foto: © Peter Wendelboe.

Eventchef Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel ærger sig over hærværket og fortæller, at der nu kommer afspærringer i form af et hegn rundt om sandskulpturen.

Arbejdet med skulpturen, der gerne skulle trække flere turister til Hjørring, gik i gang torsdag i sidste uge.

Skulpturen er en hyldest til Murer-Kjeld, der stod bag flytningen af Rubjerg Knude Fyr.

Skulpturen af Murer-Kjeld bliver én af i alt fire sandskulpturer, der bliver opført i Hjørring de kommende uger. Der laves én ved Springvandspladsen, én ved Metrolpol, én på parkeringspladsen ved Meny og én på parkeringspladsen ved A-Z.

De tre øvrige skulpturer bliver med motiver af henholdsvis ishuset i Tversted, Nordsøen Oceanarium og Børglum Kloster.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhusfrivillige som tv-stjerner
Lagt på nettet 9/6 2020 kl. 10:20 #1591690812

7 lokale statister deltager i indspilingen af ny reklamevideo for Destination Nordvestkysten. Tryk på pilen for at se videoen. Foto: © Peter Wendelboe.

Frivillige fra Team Blokhus er for to dage blevet "tv-stjerner".

De medvirker i en stort anlagt reklamevideo for Destination Nordvestkysten, der bliver optaget langs Vestkysten 8.-9. juni 2020.

Jens Hedevang fra Thyborøn har købt 15 stk. Puch Maxi, installeret en klassisk grøn mælkekasse bagpå, og inviterer nu folk på tur.

Puch Maxien og Thyborøn hænger bare sammen. Det er nærmest epicentret for Maxier med mælkekasser i Danmark, så det kan simpelthen ikke være anderledes.

Idéen er nu, at Jens Hedevang kører sammen med et hold af statister på Puck Maxier fra Thorsminde i syd til Hirtshals i nord over to dage.

Det hele optages af filmholdet Flying October, der også står bag det nye vestkystbrand.

Fra Blokhus deltager Frederik Eshuis, Anne Marie Møller og søstrene Benedicte og Pauline Thomsen. Derudover medvirker fra de øvrige destinationer: Hanne Augustenborg, Kjartan Erik Barslev-Larsen og Kasper Hald.

I går optoges video på fiskeriauktionen og Nørgaards Røgeri i Thorsminde.

Derefter var der sejltur ud for Thyborøn, Seafood Safari på Jyllandsakvariet, windsurfing i Klitmøller og vandring, indsamling af naturmaterialer og bålhygge i Nationalpark Thy.

Tirsdag morgen optog Flying October dronebilleder fra naturen over Svinklovene, Svinkløv og Lien med skrænten, hvor Hotel Nor ligger.

Derefter var der afgang med fiskekutter fra stranden i Thorupstrand. Og inden et måltid fiskefrikadeller i Thorupstrand Fiskehus gik turen på Puch Maxi til Aabybro Mejeri, hvor knallertkørerne fik Ryå Is og en sjov kommentar med på vejen af den karismatiske mejeriejer N. H. Lindhardt.


Knallertbanden sluttede besøget i Blokhus af med saunagus og en tur i Vesterhavet. Foto: © Peter Wendelboe.

I Blokhus besøger knallertbanden den ældste del af byen og får bl. a. serveret Høkersnaps i Futten, hvor Thomas Othegraven fortæller dem historien om hesten "Futte", der har givet navn til restauranten.

Derefter kører Puch Maxierne videre til Blokhus strand og oplever saunagus med professionel gusmester i Saunahytten og får efterfølgende en dukkert i Vesterhavet, inden de med fuld bundgas og smil på læben kører fra Blokhus mod Løkken ad den brede sandstrand.

I Løkken kommer knallertbanden med på landrover-safari med Puck Maxierne spændt bag på landroveren forbi Rubjerg Knude Fyr og bunkerne på stranden.

Derefter kører knallertbanden gennem Lønstrup, hvor alle vinker til dem, inden de ender med at forsøge sig med stand-up på paddleboard i Hirtshals og oplever aftenstemningen på "Husmorstranden" .
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

SIDSTE NYT:
Stor jernaldergård afsløret ved udgravninger i Hune

Lagt på nettet 3/6 2020 kl. 19:17 #1591204620
Opdateret fredag kl. 14:52

En begejstret arkæolog, Thomas Rune Knudsen, 33 år laver optegnelser om sporene efter jernaldergården, der er fundet i Hune. Foto: © Peter Wendelboe.

Det omfattende boligbyggeri ved Stenmarksvej bag Spar Hune kommer til at hedde "Vesterhavsparken" og "Stenmarken".

Men før byggeriet kan gå i gang, ville Nordjyllands Historiske Museum lige se, om der skulle gemme sig hemmeligheder under græsmarken.

Og det gjorde der.


Foto: © Peter Wendelboe.

HC & Engholt Entreprenører gravede nogle lange render, som museumsfolkene kan bruge til at gå rundt i og kigge efter hemmeligheder i jordlagene til begge sider.

Der blev torsdag fundet spor af et ildsted og nogle stolpehuller, som tyder på tidligere beboelse på stedet.

Der HAR altså boet folk her i området langt tidligere end for 400 år siden, som lokale ildsjæle for nogle år siden markedsførte ved en stort anlagt fødselsdagskampagne.


Foto: © Peter Wendelboe.

Udgravningerne afslørede en større samlet bebyggelse med flere huse, sandsynligvis fra yngre jernalder.

De første lange render, der blev gravet til forskningsformålet, er nu blevet dækket til igen. Tilbage står et hul på cirka 40 kvadratmeter, og det er her, jernaldergården har ligget.

På mandag udvider truckføreren fra
HC & Engholt Entreprenører hullet til begge sider. Så vil det vise sig, om der dukker mere op af sandjorden.

De historiske udgravninger vil ikke komme til at forsinke byggeprojektets færdiggørelse.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Landsdækkende kampagne Life Out West lanceres
Lagt på nettet 3/6 2020 kl. 09:20 #1591168812

Fint skal det være og åbenbart også engelsk. Den folkepark, som skulle have været etableret i Hune, skulle oprindeligt have heddet "Blokhus Watergate", den tidligere redaktør Blokhus Avis omdøbte for en kort periode bladet til "Blokhus Update", Rene Zeeberg, der tidligere har været turistchef her i området fik idéen til lancere Jammerbugten under navnet "The Bay", som blev lanceret samtidig med at skrækfilmen "The Bay" om vampyrer i Hudson Bay" fik verdenspremiere, Naturstyrelsens område lige før Blokhus hedder "Gateway Blokhus", erhvervsforeningens påskearrangement kom i år til at hedde "StayCation" - en sammentrækning af ordene "stay" og "vacation", og senest har Strandkiosken taget navnet "Iscafeen by the sea".

Og nu sættes der gang i en ny, landsdækkende kampagne til 21 millioner kroner, der skal tilskynde danskerne til at genopdage Danmark som turistland.

Bag projektet står de tre vestkystdestinationer, der vil markedsføre Vestkysten under navnet ”out west” som ét samlet "brand" med afsæt i den unikke levemåde ved vestkysten.

Dansk turisme har klaret sig godt de seneste år, mener initiativtagerne, og investeringen i nye produkter og overnatningsmuligheder særligt på den jyske vestkyst har båret frugt.

Nu er tæppet med ét rykket væk under branchen og tilbage står et erhverv med store økonomiske udfordringer. Det har fået en række aktører til at gå sammen om en ny Danmarkskampagne, som under overskriften ”Meget mere end bare Danmark” skal gøre op med idéen om, at ferie i Danmark er det kedelige alternativ til en sommerferie i udlandet.

Bag kampagnen står 19 danske destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og VisitDenmark, der sammen har bidraget med 10,7 mio. kr. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har efterfølgende bevilliget 10,3 mio. kr. til kampagnen.

"- Det er virkelig positivt, at de lokale destinationer er gået sammen i en stor, fælles kampagne over for danskerne. Det er i tider, hvor krisen rammer, at vi virkelig skal bevise, at vi kan rykke noget i fællesskab, og det er jeg overbevist om, at denne kampagne kan. Det er så vigtigt, at danskerne ikke bliver hjemme på terrassen, men oplever Danmark og lægger nogle penge hos turisterhvervet til gavn for hele Danmark," fortæller Sisse Wildt, kommunikationschef hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

Kampagnen tager talemåden ”vi skal bare være i Danmark i år” under kærlig behandling. For Danmark er meget mere end "bare", og det skal kampagnen minde danskerne om ved at aktivere landets gode sommeroplevelser og på den måde give danskerne lyst til at genopdage deres eget land.

Vestkysten står sammen i modvind
Også langs den jyske vestkyst har man oplevet mere modvind end normalt gennem coronakrisen, og det har fået de tre vestkystdestinationer Destination Nordvestkysten, Destination Vesterhavet og Destination Sydvestjylland til at danne fælles front om at markedsføre Vestkysten som ét samlet brand i den nationale kampagne.

"- Jeg glæder mig over, at vi kan stå sammen på Vestkysten og mestrer det brede samarbejde. Det er positivt, at vi formår at stå sammen om at brede en fælles vestkystfortælling ud overfor gæsterne. En fortælling, som inspirerer gæster til både at besøge og overnatte her, som vil være til glæde og gavn for turisterhvervet langs hele vestkysten," lyder det fra direktør i Destination Nordvestkysten Peter Krusborg.

Kernen i fortællingen er den unikke levemåde, der findes ude vestpå under overskriften ”Life Out West”. Fortællingen skal være med til at skabe stolthed og lokal forankring på tværs af kystens kommunegrænser samt tiltrække turister fra hele landet.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

En rigtig sommerdag på stranden
Lagt på nettet 2/6 2020 kl. 05:49 #1591069738

Foto: © Poul Nymark.

"- Pinsedag vågnede Blokhus op igen efter Corona-lammelsen", skriver mesterfotografen Poul Nymark i sin kommentar til dette billede.

I tusindvis af mennesker valfartede til stranden i pinseferien i det skønneste sommervejr, og der dannedes lange bilkøer gennem byen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Herover indlæg efter 1. april 2020.
Arkivet omfatter alle indlæg fra 1997-2020.
Ældre indslag vil senere igen kunne findes i topmenuen
.

Papirbrev til ældre uden internet:
Bestil vaccination via telefon.
Find nummeret på nettet!

Lagt på nettet 14/1 2021 kl. 00:17 #1610579863

374.617 danskere over 15 år er fritaget for digital post - heraf cirka 38.000 nordjyder.

Mange af dem har hverken computer eller internet og kan derfor heller ikke af denne vej få besked om, hvor og hvornår de kan blive vaccineret.

De har i stedet modtaget et "gammeldags" papirbrev om vaccinationen i deres fysiske postkasse.

I brevet står der, at de skal bestille tid pr. telefon, men telefonnummeret fremgår ikke af brevet.

I brevet meddeler Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen i stedet, at de kan finde telefonnummeret på www.vacciner.dk.

Det havde nok være smartere i brevet at oplyse de 5 aktuelle telefonnumre - ét for hver af de fem danske regioner!
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lyskryds i Hune allerede inden sommerferien
Lagt på nettet 12/1 2021 kl. 15:05 #1610460316

Jammerbugt Kommunes Teknik- og Miljøudvalg godkendte på sit møde i går at bruge 600.000 kr. fra anlægsbudgettet til etablering af et lyssignalanlæg i krydset Vesterhavsvej / Hunetorpvej / Kirkevej i Hune.

Anlægsmidlerne søges frigivet med henblik på at opstarte arbejdet, således, at signalanlægget kan være etableret inden sommersæsonen 2021.

Planen skal endeligt vedtages på kommunalbestyrelsens næste møde.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Udhus brændt ned på Risagerkær
Lagt på nettet 11/1 2021 kl. 15:03 #1610375549

 Foto: © Peter Wendelboe.


Mandag eftermiddag omkring klokken 14:30 brændte nogle mindre udhuse på den blinde vej Risagerkær nær omfartsvejen ved Pandrup.


 Foto: © Peter Wendelboe.


Politi og brandvæsen blev
sendt til stedet og fik hurtigt bugt med flammerne.

Det var heldigvis kun et mindre udhus og noget affald, der var gået i brand.


 Foto: © Peter Wendelboe.


Nordjyllands Politi er i øjeblikket i gang med afhøringer af vidner. Årsagen til branden kendes endnu ikke.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nyr vaccinatinscenter i Brovst
Lagt på nettet 9/1 2021 kl. 07:46 #1610175972

Jammerbugt Kommune har i samarbejde med Regionen fået arrangeret mulighed for mere lokal Coronavaccination i kommunen - nemlig i Brovst Sport- og Kulturcenter.

"- Jeg håber det gør, at flere bliver vaccineret." siger borgmester Mogens Chr. Gade i en kommentar på Facebook lørdag kl. 07:45.

Der er stadig gratis transport ved henvendelse til kørselskontoret - som også kan hjælpe med booking af tid til vaccinationen.

Ligeledes er kommunen i dialog med Regionen for at få en hurtig afklaring omkring vaccination af sit frontpersonale !

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Borgerforslag skal gøre det lovligt at benytte sommerhuse og husbåde mv. til helårsbeboelse
Lagt på nettet 8/1 2021 kl. 01:47 #1610066848

6. januar 2021 blev der til Folketinget insendt et nyt borgerforslag.

Det drejer sig om et forslag til en lovændring vedr. Helårsbeboelse af sommerhuse, kolonihaver, husbåde og på campingpladser.

Lovgivningen skal ifølge forslagsstillerne ændres således, at det bliver lovligt at benytte sommerhuse, kolonihaver, husbåde og campingpladser som helårsbeboelse.

Der bør dog være et loft ift. prisstigninger på boliger og leje af grunde, så disse ikke ender med at blive lige så dyre som f.eks. andelsboligerne.

Dette for at sikre boliger til mennesker med lave indtægter og for at undgå ejendomsspekulation.

"- På grund af for få almene boliger og for mange spekulanter fra ind- og udland, er vi nu i den kedelige situation, at mange mennesker har svært ved at klare sig økonomisk og betale de enorme huslejer. Der er ikke længere plads til mangfoldigheden. Vi bliver nødt til at handle nu, så vi ikke får endnu flere hjemløse og folk der bliver syge af stress for at tjene til dagen og vejen," mener forslagsstillerne i deres begrundelse.

"- Der er mange årsager til at ønske et mere roligt og minimalistisk liv, og det SKAL der være plads til i vores samfund. Vi skal have retten til at vælge selv," siger de.

Udsendelsen Trailerpark Danmark er et godt eksempel på, hvor hårdt der er brug for denne lovændring, og hvor tossede de nuværende regler er. Hverdagens helte, som burde støttes, men i stedet bliver straffet, for at gøre et STORT stykke socialt arbejde og hjælpe med bl.a. akut boliger for kommunerne. Mange af disse steder fungerer tilmed som et fællesskab, som er prisværdigt og mangelfuldt i dagens Danmark.

Vi har brug for disse åndehuller…Hele året, mener forslagsstillerne

Ordningen om borgerforslag går ud på, at alle personer med stemmeret til folketingsvalg kan stille et borgerforslag, hvis mindst 3 personer vil være medstillere af forslaget og det overholder reglerne for ordningen.


Forslagsstilleren, Liselotte Møller.
Foto fra hjemmesiden deco-x.dk.


Forslaget om udnyttelse af sommerhuse mv. til helårsbeboelse er stillet af kunstneren Liselotte Møller fra Gentofte sammen med tre med forslagsstillere: Christina Krage fra Gentofte, og
Povl Lystrup Thomsen og Lizet Bettina Krauel fra København.

Hvis 50.000 borgere med stemmeret til folketingsvalg herefter støtter borgerforslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen.

Forslaget har siden i går allerede fået 3.896 støtter.

Det er muligt at støtte forslaget på nedenstående link.

Sidste frist for at give støtte til forslaget er 05. juli 2021.
Borgerforslaget kan støttes her.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nybyggeriet på den gamle minigolfgrund kan endelig starte
Lagt på nettet 5/1 2021 kl. 20:52 #1609887147


Således kommer det nye byggeri ved Torvet 2 til at se ud, set fra hjørnet ved døren til SPAR. Modelfoto.

Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune godkendte i juni 2020 seks dispensationer til nybyggeriet på den gamle minigolfgrund på hjørnet af Sønder i By og Torvet, som efterfølgende har skullet behandles af vandløbsafdelingen, brandmyndighederne og flere andre instanser.

Dette arbejde forventes færdiggjort i denne uge. Og så kan byggeriet begynde.

Bygherrerne er interessentskabet Torvet 2, der består af Steffen og Marie Louise Ebdrup fra Strandhotellet, Andreas Helgstrand fra Helgstrand Dressage og Mikael Kristensen fra Euro Poultry.

De tre har mere eller mindre tålmodigt ventet i meget lang tid og har de sidste 10 uger igen og igen måttet forlænge aftalerne med de håndværkere, der skal udføre arbejdet, med en uge ad gangen.

Det har blandt andet forsinket byggetilladelsen, at der skal ske udledning af regnvand direkte til Blokhus Bæk og etableres en grundvandssænkning, så der kan etableres en p-kælder med 10 pladser under byggeriet.

Men nu ser det ud til, at byggeriet kan gå i gang, så det kan stå færdigt med udgangen af 2021.


De første 14 meter meter høje pæle blev rammet ned 7. august 2020. Foto: © Peter Wendelboe.


7. august sidste år begyndte man at banke store støttesøjler ned som forberedelse til parkeringskælderen. Men arbejdet måtte afbrydes, da byggetilladelsen endnu ikke var klar.

Nu håber Marie Louise og Steffen Ebdrup, at arbejdet kan gå i gang i næste uge, så larmen ikke kommer til at forstyrre forårs turister og især gæsterne på Strandhotellet i højsæsonen.

Der er givet seks dispensationer fra lokalplanen, der dækker centerområdet i Blokhus:

1. Dispensation i forhold til etageareal. Lokalplanen fastlægger, at nyt byggeri skal opføres i maksimalt 2 1/2 plan, mens det planlagte byggeri anses med en trempelhøjde på mere end 1,0 meter for at være i fulde tre etager.

(Begrebet trempelhøjde dækker over højden i et hus fra oversiden af det færdige gulv på øverste etage til det lodrette måleplans skæring med den indvendige beklædning. Trempelhøjden er relevant i trempelkonstruktionshuse, hvor trempelkonstruktionen hæver facaden over etageadskillelsen.)

2. Dispensation i forhold til byggelinjen langs Blokhus Bæk. Her kræver lokalplanen en afstand på fem meter. Der gives dispensation til en afstand på 3,70 meter.

Kommunen vurderer, at de 3,70 meter er tilstrækkeligt til at sikre fri passage langs bækken og koordinerer anlæggelsen af den nye sti, som er en del af hele projektet Blokhus Bæk, med den smallere byggelinje.

3. Dispensation for afstand til vejskel mod Torvet og Sønder i By. Her skal der ifølge lokalplanen være tre meter. Byggeriet kommer til at ligge 1,5 meter fra skel mod Torvet og 2,5 meter fra skel mod Sønder i By.

Også her vurderer kommunen, at det kan gå an set i sammenhæng med, at andre bygninger i området ligger tilsvarende tæt på vejskel, og at placeringen ikke vurderes at ændre områdets karakter.

4. og 5. er dispensationer i forhold til tagform og taghældning samt tagbeklædning på tre elevatortårne. De ønskes opført med fladt tag, som kun må udgøre en mindre del af det samlede tag.

Overskridelsen er dog minimal, og de flade paptage bliver kun svagt synlige fra omgivelserne, mener kommunen.

6. Endelig gives der dispensation for den samlede længde af kviste mod både øst og vest. Der er dog også her tale om en mindre overskridelse.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

KunstCafeen stopper med take-away
Lagt på nettet 3/1 2021 kl. 22:47 #1609764443

KunstCafeen har valgt ikke længere at levere take-away frem til og med 17. januar, hvor de nuværende restriktioner udløber.

"- KunstCafeen har tilbudt take-away i julen og nytåret, men nu er der ikke mange folk tilbage i Blokhus, og så lukker vi. Vi skal jo også passe på, så vi kan få bugt med det her", siger Anita Michaelsen fra KunstCafeen i dag.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

4 etagers hotel i Hune?
Lagt på nettet 3/1 2021 kl. 01:47 #1609634877

 
Af hensyn til økonomien i det nye hotelprojekt i Hune gives der tilladelse til op til 4 etager og en byggehøjde på 14 meter. Det er to meter over den tidligere begrænsning. Men Jammerbugt Kommune har lyttet til borgerne, så de højeste bygninger trækkes ind til midten af området ... langt fra skel. Illustration projektet.


Ved behandlingen af ny lokalplan for Hune-området på seneste kommunalbestyrelsesmøde accepterede politikerne i Jammerbugt Kommune muligheden for fire etager, men sådan at de højeste bygninger er trukket ind midt i området.

Søndagsudgaven af Nordjyske Stiftstidende har et dobbelt sideopslag med kommentarer til sagen fra politikere og fastboende.

De højeste bygninger er trukket tilbage for at mindske gener ved indblik - og så må vi leve med de fire etager, lyder det fra politikerne.

Støjgenerne fra Skulpturparken har længe været et varmt emne og er også noget, som flere indsigelser har peget på.

En gruppe beboere med adresser umiddelbart syd for skulpturparken har i Planklagenævnet fået medhold i en klage over, at det lovede støjskærmende beplantningsbælte mod syd i parken, som var med i de først godkendte planer for Skulpturparken, og som Skulpturparken er blevet pålagt at genetablere, stadig ikke er oprettet.

I den nu vedtagne plan er det 10 meter brede beplantningsbælte blevet afløst af en "støjabsorberende væg" som efter planen skal være på plads til sommeren 2021.

At der bliver tale om en markant byfortætning i området ses af en enig kommunalbestyrelse som et plus for Hune og Blokhus.

Det hele startede med, at John Andersen fra Skulpturparken kom med nogle nye ideer, der giver nye muligheder for et stort område og for at udvide med flere turister, butikker, hotel og lejeboliger.

Hvad angår byggeri i fire etager i et ellers fladt bebygget område sagde Chr. Hem, at "man må tage hensyn til de kommende investorer"

"- Borgerne ønsker sig lavere bebyggelse, men der kræves højde på husene for at modsvare grundpriserne," sagde Chr. Hem på kommunalbestyrelsesmødet.

John Andersen glæder sig over, at planen nu endelig er vedtaget, så han kan komme videre med sine ideer.

"- Hvis det lykkes at få XL-Byg flyttet fra den nuværende placering og fx hen til Hune boldbane, kan vi bygge et hotel med 100 værelser. Lykkes det ikke, kan vi bygge med 80 værelser," siger John Andersen til Nordjyske Stiftstidende.

Tanken er, at det skal være et middelklassehotel med fleksibel indretning, så der både kan være plads til familier i to værelser med en dør imellem, og til at deltagere i møder og konferencer kan få eneværelser, forklarer John Andersen.

Han lover, at arbejdet med at opsætte en støjabsorberende væg mod syd går i gang til foråret.

"- Men vi fastholder også et fem meter bredt bælte med beplantning, selvom det ikke tager meget støj. Vi vil gerne have noget grønt at se på," slutter John Andersen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Husker du nytårsbadet 2019?
Lagt på nettet 31/12 2020 kl. 07:29 #1609396169
Video: Peter Wendelboe, 31. december 2019.


Det syn, du ser i videoen herover, er fra nytårsaftens dag 2019.

På grund af restriktioner i forbindelse med covid-19 kan vi ikke opleve det samme i år.

Sidste år var flere hundrede badegæster og endnu flere tilskuere på Blokhus Strand nytårsaftens dag 2019 kl. 11:00 til den årlige nytårsdukkert.

Med mottoet “Vask det gamle år væk med et iskoldt nytårsbad” havde Destination Blokhus igen på årets sidste dag i 2019 i samarbejde med morgenbadedamerne "Søstjernerne" inviteret til nytårsbad.

Stranden var lige så fyldt - og bød på lige så store trafikpropper - som på en normal Sankt Hansaften.

Mange var mødt op i festligt badetøj, sjove huer, hatte og slips for at sige farvel til det gamle år.

Og udklædningen var da også sket på opfordring.

"- Jeg synes ikke, vi behøver at vente med at starte festlighederne til om aftenen, derfor vil jeg opfordre alle til at komme iført en festlig nytårshat," sagde Jannie Ratke fra VisitJammerbugten dengang.

Efter den forfriskende dukkert i det brusende Vesterhav var der en Blokhus Bitter at varme sig på.

Hvis dette ikke var nok, var der også mulighed for at benytte sig af en af de to saunahytter, der var opstillet på stranden.

Blokhus Nytårsbad havde efterhånden bidt sig fast som en tradition og som en festlig start på nytårsfesten.

Men altså ikke i år!

1. januar fra kl. 15:00 (tidspunktet udsat til klokken 18:30) kan du her på kanalen se en 25 minutter lang video-kavalkade med glimt fra årets gang i Blokhus og Hune.

Eventen sidste år arrangeredes af Erhvervsforeningen Destination Blokhus i samarbejde med Visitjammerbugten og Søstjernerne.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

P-pladsen på Det grønne hjørne tager form
Lagt på nettet 24/12 2020 kl. 13:43 #1609073023

 Teksr og foto: © Jens Otto Larsen.

Så er P-pladserne i skoven mellem Hune og Blokhus næsten færdige.

For at være sikker på at der kun parkerer 30 biler på den nye plads, og at resten af den tidligere større plads, ikke bliver brugt til parkering har man afgrænset med en kantsten.
Kommunalt!!

Det ville være fint med en lignende plads i Blokhus.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny HR-chef
Lagt på nettet 16/12 2020 kl. 10:02 #1608109334

Fra 1. februar 2021 hedder HR-chefen i Jammerbugt Kommune Heidi Bredkær Juul-Olsen. Hun kommer fra en stilling som afdelingsleder i Børne-, Fritids- & Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune.

42-årige Heidi Bredkær Juul-Olsen overtager stillingen som HR-chef i Jammerbugt Kommune efter Henriette Petersen, som har fået nyt arbejde i Region Midtjylland.

Den nye HR-chef har en master i ledelses- og organisationspsykologi fra Aalborg Universitet og har flere supplerende uddannelser i blandt andet offentlig forvaltning og administration og personaleudvikling.

I ansættelsen har Jammerbugt Kommune lagt vægt på, at den kommende HR-chef har bred erhvervsmæssig erfaring.

”-Vi har brug for en chef der har ledelsesmæssig erfaring, som kan delegere og sparre med ledere og medarbejdere, og som samtidig kan bidrage til fortsat digitalisering af opgaveløsningen. De kompetencer har Heidi. Vi ser frem til at byde hende velkommen som chef, kollega og samarbejdspartner”, fortæller stabschef Michel Binderup.

Som HR-chef får Heidi Bredkær Juul-Olsen ansvaret for at styrke kommunens HR-indsats sammen med de 15 medarbejdere, hun bliver leder for i HR-afdelingen.

”- Jeg ser frem til at blive en del af den spændende udvikling HR-afdelingen er i gang med, som indeholder en ambition om at være ledernes foretrukne samarbejdspartnere inden for HR-området. Jeg vil som HR-chef gøre mit bedste for, at vi lykkes med den ambition og for at sikre, at HR-afdelingens bidrag til løsningen af kerneopgaverne er af høj kvalitet og understøtter den tværgående sammenhængskraft i Jammerbugt Kommune” siger Heidi Bredkær Juul-Olsen.

Foruden sin stilling som afdelingsleder i forvaltningen i Hjørring Kommune, har Heidi Bredkær Juul-Olsen også været afdelingsleder i personalekontoret og ansat som personalekonsulent samme sted. Inden da var hun ansat som HR-konsulent i Forsvaret.

Heidi Bredkær Juul-Olsen bor med sin mand, Morten og deres tre børn i Hjørring.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Palle Holmbech overdrager Saunahytten
Lagt på nettet 15/12 2020 kl. 01:15 #1607991331

 Foto: © Saunahytten.dk.

Palle Holmbech har overdraget sit 5 år gamle projekt, Saunahytten.dk, til Martin Funke fra Aalborg Outdoor, som fortsætter projektet i samme stil som hidtil, men udvider, så man også kan leje saunahytten i Aalborgområdet.

Martin Funke har tidligere benyttet hytten til events og altid været irriteret, når den var optaget, og han ikke kunne bruge den, fordi de andre saunahytter, efter hans mening, ikke har samme kvalitet. Desuden forlænger hytten Aalborg Outdoors sæson i forhold til hans andre aktiviteter med kano og kajak, forklarer han.

Aalborg Outdoor tilbyder aktiviteter til private, virksomheder og institutioner i deres nærmiljø, ligesom Martin Funke tilbyder instruktøruddannelser.

Han står også bag firmaerne Aalborg Førstehjælp og Aalborg Cykeludlejning.

"- Det er en nødvendig prioritering af min tid, der er årsagen. Min anden virksomhed, Dreambikes, er eksploderet," forklarer Palle Holmbech om salget af saunahytten.dk.

"- Derfor har jeg ikke tid nok til at løfte Saunahytten.dk til det potentiale, som projektet har. Det er jo stadig et fedt projekt. Derfor er det også vemodigt at måtte slippe det," fortsætter Palle Holmbech.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Forslag om kontingentforhøjelse taget af bordet
Lagt på nettet 9/12 2020 kl. 23:55 #1607554510

På bestyrelsesmødet i Foreningen Klitplantagen Blokhus på KunstCafeen i lørdags var spørgsmålet om en kontingentforhøjelse på dagsordenen.

Begrundelsen var, at foreningen i indeværende kalenderår har haft ekstraordinært store udgifter.

Det meddeles ikke, hvori disse udgifter består.

Hver husstand har i mange år betalt kr. 250 kr. Og desuden har grundejerne bidraget med yderligere 350 kr. pr grund til vedligeholdelse af vejene.

Foreningen har - som alle andre foreninger i kalenderåret 2020 kørt på et meget lavt blus, - så udgifterne har ikke været store.

Sidst offentliggjort regnskab for 2019 udviser da også et indestående i banken på kr. 71.188,50, og desuden har foreningens vejfond oparbejdet en formue på kr. 131.860.

Forslaget om kontingentforhøjelse blev da heller ikke vedtaget.

Desuden redegjorde formanden Fleming Friis Larsen for prisudviklingen på grundene i plantagen og de nye ejendomsvurderinger. Men referatet indeholder ingen detaljer om sagen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skøjtebanen åbnet
Lagt på nettet 1/12 2020 kl. 15:29 #1606832968
Prisen korrigeret 2.dec klokken 11:53

 Foto: © Peter Wendelboe.

Tirsdag den 1.
december 2020 åbnede - med næsten en måneds forsinkelse på grund af corona-nedlukningen i kommunen - skøjtebanen på Blokhus Torv.

Der var af samme grund ingen åbningshøjtidlighed, og dagen blev alene markeret ved, at de sidste reklameskilte blev sat op langs banderne.

Ingen skøjteløbere havde indtil klokken 13:30 indfundet sig for at afprøve genåbningen af skøjtebanen. Men der er allerede indløbet bestillinger på adgangsbilletter til senere på ugen.
 Foto: © Peter Wendelboe.

Der er åbent hver dag mellem klokken 13 og 20:15.

Prisen er pr. person og dækker 25 min. skøjtning samt leje af skøjter hvis dette ønskes. Skøjter udleveres hos Iscafeen Blokhus.
(egne skøjter må gerne benyttes - men prisen er stadig kr. 50,-) 

Myndighederne forlanger, at der højst må være 10 personer på banen ad gangen.

Den tidligere annoncerede træning hver mandag sammen med ishockey-holdet Blokhus Ducks bortfalder derfor.

Men lørdags disco-dans med dæmpet belysning og farveblink og musik gennemføres, selvom der kun er 10 på banen.

Hvis man vil gøre brug af Blokhus Skøjtebane, skal man før brugen melde sig og bestille tid på adressen herunder.

Det anbefales, at man bestiller billet i god tid.

Bestil plads på skøjtebanen her.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Verdens ældste multimediejulekalender fylder 60 år
Lagt på nettet 27/11 2020 kl. 10:59 #1606471196

Verdens ældste multimedie-julekalender fylder i år 60 år.

Den startede analogt i 1960, men de sidste 25 år har den kunnet ses digitalt både på dansk og på engelsk på adressen http://julen.nu, og der ligger link til den på hjemmesider for danske muséer og foreninger over hele verden, blandt andet Det Danske Udvandrer Museum i Elk Horn Iowa, USA.

Manden bag den er multikunstneren Peter Wendelboe, 78 år, som siden han var dreng bl.a. har interesseret sig for dansk kultur, blandt andet den danske filosof Søren Kierkegaard.

I jubilæumsudgaven af sin "kultur julekalender" giver Peter Wendelboe en populær gennemgang af Søren Kierkegaards liv, ideer og virke gennem 25 afsnit med små videoer af mellem 10 og 15 minutters varighed, i alt ca. 5 1/2 times video om Søren Kierkegaard.



Peter Wendelboes første multimedie-julekalender var mere studentikos og blev til på Aalborg Katedralskole i julen 1960, hvor den dengang 18-årige Peter Wendelboe ved hjælp af to båndoptagere, to lysbilledapparater og to episkoper underholdt kammerater og lærere, med et "stereofonisk" lyd- og lysshow, der blev vist på skolens vægge, døre, lofter og gulve.

Siden har Peter Wendelboe hvert år fremstillet en "multimedie-julekalender". Og publikum blev større og større, fra gymnasiet til universitetet og soldaterkammeraterne.

De tekniske virkemidler blev efterhånden udvidet med film og senere video. I 1995, da det tidligere billedløse internet blev forsynet med en grafisk brugerflade med farver og lyd, flyttede multimedie-julekalenderen ud på internettet, og dens publikum blev internationalt.

Fra 1998 blev en stor gruppe udlandsdanskere inddraget. De viste i 24 "låger" med 360 graders panoramaer, lyd og video, hvorledes danskere bor og holder jul under fremmede himmelstrøg.

Siden har Peter Wendelboes multimedie julekalender hvert år præsenteret et nyt tema om dansk kultur, dansk historie og danske traditioner på både dansk og engelsk.

Blandt emnerne har været: De 24 danske konger fra Margrethe I til Margrethe II, Dronning Margrethes kunst, Danske julemærker, Danske opfindelser, der ændrede verden, Jul i Den Gamle By i Århus, Julepyntens historie, Mærkelige juleskikke og Danske "vise mænd" (Nils Bohr, H.C. Ørsted, Eckersberg, Poul Henningsen, Carl Th. Deryer, Karen Blixen osv.) .

Peter Wendelboe er født 1942 og har udstillet som maler, billedhugger og grafiker siden 1965, bl.a. på Charlottenborgs Forårsudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling og Kunstnernes Påskeudstilling. Han har solgt til Statens Kunstfond og været censor på Charlottenborgs Forårsudstilling.

Og så er han pionér på internettet.

I midten af 1970rne begyndte han som en af de første i verden at arbejde med computergrafik. Det var dengang med meget små virkemidler. Da internettet blev givet fri i 1990, begyndte han at løse internetbaserede opgaver for forretninger, foreninger og private over hele verden.

De sidste 25 år har han været redaktør af Danmarks ældste Netavis, kanalblokhus.dk

Indtil 30. november 2020 kan sidste års julekalender (om danske opfindelser, der ændrede verden) ses på adressen http://julen.nu.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kommunen hjælper minkavlerne
- med et brev

Lagt på nettet 24/11 2020 kl. 11:34 #1606214075

Der er lavet mange støttemuligheder og vejledninger til minkavlerne, og de kan være svære at bevare det fulde overblik over.

Derfor sender Jammerbugt Kommune I dag et brev til samtlige minkavlere i kommunen med et overblik over de støttemuligheder og vejledninger, der de tilbydes både lokalt, regionalt og nationalt.  

Brevet indeholder blandt andet en oversigt over relevante hjælpemuligheder hos Jammerbugt Kommune. F.eks. hjælp fra erhvervskontoret Vækst Jammerbugt, Jobcenter Jammerbugt og myndighedsafdelingen.

Desuden er de regionale tilbud listet op om hjælp fra blandt andet LandboNord, Erhvervshus Nordjylland og regionen. Ligesom tilbud fra de statslige myndigheder og nyttige links til mere information er med i brevet.

I foråret, da corona ramte landet, modtog alle virksomheder i kommunen ligeledes et brev med hjælp og vejledning.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Påbuddet mod besøg på plejecentrene i Jammerbugt Kommune ophævet
Lagt på nettet 23/11 2020 kl. 18:41 #1606153268

Brovst Friplejehjem Foto: © Peter Wendelboe.
Påbuddet mod besøg på plejecentrene i Jammerbugt Kommune er netop blevet ophævet.

Det meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed i dag for få minutter siden, 23. november 2020 kl. 18:11.

Der er således igen adgang for besøgende på plejecentrene.

Det lave smittetryk i Jammerbugt Kommune skyldes, at der ikke længere er minke i kommunen, og at der ikke er nogen beboere eller ansatte på plejecentrene, der er syge med corona.

”- Det er glædeligt, at beboerne igen kan få besøg på plejecentrene. Det er til stor glæde for både beboerne og deres pårørende, som i et stykke tid nu har været afskåret fra at se hinanden. Vi fortsætter selvfølgelig med at passe på vores ældre og sårbare beboere, derfor vil plejecentrene stadig have fokus på, at besøg sker på sikker vis og efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Plejecentrene vil sikre, at besøg både indendørs og udendørs gennemføres på en forsvarlig måde, og at besøg sker under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Borgerforeningens juletræ tændt
-delvist

Lagt på nettet 21/11 2020 kl. 18:04 #1605978283

 Foto: © Peter Wendelboe.

Torsdag morgen opsatte to medarbejdere, Gert og Sune fra HC & Engholt Borgerforeningens
juletræ på pladsen foran Museum for Papirkunst i Hune.

 Foto: © Peter Wendelboe.

Men det lykkedes dem kun at få lys i den nederste af det kunstige træs 3 sektioner.

Så indtil en elektriker kan se på problemet, kan byens borgere kun glæde sig over lys i bunden af træet.

Borgerforeningen forventer, at træet vil være fuldt oplyst til 1. søndag i advent, den 29. november 2020.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Borgerforeningens juletræ
klar til en søndag i advent

Lagt på nettet 19/11 2020 kl. 11:14 #1605780852
Video optaget og redigeret med SmartCMS direkte på stedet direkte på mobiltelefonen.

Borgerforeningens juletræ blev sat op foran Museum for Papirkunst.af Gert og Sune fra HC & Engholt Entreprenører torsdag morgen klokken 08:00.

Træet tændes 1. søndag i advent. På grund af covid-19 restriktioner bliver der ingen særlig fejring af juletrætændingen.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Den nye rundkørsel tager form
Lagt på nettet 18/11 2020 kl. 02:38 #1605663522

 Foto: © Merete Fuglsang Hansen.

Den nye rundkørsel ved Vesterhavsvej/Fårupvej er ved at tage form.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Stuehus på Stenmarksvej brændt ned
Lagt på nettet 15/11 2020 kl. 10:43 #1605440586

En brand i en beboelseslænge i et stuehus på Stenmarksvej i Hune endte natten til søndag med, at huset brændte helt ned, så der nu kun står murene tilbage.

Branden er tilsyneladende startet i overetagen.

Der har dog på intet tidspunkt været fare for hverken mennesker eller dyr på stedet.

Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen om branden klokken 4.14, og da brandvæsenet kom frem, var der godt gang i branden, og overetagen var helt overophedet.

Det er endnu uvist, hvad der er årsag til branden. Derfor skal brændvæsenets teknikere efterforske huset i løbet af i dag, for at komme en brandårsag nærmere.

Der var ingen hjemme i huset, da branden opstod.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nu også teststed i Jetsmark
Lagt på nettet 13/11 2020 kl. 14:12 #1605305547

Region Nordjylland har efter at have været i dialog med Jammerbugt Kommune besluttet også at oprette et teststed i Jetsmark Idrætscenter.

Oprindeligt havde Regionen meddelt, at der kun oprettedes corona-testcenter 6 andre steder i kommunen.

Der bliver åbent for test i Jetsmark Idrætscenter fra onsdag 18. november til og med fredag 20. november. Alle dag fra 9.00 – 17.00.

Der skal bestilles tid til test på coronaprøver.dk.

Regionen og kommunen håber, at så mange som muligt vil lade sig teste.

Spørgsmål til test, teststeder eller tidsbestilling, skal rettes til Region Nordjyllands Corona-hotline på tlf. 97 64 84 63.

Telefonen har åbent
Mandag-fredag 8.00-17.00
Weekend og helligdage kl. 8.00-15.00.
Læs mere her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

P-pladser i Blokhus og boligbyggeri i Hune godkendt
Lagt på nettet 12/11 2020 kl. 20:07 #1605234435

 Foto: © Peter Wendelboe.


Kommunalbestyrelsen har på sit møde torsdag aften godkendt etablering af omdiskuterede parkeringspladser på det grønne hjørne i Blokhus, hvilket betyder flere parkeringspladser i løbet af 2021.

P-pladserne kommer til at ligge på det kommunale og offentlige vejareal ved Aalborgvej/Søren Petersvej i den østlige del af Blokhus. Arbejdet med at etablere P-pladserne går i gang allerede i år, og forventes at kunne blive taget i brug inden udgangen af 2020.

I forbindelse med P-pladserne gøres der også klar til indretning af el-ladestandere. 

Finansieringen sker ved, at kommunen i forbindelse med byggesager i Blokhus modtager indbetalinger til parkeringsfonden fra bygherrer, som ønsker at fravige kravet om det antal parkeringspladser, der skal etableres i forbindelse med deres byggeri.

Indbetalingen er på ca. 35.000 kr. pr. parkeringsplads.

Retningslinjerne for parkeringsfonde er således, at Jammerbugt Kommune inden 5 år efter indbetalingen kan etablere offentlige parkeringspladser med samme antal, som der er indbetalt for. Jammerbugt Kommune skal betale 50% af omkostningerne ved etablering. Dette sker primært ved, at parkeringspladserne etableres på kommunale arealer.
 
Desuden godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde torsdag aften også opførelsen af 20 almene lejeboliger i Hune.

De kommer til at ligge på Stenmarksvej på et areal øst for de to dagligvarebutikker i den østlige del af Hune og op mod Aalborgvej.

De nye lejemål bliver 3-værelses boliger på ca. 89,6 m2 pr. bolig, og de opføres i én etage. Til hver bolig opføres depotrum, terrasse og et overdækket gangareal. Huslejen for boligerne er beregnet til at blive på ca. 8.150 kr. pr. måned ekskl. forbrugsafgifter.
Lejeboligerne er en del af et større byggeprojekt, hvori der også indgår 30 private boliger. Det er Boligselskabet Lejerbo Aalborg, der står for byggeriet af lejeboligerne.

Byggeriet af de 20 almene boliger forventes at gå i gang i foråret 2021, og med forventet indflytning i sommeren 2022.

”- Vi ser frem til, at byggeriet går i gang. Der er fortsat stor efterspørgsel på lejeboliger i kommunen, og projekter imødekommer også behovene for lejeboliger til familier. Boligerne ligger samtidig på en attraktiv placeringer i Hune, tæt på naturen og indkøb,”, siger borgmester Mogens Christen Gade i en kommentar til vedtagelsen.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sangen, der aldrig kom
med i Højskolesangbogen

Lagt på nettet 12/11 2020 kl. 00:25 #1605137154

Danskernes kendteste, populæreste og mest sungne fællessang er stadig ikke kommet med i Højskolesangbogen.

Torsdag udkommer 19. udgave af Den Danske Højskolesangbog med 601 nyere og ældre danske sange, som udvalget mener egner sig til fællessang. De 150 er med for første gang.

Men én af de sange, der stadig ikke er med i Højskolesangbogen - og aldrig har været det - , er Lauritz Stefans kærlighedssang til Odense Å, "Sejle op ad åen".

Alle kender Danmarks mest brugte fællessang. Alle synger med på den, men ingen kender hele melodien og kun en forvrøvlet udgave af omkvædet: "Det var vel nok en dejlig sang! Den må vi ha' endnu engang!"

Tryk på billedet herover og læs Peter Wendelboes multimedie e-bog om baggrunden for sangen. Blad i bogen. Hør hele den smukke melodi og læs hele teksten.


En af de sange i den nye højskolesangbog, der på forhånd har vakt stærke følelser, er nr. 164: Isam B's "Ramadan i København".


Én af de nye sange, der kom med 19. Udgave af Højskolesangbogen nummer 164, Isam B's "Ramadan i København", hvilket på forhånd har vakt stærke følelser.

Som noget nyt er rigtig mange sange desuden komponeret af - eller forfattet af - kvinder.

Men én af de sange, der stadig ikke er med i Højskolesangbogen - og aldrig har været det - , er som nævnt Lauritz Stefans kærlighedssang til Odense Å, "Sejle op ad åen" til Emilius Carl Wilhelmi's smægtende toner. Trods det, at den er én af Danmarks populæreste sange.

Netavisens redaktør, Peter Wendelboe, har forud for hver af de seneste udgivelser foreslået netop denne sang, men af for ham uforståelige årsager har den stadig ikke fået det gyldne stempel af sangbogsudvalget.

Og derfor synges Danmarks populæreste fællessang af den almindelige befolkning alene med det almenkendte vrøvle-omkvæd: "Det var vel nok en dejlig sang. Den må vi ha' endnu engang!"

Men både melodi og tekst kan noget mere.

Lige siden den populære tenor, kgl. kammersanger Eduard Agerholm første gang fik et feststemt publikum til at gynge med på melodien på Odense Sommertheater den 12. eller 13. juli 1895, har danskerne sunget eller skrålet den i festligt lag, på skovture, udlandsture eller til fodboldkampe.

Om brugen af "Sejle op ad åen" til fodboldkampe fortælles det, at daværende Kronprins Frederik (senere Frederik den 9.) i 1934 dirigerede livgardens orkester i gardens øvelokaler i Rigensgade i
København. En fynsk musiker sad i en pause og legede med melodien til "Sejle op ad Åen". Da Kronprins Frederik hørte den, skal han have sagt til livgardens musikchef "Det er en dejlig melodi! Den synger vi tit, når vi er ude at sejle. Den synes jeg, De skulle spille på fodboldbanen". Det gjorde han så, - og lige siden har den været en af de mest sungne sange til fodboldkampe med dansk deltagelse.

Den anden nationalmelodi
Sangen gør det samme, som Schuberts suiter. Den fjerner afstanden mellem melodi og tekst.

Melodien beskriver ikke teksten. Den ER teksten.

Men da ingen kender den smukke tekst, - og stort set alle i øvrigt kun kender HALVDELEN af melodien - har skråleriet indskrænket sig til ".... og sejle nedad igen. Det var vel nok en dejlig sang. Den må vi ha' endnu en gang."

Højskolesangbogen koster kr. 299,95 og udgives af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nordjysk prædikant i GOD TVs
25 års jubilæumsudsendelse

Lagt på nettet 8/11 2020 kl. 10:47 #1604828862

Forfatteren til flere af de senere års fremragende bøger om livet ved vestkysten, Simon Jacobsen fra Løkken, er også prædikant.

Senest udgav han sidste efterår den anmelderroste årbog "Sommerliv ved Vestkysten" om de rige aalborgensiske familiers sommervillaer i Blokhus og Løkken.

Simon Jacobsen var også med, da den internationale tv-station "GOD TV" forleden fejrede sit 25 års jubilæum.

"- Jeg havde det privilegium, at være med til at opbygge dette globale TV-værk i 17 af de 25 år," siger Simon Jacobsen til Netavisen kanalblokhus.dk.

GOD TV blev etableret i England 1995, og Skandinavien var den første region, hvor netværket blev udbredt. I dag er der regionale kontorer over det meste af verden.

Indslaget med Simon Jacobsen i GOD TVs jubilæumsprogram er på godt 6 minutter og kan ses ved klik på nedenstående link (klik på enten "Dropbox" eller "Direkte til websiden"):
Se 6 minutter fra GodTVs 25 års-jubilæum.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Åbning af Blokhus skøjtebane udskudt
Lagt på nettet 6/11 2020 kl. 22:32 #1604698351


Sidste år åbnede skøjtebanen 30. november. Billedet herover er fra en event med skøjteprinsesser, ishockey og julemandskæde om skøjtebanen 15. december 2019. Foto: © Peter Wendelboe

Skøjtebanen i Blokhus åbner alligevel ikke lørdag 7. november. Ny åbningsdag er foreløbig fastsat til 5. december, når restriktionerne forhåbenligt er aflyst.

Sidste år åbnede skøjtebanen 30. november.

Som følge af offentliggørelsen torsdag aften 5. november af de restriktioner, som pålægges blandt andre Jammerbugt Kommune til og med 3. december, har ejerne af banen valgt at udskyde åbningen.

"- Vi efterlever selvfølgelig alle restriktioner og anbefalinger fra myndighederne. Derfor åbner skøjtebanen ikke nu," siger Lasse Nielsen fra Blokhus Fondens bestyrelse.




Straks efter statsministerens udmelding om skærpede restriktioner for Nordjylland begyndte Torvegruppen at optø isen og lade smeltevandet løbet i kloakken. Billedet er taget lørdag morgen klokken 10:30. Foto: © Peter Wendelboe

Det betyder, at der nu bliver slukket for nedkølingen af banen.
Men håbet er, at banen kan åbne senere, nemlig lørdag 5. december.

"- Vi er forsigtige optimister og tror, at alle følger retningslinjerne, så vi kan åbne om fire uger," siger Lasse Nielsen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skøjtebane på Blokhus Torv
trods de nye restriktioner

Lagt på nettet 6/11 2020 kl. 02:30 #1604626231

Skøjtebanen på Blokhus Torv er overrislet med vand, og køleanlægget arbejder for fuld kraft på at gøre banen klar til lørdag formiddag. Foto: © Peter Wendelboe.


Aalborg Kommune har efter dialog med Nordjyllands Politi aflyst opsætningen af skøjtebanen på C.W. Obels Plads centralt i byen.

Men Blokhus Fonden og de frivillige bag skøjtebanen på Torvet midt i Blokhus fastholder at gennemføre opførelsen.

Og de har fuld støtte fra kommunen, Erhvervsforeningen og Grundejerforeningen samt en række virksomheder og i tæt dialog med politiet.

Politiinspektør Ole Kristensen, chef for Operativt Center hos Nordjyllands Politi forklarer:

" - Reglerne er sådan, at vi hverken kan give tilladelse til eller forbyde skøjtebanen. Vi kan kun sige til folk, at hvis et arrangement af den ene eller anden slags helt åbenlyst er i strid med reglerne, så får arrangørerne en bøde.

Om forskellen på de to skøjtebaner fortæller han:

"- Vi har meddelt de to arrangører bag skøjtebanerne, at skøjtebanerne er at betragte som et arrangement, og at de derfor er omfattet af forsamlingsforbuddet på 10 personer.

Her har Aalborg Kommune vurderet, at det vil de næppe kunne overholde, mens arrangørerne i Blokhus har vurderet anderledes.

Men hvis forsamlingsforbuddet overtrædes, så kommer vi naturligvis og giver bøder," fastslår politiinspektøren.

De nye coronarestriktioner - og især et forsamlingsforbud på over 10 personer - har midt i opsætningen af banen givet visse udfordringer for åbningen af skøjtebanen i Blokhus.


"Vi kan naturligvis ikke styre, om der er 20 personer, der kravler over banden uden for åbningstiden," siger Lasse Nielsen fra SPAR, som er sponsor for skøjtebanen. Foto: © Peter Wendelboe.


"- Men vi er fokuserede på at åbne skøjtebanen, og det bliver naturligvis for lidt færre ad gangen, end vi først havde regnet med, men selvfølgelig er der kæmpefokus på de retningslinjer og regler, der nu er kommet," siger købmand Lasse Nielsen med de to SPAR-butikker i Hune og Blokhus. Han er én af hovedmændene bag skøjtebanen i Blokhus.

Der er lavet et bookingsystem, så folk, der vil bruge skøjtebanen, skal bestille en skøjtetid - en halv time ad gangen.

"- Skøjtebanen ligger på et lille torv i Blokhus med kontrollerede vilkår, og der er kun en indgang. Der kan kun være 10 på banen ad gangen, og de skal have bestilt en tid. Sådan er det lige i øjeblikket, hvor der er et forsamlingsforbud på max. 10 personer på banen. Og vi står ved indgangen med kontrollører i skøjtebanens officielle åbningstid," fastslår Lasse Nielsen.

"- Vi kan naturligvis ikke styre, om der er 20 personer, der kravler over banden uden for åbningstiden. Det kan man heller ikke ved andre attraktioner. Men vi håber og har da også en klar forventning om, at folk vil efterleve de restriktioner, der nu en gang gælder. Ellers bliver vi jo som ejere nødt til at tage situationen op til overvejelse," slutter Lasse Nielsen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

J-Dag aflyst
Lagt på nettet 5/11 2020 kl. 12:55 #1604577308

Den alternative fejring af J-Dagen - den såkaldte J-DAG LIVE - på Den Kække Havfrue i Blokhus er aflyst.

Det skyldes de omfattende restriktioner og begrænsninger i samfundslivet, der fra i morgen planlægges indført i syv nordjyske kommuner.

J-DAG LIVE var programsat i alt fire steder i Jammerbugt Kommune. Alle er nu aflyst.

Aalborg Kommune er ikke omfattet af restriktionerne, så dér gennemføres arrangementerne. Men det er ikke muligt for gæster fra Blokhus at komme derind.

Det ventes, at følgende restriktioner vil blive gennemført i de syv nordjyske kommuner efter offentliggørelse på et pressemøde senere i dag.


Restriktionerne gælder i disse syv nordjyske kommuner.

Fra fredag og foreløbig 4 uger frem forventet følgende restriktioner at blive indført i de syv nordjyske kommuner:

• Grænserne mellem kommunerne skal lukkes ned.

• Der skal foregå massiv testning af borgerne i de syv kommuner.

• Alle covid-tests foretaget i kommunerne fra og med nu skal genom-testes for at undersøge omfanget af muteret virus.

• Der oprettes en task force, som er dedikeret til situationen i de syv kommuner.

• Vuggestuer, børnehaver og grundskoler forbliver åbne.

• Offentlige og private arbejdspladser opfordres til at reducere deres aktivitet og arbejde hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre. Dette går ikke ud over velfæd såsom plejehjem og sygehuse.

• Restauranter, cafeer og barer tvangslukkes, og der indføres en ny kompensationsmodel, hvor faste udgifter (husleje for eksempel) samt lønudgifter kompenseres med 100 procent.

• Kultur- og fritidslivet, herunder idrætten, lukkes ned. Det gælder også forlystelsesparker.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

J-Dag på Den Kække Havfrue
Lagt på nettet 4/11 2020 kl. 15:46 #1604501206

J-DAG LIVE – et live-streamet juleshow på Den Kække Havfrue i Blokhus.

Siden 1970erne har J-dag (eller dengang X-dag) været fejret på landets værtshuse som den dag, hvor bryggeriernes juleøl blev sendt på markedet.

Men i år kan den festlige sammenstimlen på værtshuse ikke gennemføres på grund af coronaens favntag mod os alle.

Derfor fejres dagen i år på Den Kække Havfrue i Blokhus som "J-DAG LIVE" – et festligt og LIVE streamet juleshow, som nydes siddende ved bordene, så alle corona-regler overholdes!

Det sker fredag den 6. november 2020.

J-DAG LIVE studiet kan følges online. Studiet fyldes med kendisser, fællessang, musik, øl-smagning og jule-bingo i bedste julestuestil.

Showet starter kl. 16:59, så man opfordres til at bestille plads og komme tidligt!

Tilmelding sker via facebook, mail denkaekkehavfrue@gmail.com, eller man kan ringe og bestille billet på 52646344.

PROGRAM:
Kl 16:59: Show starter

Øl smagning foregår hver time
17:59 (Natholdet)
18:59 (Anarkist)
19:59 (Rødhætte)
20:59 (X Mas)

Kl 16:59 – 18:59: Bingospil foregår hver time. Der spilles som udgangspunkt 1 række, 2 rækker & fuld plade
Kl 18:10 – 18:30: Indlagt pause med underholdning og hermed tid til f. eks. at bestille mad.

Øvrig tid fyldes ud med masser af fede acts, sjove lege/konkurrencer, interviews, mv.
Artister, Jule-rap, jule-køkken, mv. foregår løbende under showet.

Entré: kr. 150.
Øl-smagning, bingo plade og underholdning er inkluderet.

Aldersgrænse: 18+

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

192.794 flere danske overnatninger i kommunen
Lagt på nettet 3/11 2020 kl. 15:38 #1604414318

Hotel Fårup. Pressefoto.

Der har været 192.794 flere danske overnatninger i Jammerbugt Kommune i 2020 end i samme periode sidste år, fremgår det af en pressemeddelelse, som kommunen netop har udsendt

Jammerbugt Kommune er dermed den kommune i Nordjylland, der har tiltrukket flest danske gæster i perioden.

"- Når det ikke kunne blive Barcelona, Sicilien og Toscana i 2020, så måtte det blive Blokhus, Slettestrand og Thorupstrand", fortæller Mogens Christen Gade.

”- Udbuddet af muligheder i Jammerbugten spænder vidt. Vi har både spændende aktiviteter, events og en rigtig flot natur, og det kan vi se appellerer til danskerne. Vi har haft en flot fremgang i år i antallet af danske overnatninger, det er blevet til en fremgang på 25,8%, og vi er spændte på at se, hvordan efteråret udvikler sig”, siger borgmesteren.

Så på trods af, at langt færre udenlandske turister kunne komme til Jammerbugten i år på grund af corona, har turistbranchen i Jammerbugt Kommune klaret sig pænt gennem krisen i første halvdel af 2020. Det skyldes, at de danske gæster i høj grad har valgt feriedestinationer i Jammerbugten fra januar til august i år. 

Selv om de internationale gæster i år har været langt færre end normalt, så betyder det højre antal danske overnatninger, at kommunen totalt set kun har begrænset tilbagegang set i forhold til 2019 - nemlig 38.009 færre overnatninger.

”- Mange af vores tilbud har naturen som omdrejningspunkt, hvor der er god plads til at være alene eller sammen med god afstand. Og det har formentlig givet danskerne en vis tryghed, når de har skullet vælge et sted at holde ferie i år. Den tendens forventer vi fortsætter i løbet af efteråret”, forklarer Line Renée Thellufsen, der er erhvervs- og turistchef i Jammerbugt Kommune.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny udstilling hos SPAR:
Sig det med et billede

Lagt på nettet 2/11 2020 kl. 14:54 #1604325293

 Foto: © Peter Wendelboe.

Hos SPAR i Hune er der pt. igen en lille separatudstilling med den lokale kunstner, Helvi Mølgaard Pedersen, som sælger sine kort under devisen: "SIG DET MED ET BILLEDE".

- Coronavirustiden giver plads til mange tanker: "Livet skal vækkes ad eventyrlig vej for at kunne leves i virkeligheden", fortæller Helvi Mølgaard Pedersen om udstillingen og fortsætter:

"- Vi styres i høj grad af vores ubevidste. Derfor er det en god ide at lære eventyr- og myteverdenen at kende.


 Foto: © Peter Wendelboe.


Fortæl og læs selv om det indre persongalleri, som der fortælles om det i eventyr og myter.

Så kan vi blive klogere på, hvad der er på spil, når vi ikke altid forstår vore reaktioner. I den proces er der ofte ressourcer at hente til kræfter og glæde i livet."

Billedet "The Pink Lady" er malet af Ann Brix Olesen i Ny Skovsgaard.

"- Besøg Skulpturparken og Museum for Papirkunst i Hune, hvor der begge steder i år er arbejdet med eventyrtemaet!" opfordrer Helvi Mølgaard Pedersen.

Yderligere oplysninger fås hos Helvi M. Pedersen i Hune (40969408 eller mail helvi@pedersen.mail.dk)

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

To lokale ejendomsmæglere udpeget til at vurdere statens grunde i Plantagen
Lagt på nettet 29/10 2020 kl. 12:03 #1603969434

 Foto: © Peter Wendelboe.


Naturstyrelsen har i går indgået kontrakt med de to ejendomsmæglere i Blokhus, der skal fastsætte handelsprisen på de udlejede grunde i klitplantagen.

Men på grund af nedbrud i alle statens edb-systemer - også Naturstyrelsens og corona-svarene på sundhed.dk, - kan det i øjeblikket ikke oplyses, hvem det er, fortæller Charlotte Kurre fra Naturstyrelsen Vendsyssel til Netavisen kanalblokhus.dk.

Men det vil betyde, at der kan være ejendomsmæglere, der besigtiger sommerhusgrundene i kontraktperioden der løber fra dags dato og frem til 1. december 2020.

Staten ejer og udlejer sommerhusgrunde bl.a. i plantagerne i Blokhus, Rødhus Tranum-Ejstrup og Vejers.

For 10 år siden besluttede man at tilbyde grunde til salg til lejerne. I flere af de øvrige plantager var priserne så billige, at mange købte ... i Rødehus næsten alle.

Men i Blokhus var priserne så høje, at kun 22 tog imod tilbuddet. Siden er yderligere 11 kommet til. Men der er altså stadig 105 sommerhusejere i Blokhus Klitplantage, der betaler leje til staten. Og på grund af de seneste grundhandler i området får de nu får en væsentlig prisstigning.

Naturstyrelsen har i forbindelse med tildelingen af opgaven understreget, at man forventer, at ejedomsmæglerne gør brug af deres lokalkendskab, samt tager højde for vurderingskriterierne, som er udarbejdet i samarbejde med lejerforeningerne i Vestkystens klitplantager.

Heller ikke bestyrelsen i lejerforeningen Klitplantagen Blokhus ved i øjeblikket, hvilke ejendomsmæglere, der skal vurdere medlemmernes grunde.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nyt forpagterpar på Lanternen
Lagt på nettet 28/10 2020 kl. 09:56 #1603882619

John Andersen har omsider fundet en forpagter til Lanternen, der kan fejre 50 års jubilæum 8. maj 2021.

1. januar 2021 overtager 31-årige Nadja Vinther forpagtningen sammen med sin mand, Daniel Ricardt.

Den gamle Forening, Lanternens Venner, inviteres til åbningsreception lørdag 9. januar kl. 13.

Nadja Vinther er uddannet tjener fra Hotel Hvide Hus og har arbejdet i branchen i mange år på restaurationer i Aalborg og opland senest som overtjenet på Hotel Phønix. Daniel Ricardt er uddannet slagter og har også plankebord-firmaet OlympicDesign.

Familien bor i Pandrup og har to sønner på hhv. 4 år og 2,5 måneder.

Det bliver Nadja Vinther, der får sin daglige gang i Lanternen, mens Daniel Ricardt vil hjælpe til ved arrangementer.

De nye forpagtere søger nu efter folk, der vil genstarte foreningen Lanternens Venner og stå for sparebokse og spil på døde duer. Desuden vil Nadja Vinther og Daniel Ricardt genindføre maddage om mandagen med rafling og billard.

Læs historien om Lanternen på Wikiblokhus
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Frivillige trodser vejr og vind
for at etablere skøjtebanen

Lagt på nettet 27/10 2020 kl. 18:27 #1603819653

Frederik Eshuis fra Team Blokhus holder Paraplyen for ishockey entusiasten Lars Abildgaard, der oprindeligt fik ideen til Blokhus Skøjtebane. Foto: © Peter Wendelboe.
De frivillige deltagere i Team Blokhus, der står for opstillingen af Blokhus Skøjtebane, ligger ikke på den lade side.

Banen SKAL åbne 7. november, og tidsplanen SKAL overholdes, så alle ledige øjeblikke må tages i brug... uanset vejret.

Da mange Blokhus-frivillige også har erhvervsarbejde, må arbejdet af og til ske på ubelejlige tidspunkter og under ubehagelige vejrforhold.

Tirsdag aften ved 5:30 tiden traf vor fotograf i tusmørke og øsende regnvejr dette makkerpar i færd med at samle de mange kølerør til banen, der snart bliver skjult af banderne.

På billedet holder hollandskfødte Frederik Eshuis, der med hud og hår har kastet sig ind i det frivillige arbejde i Blokhus, paraplyen for Lars Abildgaard, der på 4. år tager sig af det tekniske.

Det var Lars Abildgaard, der en sommer for fire år siden på golfbanen talte med Peter Dahl fra Blokhus-fonden om, hvad man kunne gøre for i højere grad at gøre Blokhus til en helårs-destination.

Lars Abildgaard er også ishockeyspiller. Og det var ham, der først af alle fik ideen til en skøjtebane på Torvet og oprettelsen af det lokale ishockeyhold, "Blokhus Ducs".

Peter Dahl var straks med på ideen. Og få måneder efter stod skøjtebanen på Torvet. Det første år i en lejet udgave, og nu på 3. år som Blokhus-fondens ejendom.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Store julemarkeder aflyses ...
Men ikke Magisk Jul i Hune

Lagt på nettet 27/10 2020 kl. 01:45 #1603759506

Det store flerfarvede juletræ er flyttet hen mellem de nye bræddehytter i Skulpturparkens nordlige ende og prøvetændes i disse dage. Luftballonen og den store julenisse er sat op på Skulpturhusets tag. Foto: © Peter Wendelboe.


Der bliver hverken julehygge, brændte mandler en masse eller julemand på Kongens Nytorv eller Højbro Plads i København i år.

Det skriver arrangørerne i en pressemeddelse efter regeringens nye restriktioner i fredags.

"- Vi må lige nu kun have 10 personer inklusive personale inde på vores julemarkeder, hvilket gør det umuligt at gennemføre vores julemarkeder," skriver Michael Deutsch og Henrik Mortensen, der repræsenterer de to julemarkeder.

Hos Dansk Folkeparti er man uforstående overfor den manglende kommunikation fra Erhvervsministeriet, der nu gør, at julemarkederne på lukke.

"- Det er en skandale af rang, at det er nødvendigt at lukke, fordi de ikke kan få svar fra erhversministeren," siger Hans Kristian Skibby (DF), der er erhvervsordfører.

De to københavnskejulemarkeder er uforstående over for, at de skal overholde reglen om maks. ti personer, når Tivoli ikke skal.

"- Vi undrer os dog over den forskelsbehandling, der er i forhold til TIVOLI og deres julemarked, da de ikke skal have samme sikkerhedsgrad som os.

"- I Tivoli skal der bare være 4 kvm pr. person til rådighed, hvilket betyder, at de må have ca. 20.000 mennesker inde," skriver Michael Deutsch og Henrik Mortensen.

Men i Blokhus gennemføres Magisk Jul næsten som sædvanligt.

Dog har Kanonlauget meldt afbud, nisserne må ikke holde i hånden, Brovst Pigegarde nøjes med at sende 10 gardister, og
de sædvanlige åbningstaler af direktøren selv og borgmester Mogens Christen Gade bliver formidlet gennem højtalere på pladsen og ikke holdt live foran et sammenstimlet publikum.

"- Men ellers kommer Magisk Jul til at ligne sig selv - bare med endnu flere lys og endnu mere shopping - og med en lang række forholdsregler, som skal gøre det trygt og sikkert for gæsterne at hente lidt julestemning i en ellers coronapræget verden. Blandt andet udleveres der mundbind til alle gæsterne," siger John Andersen søndag eftermiddag.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

1200 blev testet i Jetsmark Idrætscenter
Lagt på nettet 26/10 2020 kl. 11:50 #1603709417

    Foto: © Peter Wendelboe.

Fredag, lørdag og søndag mødte ca. 1200 mennesker op i Jetsmark Idrætscenter for at lade sig Corona-teste.

Indenfor 48 timer får de besked på sundhed.dk.

Denne ekstraordinære test blev sat i værk, fordi Jammerbugt Kommune nu ligger i toppen med hensyn til antallet af Corona-smittede i hele Danmark.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nordjyske Stiftstidende om de foreslåede parkeringspladser på Det Grønne Hjørne
Lagt på nettet 25/10 2020 kl. 01:35 #1603582544

Siden Netavisen kanalblokhus.dk 22. oktober offentliggjorde et punkt på Teknisk Udvalgs dagsorden for mødet på mandag om oprettelse af parkeringspladser på hjørnet af Søren Petersvej og Aalborgvej, er en heftig debat om sagen dukket op på Facebook.

Der er i skrivende stund 40 indlæg.

Nu har også Nordjyske Stiftstidende fået øje på sagen.

I en stort opsat artikel over hele 2 sider citerer Nordjyske Stiftstidende flere af indlæggene.

Det hedder bl.a. i indlæggene på Facebook:

☆ Nej, Nej, Nej. Pladsen bruges idag til kaffepauser og fx petanque. Den skal bevares ...

☆ Pladsen bliver flittigt brugt til skovtur, solbadning, leg mm, dejligt til opholdsstue...

☆ Lad være med at røre den skønne lille skov ...

☆ Vi må på barrikaderne og lave en underskriftsindsamling ...

☆ Vi må have et eller andet lokalråd, borgerforening o.lign. der kan stå sammen og tage hånd om problematikken med p-pladser, Palles Tivoli i Hune, kystsikring og andre problematikker, der går imod ånden i Blokhus ...

☆ Grib fat i politikerne og inviter dem med til et møde. De sidder langt fra virkeligheden og må høre fra første hånd, hvad der rører sig ...

☆ Er ikke iorden med, at alt grønt skal væk, og med parkering så langt ude fra centrum, vil det gå ud over handlen i midtbyen når der kun er få parkeringsmuligheder ...

Det var et af medlemmerne af Team Blokhus, Blokhus Frivillige, Jens Otto Larsen, der startede debatten på Facebook.

I senere indlæg skriver han:

☆ Jeg flyttede til Blokhus Januar 2016. Siden da er:
-Brugsens P pladser brugt til hotel. (Håber SPAR klarer den uden)
-P pladeser i vestsiden af Sønder i By reserveret til Hotellets gæster
-Minigolfbanen nedlagt, og planlagt bebygget med ganske få P-pladser
-P-pladser bag Postgården, [Route 66] bebygget.
-Nu vil man så også lukke for petanque og picnic. (I hvert fald hvis etape 2 vedtages)
-Desuden vil man i udviklingsplanen for Løkken-Blokhus plan nr. 10 nedlægge P pladser bag Kalstrup.

Jeg synes Hotellet og planerne for Torvet 2 er flotte, men der skal skaffes bynære P-pladser enten under jorden eller ved at købe at par grunde (sommerhuse) fx syd for bækken, der gå under Sønder i By.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Pensionistforeningen aflyser alt
Lagt på nettet 24/10 2020 kl. 18:43 #1603588389

Nu melder også Hune-Blokhus Pensionistforening sig blandt de foreninger, der ser sig nødsaget til at aflyse arrangementer efter de nye krav om en begrænsning på 10 personer.

"- Med disse krav er det ikke muligt at drive forening," skriver formanden Mona Hartvigsen lørdag aften i en pressemeddelelse.

"- Derfor er vi desværre nødt til at aflyse alt i vores program i hele 2020. Vi håber at I, der har adgang til de digetale medier, vil lade det sive.

Det bliver en træls tid for os alle, men vi må håbe på, at vi kan ses igen i 2021.

Så vi ses jo ikke hverken til Jul på Nordstjernen eller til vores afslutning i Kirkeladen.

Håber vi ses i det nye år!" slutter Mona Hartvigsen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fejloplysning om KunstCafeen stod på Netavisen i få minutter
Lagt på nettet 23/10 2020 kl. 15:30 #1603459855

KunstCafeens ejere, Anita og Cecilie Michaelsen, fotograferet den 18. juni 2019, én af de få gange, det var muligt for os at få ejerne i tale. Foto: © Peter Wendelboe.
Netavisen beklager, at en urigtig oplysning om KunstCafeen i Blokhus stod på kanalblokhus.dk i få minutter den 16. oktober 2020.

Oplysningen blev bragt i forbindelse med omtalen af den nye fisch & chips-vogn, som oprindeligt blev opstillet på torvet mellem KunstCafeen og Vaffelbageren.

En telefonopringning, som Netavisens udsendte medarbejder overværede, få minutter før åbningen, lod forstå, at personalet i KunstCafeen var utilfreds med opstillingen af vognen på stedet.

Men da KunstCafeens ejere, Anita og Cecilie Michaelsen, fra starten af har haft den holdning alene at referere til Blokhus Avis og desuden til egen Facebook-side og derfor ikke ønsker at meddele sig gennem kanalblokhus.dk, var det i første omgang ikke muligt at få meddelelsen verificeret.

Det er med denne begrundelse - og desuden med bemærkningen: " Vi har travlt... vi har ikke tid" at Netavisens medarbejder altid bliver afvist af KunstCafeens personale.

Derfor gik der mange minutter, før fejltagelsen blev opdaget, og artiklens tekst og tilhørende video måtte omredigeres hele fire gange samme aften.

Netavisen kanalblokhus.dk optager ikke annoncer, men skriver gerne om alt nyt, der sker i Blokhus og Hune.

Da vi i dag klokken 14:30 endnu engang henvendte os til KunstCafeen på grundlag af oplysninger om cafeens nye gulv og møbler, som i dag er nævnt på Blokhus Mediers hjemmeside, fik vi endnu engang samme afslag.

Netavisen Kanalblokhus.dk prøver at være først med nyhederne. Men vi beklager, at vi på denne måde ikke kan skrive fyldestgørende om nyskabelser i KunstCafeen, og at vi fra tid til anden "løber med en halv vind". Men vi prøver - som i ovenstående tilfælde - altid at rette op på det så hurtigt som muligt.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Også Aabybro Viseklub aflyser
Lagt på nettet 23/10 2020 kl. 13:23 #1603454655

Jytte Hedelund fra Aabybro Viseklub har fredag klokken 13:23 udsendt følgende pressemeddelelse:

"- Det er med stor beklagelse at vi endnu en gang må aflyse vores viseaften.

Aabybro Viseklub havde håbet på at kunne gennemføre næste viseaften den 25. november.

Men som situationen er i Jammerbugt Kommune, så vil det ikke være forsvarligt.

Vi håber på en bedre situation i det nye år, og alle købte billetter er fortsat gældende til næste viseaften i januar 2021.

Vi glæder os til at der bliver bedre/ normale forhold igen,

-  og vær sikker på, at alle visesangere er mere end klar, når der igen kan lukkes sikkert op for publikum.

Aabybro Viseklub/ Jytte Hedelund"

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Coronavirus-teststed oprettes
i Jetsmark Idrætscenter

Lagt på nettet 22/10 2020 kl. 19:00 #1603386045

Region Nord opretter fredag i samarbejde med Jammerbugt Kommune et mobilt teststed for coronavirus i Jetsmark Idrætscenter.

Det sker, fordi Jammerbugt Kommune nu er den hårdest ramte kommune i hele landet hvad angår coronasmitte.

Alle borgere, der skulle have de mindste symptomer eller bekymringer for smitte, opfordres til at lade sig teste.

Der er tale om et pop up-tilbud, der kun gælder fredag, lørdag og søndag mellem 10.00 og 17.00 i Jetsmark Idrætscenter, og der skal ikke bestilles tid. Borgere er også velkommen med symptomer, men føler man sig så syg, at man vil tale med en læge, skal man ringe til sin egen læge.

- Vi har al mulig interesse i at få afdækket og inddæmmet smitten. Vi skal have smittetallet bragt ned. Derfor er det glædeligt, at regionen kommer med testenheden til kommunen. Det stemmer godt overens med de tiltag, vi tager fra kommunens side for at stoppe den kedelige udvikling. På børne og ungeområdet har vi blandt andet aflyst al holdundervisning, valgfag og forældremøder, og samtidig opfordrer jeg på det kraftigste til, at foreninger og idrætsklubber overvejer en ekstra gang, om nu et stævne er vigtigt, eller om det ikke bør udskydes i denne tid, fortæller borgmester Mogens Christen Gade (V).

"– Men test gør det ikke alene, så derfor beder jeg alle borgere i kommunen om at udvise ekstra stor omtanke. Vi skal alle efterleve sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og hygiejne. Det er kun, hvis alle gør en indsats, at vi kan få stoppet smitten," lyder det fra borgmester Mogens Christian Gade.

Alle over 2 år kan lade sig teste uden tidsbestilling. Der skal bruges mundbind og sundhedskortet skal medbringes.

Derudover er det allerede muligt at blive testet hver tirsdag og hver fredag mellem klokken 10.00 og 17.00 i Jammerbugt Sundhedshus i Brovst.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhus mister populært grønt område
Lagt på nettet 22/10 2020 kl. 15:49 #1603374583

Dette fristed for turister og lokale risikerer nu at forsvinde. På billedet ses medlemmer af Vestbjerg Petanque Klub holde træningseftermiddag 26. juni 2019 på det grønne område først i Blokhus. Foto: © Peter Wendelboe.

Jammerbugt Kommunes Teknik- og Miljøudvalg skal i sit møde på mandag tage stilling til oprettelsen af parkeringsbåse på det grønne område først i byen, på hjørnet af Aalborgvej og Søren Peters Vej.

Økonomien kommer fra de indbetalinger til Parkeringsfonden, som Jammerbugt Kommune modtager fra bygherrer, som ønsker at fravige kravet om det antal parkeringspladser, der skal etableres i forbindelse med deres byggeri.

Indbetalingen er på ca. 35.000 kr. pr. parkeringsplads.

Retningslinjerne for parkeringsfonden er således, at Jammerbugt Kommune inden 5 år efter indbetalingen kan etablere offentlige parkeringspladser med samme antal, som der er indbetalt for.

Jammerbugt Kommune skal betale 50% af omkostningerne ved etablering. Dette sker primært ved, at parkeringspladserne etableres på kommunale arealer.

I parkeringsfonden er der indbetalt for 11 pladser, der skal etableres inden 6. januar 2021, og 13 pladser der skal etableres inden 17. januar 2020.

Vækst og Udvikling vurderer, at etablering af de nye parkeringspladser vil være hensigtsmæssig på det grønne område i den østlige del af Blokhus, der i dag er beliggende i landzone og er et offentligt vejareal.

Det vurderes, at indretningen af området skal ske i etaper, hvor første etape vil indeholde 12-14 parkeringspladser, og anden etape skal indeholde yderligere 10-12 parkeringspladser som indretning af et grønt område.

Det er meningen, at der i første etape også indrettes el-ladestandere.

Hvorfor er der bare pletter i skoven?

På vejen gennem skoven fra Hune til Blokhus ses i dag på højre hånd tre åbne pladser eller lysninger i plantagen. De benyttes i dag til parkerings- og rastepladser. Pladserne bliver i dag oftest brugt, når man ønsker at gå på oplevelse i skoven, eller nyde sin madkurv.

Men før Blokhus Klitplantage blev anlagt sidst i 1800-tallet, lå der her 3 små landbrug.

Hele det bakkede klitterræn, der nu er bevokset, bestod af små lodder, der ejedes af fattige klitboer.

Disse små sandlodder kunne højst give føde til en enkelt ko eller to og et par får. Der lå omkring en halv snes af den slags små landbrug.

De gamle stednavne i skoven fortæller om dem.

Staten opkøbte i slutningen af 1800-tallet ca. 1100 tdr. land. Jorden skulle beplantes for at stoppe de store problemer med sandflugt.

Ved jordopkøbene, fulgte husene i området med. Beboerne fik dog lov til at blive i husene, så længe husfaderen levede. Men de mistede deres agerbrug. Til gengæld fik de ansættelse hos plantøren og hjalp til med at til plante den nye skov.

Beplantningen af skoven startede i 1895, men husene fortsatte med at tjene som beboelse for klitboerne i mange år fremefter.

De tre bare pletter langs Aalborgvej og mange andre lysninger i skoven vidner om de tidligere beboelser.

Melsletten midt i plantagen er et godt eksempel på sporene efter sådane bebyggelser. Her lå der i alt fire små husmandssteder. Men nu er alle huse fjernet.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

For 3. år i træk:
Lokal deltagelse i Naturstyrelsens jagt i Blokhus Klitplantage

Lagt på nettet 22/10 2020 kl. 15:05 #1603371915

Et medlem af sommerhusejerforeningen Klitplantagen Blokhus deltager, når Naturstyrelsen 27. oktober holder jagt med start fra skovløberhuset i Blokhus.

Medlemmet har jagttegn og er udpeget af bestyrelsen som deltager.

Flere forskellige jægere bliver nemlig nu inviteret med, når vildtbestanden på statens jord skal reguleres.

Daværende miljøminister Kirsten Brosbøl ønskede i 2014, at jagt på statens arealer skal komme flest muligt til gode. Hun ændrede derfor retningslinjerne for statslige jagter og gjorde deltagerkredsen bredere og mere transparent.

Naturstyrelsen har som vildtforvalter på statens arealer hidtil afholdt omkring 120 repræsentationsjagter med samarbejdspartnere og lokale jagtforeninger om året for at regulere vildtbestanden.

Repræsentationsjagterne er nu afskaffet. Til gengæld er antallet af jagter for jægere, der lige har fået deres jagttegn, blevet fordoblet fra 40 til 80. Det betyder i praksis, at alle forventede interesserede nye jægere har fået tilbud om en jagt på statens arealer.

De øvrige jagter på statens arealer er blevet færre. Fokus er at udleje så meget jagt som muligt. I dag er jagten udlejet på 66.500 hektarer, hvilket indbringer Naturstyrelsen omkring 20 mio. kroner årligt til driften.

Den nye praksis for jagt på Miljøministeriets arealer blev indført i 2015/16, og det er tredje gang, repræsentater for lejerforeningen i Blokhus Klitplantage er inviteret med.

Invitationen gælder et medlem af lejerforeningen Klitplantagen Blokhus. Men da intet medlem af bestyrelsen har jagttegn, har den udpeget et andet medlem. Det har hvert år været den samme deltager.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sommerhuse kan fortsat lejes ud i 41 uger om året
Lagt på nettet 21/10 2020 kl. 21:29 #1603321501

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde tidligere på året foreslået en maksimumsgrænse for udlejning af sommerhuse på 35 uger.

Men blandt andet borgmester Mogens Gade (V) gik sammen med de konservative i brechen for sommerhusejerne, fordi det ville skade turismen i Jammerbugt Kommune.

Og onsdag 21. oktober 2020 kl. 21:29 kunne Ritzaus Bureau meddele, at protesterne er blevet taget til følge.

Sommerhusudlejende danskere kan fortsat leje deres sommerhuse ud i 41 uger om året, og de første 60.000 kr, som udlejning gennem bureau er skattefrie.

Det slår erhvervsministeren fast, efter en vejledning fra Erhvervsstyrelsen om begrænsning af danskernes sommerhusudlejning har været i høring siden september.

"- Det er afgørende, at vi fremmer virkelysten og driften i vores små byer. Derfor er det vigtigt, at vi finder den rigtige balance," siger Simon Kollerup i dag i en pressemeddelelse.

Ministeren har nu lagt sig fast på en vejledende grænse på 41 uger i stedet for de 35 uger, som Erhvervsstyrelsen oprindeligt foreslog.

Det sker, dagen før ministeren er kaldt i samråd med Venstre og De Konservative.

De to partier har siden offentliggørelsen af vejledningen været modstandere af begrænsningen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Prischok på to kommunale naturgrunde.
Lagt på nettet 20/10 2020 kl. 16:15 #1603203307

Om kort tid vil to ejendomsmæglere fastsætte nye priser på de hidtil lejede grunde på statens arealer i Blokhus Klitplantage, som kan overtages af de nuværende lejere. En vejledende rettesnor for prisfastsættelsen kan måske findes i de to ubebyggede grunde, som netop er solgt i udbud umiddelbart uden for skoven.


Køberne til de to grunde, som Jammerbugt Kommune har haft til salg umiddelbart nord for Blokhus Klitplantage, har nu underskrevet salgsdokumenterne, og priserne kan derfor offentliggøres.

Og priserne er chokerende høje!

Den mindste grund, Ved Skoven 5 på cirka 1835 kvm, der var sat til salg i udbud med prisforslag på 550.000 kr, blev solgt for 2,7 millioner kroner til en privat køber fra København med godt kendskab til Blokhusområdet, der oplyser at ville opføre en fritidsbolig til eget brug på grunden.

Den noget større byggegrund, Gormsvej 19 på 4.882 m², var sat til salg i udbud med et prisforslag på ca. 1,1 mio. kr, blev handlet til hele 5,5 millioner kroner!

Det kan oplyses, at køberen er en nordjyde, der vil bruge grunden som investering.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ansatte med bopæl nær minkfarm kan arbejde hjemme
Lagt på nettet 20/10 2020 kl. 10:16 #1603181814

Staten har besluttet massedrab af mink på Gjøl, men minkavlerne er ikke tilfredse med den erstatning, de er blevet tilbudt og har lagt hindringer i vejen for "corona-politiet". Foto: © Peter Wendelboe.

Minkbranchen i Jammerbugt Kommune er hårdt ramt af Covid-19. Det har blandt andet medført smitte og sygdom blandt mink, minkavlere, medarbejdere og familier. Derfor tilbyder kommunen nu medarbejdere med relation til minkavlen, at de kan arbejde hjemmefra eller blive hjemme med løn, indtil smittespredningen blandt minkfarmene er stoppet.

Det meddeler Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Tilbuddet gælder medarbejdere, der enten har bopæl på en minkfarm eller som bor i samme husstand som en person, der arbejder på en minkfarm. 

”- I Jammerbugt Kommune er en række minkbesætninger allerede blevet aflivet og flere vil blive aflivet i den kommende tid. Det har store konsekvenser for minkavlere, medarbejdere og deres familier. For at give dem de bedste betingelser i denne svære periode, og for at reducere smittespredningen, tilbyder vi medarbejderne, at de kan arbejde hjemmefra, indtil smittespredning blandt minkfarmene i kommunen er stoppet. De medarbejdere, som ikke kan løse deres opgaver hjemmefra, kan blive hjemme med løn i perioden”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Konkret vil ansatte i kommunen, som har relation til minkfarme, skulle kontakte deres nærmeste leder. De vil i fællesskab vurdere, om den ansatte er omfattet af tilbuddet, og hvordan og om opgaverne kan løses hjemmefra. Har nogle medarbejdere ikke mulighed for at arbejde hjemmefra, bliver de tilbudt, at de kan blive hjemme med løn.

”- Vi har valgt at tage dette initiativ, fordi vi i størst muligt omfang vil bidrage til en begrænsning af den aktuelle smittespredning i Jammerbugt Kommune. Vi ønsker hurtigst muligt at vende tilbage til mere normale forhold igen. Derfor håber vi også, at tilbuddet modtages i den positive ånd, det er givet”, fortæller Mogens Christen Gade.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Rullende Fish & Chips-vogn i Blokhus
Lagt på nettet 16/10 2020 kl. 21:35 #1602876926
OBS: NY VIDEO LØRDAG KL. 02:30

Historien er optaget og redigeret on location direkte på mobiltelefonen, mens dramaet om den nye Fish & Chips-vogn udvikledes minut for minut. © Peter Wendelboe.

Et nyt rullende køkken, der serverer Fish & Chips, skulle i dag åbne på det lille torv mellem KunstCafeen og Vaffelbageren på Strandvejen i Blokhus.

Initiativtageren er Sandra Carey Allen, datter af Peter Allen, CHEERS, Old English Pub på Aalborgvej.

Det er Sandra, der i 18 år har stået i køkkenet på CHEERS og tilberedt de lækreste Fish & Chips i hele landet - helt i original engelsk stil.

Alle tilladelser til den nye rullende spisevogn var tilsyneladende i orden.

Vognen blev kl. 16:00 opstillet på pladsen efter aftale med Steinthor Arnason, forpagteren af både den nye restaurant "Strandvejen", der åbner i Rodeos tidligere lokaler, og "Den Kække Havfrue", som også disponerer over pladsen.

Kunderne strømmede straks til, da de fik øje på det nye rullende spisested. Men inden Sandra Carey Allen, overhovedet nåede at få pakket ud og varme frituren til de første Fish & Chips op, ringede telefonen.

En anonym borger havde klget over, at Steinthor Arnasons p-plads blev benyttet til udendørs servering.

I hast måtte aftale om ny placering indgås. Telefonisk gav Martin, der er chef i Spar Blokhus, tilladelse til, at vognen kunne placeres på det areal, han disponerer over uden for sin forretning på Torvet i Blokhus.

Rent umiddelbart set er det også en meget bedre placering end den oprindeligt tænkte.

Mørket nåede at falde på, inden Sandra fik vognen pakket ud og med næsten tre timers forsinkelse var klar til den første servering på Torvet i Blokhus.

Men kunderne strømmede til, og inden hun lukkede boden klokken 20:00, havde hun serveret Fish & Chips for 30 personer.

Det er i øvrigt ikke meningen, at vognen skal stå permanent på samme plads hele tiden. Sandra Carey Allen forestiller sig, at den skal besøge forskellige byer i Nordjylland til hverdag og kun opholde sig i Blokhus i weekenderne.

Om sommeren skal den sandsynligvis betjene badegæsterne på stranden.

Sandra Carey Allen skal ikke være alene om at betjene kunderne i den nye spisevogn. Hun forhandler i øjeblikket om ansættelse af to kokke til opgaven.

Sandra Carey Allen blev gift i Saltum Kirke i lørdags, og festen blev holdt samme aften i Hune Forsamlingshus.

Den nye spisevogn er dels en bryllupsgave, og skal dels gøre det ud for en bryllupsrejse for Sandra og hendes mand.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Børn og voksne springer ud som glaskunstnere
Lagt på nettet 15/10 2020 kl. 17:46 #1602776782

Jens Hensel fra Tyskland prøver kræfter med de glinsende glasskår hos Blokhus Lys i Hune. Foto: © Peter Wendelboe.

Som et led i efterårsfestivalen har publikum i denne uge også kunnet lave egne kunstværker i glas.

Det sker under kyndig vejledning af glasdesigneren Eva Mose fra Purkær ved Pandrup og foregår i lokalerne hos Blokhus Lys i Hune.

På billedet herover er det Jens Hensel fra Tyskland, der prøver kræfter med de glinsende glasskår.

Eva Mose har gennem de sidste 20 år lavet glaskunst.

"- Jeg har værksted og udstilling i mit eget hjem med et stort udvalg af spændende glaskunst i form af fade, lysestager, figurer, julepynt, relieffer og vaser mm.," fortæller Eva Mose.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skotsk-irsk koncert aflyst
Lagt på nettet 15/10 2020 kl. 15:57 #1602770259

Den skotsk irske koncert med
William James McLaughlin Hune Forsamlingshus torsdag aften er aflyst.

Årsagen er mange afbud fra deltagerne på grund af Corona-smittefaren
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Tommy Kenter og duoen SPîR i Hune Kirke
Lagt på nettet 13/10 2020 kl. 09:20 #1602573656

Tirsdag eftermiddag spiller og synger duoen SPîR i Hune Kirke.

SPîR er et band fra Aalborg, som spiller melodisk Singer/Songwriter. Der er fokus på at dyrke momentet, og med jordnære tekster drages publikum ind i forskellige stemninger, som man også møder i livet.

I november 2017 udgav duoen EP’en “By the Fire”, som bestod af tre stemningsfyldte numre. SPîR har spillet på venues såsom Skråen, HUSET, Thy Festival og Musikkens Hus. Med SPîR får du serveret en stund, hvor du kan læne dig tilbage, lukke øjnene og trække vejret dybt, mens en mild stemme og fingerspil på guitaren skaber et enkelt og varmt univers.

SPîR består af Simon Buhl Sørensen, guitar og Liv Lund, sang.



Onsdag klokken 19:30 kommer Tommy Kenter i Hune Kirke.

Han fortæller, synger og sidder ved klaveret i sit one-man-show, hvor vi bliver klogere på, hvordan man bliver skuespiller uden egentlig at ville det, og på hvad i alverden der har ført en lille sund dreng til at stå og krænge sin sjæl ud hver aften foran en masse mennesker, han ikke kender?

MUSIK OG SMIL ER DEN KORTESTE VEJ MELLEM MENNESKER

Pris: 200 kr.
(Begrænset antal pladser pga. Corona-situationen)

Køb billet...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny badge skal hjælpe med at holde afstand
Lagt på nettet 12/10 2020 kl. 17:19 #1602515978

Denne badge kan fra i dag hentes gratis på apoteket. Foto: © Peter Wendelboe.


Fra i dag, mandag er det muligt at få en badge, der signalerer, at der skal holdes afstand.

Den er blå og viser to mennesker med det genkendelige afstandssymbol imellem sig. Den nye, blå badge vil fremover være synlig i gadebilledet og minde folk om at holde ekstra god afstand.

Det er Sundhedsstyrelsen, der står bag det nye initiativ, der skal være en synlig påmindelse om at holde afstand og dermed forebygge smitte.


Denne badge kan hentes gratis på apoteket. Foto: © Peter Wendelboe.


"- Vi ved, at der er et ønske fra både borgere og flere patientorganisationer om, at man skal kunne signalere, at andre skal tage hensyn. Alle, som gerne vil huske andre på at holde afstand til dem, kan bruge vores badges. Man kan for eksempel bære en badge, når man står i køen i supermarkedet eller venter på bussen. På den måde behøver man ikke at henvende sig direkte til andre og gøre dem opmærksomme på at holde afstand," siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

Coronavirus speder sig stadig, og de seneste uger er der registereret stadig flere tilfælde - også i de mindre kommuner i Danmark. Derfor er det vigtigt at holde fast i de gode råd - herunder at holde afstand, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

"- Vi skal være opmærksomme på at holde smitten nede i Danmark og passe godt på hinanden. Det gør vi ved at holde fast i de gode råd om blandt andet at blive hjemme, hvis man er syg, holde afstand, god håndhygiejne, ses med færre venner og bruge mundbind. Vores badges kan være en hjælp til at huske andre på rådet om at holde afstand," siger enhedschef, Niels Sandø.

Badges kan hentes på landets apoteker fra mandag 12. oktober. De kan også bestilles via en række patientforeninger.

Det drejer sig blandt andet om Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, CP Danmark, Dansk Blindesamfund, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Landsforening For Hals- og Mundhuleopererede, Epilepsiforeningen, Foreningen Danske Døvblinde, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen Autisme, Landsforeningen LEV, Leverforeningen Danmark, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Psoriasisforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen & PolioForeningen.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Film fra da mor var dreng i Pandrup Kino
Lagt på nettet 11/10 2020 kl. 21:16 #1602452352

Lørdag eftermiddag 24. oktober kan man i Pandrup Kino se lokale film fra "da mor var dreng".

Billedet herover er et klip fra en film om de sagnomspundne Pandrup Væddeløb fra 1964.

Det Danske Filminstitut kom med en gave til Jammerbugt Kommune, nemlig digitalisering af 20 gamle film fra arkiver, kældre og lofter. Film, som det ikke tidligere har været muligt at se, da det har krævet særligt fremviserudstyr og måske har man faktisk slet ikke vidst, hvad der gemte sig på filmrullerne.

Nu er teknikken på plads, så filmene kan vises på biografens lærred og det gøres i Pandrup Kino lørdag eftermiddag 24. oktober og i Fjerritslev Kino søndag eftermiddag 25. oktober. Begge arrangementer er gratis, men der skal bookes plads på hhv. www.fjkino.dk og www.pandrupkino.dk

Da det er filmklip og film uden så megen tale vil der være introduktioner og fortællinger til filmene ved Steen Poulsen fra Egnssamlingen i Saltum og Susanne Hjorth Hansen fra Jammerbugt Bibliotekerne.

Steen Poulsen vil vise og fortælle om forskellige filmklip fra Pandrup og omegn i Pandrup Kino og Susanne Hjorth Hansen vil sætte ord på ”Fjerritslev og omegn” fra 1964 og ”Kyllinger på rejse” fra 1949.

Der bliver et interessant, hyggeligt og morsomt tilbageblik på den lokale verden.

Filmene er ikke vist tidligere og begge arrangementer er gratis, men der skal bookes plads på biografernes hjemmesider.

Fremvisningerne af filmene og Dit Danmark på Film er et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut, Jammerbugt Bibliotekerne, Jammerbugt Kommune, Lokalhistorisk Samråd samt Pandrup og Fjerritslev Kinoer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Den gamle grusgrav i Kryle Klit under voldsom forandring
Lagt på nettet 10/10 2020 kl. 21:00 #1602356434

Foto: © Peter Wendelboe.

Beboere, motionister og andre besøgende i området omkring den gamle grusgrav i Kryle Klit har i denne uge spekuleret på, hvad det mon var, der var i gang i det store hul.

Voldsomme entreprenørmaskiner har arbejdet højlydt med at fjerne store mængder af de gamle træer.


Foto: © Peter Wendelboe.

Og en enorm brændestabel, der har rejst sig langs den smalle Plantagevej, der løber langs grusgraven, vidner om en omfattende trærydning.


Foto: © Peter Wendelboe.

Arealet, der oprindeligt var en grusgrav, blev for 13 år siden købt af lektor Morten Mathiasen fra Brabrand, der til daglig underviser i datalogi på Aarhus Erhvervsakademi, og som nu har sit sommerhus på sktænten over grusgraven

2 år senere rydede han store dele af arealet nord for grusgraven for træer, men i mellemtiden er bevoksningen igen ved at tage overhånd. Så nu har han altså atter sat gang i entreprenørmaskinerne.

Der ligger kun 3 sommerhuse på grunden. Hele det øvrige store areal skal ifølge klausuler henligge som naturgrund. Så det er ikke meningen, at der skal bygges på området.

Men det er Morten Mathiasens hensigt at ændre biodiversiteten på det fugtige område, så den hidtidige bevoksning, der overvejende bestod af nåletræer, efterhånden vil blive erstattet af løvtræer - fortrinsvis birketræer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vær med til at bygge en 16 km havplastlinje
Lagt på nettet 10/10 2020 kl. 09:35 #1602315319

I anledning af at Race for Oceans vandt Verdensmålsprisen 2020, har man valgt at fejre det med at bygge ”Havplastlinjen 2020” på de 16 km mellem Blokhus og Løkken, – og alle kan deltage.

Kort sagt går Havplastlinjen 2020 ud på, at der lørdag 10. oktober kl. 10.00 sættes nogle blå beach-flag op på stranden ved Blokhus.

Derefter holder hver enkelt gruppe bestående af familie og venner sin egen strandrens. Når havplasten er samlet ind, finder man de blå beach flag og begynder at lægge den indsamlede havplast ud på en linje mod nord, i retning af Løkken.

Når man er færdig med at lægge havplasten, vil de næste bygge videre på Havplastlinjen 2020. Der vil være hjælpere til at vejlede og tilpasser udlægningen af havplasten efter vejret.

Hver dag samles havplasten sammen, der vejes og tæller op hvor mange meter havplast, der er lagt. Dette bliver offentliggjort hver aften.

Praktisk information:
Der kan ”bygges” på Havplastlinjen 2020” hver dag fra kl. 10.00-15.00 i perioden lørdag 10. oktober til fredag 16. oktober. Medbring egen pose, arbejdshandsker og tøj efter forholdene. Efter hver eventdag udsendes en opdateret kørselsvejledning til, hvordan man finder Race for Oceans på stranden mellem Blokhus og Løkken – følg med på gruppens fb-side. Deltagelse er gratis og deltagere får en medalje lavet af havplast.
Find Race for Oceans på Facebook
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Saml affald i efterårsferien
og vind præmier

Lagt på nettet 9/10 2020 kl. 14:09 #1602245374

På flere strande langs Jammerbugts kyst er det muligt at deltage i kampagnen Kystlotteriet, hvor man er med, når man indsamler affald fra havet. Kystlotteriet giver den ihærdige affaldsindsamler mulighed for at deltage i lodtrækning af gevinster til oplevelser.

Konceptet er ganske enkelt. Ved syv strande (Grønne Strand, Slettestrand, Tranum Strand, Ejstrup Strand, Rødhus Strand, Saltum Strand og Grønhøj Strand) er der opsat en kasse med affaldssække og kystlotterilodder. Når du kommer til stranden, er det blot at tage en sæk fra kassen. Sækken fyldes med affald under gåturen langs stranden og når turen er slut, sættes et Kystlotterilod på sækken og den stilles ved kassen.

Kystlotteriet er i Danmark sat i værk af Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO), og ud over Frederikshavn Kommune afholdes lotteriet i en række andre kystkommuner i de kommende måneder. Med kystlotteriet får strandgæsterne en lille ekstra gulerod for deres indsats med at hjælpe til med at holde strandene rene, og samtidig bliver der skabt opmærksomhed om de problemstillinger der er omkring affald fra havene.

Kystlotteriet afsluttes i denne omgang 4. december 2020, hvorefter der vil blive trukket lod blandt de afleverede lodder. Afslutning af lotteriet er dog ikke ensbetydende med, at det ikke længere er muligt at placere indsamlet affald, da de opsatte kasser bliver stående og lotteriet fortsætter igen i 2021!

Du kan læse mere om Kystlotteriet, gevinsterne og placering af kystlotterilodderne ved linket her under:

Læs mere om kystlotteriet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skiltene i plantagen skal udskiftes
Lagt på nettet 8/10 2020 kl. 23:25 #1602192326

Sådan så det ud, da medlemmerne af lejerforeningen Klitplantagen Blokhus samledes til "Skovens Dag" 4. april 2019. Foto: © Peter Wendelboe.

Lejerforeningen, der repræsenterer de 138 sommerhusejere i Blokhus Klitplantage holder hvert år et arrangement under navnet "Skovens Dag."

Det plejer at foregå i påsken, men på grund af Corona-situationen er arrangementet i år blev flyttet til efteråret.

I år foregår det 10. oktober 2020, hvor medlemmerne mødes til morgenkaffe kl. 10 hos bestyrelsesmedlem Henrik Lindholm Kristiansen, Mejse Allé 7.

Derefter skal medlemmerne i gang med at grave pæle ned og sætte skilte op i plantagen. De eksisterende metalskilte skal udskiftes med foreningens egen træ-standard.

Det drejer sig om brandskilte forskellige steder, rideforbudtskilte forskellige steder samt henvisningsskilte ved stien i svinget ved Havørns Allé. Derudover nogle enkelte fælles husnummerskilte.

Alt arbejde foregår i det fri. Og efter et par timers fornøjeligt arbejde samles medlemmerne igen på terrassen ved Mejse Allé 7 til en lille bespisning, der leveres af KunstCafeen.

Alle sommerhusejere i Blokhus Klitplantage kan deltage, men af hensyn til fortæringen vil det nok være en god idé på forhånd at melde sig til på mail-adressen henrik.lindholm@stofanet.dk.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Grundpriser fastsættes på lukket byrådsmøde i aften
Lagt på nettet 8/10 2020 kl. 19:08 #1602176913

I øjeblikket kan man på Web TV følge kommunalbestyrelsesmødet, der er igang i Jammerbugt Kommune.
 
Pga. sundhedsmyndighedernes anvisninger er der ikke åbent for tilhørere, og spørgetiden er aflyst. Der var dog stadig mulighed for at fremsende spørgsmål, der vil blive besvaret skriftligt.

Et af de spørgsmål, der er på dagsorden er to kommunale grunde i udkanten af Blokhus Klitplantage, som har været udbudt til salg på henholdsvis Ved Skoven og på Gormsvej.

Udbudsrunden er overstået, købernes tilbud er indhentet og behandlet i økonomiudvalget, og i aften afgøres salget på den lukkede del af kommunalbestyrelsesmødet.

Handelsprisen er interessant for de af de 138 sommerhusejere i Blokhus Kitplantage, der går og spekulerer på at købe den grund, de har lejet af staten.

Beløbet kan nemlig få indflydelse på de priser, som ejendomsmæglerne i nær fremtid skal fastsætte som handelspriser for statens grunde i plantagen.

Men selv om afgørelsen af købet i princippet falder i aften, vil det ikke være muligt for offentligheden at få kendskab til handelspriserne, før vinderne af udbudsrunden har fået brev om resultatet og har haft 6 dages betænkningstid til eventuelt at trække sig tilbage.

Derfor bliver priserne på de to grunde lige uden for plantagen først offentliggjort tidligst i slutningen af næste uge.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skotsk-irsk koncert starter 1 time tidligere
Lagt på nettet 8/10 2020 kl. 12:44 #1602153851

Starttidspunktet for koncerten 15. oktober 2020 i Hune Forsamlingshus med den skotsk-irske sanger William James McLaughlin er blevet ændret på grund af de nye Corona-restriktioner.

Koncerten var oprindelig programsat til klokken 20:00, men den er nu blevet rykket frem til klokken 19:00.

Musikerens mor er skotsk, og hans far er irsk. I Forsamlingshuset fortæller han anekdoter og historier fra begge lande og spiller begge landes musik.

Der bliver plads til 90 gæster i Forsamlingshuset denne dag. Billetten koster 175 kr. og man kan købe skotsk og irsk øl i baren.

Billetter kan købes hos Massøren i Hune, Nordsko, Hune Bageri og SPAR i Hune.

Nærmere oplysninger om koncerten kan fås hos Jane Hejler på telefon +4520728865

Læs mere om koncerten her.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Afspærring ved sømærket
Lagt på nettet 7/10 2020 kl. 18:16 #1602087361

Foto 7. oktober 2020: © Peter Wendelboe.

Onsdag satte Naturstyrelsen afspærringer op ved Blokhus sømærke.

Der er sat rød-hvide afspærringsbånd op både nede ved stranden og oppe ved sømærket. Naturstyrelsen håber på denne måde at stoppe den ubetænksomme adfærd, som nogle strandgæster igennem længere tid har udvist ved skråningen op til klitten, og som kan medføre en øget nedbrydning af klitten.


Foto 7. oktober 2020: © Peter Wendelboe.

Desuden er Naturstyrelsen som tidligere meddelt igang med at tildække skråningerne med fyrregrene.

På længere sigt skal en mere omfattende kystsikring sættes i værk, men det koster mange penge og kan ikke nås i indeværende kalenderår.

Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune håber på, at den tilstundende vinters storme ikke vil medføre uoprettelige skader på klitten og sømærket.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Opgør med engelsksprogede navne:
Blokhus Outdoor bliver til Blokhus Naturcamping

Lagt på nettet 7/10 2020 kl. 12:55 #1602068154

Foto: © Peter Wendelboe.

Ejerne af Blokhus Outdoor, Inge Vestergaard og Karsten Jepsen, har besluttet at give deres campingplads på Kystvejen et nyt navn.

Tidligere hed pladsen Blokhus Klit Camping. For to år siden omdøbte de pladsen til det engelskklingende navn Blokhus Outdoor i stil med den tiltagende amerikanisering af navnene på turistattraktioner i Blokhus.

Tidligere turistchef Rene Seeberg,
nu Skagen, døbte Jammerbugt om til "The Bay". Naturstyrelsen bruger "Gateway Blokhus" om et område i Blokhus Klitplantage. Folkene bag en folkepark ved Hune opfandt det uheldigt klingende navn "Blokhus Watergate".

Erhvervsforeningens årlige kvindearrangement gik under navnet "Women's Weekend", og årets påskearrangement gik på grund af Corona-epidemiens begrænsninger under navnet "StayCation, en sammensætning af Stay og Vacation. Formanden for Kulturens Venner Blokhus, Kai Møller, har planlagt et kulturarrangement, der skal gå under navnet "North West Art Line".

Påskens store maratonløb hedder "Forest to the Beach". John Andersen bruger fra tid til anden "Magic Christmas" om skulpturparkens julearrangement, og Strandkiosken har taget navneforandring til "Iscafeen by the Sea".

Blokhus Avis blev i et år stid for seks år siden, da avisen fik nye ejere og ny redaktør, udgivet under navnet "Blokhus Update".

Men for at komme tilbage til naturen og det rolige danske miljø, har Inge Vestergaard og Karsten Jepsen nu valgt at "Blokhus Outdoor" fremover skal markedsføres under det gode danske navn ”Blokhus Natur Camping”.

Inge Vestergaard og Karsten Jepsen har dog ikke villet tage skridtet fuldt ud og anvende navnet "Blokhus Naturteltetplads".

Det nye navn skal afspejle de naturskønne omgivelser og pladsens kerneværdier, som netop er at beskytte og bevare den vilde natur.

Inden 2021 vil pladsen desuden få en naturlig "makeover", som pladsens ejere udtrykker det, hvor vejene bliver snoede, og græsset får lov at vokse sig højt, så der kun er klippet græs på de enkelte enheder.

Det sker for at afskærme gæsterne fra hinanden og give dem indtrykket af at være alene i naturen.

"– Med det nye navn og pladsens mere naturlige udseende håber vi, at gæsterne allerede hjemmefra kan afkode, at her dyrker vi naturen og dens mange herligheder. På den måde ved de, at de kan se frem til en ferie med højt til himlen og i omgivelser, som er en fryd ikke bare for øjet, men også for plante- og dyrelivet," forklarer Inge Vestergaard.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Allan Olsen foran et maskeklædt publikum på Spillestedet
Lagt på nettet 1/10 2020 kl. 20:49 #1601585383


Spillestedet Blokhus flyttede pr 1. Juni 2019 sine fredagskoncerter fra Kulturhuset i Hune til Restaurant Nordstjernen i Blokhus.

I 2020 kom Covid-19 smittefaren med sine restriktioner, så mængden af arrangementer i år har været begrænset.

Men torsdag aften trådte ét af de helt store navne op på den lille scene i Nordstjernens store sal får øjnene af et veloplagt, forventningsfuldt maskeklædte publikum.

Det er Allan Olsen, der har mere end 20 pladeudgivelser bag sig og over 40 år som turnerende musiker, så det er ingen overdrivelse at kalde ham én af grundpillerne i dansk sangskrivning og entertainment.

Allan Olsen krydrede på sin sædvanlige jyske lune måde aftenens musikalske underholdning med fornøjelige (hjemmedigtede) historier om livets store og små begivenheder.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sådan forløb forhandlingerne om nye priser i plantagen
Lagt på nettet 1/10 2020 kl. 16:19 #1601561969

Naturstyrelsens nye hovedkvarter i Randbøl, Gjøddinggåre på Førstballevej 2. Foto: © Naturstyrelsen.

Som lovet bringer Netavisen kanalblokhus.dk her Fleming Friis Larsens personlige referat fra det vigtige møde med Naturstyrelsen på styrelsens nye hovedkvarter, Gjøddiggård, i Randbøl onsdag den 28.9.2020.

Formanden for lejerforeningen i Blokhus Klitplantage Fleming Friis Larsen deltog sammen med Allan Junge fra Vejers i mødet. Fra Naturstyrelsen deltog Charlotte Kure, Kim Røjgård og Lise Riisberg.

Mødet var omgærdet med stor spænding fra sommerhusejerne i statens plantager, såvel hos dem, der stadig har huse på de lejede grunde, som dem, der planlægger at købe grunden med deres eget sommerhus af staten.

Temaet var processen med hensyn til fastsættelse af fremtidig leje samt prisfastsættelse af grundene i statens plantager langs den jyske vestkyst, efterhånden som de bliver solgt til de tidligere lejere.

I Blokhus Klitplantage er der allerede solgt 39 grunde ud af i alt 138, og sammenlagt er der solgt 231 grunde ud af de tilsammen 650 grunde i alle plantagerne.

Naturstyrelsen understregede, at man gerne ville begrænse de bekymringer, man havde hørt fra bekymrede lejere om store prisstigninger- dels på selve lejemålet og dels med hensyn til salgsprisen på grundene.

Der blev præsenteret er række slides, som bliver eftersendt til de enkelte foreninger sammen med et officielt referat fra mødet.

Fleming Friis Larsenz indtryk er, at mødet foregik i en positiv og meget åben atmosfære.

Der er tre typer kontrakter i områderne. De er opdelt i tidsperioder fra før 2007, 2007 til 2014 og herefter. Årstallet for kontraktens oprettelse har betydning for reguleringen af lejen.

Der findes enkelte kontrakter indgået i 2005/2006, som IKKE kan reguleres før udløb. Det vil sige i 2025 og 2026 ... plus 5 år.

En række lokale ejendomsmæglere er bedt om at udarbejde forslag til priser.

Mæglerne går i gang med vurderinger om markedsleje og markedspris, når udbudsrunden er slut. De nye prisforslag skal være færdige til viderebearbejdelse i Naturstyrelsen og SKAT den 1.12.2020.

Vurderingsstyrelsen skal herefter godkende mæglernes forslag til prisfastsættelse.

Vi kommer derfor helt hen til 1.4.2021, før evt. stigninger kan udløses.

Der foreligger også herefter klagemuligheder i den forbindelse.

En evt. lejestigning vil blive INDFASET over en 5-årig periode med den nye leje med 1/5 hvert år. Det må anses meget lempeligt for lejerne, mener Fleming Friis Larsen.

Foreningerne, der er medlemmer af de Samvirkende Lejerforeninger i Vestkystens Klitplantager (SLVK), får alle vurderingerne tilsendt, så snart de foreligger.

Salgsprisen for grundene forbliver de hidtil gældende frem til fastsættelse af en ny pris. En pris er gældende i 6 mdr. Herefter skal der indhentes nyt tilbud.

Foreningen Klitplantagen Blokhus planlægger at indkalde til et informationsmøde om sagen. Dette bliver besluttet på et bestyrelsesmøde i Blokhus lørdag den 10. oktober 2020.

Flemæming Friis Larsen spurgte på mødet, om kontakterne kunne forhandles med hensyn til husstørrelsen, altså mere end de nu tilladte kun 100m2.

Svaret var en KLAR afvisning med den tilføjelse, at først, når alle grundene var solgt, var det et spørgsmål mellem kommunens lokalplan og foreningerne om en ændring.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Jammerbugt Kommune utilfreds med nye regler for udlejning af sommerhuse
Lagt på nettet 1/10 2020 kl. 12:00 #1601568033

Det er sommerhuse som dette, der vil blive ramt, hvis Erhvervsstyrelsens tiltag til en vejledning om udlejning bliver gennemført. Foto: © DanCenter.

"- Jammerbugt Kommune stiller sig skeptisk overfor Erhvervsstyrelsens tiltag om at lave en Vejledning om udlejning af sommerhuse mv.  Det kan få store konsekvenser for blandt andet turismen og detailhandlen.

Således hedder det i et høringssvar afsendt til Erhvervsstyrelsen i dag klokken 12.

Jammerbugt Kommune opfordrer blandt andet Erhvervsstyrelsen til at fastholde, at sommerhuse kan udlejes i 41 uger uafhængigt af størrelsen.

Efter at have gennemgået Erhvervsministeriets udkast til ny vejledning om udlejning af sommerhuse mv., vurderer Jammerbugt Kommune, at vejledningen kommer til at medføre store negative konsekvenser for både økonomi og arbejdspladser i kommunen.

Vejledningen gælder for alle ferieboliger, uanset om de ligger i by- eller landzone. I vejledningen lægger Erhvervsstyrelsen op til, at enkeltpersoner, der udlejer op til to sommerhuse, ikke i almindelighed er erhvervsmæssig udlejning, hvis ejeren også selv bruger hvert sommerhus i mindst to uger årligt, og udlejningen ikke overstiger 35 uger i alt. Derfor kan ægtefæller eller samlevende udleje op til fire sommerhuse i alt under samme betingelser.

Hvis en enkeltperson udlejer mere end to sommerhuse, eller ægtefæller eller samlevende udlejer mere end fire sommerhuse, vil udlejningen betragtes som erhvervsmæssig.

”- Vi har allerede i dag en kapacitetsudfordring på de mest populære kystferiedestinationer i højsæsonen, og vi har brug for at udnytte den eksisterende kapacitet bedre. Med de betingelser, Erhvervsstyrelsens lægger op til, så bliver mulighederne for udlejning af sommerhuse indskrænket. Og det er jo er i direkte modstrid med Danmark, som et turismeland”, fremhæver borgmester Mogens Christen Gade.

Udviklingsplan for Vestkysten er allerede vedtaget
Tre regioner og Vestkystens 11 kommuner er gået sammen om at udvikle og styrke turismen i områderne. Indsatserne er skrevet ind i Udviklingsplan for Vestkysten. Et konkret tiltag i planen er at øge antallet af feriehuse i udlejningen – blandt andet ved at forbedre rammebetingelserne.

”- Vi blev noget forundret over at læse udkastet. Det bekymrer os, at udkastet er i direkte modstrid med de eksisterende strategiske planer, branchen har på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Hvis udkastet vedtages, bliver den strategiske ramme om det fælles arbejde sat ud af spillet”, forklarer erhvervs- og turistchef i Jammerbugt Kommune Line René Thellufsen. 

Jammerbugt Kommune har i flere år investeret i og arbejdet med at udvide sæsonen og skabe et solidt fundament for helårsturisme. Vejledningen vil betyde en reduktion af udlejningsperioden især i ydersæsonen.

”- Som vejledningen ser ud nu, vil den fra det ene øjeblik til det andet ødelægge mange års investeringer i helårsturisme. En reduktion i udlejning vil få alvorlige konsekvenser for omsætning og arbejdspladser i de kystnære byer. Turisterne i feriehusene har stor betydning for detailhandlen, restauranter og forlystelser i områderne. 

Sommerhusudlejningen er en vigtig grundsten for væksten og værdiskabelsen i kystbyerne og helt afgørende for helårsturismen. Vejledningen vil sætte erhvervet under yderligere pres, end det allerede er på grund af coronakrisen”, mener Mogens Christen Gade.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Den nye rundkørsel
ventes færdig allerede december

Lagt på nettet 1/10 2020 kl. 01:37 #1601509026

Sådan bliver forløbet af den nye rundkørsel ved Fårupvej- Vesterhavsvej-Kvorupvej. Illustration: © Jammerbugt Kommune.

Rundkørslen ved det firbenede kryds Vesterhavsvej, Faarupvej og Kvorupvej øst for Hune, som blev sendt i udbud i september, ventes færdig allerede medio december 2020, oplyser Kristian Olsen, Teknik & Anlæg i Jammerbugt Kommune.

Dog tages der forbehold for eksempelvis vejrlig.

"– Rundkørslen bliver primært anlagt for at øge fremkommeligheden i krydset. Det er svært at komme fra Faarupvej og ud på Vesterhavsvej i sommersæsonen, hvor der er megen trafik til og fra Blokhus og stranden. En rundkørsel kan sikre en bedre afvikling af trafikken i spidsbelastningen.

Desuden har ophobning af trafik fra Fårup Sommerland til krydset Vesterhavsvej og Faarupvej betydet, at gæster på vej hjem fra Fårup Sommerland er blevet ledt via rundkørslen i Hune i stedet.
Dette skal en ny rundkørsel også være med til at aflaste.

Der er afsat 3,5 mio. kr. til anlæg af rundkørslen," fortæller Kristian Olsen.

I forvejen har Jammerbugt Kommune i forbindelse med budget 2021 besluttet, at der skal oprettes et lyskryds ved Hunetorpvej og Vesterhavsvej, og der afsat 600.000 kroner til dette arbejde.

Dette lyskryds ventes færdigt til sommer, og der skal også etableres buslommer på Vesterhavsvej i Hune, så NT-busserne ikke stopper al trafik, når passagerne står af eller på.

Udover de to nævnte arbejder ventes en ny rundkørsel i krydset mellem Kattedamsvej, Knøsgårdsvej og Ø. Hovensvej ved Aabybro færdig inden nytår.

Det er kommunens egne folk, som står for arbejdet.

"– Vi er blevet lidt forsinket af, at vi er nødt til at tage en bid af fredskoven, Aabyskoven, for at få plads til den nye rundkørsel. Og det har taget lidt tid at få hentet de nødvendige tilladelser," forklarer Kristian Olsen.

Der er afsat 4,7 mio. kr. til dette projektet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Aflyser bankospil men åbner mulighed for undervisning i IT
Lagt på nettet 28/9 2020 kl. 16:04 #1601301853

På grund af covid-19 starter Blokhus Pensionistforening ikke som oprindeligt planlagt op med bankospil tirsdag den 06.10.2020.

"- Vi skal overholde kravene med et deltagerantal på 35, som er det tilladte i Kirkeladen.

Men vi vil være i Kirkeladen denne dag ... og hver tirsdag fra 14-16, hvor vi laver kaffe og lidt til.

Så må vi se, hvad vi finder på!

Det vigtigste er det sociale. Hvis der er interesse for at lære noget om IT, kan vi starte torsdag den 08.10 kl.10-12.

Vi i bestyrelsen vil prøve at få det bedste ud af denne situation, som vi alle er kommet i. Håber I har lyst til, at vi ses," skriver formanden, Mona Hartvigsen, i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhushvalen er tilbage
... med adgangsbegrænsning

Lagt på nettet 24/9 2020 kl. 11:59 #1600941590
Opdateret 27. september klokken 14:13

Foto torsdag formiddag: © Søren Garder Brask.

Så er den 17 meter lange finhval, som oprindelig endte sine dage på Blokhus Strand 23. februar 2016, endelig tilbage på Blokhus Torv.

Hvalen har siden den tid delt sin tid mellem Nordsø Oceanariet i Hirtshals og Torvet i Blokhus.

Men i år måtte hvalens påskebesøg her i byen desværre afkortes grundet Covid-19 virussen.

Normalt er det et stort tilløbsstykke, når Blokhus-Hvalen atter kommer til Blokhus, og gæsterne nyder at komme helt tæt på den inde i glascontaineren og helt op under dens mave.

Men Claus Drivsholm, Teknik- og servicechef fra Nordsø Oceanarium, meddelte kort før påske, at ”vi desværre ikke kan transportere Finhvalen til Blokhus som planlagt torsdag den 2. april, eftersom vi dengang kun havde minimalt personale på arbejde til at passe dyrene, og resten af medarbejderstaben var hjemsendt”.


Derfor havde vi kun Blokhus hvalen hos os i cirka halvanden måned - fra den 5. maj – 29 juni- og selve containeren, der rummer hvalskelettet var af samme årsag ikke åben i foråret.

Blokhus-Hvalen skal efter planen vende hjem til Blokhus to gange i år, i foråret og i efteråret, og dermed skulle den være en del af både den store Påskefestival og Efterårsfestivalen.

Foto onsdag aften: © Peter Wendelboe.

Onsdag eftermiddag kunne byens borgere igen opleve, at en afspærring blev sat op bag Torvet til markering af, at kranvognen, der skulle bringe hvalen tilbage til Torvet til Efterefterårsfestivalen torsdag formiddag skulle holde her.

Hvalen bliver nu i Blokhus, indtil den rejser tilbage til Hirtshals for at give plads til skøjtebanen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Aabybro Viseklub aflyser
på grund af Covid-19

Lagt på nettet 22/9 2020 kl. 21:23 #1600802609
Aabybro Viseklub har besluttet at aflyse næste viseaften, den 30. september på baggrund af corona-situationen.

Et stort hold har været engageret i forberedelserne og afviklingen af viseaftenen. Alle har arbejds– og familierelationer, som tilhører udsatte grupper, det være sig på job og familiemedlemmer, som er kronisk syge.

Klubben kan derfor ikke forsvare at risikere, at de medvirkende kan være anledning til smitte i deres bagland på grund af det nære samarbejde, de har i viseklubben.

Det betyder, at klubben igen - desværre - må udskyde at afholde en viseaften.

Klubben satser på at kunne vende stærkt tilbage den 25. november med det flotte program, som var planlagt til 30. september.

Da alle billetter er solgt, betyder det, at alle 120, som har købt/bestilt billetter, har adgang den 25. november.

I håb om at hele corona-situationen vil blive bedre, siger bestyrelsen på gensyn den 25. november.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Kommunens ansatte arbejder hjemme
Lagt på nettet 21/9 2020 kl. 13:15 #1600686959

Som konsekvens af de nye nationale coronatiltag arbejder dele af de administrative medarbejdere i Jammerbugt Kommune hjemmefra de næste 14 dage.

Fra mandag 21. september og frem til 4. oktober 2020 arbejder cirka 140 medarbejdere fra de administrative områder i kommunen hjemmefra. Medarbejderne er primært fra administrationsbygningerne i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro.

”- Vi har taget statsministerens opfordring til os, og bedt dele af vores administrative medarbejdere arbejde hjemmefra. De ansatte, der arbejder hjemmefra, kan og skal fortsat løse alle deres opgaver, uden det får konsekvenser for kommunens drift og virke”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade i en pressemeddelelse.

Kommunens almindelige drift og service kører derfor som vanligt.

Få aflysninger
Der vil ske nogle få aflysninger i forlængelse af de nye tiltag, blandt andet fordi forsamlingsforbuddet er sænket til 50 personer.

Konkret er dialogmødet mandag aften 21. september aflyst, og kommunens Ungeforum tirsdag eftermiddag 22. september er også aflyst.

Følg med i aflysninger og coronasituationen i Jammerbugt Kommune på nedenstående link:
Aflysninger i Jammerbugt Kommune
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fodslaw i Hunetorp Klit
Lagt på nettet 19/9 2020 kl. 23:01 #1600549282

Klar til start. Foto: © Erik Arne Olsen.

Lørdag den 19. september, havde Fodslaw Jammerbugten start fra P-pladsen på Hunetorp Klitvej, nær Rødhus.Der var dejlig solskin og 18 grader, og så var der vindstille.Turledere på de to hold, var Olfert Andreasen og Erik Arne Olsen.
Det bette hold. Foto: © Erik Arne Olsen.

Det “bette hold” som Olfert Andreasen førte, havde 14 deltagere og det store hold, som Erik Arne Olsen førte havde 38 deltagere. Turene rundt i plantagen gik primært ad skovveje og små skovstier.

Der blev holdt god afstand på turene. Midtvejsrast blev holdt på en solrig plads derude.

Der er stadig dejligt grønt derude, men fuglene fløjter ikke ret meget mere. Efter dejlige ture på godt 5 km og godt 6 km, var alle tilbage ved startstedet, hvor der blev nydt kaffe og hjemmebag med behørig afstand. En dejlig sensommertur.

Turene den 26. september og den 3. oktober er aflyst efter nye skærpede krav om forsamlinger ikke må være over 50 personer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Foreløbig kun én liste
til menighedsrådsvalget

Lagt på nettet 16/9 2020 kl. 10:17 #1600244260

Valgforsamlingen i Hune Sognegård i forbindelse med det kommende menighedsrådsvalg i aftes, tirsdag den 15. sept, resulterede i opstilling af én liste.

De opstillede er: Hanne Bætz, Bente Christiansen, Bente Larsen, Steffen Petersen, Leif Oredsen og Knud Jordansen.

Stedfortrædere blev: Johanne Kaae, Poul Jacobsen og Mona Jordansen.

Såfremt der ikke yderligere kommer en opstillingsliste senest den 13. oktober, er ovenstående valgt ved fredsvalg som Hune Sogns nye menighedsråd for de næste fire år.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Så er det tid til generalforsamling i Hune Vandværk
Lagt på nettet 16/9 2020 kl. 01:40 #1600213221

Hune Vandværk Indkalder til ordinær generalforsamling fredag den 2. oktober 2020, kl. 19.00 Sted: Kulturhuset, Vesterhavsvej 6, Hune, 9492 Blokhus

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag:

a. Bestyrelsens forslag om forhøjelse af fast afgift.

5. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.

6. Valg af revisor.

7. Eventuelt.

Eventuelle forslag skal bestyrelsen i hænde senest 14 dage før og kan sendes på mail til info@hunevand.dk

Grundet corona er det nødvendigt med tilmelding til kasserer@hunevand.dk gerne senest 3 dage forinden generalforsamlingen.

Med venlig hilsen, Bestyrelsen
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

10 nye danske statsborgere
i Jammerbugt Kommune

Lagt på nettet 11/9 2020 kl. 09:16 #1599808568

Foto: © Jammerbugt Kommune.

Flaget var i går hejst ved rådhuset i Aabybro, da Jammerbugt Kommune for første gang kunne invitere til Grundlovsceremoni og byde ti nye danske statsborgere velkommen.

For at få dansk statsborgerskab skal en borger medvirke i en ceremoni i sin bopælskommune. Her skal borgeren erklære, at ville overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Borgmester Mogens Christen Gade indledte ceremonien med at byde velkommen og holde en tale, hvor han bl.a. kom ind på H.C. Andersens kærlighedserklæring til det danske land, “I Danmark er jeg født”.

Men, som borgmesteren sagde, behøver man ikke være født i Danmark for at have hjemme her. Dét er de nye danske statsborgere et levende bevis på. Borgmesteren sluttede sin tale med at ønske de nye statsborgere stort tillykke.


Foto: © Jammerbugt Kommune.

Efter borgmesterens tale blev de nye danske statsborgere kaldt op én efter én for at underskrive deres medbragte erklæring, hvorefter borgmesteren også skrev erklæringen under og lykønskede med statsborgerskabet. De nye danske statsborgere fik også alle overrakt en lille gave – bogen “TrapDanmark – Jammerbugt Kommune” – til minde om begivenheden. Hver af de nye danske statsborgere fik herefter en klapsalve med på vejen af de andre tilstedeværende. Bagefter den mere formelle del af ceremonien var der lidt til ganen i en hyggelig atmosfære.

Den store glæde var tydelig at mærke blandt de nye danske statsborgere og deres pårørende, og der blev flittigt ønsket tillykke og taget billeder for at mindes den store dag.


Foto: © Jammerbugt Kommune.

“- Grundlovsceremonien er en højtidelig måde at byde vores nye danske statsborgere her i kommunen velkommen. Jeg ønsker dem alle tillykke med statsborgerskabet”, sagde borgmester Mogens Christen Gade efter ceremonien.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Gratis mundbind
til mindrebemidlede borgere

Lagt på nettet 10/9 2020 kl. 16:44 #1599749095

Jammerbugt Kommune udleverer gratis mundbind (5-10 stk. ad gangen) til borgere, for hvem det er en væsentlig økonomisk byrde at skaffe dem selv, når de skal bruge dem til transport i den offentlige trafik.

Mundbind kan hentes i åbningstiden på:

Borgerservice i Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup. Jobcenteret i Brovst, Ungeenheden i Aabybro Ressourcecenteret i Halvrimmen Sprog- og kompetencecenteret i Birkelse, på kommunens biblioteker og i bogbussen.

Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen udleverer mundbind til borgere, når de eksempelvis skal transporteres til kontrol.

Økonomisk vanskeligt stillede er bl.a. kontanthjælpsmodtagere, personer på integrationsydelse eller de mest socialt udsatte.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Koncert med Chief 1 i Blokhus d. 19. september 🎶🎵
Lagt på nettet 8/9 2020 kl. 20:12 #1599750722

Den 19. september går det løs, når Chief 1 besøger Spillestedet i Blokhus på sin første store turné sammen med sit håndplukkede 5-mandsband, der nok skal få salen til at gynge.

Har man ikke allerede købt billet, kan man gøre det herunder.
Køb billet ...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

34 badehuse allerede kørt hjem
Lagt på nettet 8/9 2020 kl. 18:43 #1599583405


Video: © Peter Wendelboe, 15. september 2019 og 8. septembet 2020.

Allerede i dag - den 8. september - er der kun 13 badehuse tilbage på Blokhus strand. Ejerne har lært af stormen 2019.

Det er ikke for sjov husene er kørt hjem. Alle ville gerne have dem 3 uger endnu, men så kan man ikke være sikker på, at de ikke tager en tur ud i havet

I Løkken må de 400 badehuse kun stå til 1. september. De er derfor allerede alle kørt hjem.

I Blokhus har ejerne af de 47 huse tilladelse til at have dem på stranden fra 1. maj til 30. september.

Foto: © Peter Wendelboe.

Men 15. september 2019 kom der udventet en storm på linje med de efterårsstorme, der ellers kun rammer kysten om vinteren.

Den væltede husene, og 13 blev så beskadigede, at de ikke kunne reddes.

Derfor har mange ejere i år været mere forsigtige.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skotsk-irsk koncert i Hune Forsamlingshus
Lagt på nettet 6/9 2020 kl. 12:02 #1599386535

Plakaten for et usædvanligt arrangement dukkede pludselig op på Facebook søndag morgen.

En plakat for en koncert i Hune Forsamlingshus dukkede pludselig op på Facebook søndag morgen.

Bag arrangementet gemmer der sig en lille historie.


Massøren i Hune, Jane Hejler debuterer nu også som koncertarrangør.

Massøren i Hune, Jane Hejler blev for halvandet år siden kæreste med den skotsk-irske musiker William James McLaughlin, som hun har kendt i 20 år. Og nu har de to besluttet sig til at stå bag et arrangement i Hune Forsamlingshus med folkemusik og små causerier.

"- Kom og nyd samværet og en flig af historiens vingesus - fortalt af en ægte troubadur med folkemusik i hjerteblodet," hedder det på plakaten.


 Den skotsk-irske musiker William James McLaughlin spiller og fortæller i Hune Forsamlingshus.

Den skotsk-irske musiker William James McLaughlin har optrådt som solist i over 35 år og spiller desuden sammen med bandet Brophy's Law.

Det lokale publikum i Blokhus-Hune området vil kende ham fra bl.a. arrangementer på Galleri Munken og i Old Irish Pub, som tidligere lå på Strandvejen 8 i Blokhus, hvor nu Den Kække Havfrue har til huse. Desuden har han optrådt på blandt andet Skagen Festivalen og Tønder Festivalen.

Nu har parret arrangeret koncerten i Hune Forsamlingshus for igen at give det lokale publikum en musikalsk oplevelse med fællesskab og nærhed.

William James McLaughlin's mor er skotsk, og hans far er irsk. I Forsamlingshuset fortæller han anekdoter og historier fra begge lande og spiller begge landes musik.

Der bliver plads til 90 gæster i Forsamlingshuset denne dag. Billetten koster 175 kr. og man kan købe skotsk og irsk øl i baren.

Billetter kan købes hos Massøren i Hune, Nordsko, Hune Bageri og SPAR i Hune.

Nærmere oplysninger om koncerten kan fås hos Jane Hejler på telefon +4520728865
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Naturens Dag på Blokhus Outdoor
Lagt på nettet 6/9 2020 kl. 00:28 #1599344902

13. september 2020 er det "Naturens Dag", og der er arrangementer over hele landet. I Blokhusområdet foregår det på Blokhus Outdoor, Kystvejen 52.

Det er gratis, og alle er velkomne ved bålhytten/fællesstuen.

Inge Vestergaard fra Blokhus Outdoor, Hotel & Camp, er der hele dagen, og der er ikke noget fast starttidspunkt.

Legepladsen er åben, der er tændt op i bålhytten, og der kan løses naturlige, sjove og nærværende opgaver.

Alt sammen små og hyggelige oplevelser, der kan bringe voksne og børn lidt tættere på naturen.

Blandt aktiviteterne:
Lav selv mad ved bålet, hop højt på hoppepuden, kør race på pladsens gocarts, spil krolf, find flotte og spændende insekter, se dyrespor i mudderet ved søeb og meget andet.

Inge Vestergaard fra Blokhus Outdoor - Hotel & Camp glæder sig til at se mange voksne og børn på pladsen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Seks nye restauratører i Blokhus på ét år
Lagt på nettet 4/9 2020 kl. 16:55 #1599231342

Christopher Hallager er den ene af de to kammerater, der nu overtager Nordstjernen. Han bor allerede i Blokhus og venter kun på at komme i gang. Foto: © Peter Wendelboe.

Året 2020 bliver formodentlig det år, der har flest udskiftninger i restaurationsmiljøet i Blokhus.

I alt seks markante spisesteder er berørt.

Jakob Tømmerby, der har drevet Restaurant Nordstjernen de seneste 6,5 år, meddeler i dag, at han 1. oktober 2020 overddrager restaurationen til sine to medarbejdere, Michael Pedersen og Christoffer Hallager.

De er begge udlært på stedet. Christoffer under Christian Hem, der før Jakob Tømmerby drev Nordstjernen, og Michael, der er udlært under Jakob Tømmerby. Sammen kommer de med 10,5 års erfaring fra stedet og er klar til at varetage restauranten i den form, der kendes.



Michael Pedersen, der sammen med Christopher Hallager nu overtager deres gamle læreplads, Nordstjernen. I baggrunden Jakob Tømmerby, der holder op 1. oktober. Foto: © Peter Wendelboe.

De nye forpagtere understreger, at kontrakter og bestillinger på arrangementer, selskaber og events, der ligger ude i fremtiden,
ikke bliver berørt, men afviklet som aftalt.

Jakob Tømmerbys familie har haft haft en meget lang karriere i Blokhus. Det var hans forældre, der drev Nordstjernen fra starten af 80’erne og i en længere periode.

Derefter blev restaurationen overtaget af Christian Hem, som drev den, indtil Jakob Tømmerby i februar 2014 overtog den.

Hvad Jakob Tømmerby skal lave efter 1. oktober, vil han endnu ikke røbe.
Foruden på Nordstjernen betyder 2020 også forandringer på fem andre spisesteder i Blokhus.

"Ved Hawet" er overtaget af Kristian Engsig, John Andersen har selv overtaget "Lanternen", Steinthor Arnason fra Island har åbnet "Den Kække Havfrue", og til nytår forlader Peter Allen "CHEERS, Old English Pub".

Desuden er der for tiden forhandlinger om åbningen af en ny restaurant i de lokaler, der har stået tomme i snart to år, hvor tidligere familierestauranten "Rodeo" havde til huse.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Stort opslag i NORDJYSKE i dag:
Sømærket i Blokhus falder ned på stranden i vinter

Lagt på nettet 3/9 2020 kl. 00:28 #1599085707

Sømærket i Blokhus falder ned på stranden i vinter, såfremt vi får samme antal storme som sidste vinter.

Det mener i hvert fald Leif Poulsen fra Hune-Blokhus Borgerforening.

Han siger sin mening i dagens udgave af NORDJYSKE i et stort opsat indlæg, der fylder en halv side.

Han kritiserer, at Jammerbugt Kommunes Task Force-gruppe, der blev nedsat i januar 2017, har været uvirksom alt for længe, og at Kommunen heller ikke har brugt sommerperioden til at holde for eksempel et videomøde med Kystdirektoratet om muligheden for nedgravning af pil som i Nr. Lyngby, hvor metoden har vist sig effektiv.

Jammerbugt Kommune burde for længst have fået Kystdirektoratets tilladelse til at nedgrave pil, mener Leif Poulsen.

"- Da kommunen ikke virker til at sætte ord bag det lovede om hurtig kystsikring, er det min klare holdning, at de bare siger noget flot og godt om kystsikring, men ikke mener det alvorligt nok," skriver han.

"- Kystsikring på cirka 500 meter vil koste ca. 2,5 mio. kr. Kommunen har uventet modtaget et meget stort mio. beløb fra udligningsordningen, så man burde, hvis man ville, kunne finde pengene," tilføjer Leif Poulsen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Aabybro viseklub efter coronapausen
Lagt på nettet 1/9 2020 kl. 16:00 #1598968841

Aabybro viseklub kan omsider byde velkommen til efterårets første viseaften efter coronapausen, hvor der absolut intet er sket på musikscenen.

I februar afholdt viseklubben generalforsamling, hvor Anne Sofie Klemar ønskede at træde tilbage som formand.

Ny formand blev John Hedelund. Siden har ingen aktiviteter kunnet gennemføres.

31. august er prøverne begyndt igen, og der venter atter publikum et godt og fyldigt program.

Den første viseaften i efteråret bliver 30. september kl. 19.30 i Jammerbugt Kultur Center.

Arrangementet holdes i den store sal, hvor der med afstand må være 120 mennesker. Der bliver visse restriktioner. Det bliver for eksempel ikke muligt at have fællessang.

Alle, som har købt eller bestilt billetter til viseaftenen, som blev aflyst i marts måned, har selvfølgelig adgang den 30. september.

Hvis man er forhindret, vil klubben meget gerne have besked på tlf. 22 88 42 65

Derudover er der i øjeblikket få billetter til salg på samme telefonnummer.

Aabybro Viseklub glæder sig til at gense sit dejlige publikum, og oplyser, at sæsonens anden viseaften bliver den 25. november.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Biljagt endte med at tre indbrudstyve måtte i detentionen
Lagt på nettet 30/8 2020 kl. 14:21 #1598822463

Betjente fra Nordjyllands Politi måtte i nat træde ekstra hårdt på speederen, da de skulle jagte nogle flygtende indbrudstyve.

Klokken 03.07 fik Nordjyllands Politi en melding om et indbrud på Industrivej i Pandrup.

"- Da patruljen kommer frem til smedeværkstedet, stikker tre personer af i en bil. Betjentene sætter efter bilen, og umiddelbart derefter kan patruljen bringe bilen til standsning," fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Der er tale om tre danske mænd fra landsdelen på henholdsvis 27, 19 og 27 år.

"- De tre mænd blev søndag morgen indsat i detentionen og senere i dag fremstillet i grundlovsforhør," oplyser vagtchefen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

HUSK:
Lions Clubs loppemarked lørdag

Lagt på nettet 28/8 2020 kl. 14:28 #1598617738
Kom til Lions store loppemarked på Håndværkervej 4 i Saltum lørdag den 29/8 fra 10:00 til 13:00 og gør dit loppefund.
Masser af nye sager på lager til små penge.
Vi overholder alle regler om coronavirus/COVID-19.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ønskes:
Skovtårn á la Sjælland, Blokhus Rambla og krabbefestival

Lagt på nettet 27/8 2020 kl. 17:44 #1598543057
Torsdag 3. september inviterer Hune-Blokhus Borgerforening til generalforsamling klokken 19.00 i Hune Forsamlingshus, og her er den lokale udviklingsplan en tung post på dagsordenen.

"– Efter det store fællesmøde i Blokhus i november 2019 har vi samlet alle de fremkomne forslag og idéer i Landdistrikts-repræsentationsgruppen for Blokhus/Hune.

Vi har i borgerforeningens bestyrelse besluttet, at vi på vores kommende generalforsamling ønsker medlemmernes tilkendegivelse af, hvilke af de mange idéer, vi skal prioritere i 2020 og 2021," fortæller formand Poul Andersen.

"– Vi vil også meget gerne høre medlemmernes ønsker og lyst til at gå ind i projekter," tilføjer han.

Blandt de mange punkter er:

Tilflytterguide:
En plan over hvor tilflyttere kan henvende sig og finde fællesskaber.

Fortsat udvikling af Gateway
Udsigtstårn ved Nørresø,
Skovtårn á la Sjælland,
Blokhus Rambla, adskil gående og cyklende mellem Hune og Blokhus.

Hastighedsbegrænsning i Hune ud ad Pirupvej til byskiltet.
Flere parkeringspladser - især i Blokhus.
Sand og marehalm på Torvet,
Forskønnelse af Torvet – skabe hygge og flere siddepladser.

Blokhus Krabbefestival, kystkultur, bæredygtigt, socialt og turisme.
Sti på stranden ned til havet – handicapvenlig.
Hune-Blokhus fælleshus – multihal – skaterbane.
Legeplads i Hune

"– Hvilke ideer synes du, Hune-Blokhus Borgerforening skal prioritere i sit arbejde i 2020 og 2021? Mød op og giv din mening til kende," lyder opfordringen fra bestyrelsen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Et vemodigt tegn på at sommeren er forbi
Lagt på nettet 26/8 2020 kl. 19:23 #1598545980

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Gratis uddeling af
mundbind til mindrebemidlede

Lagt på nettet 25/8 2020 kl. 18:58 #1598374712

Borgere i Jammerbugt Kommune, for hvem det vil det være en væsentlig økonomisk udgift at skulle købe mundbind til brug i den kollektive trafik, som det i dag er påkrævet, kan nu hente gratis mundbind på forskellige steder i kommunen (5-10 stk. ad gangen).

Det gælder for økonomisk vanskeligt stillede som kontanthjælpsmodtagere, personer på integrationsydelse eller de mest socialt udsatte.

Det er nu obligatorisk at bruge mundbind eller visir for alle, som benytter kollektiv transport:

Det gælder for busser, tog, metro, letbaner, samt flextrafik, flextur og på bus- og togstationer, metrostationer og ved letbanestoppesteder, letbane stationer og lufthavne.

Kravet omfatter også passagerer i den private kollektive trafik, herunder fjernbusser, færger og privat taxikørsel.

Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen udleverer mundbind til borgere, som fx skal transporteres til kontrol.

Mundbind kan afhentes i åbningstiden på Borgerservice i Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup.

Derudover vil der også blive udleveret mundbind på følgende steder:

Jobcenteret, Borgervænget 12, Brovst
Ungeenheden, Teknologiparken 1, Aabybro
Ressourcecenteret, Skolegade 3, Brovst
Sprog- og kompetencecenteret, Gl. Landevej 70, Birkelse.
Se mere på transportministeriets hjemmeside
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

50 veteranbiler kørte
parade gennem Blokhus

Lagt på nettet 23/8 2020 kl. 18:47 #1598204855
Tekst tilføjet klokken 01:25


Video fra eventen "Blokhus og bilerne" på Blokhus Torv 23. august 2020.

For første gang nogensinde, var der dødt ved kåringen af årets smukkeste bil løb ved det årlige arrangement, Blokhus & Bilerne, som fandt sted søndag 23. august.

To køretøjer stod nemlig på lige, da dommerne havde talt tilskuernes stemmer op. Og der var kun én ærespokal at udlevere.

Men grundejerforeningens repræsentanter på stedet lagde hurtigt hovederne i blød og valgte at investere i endnu en pokal, som den ene af de to vindere får udleveret om en uges tid.

Der var to katagorier at stemme om.

I kategorien med de yngste biler Var der ingen problemer. Het vandt Anders Nielsen med sin Jaguar E-typer fra 1968. Men i kategorien med de ældste køretøjer stod bilejere helt lige – for første gang nogensinde.


Fra venstre de to 2. pladser, Merete Dalgaard og Kent Toft. Dernæst Anders Nielsen, Kim Christensen og Per Mogensen. Foto: © Peter Wendelboe.

Men har arrangørerne valgte altså at tildele dem begge en pokal. Derfor kunne både Per Mogensen med sin Rolls Royce Silver fra 1951 og Kim Christensen med sin Cadillac Cabriolet stille sig op side om side på "sejrsskamlen".
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Søndag bliver Blokhus
fyldt med prægtige biler

Lagt på nettet 22/8 2020 kl. 13:34 #1598146451

Søndag den 23. august inviterer Erhvervsforeningen Destination Blokhus og VisitJammerbugten i samarbejde til dette års ”Blokhus & Bilerne”. Her vil veltrimmede maskiner sætte kulør på byen med paradekørsel, udstilling af veteranbiler samt publikumskonkurrencer.

Arrangementet starter med en festlig paradekørsel med afgang fra Cobham i Pandrup klokken ca. 12.45.


Privatfoto.

Ruten vil som noget nyt gå igennem Bredgade i Pandrup, så folk i Pandrup også har mulighed for, at se de velsmurte maskiner, inden de ender på Blokhus Torv klokken ca. 13.00. Bilerne vil være opdelt efter årgang, hvoraf de ældste kører først.

Paradekørslen vil blive efterfulgt af en udstilling på Blokhus Torv, hvor de smukke maskiner i tidsrummet 13.00 – 15.00 kan beundres helt tæt på. For at kunne deltage skal bilerne være klassificeret som veteranbiler, det vil sige, at biler årgang 1985 og ældre kan deltage i årets arrangement.


Privatfoto.

Traditionen tro kan publikum stemme på deres favoritbiler, som præmieres med Grundejerforeningens ærespokaler. Dette sker klokken 14.30, hvor der også trækkes lod om flotte præmier blandt dem, der har stemt.

Da vi forsat skal passe på hinanden, har arbejdsgruppen bag arrangementet valgt at begrænse deltagerantallet til 50 biler for at undgå, at publikum bliver for tæt forsamlet på Blokhus Torv.

Desuden opfordres publikum til at vise hensyn, holde afstand og anvende håndsprit, så årets Blokhus og Bilerne igen bliver en festlig dag.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

For anden gang i samme familie:
Hole in One på Blokhus Golfbane

Lagt på nettet 21/8 2020 kl. 16:39 #1598049562

En stolt Helen Mejlholm ved hullet på bane 2. Privatfoto.

Helen Mejlholm spiller hver tirsdag sammen med en gruppe kvinder i "Vesterhavsklubben" på Blokhus Golfbane.

Men tirsdag 18. august 2020 blev en ganske særlig dag for Helen Mejlholm.

Dagen blev nemlig den ultimative oplevelse for enhver golfspiller, da hun lavede Hole in One på hul 2.

Det fortæller tidligere redaktør af Blokhus avis, Poul Erik Aagaard, til Netavisen kanalblokhus.dk.

Sammen med ægtemanden, Henning Mejlholm, begyndte hele familien med de to sønner i 1994 at spille golf i i Blokhus.

Får et par år siden kunne Netavisen kanalblokhus.dk berette, at også sønnen, Lars Mejlholm, lige som sin mor har præsteret det ultimative golfslag: Hole in One.

Og nu går moderen altså i sønnens fodspor.

Nu er det imidlertid kun forældrene, der spiller golf.
Sønnerne har kastet deres interesse på cykelsporten.

Helen Mejlholm med præmien for at lave Hole in One: en flaske whisky. Privatfoto.

For de andre medlemmer af "Vesterhavspigerne" blev dagen også en jubelfest. Præmien for at lave Hole in One er nemlig en flaske whisky, og den blev gavmildt delt ud i klubhuset ... både til "Vesterhavspigerne" og til alle andre, der var tilstede, fortæller Poul Erik Aagaard.

I golfklubben er man nu spændt på, hvor længe ægtefællen, Henning Mejlholm, skal øve sig, før han opnår det superslag, der sikrer ham den samme triumf, som først sønnen og siden hustruen har bedrevet, smiler Poul Erik Aagaard underfundigt.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

21 ideer til udviklingen af Blokhus-Løkken området
Lagt på nettet 21/8 2020 kl. 12:35 #1598006152

Jammerbugt og Hjørring Kommuner er gået sammen om en strategisk og fysisk udviklingsplan for Blokhus-Løkken. Planen skal sikre en fælles retning for området og prioritere indsatser og konkrete projekter, så området samlet kan tilbyde en bred vifte af oplevelser.

Udviklingsplanen indeholder af et katalog med 21 meget forskellige projekter i forhold til økonomi, tid og drift. Flere af projekterne er fælles for feriestederne, andre projekter har fokus på udviklingen af byerne.

Hent alle forslagene her...

For at komme godt fra plan til realisering vil Jammerbugt Kommune gerne invitere borgere, virksomheder og andre interessenter til dialogmøde om planen.

Mødet er torsdag 10. september 2020 Kl. 18.30 – 20.30 på Mølleplads i Blokhus.

Program

Velkomst på Mølleplads i Blokhus v/ Borgmester Mogens Christen Gade Byvandring fra Mølleplads til Blokhus Strand Dialog om planens realisering herunder status på planerne, hvad rør sig i området, hvad ønsker man at prioritere? Opsamling og tak for i dag

Dialogmødet afholdes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for begrænsning af Covid-19 smitte, der pt. maximalt tillader at samle 100 personer i offentligt rum. Arrangementet afholdes af samme årsager udendørs. Tilmelding til dialogmødet er derfor nødvendig og kan ske via nedenstående link.


Tilmelding til dialogmøde sker her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

En handicap-gynge i Gateway Blokhus
Lagt på nettet 20/8 2020 kl. 18:27 #1597940831

Privatfoto.

"- Vi har fået en handicapgynge i Gateway Blokhus/Blokhus Klitplantage!"

Det meddeler en af initiativtagerne til Gateway Blokhus, Merete Fuglsang Hansen i dag.

Den nye gynge er allerede opsat og taget i brug. Det er en "kurvestol", hvor man sidder mere sikkert, og den kan bruges af både voksne og børn.

En kørestol kan ikke monteres i gyngen, så brugeren skal selv kunne sætte sig i den eller blive løftet op i den.

Faldunderlaget under gyngen er gummimåtter, så man lettere kan gå/køre på det.

"- Det er dejligt, at Naturstyrelsen har fået en ekstra bevilling/corona bevilling, og at at vi i Blokhus var så heldige, at gyngen er blevet opsat hos os i Gatewayen. Vores skønne og populære Gateway/skov, som bruges flittigt af både lokale og områdets mange turister," lyder Merete Fuglsang Hansens kommentar.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fotografisk Fine Art
med årstidens portrætter

Lagt på nettet 19/8 2020 kl. 23:21 #1597886468

Foto: © Pia Daugaard.

Hvad har de fire årstider, fire kvinder og blomster og bær med hinanden at gøre?

Svaret kan man få på kunstudstillingen ”Årstidernes ansigter” 22.-23. august på Røde Hedevej 26, Kaas, når portræt- og kunstfotograf Pia Daugaard fremviser sine helt nye fotografiske Fine Art-portrætter.

På udstillingen vil man kunne se 12 store fotografiske værker af kvinde- modeller sminket og med de fire årstiders blomster, bær og farver som hovedbeklædning.

Portrætterne er blevet til i samarbejde med den nord- jyske makeupartist og blomsterdesigner, Dina Maria Kiib Laurberg.

"- De fire modeller er ikke kun inspireret af årstidernes farver. De er også hver sin karakter inspireret af fantasy-verdenen, og kunne uden problemer hoppe ind i Game of Thrones eller anden fantasy-serie," griner Pia Daugaard.

Ferniseringen holdes lørdag 22. august kl. 13.00, og udstillingen har åbent 22. august kl.10-17.30 og søndag 23. august kl.10-16.30.

Udstillingen er gratis.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sidste dag med livreddere på Blokhus Strand
Lagt på nettet 19/8 2020 kl. 22:10 #1597867829

Nikolaj Mejer og Kamille Herskind var årets første livreddere på Blokhus Strand. I dag er det slut. Foto: © Peter Wendelboe.

Fra 26. juni til 19. august har livreddere fra TrygFonden dagligt mellem kl. 10 og 18 skabt tryghed på Blokhus Strand og flere andre udvalgte strande i Danmark.

Men nu er det altså slut for i år.

Samtidig forsvinder også de Life Bords, der forsøgesvis var sat op i stedet for redningskranse på stranden.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hærværk og tyveri fra præsteboligen
Lagt på nettet 17/8 2020 kl. 15:20 #1597670455

Foto: © Birgit Lundholm.

For kort tid siden blev der stjålet stole i Kirkeladen i Hune.

Fredag aften var den gal igen.

Ukendte gerningsmænd havde afmonteret og fjernet to lamper fra muren i præsteboligen, Kirkevej 9.

"- Der står i "De ti bud": "Du må ikke stjæle!" Forstå det nu! Det gælder også tyveriet i Kirkeladen," skriver sognepræst Birgit Lundholm i en kommentar, hvor hun også efterlyser oplysninger om tyveriet.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Manglende tv, internet og telefoni i Blokhus
Lagt på nettet 17/8 2020 kl. 09:46 #1597651351
Opdateret klokken 10:43 og kl. 12:00
"- Vi har problemer med tv, internet og telefoni i dit område. Vi forventer at signalet er tilbage kl. 12."

Det meddeler Stofa i en mail mandag kl. 09:46.

Udfaldet gælder tilsyneladende dele af Blokhus-området. På redaktionens adresse har der været periodevise afbrydelser hele weekenden.

Vi har forsøgt at kontakte Stofa pr. telefon, men der er i øjeblikket en venteliste på 17 i tekefonkøen.
Opdateret klokken 10:43
Stofa meddeler nu, at "der er problemer med en swich i et accsess-hus, der dækker dele af Blokhus."


Opdateret klokken 12:00
Al service fra Stofa er tilsyneladende genetableret.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Levende haj på stranden
Lagt på nettet 14/8 2020 kl. 12:02 #1597399377

Tryk på billedet for at se det i større størrelse og god opløsning. Foto: © Helge Ravn.

Denne levende gråhaj skyllede op på Blokhus Strand.

Tryk på billedet for at se det i større størrelse og god opløsning. Når du har åbnet billedet i bedre opløsning, kan du igen trykke på det for at se yderligere detaljer.

Da Birgitte og Helge Ravn fra Pandrup en dag i maj måned 2020 vandrede langs den sydlige del af Blokhus Strand, blev de opmærksomme på dette dyr, der var skyllet op på stranden cirka 500 meter syd for sømærket, og næsten udfor stien til Havørns Allé.

Dyret var levende og ca. 1,20 meter langt. Man kan få en fornemmelse af størrelsesforholdet ved at sammenligne med Birgitte Ravns bare fod i højre side af billedet.

Det er hendes mand, Helge Ravn, der har taget billedet, og da han viste det til fiskerikyndige, kunne de oplyse, at det drejer sig om en gråhaj, én af de større danske hajarter.

Gråhajen jagter sildestimer, og når vejret er varmt, kan de godt forfølge dem helt ind under kysten.

Gårhajen jager som regel i flokke
og det gælder da også den forulykkede haj på stranden.

Birgitte Ravn fik den med foden skubbet ud i vandet. Under episoden åbnede hajen gabet og viste sine skarpe tænder.

Da den kom ud i bølgerne igen, fik den følgeskab af tre kammerater, som lå inden for inderste revle og ventede.


Foto: © Helge Ravn.

Billedet herover er en udssnitsforstørrelse af Helge Ravns billede. Det viser flere detaljer. Der kendes ikke mindre end 28 hajarter fra danske farvande. Heraf regnes otte arter for hjemmehørende. Hajer er således ganske udbredte i danske farvande. Typisk små, bundlevende hajer som småplettet rødhaj og pighaj, men der findes også større arter som gråhajen og sildehajen.

Gråhajen (Galeorhinus galeus) hører til blandt de større, danske hajarter.

Gråhajen kan blive op til 2 meter. Den er vidt udbredt og findes bl.a. ved Sydafrika, det sydlige Australien og New Zealand – og regnes også for almindeligt forekommende i Nordsøen.

Hajen foretrækker tempererede områder og opholder sig som regel nær bunden, men kan også træffes oppe ved overfladen.

Gråhajen svømmer regelmæssigt i små stimer med andre gråhajer og kan bevæge sig over store afstande. På én dag, kan den svømme 65 km.

Gråhajen regnes for ufarlig for mennesker, og den er tilmed meget sky, hvilket gør det usandsynligt at møde den.

Den engelske betegnelse “soupfin shark” – suppefinne haj, vidner om at den er efterstræbt af fiskere. Hunnen af gråhajen bliver først kønsmoden omkring 10 års alderen og hajen yngler kun hvert andet eller hvert tredje år. Af samme grund er den sårbar for overfiskeri.

Gråhajen lever primært af fisk og blæksprutter, men kan også æde krabber.
(Tekst fra Naturguide.dk)

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Åbent hus med øl og pølser men generalforsamling uden sang og bægerklang
Lagt på nettet 13/8 2020 kl. 03:11 #1597281093


Blokhus Vand holder åbent hus med øl og pølser på lørdag.


Desuden har Blokhus Vand på sit bestyrelsesmøde den 25. juni besluttet, at man i år, i stedet for den aflyste generalforsamling i marts, bryder med princippet om at afholde mødet på en lørdag, og således afvikler det på en hverdagsaften.


Generalforsamlingen i Blokhus Vandværk har altid været et tilløbsstykke, godt garneret med humor sang, musik og bægerklang. I år bliver det anderledes. Foto: © Peter Wendelboe.

Grundet den alvorlige Corona-situation bliver generalforsamlingen også væsentligt mindre festlig end normalt.

Der vil ikke blive sunget, spillet og drukket, som det ellers er blevet kutyme.

Desværre bliver det også med tilmelding og kun med én deltager pr. husstand.

INDKALDELSE:
Generalforsamling i Blokhus Vand
Dato: 19. august 2020 kl. 19.00 på NORDSTJERNEN
TILMELDING NØDVENDIG på: info@blokhusvand.dk
Max 1 beboer pr. husstand kan deltage.
Der indkaldes via pressen, vandværkets hjemmeside, Facebook og SMS.

Vandværkets bestyrelse beklager situationen, men den første ledige lørdag hvor der kan samles så mange, som vi plejer, ville blive sidst i oktober, og da vi skal holde generalforsamling igen i marts 2021, giver det ikke nogen mening.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Tusindvis af strandgæster
gav meget svineri

Lagt på nettet 9/8 2020 kl. 23:56 #1597010179

Sådan så der ud omkring flere af skraldespandene på Blokhus Strand, da dagens mange gæster var taget hjem. Foto: © Peter Wendelboe.

De usædvanligt mange, der besøgte Blokhus Strand i det pludseligt opståede varme vejr lørdag og søndag, må have kommet bag på Jammerbugt Kommunes Park- og Vej Forvaltning.

I modsætning til mange andre steder er Blokhus Strand usædvalig velforsynet med affaldsstativer.

Men det var søndag aften ikke nok til at opsluge de mange madrester fra aftensmadspisende strandgæster.

Desværre efterlod familier mange steder betydeligt mere affald, end de opstillede sække kunne rumme.

Med lidt omtanke kunne mange af strandens gæster nok have taget deres affald med hjem.

Men det er godt at vide, at Jammerbugt Kommunes vogne kommer allerede mandag morgen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Redningsaktion på
Grønhøj Strand afblæst

Lagt på nettet 9/8 2020 kl. 19:25 #1597004034

Arkivfoto: © Peter Wendelboe.

En redningshelikopter og flere redningsbåde rykkede søndag aften ud til en melding om en mulig drukneulykke på Grønhøj Strand nord for Blokhus.

Kl. 18.02 var beredskabet blevet alarmeret. Meldingen lød på, at en person havde set en mand svømme ved en revle, og pludselig kunne anmelderen ikke længere se manden.

Det fortæller Thomas Larsen, der er vagthavende befalingsmand ved Forsvarets Operationscenter.

"- Vi indsatte en redningshelikopter og alarmerede Thorup Strand og Hirtshals Redningsstation," siger Thomas Larsen.

Nordjyllands Politi talte med badegæsterne på stranden, og ingen af gæsterne manglede nogen, de var i selskab med.

Klokken 19.25 kunne Nordjyllands Politi afblæse redningsaktionen, da der ikke var fundet personer i nød, ligesom der ikke var tegn på, at nogen lå i vandet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Dans på Den Kække Havfrue
Lagt på nettet 9/8 2020 kl. 18:38 #1596991130


Lørdag blev Corona-restriktionerne lempet, og Den Kække Havfrue i Blokhus havde for første gang arrangeret musik og dans til live music af det lokale band Enjoy.

Se video optagelsen på Facebook her!

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Blokhuskunstner fortæller om
akvarelmaling i Lønstrup

Lagt på nettet 9/8 2020 kl. 05:04 #1596942244

Akvarelkunstneren Peter V. Nielsen, der om sommeren bor i sommerhus i Blokhus, fortæller 19. august om rejser med akvarel, om inspiration, og vejen frem til det endelige billede.

Han vil blandt andet fortælle om skæve rejseoplevelser, forskellige teknikker, der kan bruges i akvarel, og om fremstilling af traditionelle akvarelfarve, hjemmelavede farver og alternative farver.




Foruden illustrationerne i lejerforeningen i klitplantagens smukke brochure, som udkom i foråret, er Peter V. Nielsen også kunstneren bag årets Lønstrupplakat.

"- En historie er et vigtigt element i mange billeder, både når det gælder en tema-udstilling, men også når der er tale om enkelte billeder, der nødvendigvis ikke er led i et tema. De fleste billeder har et budskab eller tanke, og det er den tanke der giver energien til at male. Der fortælles historier, som en tilskuer næppe kan se i det færdige billede," siger Peter V. Nielsen.

Foredraget holdes i Den Blå Café i Lønstrup
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

En sæl mellem
badegæster og hunde

Lagt på nettet 9/8 2020 kl. 04:13 #1596939223

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nu bader søstjernerne også om aftenenen
Lagt på nettet 7/8 2020 kl. 16:55 #1596812131

Morgenbadeforeningen Søstjernerne havde torsdag aften for første gang siden starten for 15 år siden også arrangeret aftenbadning.

Det blev en smuk oplevelse i solnedgangstimen.

Måske er en ny tradition født?
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Grusvejene i plantagen istandsættes
Denne gang også Brændevinsstien!

Lagt på nettet 6/8 2020 kl. 13:21 #1596712886

Hune Vognmandsforretning er et disse timer på vej gennem grusveje i Blokhus klitplantage med en stor "plov", der kan have det belægningen er vejene af.  Foto: © Peter Wendelboe.

Siden 2011 har det været Lejerforeningen i Blokhus Klitplantage, der er ansvarlig for at vedligeholde vejene. Tidligere var det Naturstyrelsen Vendsyssel.

Men sommerhusejerne, der benytter vejene i plantagen, har ikke altid været tilfreds med vedligeholdelsen. Grusvejene er ofte meget hullede og det støver når vejret er tørt.

Lejerforeningen har fra tid til anden lejet Hune Vognmandsforretning til at afraspe vejene og sprede magnesiumklorid, et kemikalie, som skal dæmpe støvet.

Men det bliver for det meste gjort på de større veje og ikke på de mindre sideveje i plantagen.

Dette var der stærk utilfredhed med på foreningens generalforsamling i juli måned.

Foreningen har nu taget tyren ved hornene og bedt Hune Vognmandsforretning foretage den helt store istandsættelse.


For første gang, siden lejerforeningen for 10 år siden overtog forpligtelsen til vejvedligeholdelse, er også Brændevinsstien i år blevet istandsat efter kritik fra beboerne på sommerens generalforsamling. Foto: © Peter Wendelboe.

Og denne gang inkluderer istandsættelsen for første gang i 10 år også mindst én af de mindre veje, nemlig Brændevinsstien, der aldrig før er blevet vedligeholdt, selvom beboerne dér betaler samme beløb til vejvedligeholdelse som de øvrige sommerhusejere i plantagen

Derfor ses traktoren med anhænger køre ad alle skovvejene i dag.


De mindre skovveje, såsom Nattergalesvinget, Hejrevej Fasansvinget, Nattergalesvinget og Ugle-Mariannes Sti, er endnu ikke blevet istandsat.

Det vil blive oplyst her på siden, om det sker i denne omgang.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Udsalg i Mission Afrika genbrug i Hune
Lagt på nettet 5/8 2020 kl. 20:50 #1596653413
Åbningstiderne korrigeret 10. august kl. 12:42.

Den nye Mission Afrika genbrugsforretning i Hune holder udsalg på fredag, lørdag og søndag - 50% på ALT, meddeler folkene bag i dag på Facebook.

Genbrugsforretningen er åben fredag lørdag og søndag fra kl. 11 til 15.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

1. spadestik til det nye boligkvarter i Hune 1. september
Lagt på nettet 4/8 2020 kl. 00:42 #1596494537

 Etapen omfatter boligerne mod sydvest på det nye areal. Illustration: N + P Arkitektur.

Første spadestik til første etape af det nye boligkvarter øst for Hune bliver taget 1. september 2020, og forventet indflytning kan ske sidst på foråret eller først på sommeren i 2021.

Og der er allerede venteliste til de nye boliger.

De to nye kvarterer, med omkring 100 nye ejer– og lejeboliger, som HC & Engholt Entreprenører opfører dels øst for Spar i Hune og dels på firmaets tidligere adresse på Stenmarksvej, kommer til at hedde hhv. Vesterhavsparken og Stenmarken.

Første etape med 20 lejeboliger, placeret øst for Spar og ud mod Vesterhavsvej er allerede solgt til Lejerbo, mens Villadsen Ejendomshandel i Pandrup står for salget af 25 ejerboliger i etape 2.

Ejerboligerne kommer til at ligge umiddelbart øst for Hune Boldklubs boldbane.


 Etapen omfatter boligerne mod sydvest på det nye areal. Illustration: N + P Arkitektur.

Der er tre størrelser ejerboliger, som alle er med carport:
85 kvadratmeter
101 kvadratmeter
115 kvadratmeter.

Priserne starter fra 1.695.000 kroner.

"- Jeg har aldrig før oplevet så stor interesse for et projekt her i området, så det er meget positivt," siger ejendomsmægler Søren Villadsen.

"– Etape 3 med flere ejerboliger går i gang, så snart etape 2 er solgt, og hvis det fortsætter med at gå lige så hurtigt som nu, ryger de 25 huse hurtigt. Det ville være fantastisk, hvis vi nærmest har solgt husene, inden vi er kommet i gang," tilføjer han.

Sammen med de interesserede venter han på de sidste tegninger og materialevalg til boligerne.

"– Jeg forventer, at vi sidst i august kan holde møder med køberne og få konkretiseret, hvad de ønsker," siger Søren Villadsen.

Køberne er hovedsageligt lokale fra Hune, Blokhus og Pandrup-området samt tilflyttere fra Nørresundby og Aalborg.

"– Nogle ser det som et alternativ til at købe et sommerhus," fortæller Søren Villadsen.

Desuden er der to generationer, hvor forældrene ønsker at leje og børnene at eje boliger, som skal ligge i samme område tæt på hinanden.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Levende musik med adgangsbegrænsning
Lagt på nettet 3/8 2020 kl. 16:29 #1596464967

I dag og i morgen er der levende musik på Cheers Old English Pub i Blokhus.

Det er den skotske musiker, Bob Fergusson, der endnu engang besøger poppen.

Men på grund af corona-situationen er der adgangsbegrænsning. Der kan kun være det halve antal gæster i lokalet på en gang.

Derfor er der adgangskontrol og en entré på 20 kr.

Musikken begynder klokken 21 og slutter klokken 23:45
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Marked foran Motel Hune hver søndag
Lagt på nettet 2/8 2020 kl. 13:32 #1596367952

Der er igen i dag marked foran Motel Hune, Vesterhavsvej 59 i Hune.

Det foregår fra klokken 10.00-14.00.

Der er 17-18 standholdere med alt fra lopper, kunst, glas, strik, vintage tøj, der er omsyet, bambushåndklæder og sidst men ikke mindst @Swaffelbeer kommer med belgisk øl (til herrerne!)
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny kampagne:
Gør dit barn selvtransporterende

Lagt på nettet 31/7 2020 kl. 12:27 #1596191278

Jammerbugt Kommune har sammen med de øvrige nordjyske kommuner Brønderslev, Hjørring, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerlands kommuner indledt kampagnen "Sig nej – dit barn kan selv", der afvikles fra uge 32 og fire uger frem.

Baggrunden er, at det kan være svært at få sit barn til at transportere sig selv fx til forskellige fritidsaktiviteter.

De otte nordjyske kommuner opfordrer til, at børn og unge mellem 9 og 15 år selv kommer i skole. Når børn og unge selv kommer i skole enten på cykel, ved at gå eller på anden måde transporterer sig selv, er der stort set kun positive sidegevinster.

Det viser sig, at når børn og unge er selvtransporterende, øger det eksempelvis deres selvstændighed og motion. Det påvirker deres læring positivt, og de øver sig i at begå sig i trafikken.

Men børn og unge på 9, 12 og 15 år er meget forskellige, – det er de både i deres mentalitet og i deres muligheder, interesser, adfærd og fysik. Derfor er der ikke én måde at få dem aktiveret på. Til gengæld er der én vej til at tage ansvar og hjælpe med motivationen – nemlig forældrene!

”- Med kampagnen "Dit barn kan selv" ønsker vi at motivere forældrene, men alle kender til ”kampen” mandag morgen, når vi er sent på den, og det hele gerne må være nemt. Så kommer vi måske til at køre vores børn i skole alligevel, - fordi vi slipper for at diskutere, og det er hurtigere bare at komme afsted”, forklarer Karen Elvang Svendsen fra Vesthimmerlands Kommune.

Det er ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik kun hver fjerde ung, der mener, at det er vennerne, der påvirker deres adfærd i trafikken.

”- Det viser sig, at børn og unge faktisk lytter til deres forældre omkring adfærd i trafikken, – så selvom de unge vrisser lidt af situationen, har det faktisk indflydelse, når forældrene blander sig” fortæller Karen Elvang Svendsen, om overvejelserne bag kampagnen og Rådet for Sikker Trafiks undersøgelse.

Kampagnen har derfor fokus på at give forældrene et smil med på vejen og give dem gode argumenter, så de kan motivere deres børn og unge til selv at transportere sig til og fra skole. I en række film bliver forældrene ”hængt lidt ud”, så de unge kan grine med, når det faktisk er forældrenes egen ”skyld”, at de bukker under og starter bilen til skole gang på gang.

Når kampagnen sættes i gang den 3. august, vil det være med udgangspunkt i en række kampagnefilm med forældre, som kører deres børn, i hovedrollen. Konfrontationen i at lære at sige fra sættes på spidsen med en række sjove situationer, og i det hele taget skal filmene gerne få modtageren til at smile over situationer, hvor de gengiver konflikter mellem børn og forældre.

Hvor filmene udstiller de ofte lidt kaotiske øjeblikke mellem børn og forældre, har websiden ditbarnkanselv.dk konkrete argumenter og råd til at hjælpe forældrene godt på vej til de besværlige diskussioner, hvor transport er omdrejningspunktet. Rådene vil i kampagneperioden løbende blive delt fra websitet i opslag på de sociale platforme.
Link til kampagnehjemmesiden
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny centerleder på Kaas Plejecenter
Lagt på nettet 30/7 2020 kl. 16:13 #1596118405

Jeanette Serup. Foto: © Jammerbugt Kommune.

Jeanette Serup er ny centerleder på Kaas Plejecenter. Hun er uddannet sygeplejerske i 2004, og har arbejdet flere år som sygeplejerske både på sygehus og i hjemmesygeplejen. De seneste år har Jeanette Serup arbejdet som visitator, fagcoach og stedfortræder i Rebild Kommunes Myndighedsafdeling.

Første arbejdsdag for Jeanette Serup var mandag 27. juli 2020.

Hun ser frem til samarbejdet med beboerne, pårørende og personalet.

 


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fra torsdag morgen tweeter Nordjyllands Politi direkte fra patruljevognene
Lagt på nettet 30/7 2020 kl. 00:00 #1596060027

Fra i dag, torsdag den 30. juli 2020, kan nordjyderne få et særligt indblik i politiets arbejde, da der fra patruljetjenesten udsendes beskeder via det sociale medie, Twitter, om opgaveløsningen fra de spidse ender.

Flere patruljer deltager – i Frederikshavn, Aalborg og Hobro. Som noget nyt kobles Instagram på.

Nordjyllands Politi anvender det sociale medie Twitter dagligt til at informere om politikredsens opgaveløsning – politioperativt såvel som kriminalpræventivt. Men fra i morgen vil man altså kunne opleve en lidt anden slags aktivitet fra profilen.

Politikredsen vil nemlig tweete i 16 timer fra morgenstunden og hen over eftermiddagens vagtskift. Det vil sige, at man starter fra kl. 07.00, og man slutter kl. 23.00, hvor natholdet møder ind.

”- Vores patruljetjeneste er rygraden i at sikre et trygt samfund – og vi vil gerne vise offentligheden dele af, hvad vores patruljer udfører af opgaver, når vi hver eneste dag året rundt patruljerer på de nordjyske veje. Det arbejde kan vi også give borgerne et indblik i via de sociale medier. Derfor tweeter vi fra flere patruljer fra i dag,” forklarer politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Claus Danø, der i næste åndedrag tilføjer, at man også periodevist vil forsøge at inddrage det billedbærende sociale medie, Instagram, som dansk politi har en fælles profil på.

Politiinspektøren pointerer, at der vil være hændelser, som politiet efter en konkret vurdering helt afstår fra at tweete om, for eksempel vil personfølsomme oplysninger naturligvis ikke deles på de sociale medier.

Ligeledes kan der være rent operative eller efterforskningsmæssige forhold, som man af hensyn til at sikre politiets opgaveløsning heller ikke vil kunne dele med offentligheden.

”- Men det vil formentlig være undtagelser. Det meste af det, som patruljerne kommer ud for, fortæller vi om,” siger Claus Danø.

En anden anledning til politikredsens beslutning om at udsende såkaldte patruljetweets er, at Nordjyllands Politi gerne officielt vil markere, at man igennem nu adskillige år har været aktive på flere sociale meder: Først Twitter i 2012, så Facebook i 2017 og senest Instagram i 2020.

Nordjyllands Politi har på sine lokale Twitter- og Facebook-profiler tilsammen en følgerskare, der netop er gledet forbi 100.000.

Hertil skal så lægges de over 60.000, som følger Instagram-profilen, der dog deles med alle andre politikredse og bestyres af politikredsenes overordnede myndighed, Rigspolitiet.

”- Vi har gennem årerne fået adskillige erfaringer med som lokal politimyndighed at manøvrere på de sociale medier, og vi har lært mange ting – især at disse medier kan understøtte vores arbejde med at skabe tryghed og sikkerhed på mange forskellige måder,” forklarer Claus Danø.

Politiinspektøren fremhæver netop bredden i de kommunikationsmuligheder, som politikredsen har via profiler på de sociale medier. Han nævner som konkrete eksempler, at man kan udsende efterlysninger til offentligheden med savnede personer, at man give gode råd til at undgå indbrud, og man kan udsende advarsler til befolkningen om aktive tricktyve i et område, ligesom man kan informere om trafikuheld, der skaber forstyrrelser i færdslen.

”- Vi anvender Twitter operativt, kriminalpræventivt og til ganske almindelig borgeroplysning. Og på Facebook kan vores efterlysninger nå langt ud, fordi nordjyderne ofte hjælper os og deler vores opslag. Sociale medier er, kort sagt, et stærkt supplement til vores øvrige kommunikation ud til borgerne, som hver dag sker via vores hjemmeside politi.dk og ikke mindst via vores daglige kontakter med pressen,” siger Claus Danø.

Man kan følge Nordjyllands Politis beskeder fra torsdag morgen tidlig kl. 07.00 på Twitter, under hashtagget #patruljetweets og frem til kl. 23.00.

Hvis man ikke har en Twitter-profil, kan man stadig læse med på Twitter uden at være tilmeldt på nedenstående link:

https://twitter.com/NjylPoliti
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fodslaw tur fra Overklitten Sø
Lagt på nettet 29/7 2020 kl. 17:29 #1596036588

Hold 1 på vej i Plantagen. Foto: © Erik Arne Olsen.

Tirsdag den 28. juli 2020, havde Fodslaw Jammerbugten start ved Overklitten Sø, nær Rødhus.

Turledere på de to hold var Ole Guldbrandtsen, Henning Mortensen og Herluf Trudslev.

Der blæste en frisk vind, der var lidt sol og drivskyer men ingen regn. Det var godt vandrevejr. 62 var klar til start.

Turen gik først langs søen, forbi det store fugletårn og videre ind i plantagen. Her blev mange små stier brugt frem mod en større skovvej. Denne blev fulgt frem til midtvejsrast midt i plantagen.


Midtvejsrast i skoven.  Foto: © Erik Arne Olsen.

Videre gik det atter ad en skovvej, før deltagerne returnerede til plantagen. Her blev rigtig mange små stier brugt frem til det gamle startsted og videre retur til det nuværende startsted.

Der er stadig grønt og frodigt derude. Der var ikke så meget fuglesang denne aften.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

En episk video om Sursum Corda
Lagt på nettet 28/7 2020 kl. 09:30 #1595921453
Peter Wendelboes video tilføjet klokken 19:30


Se Peter Wendelboes episke video om UK-172 Sursum Cordas afsked med i Nørre Lyngby Strand.

Der er var megen dramatik, da "UK-172 Sursum Corda" endelig slap fri.

Skibet krængede over på siden med stålwirerne og lod vand løbe ind.

Da vandet havde lagt skibet nok ned, slukkede "Sursum Corda" al lyset, åbenbart som tegn til, at slæbebådene skulle begynde at trække.

Og så gik det stærkt. "Sursum Corda" kom fri af havbunden, rettede sig op og blev trukket et stykke ud.

Så holdt slæbebådene på et fornyet lyssignal en kort pause, hvor vandet blev pumpet ud. Derefter blev trawleren trukket hurtigt ud på havet.

Det er vigtigt at bemærke, at politiet havde forladt stranden, da de havde gennet alle folk væk og sat vejspærringer op.

Da politiet og pressens repræsentanter og alle biler var væk, stimlede folk fra klinttoppen ned på stranden og stod tæt på.


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Skrøner om grundstødningen manes til jorden
Lagt på nettet 26/7 2020 kl. 03:43 #1595727829
Teksten er tilføjet 26. juli 2020 kl. 10:12

Video: © Besætningen på UK 19 »Maria Netty«.

Videoen herover er fra før selve grundstødningen, og den maner ihvertfald én af de mange skrøner, der er opstået i forbindelse med grundstødningen ud for Nørre Lyngby, i jorden

UK-172 »Sursum Corda« sidder nu godt og grundigt strandet i sandrevlerne ud for Nørre Lyngby Strand , og mange myter er dukket op i den anledning.

Der går blandt andet rygter om, at besætningen er rømmet, og skibet tomt.

Og dels om, at enten ville den hollandske skipper ikke have hjælp, eller at de danske bjærgningsfartøjer ikke ville hjælpe.

Der blev også udbredt rygter om, at bjergningsfirmaet fra Holland var kommet frem, længe før de egentlig kom.

Det meste af dette er usandt!

Skipper Poul Nordtorp fra Hanstholm Bugseringsservice, som allerede på førstedagen blev kaldt ud til den nødstedte hollandske bomtrawler, forklarede dengang, at man pga. en bølgehøjde på omkring 2 meter, endnu ikke havde haft en trosse ovre på den strandede trawler. »Vi forventer at foretage et forsøg på fritrækning æ onsdag formiddag,« sagde slæbebådsskipperen dengang og fortalte, at forsøget i første omgang ville være med en anden hollandsk bomtrawler, der lå standby lidt ude fra kysten.

En hollandsk makker til den grundstødte hollænder, skipper Klaas Romkes fra bomtrawleren UK 268 »Jaboca Alyda«, sejlede allerede tirsdag morgen fra Thyborøn for at komme »Sursum Corda« til undsætning. I første forsøg knækkede wiren på et kritisk tidspunkt tæt på land, og de fik desværre ikke flere forsøg og chancer, da »Sursum Corda« på det tidspunkt havde nået første sandrevle.

Besætningen på UK 19 »Maria Netty« har sendt videoen herover til FiskerForum.dk, hvor man kan se de sidste desperate forsøg på at nå »Sursum Corda«, inden man måtte opgive. På videoen kan man se, hvor tæt på den jyske kyst begge skibe er, her kan man tydeligt se klitterne og stranden i baggrunden. Videoen viser også hollandske fiskere, der under pres virkeligt kæmper med det yderste af neglene for at redde skibet.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Endnu et sommerhusindbrud i Blokhus
Lagt på nettet 25/7 2020 kl. 14:07 #1595678853

En ukendt gerningsmand brød ind i et sommerhus på Søren Petersvej i Blokhus i tidsrummet mellem tirsdag 14. juli kl. 13.00 og torsdag 23. juli kl. 18.45, oplyser Nordjyllands Politi.

For at få adgang til huset brød tyven et vindue op, formodentlig med et koben. Herfra bevægede gerningsmanden sig gennem hele huset, hvor skabe og skuffer blev gennemrodet.

Blandt de stjålne genstande var en bærbar PC, et fladskærms tv, lysestager, diverse former for tøj og en ståltrillebør med gult stel.

Har du set mistænkelig færden på Søren Petersvej i Blokhus? Kontakt politiet på 114.

Appen "Nabohjælp" er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Politiet meddeler, at den nye app ventes at forebygge op mod hvert 4. indbrud.

Med den nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.

Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app
Hent appen her...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Supersvømmer når Blokhus fredag
Lagt på nettet 24/7 2020 kl. 01:25 #1595546742

"- Jeg har haft ideen meget længe og har trænet i rigtig lang tid for at gøre dette!"

Sådan begrundede Johnni Olesen fra Hjallerup sin svømmetur rundt om hele Vendsyssel, da han torsdag eftermiddag gik i land på Ejstrup Strand ved Tranum efter den sidste 10 kilometers etape fra Fjerritslev.

Dagen før fyldte han 45 år.

Fredag morgen klokken 10 starter han igen fra Sandmosevej ved Ejstrup Strand med kurs mod Rødhus og Blokhus.

Når han fredag eftermiddag mellem klokken 13 og 16 sætter foden på strandbredden mellem Rødhus og Blokhus, er han nået halvvejs på sin tur.

Det, han har besluttet, er, at han vil svømme hele Vendsyssel rundt -
en tur på 500 km. Han har afsat 51 dage til at fuldføre den.

Johnni Oleses projekt går ud på at skaffe penge til Julemærkehjemmet i Hobro, og han har søgt flere sponsorer. Har man lyst til at støtte konceptet, findes der en kasse, man er velkommen til at lægge et beløb i.

Johnni Olesen har i sin karriere trænet mange elitesvømmere, så han er bestemt ikke uvant med det våde element.

Torsdagens etape var den 27. i rænækken.

"- Og det er bestemt den hårdeste, jeg har været på indtil nu, sagde han, da han i går ankom til Tranum-Ejstrup.

"- Ret høje bølger og strid modvind er noget, der kan mærkes, men jeg er klar igen til næste etape," lød det med et smil.

Han startede for 27 dage siden i Nørresundby og svømmede gennem Limfjorden ud til Agger Tange, gennem Thyborøn Kanal og derfra videre op gennem Vesterhavet og er nu på vej langs Jammerbugtens kyster.

Herfra skal han gennem Skagerrak, omkring Grenen og ned langs østkysten til Hals for at slutte i Aalborg efter det sidste stræk ind i Limfjorden.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lejerforening holder generalforsamling
Lagt på nettet 18/7 2020 kl. 09:49 #1595065778
Opdateret klokken 12:30

Formanden, Fleming Friis Larsen, ringede med klokken som tegn på åbningen af årets generalforsamling. Foto: © Peter Wendelboe.

Efter at Corona-situationen er mildnet, er foreningerne i Blokhus igen begyndt at holde generalforsamlinger.

Den første var Kulturens Venner Blokhus, som holdt generalforsamling 30. juni, og i dag holdt lejerforeningen i Blokhus
Klitplantage generalforsamling.

På billedet herover ringer formanden, Fleming Friis Larsen, forsamlingen i gang.

Det var den tyndest befolkede generalforsamling i foreningens historie, idet kun ét medlem fra hver familie havde lov til at deltage på grund af Corona-situationen.

Kun 45 deltog, heraf 19 ejere og 26 lejere.

Ordstyreren, Hans Henrik Henriksen, konstaterede indledningsvis, at generalforsamlingen ikke var lovligt indvarslet rent tidsmæssigt, fordi bestyrelsen måtte afvente regeringens udspil med hensyn til, hvor mange deltagere, der kunne være i forsamlinger. Men han henstillede, at forsamlingen accepterede dette, og der var da heller ingen indvendinger fra deltagerne.

Formanden aflagde bestyrelsens beretning og fortalte om, hvad der var sket i årets løb, herunder den nye hjertestarter, ridning på stierne i plantagen, foreningens nye pjece, evakueringsplanen, vejvedligeholdelse, vejbump og de mange ulovlige grendynger, som havde hobet sig op i vejkanterne i år.

Det er slet ikke tilladt at lægge grenaffald i vejkanten. Og forsamlingen vedtog et forslag, indsendt af bestyrelsen om, at at sådanne bunker i fremtiden vil blive fjernet af foreningen på henlæggerens regning, hvis ikke den skyldige straks reagerer på en henvendelse fra foreningen.

Der forventes i efteråret 2020 eller senest næste forår en ny prisansættelse - dels vedrørende betalingen for de lejede grunde, og dels af priserne, når staten sælger grunde til de nuværende lejere.

Kriterierne for denne prisansættelse ville blive fastsat efter et møde med Naturstyrelsen den 28. september, hvorefter 2 ejendomsmæglere skal vurdere grundenes herlighedsværdier.

Naturstyrelsen har besluttet, at kun én enkelt person vil blive inviteret til mødet som repræsentant for sommerhusejerne. Han skal til gengæld repræsentere samtlige lejerforeninger langs den jyske vestkyst.

Dette fandt formanden aldeles uhørt, da der skal tages vidt forskellige forhold i betragtning for statens sommerhusgrunde i de vidt forskellige plantager i Lakolk, Vejrs, Tranum, Rødhus og Blokhus.

Foreningen havde derfor ønsket mindst én repræsentant for hver forening med til mødet med Naturstyrelsen om prisfastsættelsen.

Resultatet af denne ene fællesrepræsentant for foreningernes møde med Naturstyrelsen vil blive meddelt medlemmerne på et møde i oktober.

Samtlige bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, og bestyrelsen konstituerede sig uændret umiddelbart efter mødet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Søstjernerne holdt 15 års jubilæum
Lagt på nettet 18/7 2020 kl. 08:32 #1595055548
Opdateret med nyt topbillede 19. juli klokken 10:52

Poul Nymark havde sat sin drone op over Søstjernernes hoveder, da de i anledning af 15-års jubilæet stod opstillet i stjerneform på stranden. Foto: © Poul Nymark.

Lørdag morgen klokken 8:00 havde morgenbade-foreningen Søstjernerne inviteret den lokale fotograf og dronefører, Poul Nymark, til stranden for blandt andet at tage et billede af dem fra luften, mens de stod opstillet i stjerneform på stranden.

Årsagen var, at Søstjernerne i dag kunne fejre deres 15-års jubilæum på stranden i Blokhus.


Foreningen Søstjernerne præsenterede i dag for første gang det nye dækken til betonklodsen nedenfor sømærket.
Foto: © Peter Wendelboe.


Samtidig tog de første gang det nye dækken til betonklodsen nedenfor sømærket i brug, som var indkøbt for midler, doneret af Sol og Strands "Håndsrækning".



Doneringen blev i foråret tildelt Søstjernerne i konkurrence med andre foreningers ønsker efter indendelsen af ovenstånde video om betonklodsens historie.

Søstjernerne begyndte deres virksomhed for 15 år siden ved at Rie og Jytte gerne ville bade og blev enige om, at de kunne følges. Kort herefter kom Martha med (alle 3 er stadig aktive i Søstjernerne, og de har været med til at oprette Søstjernerne, som en forening med navnet "Foreningen Søstjernerne Blokhus"). Herefter gik det stille og roligt fremad med deltagere – og nu også med deltagelse af mænd.

Foto: © Peter Wendelboe.

Foreningen tæller nu 36 personer, men der er mange flere, der bader med hver morgen kl. 8.00.

Efter afsyngning af både søstjernernes gamle slagsang og en ny sang, skrevet til lejligheden i dag, var der blå champagne og hjemmebagte kager til alle.


Foto: © Peter Wendelboe.

Formanden for Jammerbugt Kommunes kulturudvalg, Helle Bach Andreassen, holdt jubilæumstalen og deltog derefter i badningen.

Hele jubilæumsarrangementrt blev filmet af Jammerbugt Lokal TV og fotodronefører Poul Nymark.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hele Blokhusområdet lammet af manglende tryk i vandhanerne
Lagt på nettet 17/7 2020 kl. 15:41 #1594994323
Opdateret kl. 16:02 og 17:42

Trykket i vandhanerne er forsvundet i hele Blokhus by og sommerhusområderne i Kryle Klit og Plantagen.

Vandværket har endnu ikke slået noget op om driftsforstyrrelsen på sin hjemmeside.

Men Netavisen kanalblokhus.dk erfarer, at personalet i øjeblikket er ved at se på sagen.

Opdatering klokken 16:02:

Trykket er nu tilbage i hanerne, men vil være ustabilt de næste minutter.


Opdatering klokken 17:42:


Blokhus Vandværk meddeler:

Efter en sådan stor afbrydelse vil der de næste 24 timer være luft og løsrevet jern i anlægget.

Skyld ud og rens filtre ved haner.
Beklager at vi ikke har kunnet tale i telefon med alle de 800 mennesker der ringede - og undskyld hvis vi har været lidt skarpe til dem der kom igennem. Det er et fuldtidsjob at svare på alle de opkald - vi brugte tiden på at få vand igen - så hurtigt som vi kunne.
God weekend fra Blokhus Vand
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

MGP, Salomonsen, Habane, Mogensen og Øgendahl i Blokhus torsdag
Lagt på nettet 16/7 2020 kl. 12:09 #1594894144
Opdateret klokken 16:05 og 20:00

Familien Webster fra Farum var torsdag formiddag blandt de forventningsfulde gæster i teltet på Møllepladsen. Foto: © Peter Wendelboe.

Hele tre shows blev det til, da "Vi Elsker" startede sit gæstespil på Møllepladsen i Blokhus.

Ved første forestilling klokken 11 blev scenen skiftevis indtaget af tre af finalisterne i MGP 2020

I god tid havde familien Webster fra Farum sat sig til rette i teltet på Møllepladsen. De ferierer i øjeblikket i Blokhus Klitplantage, hvor familien i 3 generationer har haft sommerhus.

Uden for teltet var der mod forventning ingen trafikale- eller parkeringsproblemer. Men man kan roligt sige, at på sådan en sommerdag var alle mulige parkeringspladser i Blokhus og Hune optaget. Selv den selvbestaltede parkeringsplads på byggegrunden, hvor den tidligere minigolfbane Kaptajn Golf har ligget, var fyldt til randen.

Den selvbestaltede parkeringsplads på byggegrunden, hvor den tidligere minigolfbane Kaptajn Golf har ligget, var fyldt til randen. Foto: © Peter Wendelboe.

Det er første besøg i Jylland af showet "Vi elsker" efter besøg to forskellige steder på Sjælland.

Arrangørerne havde på forhånd meldt fuldt udsolgt til første forestilling torsdag klokken 11 med MGP-børnene. Men da showet gik i gang, var der endnu mange tomme pladser tilbage.


Mynte fra MGP 2020 (yderst til højre) og hendes kammerater var på scenen. Hun fylder 9 år i dag. Foto: © Peter Wendelboe.


Trods det tidlige tidspunkt på dagen var der god stemning i teltet på Møllepladsen torsdag klokken 11. Foto: © Peter Wendelboe.

...og det ganske unge publikum med forældre klappede ivrigt.

Klokken 16 idag kommer Sanne Salomonsen, og klokken 19 går Mick Øgendahl på scenen.

Det "lokale" ungdomsband JAAIL fra Fjerritslev, der var blandt finalisterne i MGP tidligere på året, kommer først til Blokhus ved én af de følgende koncerter.


Der var stemning i teltet allerede fra det første sekund, Sanne Salomonsen satte sine ben på scenen på Møllepladsen torsdag klokken 16. Foto: © Peter Wendelboe.

Kl 16:00 var det så Sanne Salomonsens tur til at gå på scenen i teltet på Møllepladsen.

Og der var stemning fra det første sekund, da hun i et fyldt stemte i med sin berømte "Taxa":

Lyset blinker
Og uret tikker
Byen summer
Og alt forstummer
Dine øjne, dine læber
Her i mørket er der ingen ro
Dine hænder alle steder
Her i mørket er der kun os to
I en taxa
"

Det er 6. gang Sanne Salomonsen synger den på denne tur. De første fem gange var på Sjælland.

Men Sanne Salomonsen har også gode forbindelser til Nordjylland. Hun har blandt andet haft megen glæde af at holde til på sin gård i Sindal og holder meget af at komme her til landsdelen.

Aftenens forestilling kl. 19:30 bød på tre danske komikere.


Mahamad Habane på scenen. Foto: © Peter Wendelboe.

Først gik Mahamad Habane på scenen.

Mahamad Habane kom til Danmark som 7-årig, og hed oprindeligt Mohamad, men da hans far, som allerede var i landet, skulle opgive familiens navn og fødselsdato fik han stavet Mahamads navn med et "a", og han fik også angivet fødselsdatoen forkert. Mahamad er vokset op i Bispehaven i Aarhus. 


Lokale Jonas Mogensen på scenen. Foto: © Peter Wendelboe.

Næste mand på scenen var Jonas Mogensen.

Han var dagens mest lokale islet. Han er født og opvokset i Birkelse, og begyndte på stand-up, da han kom til Aarhus og fik adgang til byens små scener.

Han leverede underspillet nordjysk humor tilsat knivskarpe jokes af højeste kvalitet ... delvis på vendelbomål.


Det er nok ukendt for de fleste, at Mick Øgendahl har rødder i Vendsyssel. Foto: © Peter Wendelboe.

Som rosinen i pølseenden gik Mick Øgendahl på scenen. Han er godt nok født i Silkeborg, men der boede han kun et halvt år, til hans forældre blev skilt. Han har derefter faktisk fået tilknytning til Nordjylland, da hans biologiske far bor i Hals, og han har selv boet i Hjallerup.

Han begyndte sin karriere i 1993, da han ikke kom ind på skuespillerskolen og er kendt for sin højde på 169 cm, hvilket han ofte udtrykker i sin stand-up.

Han fik nok et af dagens højeste bifald.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hjælp fattige i Indien -
kom til LittleBighelp hos Kalstrup

Lagt på nettet 13/7 2020 kl. 17:24 #1594653854

Torsdag d. 23. juli 2020 kl. 19 slår livsstilshuset Kalstrup dørene op til en smuk sommeraften i Blokhus i samarbejde med tøjfirmaet Nümph og udviklingsorganisationen LittleBigHelp.

Sammen med ca. 30 sommerhusgæster fra området gør de en helt almindelig torsdag til noget helt særligt.

Gennem aftenen vil gæsterne nyde champagne, tapas, vin og have mulighed for at byde på en flot auktion over donerede genstande og oplevelser.

Men man skal skynde sig, hvis man vil være med. Der er i øjeblikket kun 12 pladser tilbage.

Per Kalstrup fortæller om aftenen:
”- Jeg er meget glad for, at vi kunne stable dette arrangement på benene, for udfordringerne i Indien er enorme.

Alle indtægter på aftenen går til LittleBigHelps arbejde for udsatte børn i Indien, og det er jeg stolt over at være en del af.”

Kalstrup har gavmildt doneret lokale, champagnen og vinen til arrangementet, mens Restaurant Nordstjernen i Blokhus har doneret tapas. Alle indtægter på aftenen går dermed ubeskåret til LittleBigHelps projekter i Indien.

Firmaer og private, der vil donere gaver til den efterfølgende auktion, bedes henvende sig til
LittleBigHelps stifter, den lokale ildsjæl Lisbeth Johansen, mobil: 2485 5858.

En række virksomheder har allerede doneret flotte genstande og oplevelser til aftenens auktion.

Nümph er en af disse donorer og har bl.a. bidraget til en goodiebag, der uddeles til alle gæsterne.

Nümph og LittleBigHelp har i forvejen et samarbejde, hvor Nümph donerer til projekterne.

Lars Ørnfeldt Jensen, CEO i Nümph forklarer deres yderligere engagement:

”- Situationen med corona lockdown i Indien har tvunget i forvejen sårbare mennesker ud i en utænkelig situation, hvor hver dag er en kamp at klare sig igennem. Derfor besluttede vi i Nümph at se på, hvordan vi kunne bidrage til at hjælpe LittleBigHelp og det arbejde, de gør i Indien, og det er denne aften resultatet af.”

Billetter til denne meningsfyldte aften med alt inklusivt, koster kun 300 kr., og tilmelding er stadig mulig ved at sende en mail til stifter af LittleBigHelp, Lisbeth Johansen på lj@littlebighelp.com.

Men man skal skynde sig, hvis man vil være med. Næsten alle pladser er optaget.

På aftenen holder Lisbeth Johansen et spændende indlæg om udviklingsarbejdet i Indien og glæder sig meget:

”- Jeg er utrolig taknemmelig for, at alt, der gør denne smukke og vigtige aften til en realitet, er blevet doneret. Jeg glæder mig meget til at møde gæsterne og fortælle om vores arbejde i LittleBigHelp.

Der er kun blevet mere brug for vores indsats i Indien, og det er denne aften og gæsternes deltagelse blandt andet med til at gøre muligt.”

Om LittleBigHelp
LittleBigHelp arbejder med udsatte børn og familier i Vestbengalen, Indien, for at sikre deres basale rettigheder. Gennem 22 projekter giver de hver dag direkte støtte til over 1300 udsatte børn og familier.

De driver bl.a. skoleforberedelses-kurser for børn i slummen og flere tilbud med erhvervsuddannelse til kvinder samt to børnehjem.

Behovene i Indien er enorme med 260 millioner, der lever under fattigdomsgrænsen, mere end 400.000 gadebørn og mange flere, der må leve et liv på gaden.

Lisbeth Johansen, der har sommerhus i Blokhus, startede LittleBigHelp i 2010, og i dag er hun fortsat frivillig leder af organisationen.

Læs mere om Little Big help
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny naboklage over grundvands-sænkningen på Klitgaardsvej
Lagt på nettet 13/7 2020 kl. 01:36 #1594596990

Foto: © Peter Wendelboe.

Naboerne til den villa på Klitgaardsvej, der få dage før klagefristen udløb iværksatte en grundvandssænkning, har sendt en tilføjelse til deres tidligere fremsendte klage af 30. juni 2020.

I tilføjelsen hedder det bl.a.:

"- Ud fra tegningerne til den såkaldte uopvarmede kælder, vurderer vi, at det vil være nødvendigt at sænke grundvandet med 1,5 til 2 meter. Vi er mange af de omkringboende, som er bange for, at der med så stor en grundvandssænkning vil ske sætningsskader på de omkringliggende ejendomme.

Vi mener ikke, at kommunen har ført tilsyn med opstarten af grundvandssænkningen, idet grundvandssænkningen blev igangsat 3,5 døgn før indsigelsesfristens udløb. Vi må gå ud fra, at kommunen fører tilsyn med, hvor meget grundvandet bliver sænket.

(...)

Hvis og når byggeriet fortsætter, går vi ud fra, at vi får en garanti for, at bygherre vil blive gjort erstatningsansvarlig for eventuelle skader eller andre negative konsekvenser som følge af grundvandssænkningen."

Jammerbugt Kommune har desuden i nogle bemærkninger af 9. juli 2020 vurderet, at klagen ikke skal have opsættende virkning.

Arbejdet har ligget stille, siden den første klage indløb.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Livreddertårnet på plads igen
Lagt på nettet 9/7 2020 kl. 16:29 #1594304993

 Foto: © Peter Wendelboe.

Torsdag morgen kl. 10:30 kom livreddertårnet igen på plads på Blokhus Strand.

Det væltede mandag aften klokken 18:30 i den storm, der også beskadigede stort set alle strandhusene. Se videoen længere nede i spalten.

Det er iøvrigt anden gang, at ét af TrygFondens livreddertårne vælter i en storm.

Første gang var i sommeren 2017 ved Lakolk på Rømø. Men det var to dage før, livredderne alligevel rejste hjem efter sommerens vagter.

I Blokhus væltede tårnet ved sæsonens start, og det var derfor nødvendigt i en fart at få det sat i stand.

Det klarede Jammerbugt Konmunes folk professionelt og hurtigt. Og de rengjorde endog tårnet, så livredderne slap for rengøring dén dag.

Det eneste, livredderne idag mangler, er kridt til at skrive vand- og lufttemperatur på tavlen.

Men Netavisen kan oplyse, at livredderne i dag har målt vandtemperaturen til 15 grader.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lasergame i skoven ...
og mange andre aktiviteter i sommerferien

Lagt på nettet 9/7 2020 kl. 00:31 #1594247498

I Destination Blokhus venter der hver uge i skolernes sommerferie mange muligheder for spændende aktivter.

Under sloganet: "Sommeraktiviteter med højt til himlen”, giver Erhvervsforeningen hver uge idéer til sjove, spændende, anderledes, lærerige og underholdende aktiviteter.

Torsdag den 9. juli er der Lasergame i skoven. Hele familien kan være med. Det er både for børn og voksne, for det gør ikke ondt at blive ramt. Funcenters entusiastiske medarbejdere garanterer, at det bliver en sjov og adrenalinfyldt dag i skoven. Aktiviteten gennemføres i dag kl. 12.00,13.00 og 14.00. Mødested: Gateway-pladsen, Blokhus, ved madpakkehuset.
Hver morgen fra kl. 8 har man mulighed for at tage et dyk i det forfriskende hav med den lokale badeklub, Søstjernerne. Det foregår hver dag nedenfor Sømærket på Blokhus Strand.

Flere gange om ugen byder Kalstrup Livstilshus på Torvet på yoga-lektioner. Her findes både Kundalini yoga, blid yoga og mindfulness og Morgenflow yoga mm. Man skal medbringe sin egen yogamåtte og der kan læses mere om de enkelte hold, priser mv. på facebooksiden: Elsk Yoga Blokhus.

Hver onsdag, kl. 08.00, går indehaverne af Blokhus Salt i vandet på Blokhus strand. Og enhver er inviteret med til at se processen. Saltcentret syder salt af havvandet fra Blokhus. På vestkysten er vandet nemlig så rent, at man kan lave fødevarer af det. Blokhus Salt henter typisk 1000 liter havvand, hvilket giver ca. 30 kg salt. Man kan på dagen stille spørgsmål mv. Når man kommer til stranden skal man blot kigge efter Blokhus Salt’s bil.


Du kan læse hele programmet her
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Livredder tårnet væltet
Lagt på nettet 6/7 2020 kl. 19:14 #1594055622
Video tilføjet 7. juli kl. 03:30

Foto: Agnes Munch.

Kort før klokken 18 væltede stormen også livreddernes tårn på Blokhus Strand.

På billedet herover er tårnet på vej i sit fald mod vandoverfladen.



Den forhøjede vandstand betød, at både strandhusenes fundamenter og fundamentet til TrygFondens livreddertårn er skyllet væk. Husene driver rundt mellem hinanden på stranden, og tårnet har lagt sig ned i vandkandten.

"- Det er meget kraftigt vindstød, der rammer os lige nu, og stormen er ikke engang toppet endnu, så det kommer til at kunne ses bagefter," siger Leif Poulsen, der er medlem af Hune Borgerforening, efter han tidligere i dag var en tur på stranden ved Blokhus.

"- Bølgerne æder sig ind i klitterne, og der kun et par meter skrænt tilbage, inden Sømærket styrter i havet," fortæller han.

Blokhus har oplevet de kraftigste vindstød i juli siden 2011 med over 27 meter per sekund.

Meteologerne melder, at vinden først falder i styrke tirsdag, og dermed vil vandstanden også falde.



Foto: © Peter Wendelboe.

For første gang nogensinde gik det mandag også ud over livreddertåtnet. Nu ligger det og skvulper i vandkanten, mens livredderne passivt ser til.

Mem de må vente til i morgen på, at en vognmand kan få tårnet rejst igen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Strandhusene igen i kamp med havet
Lagt på nettet 6/7 2020 kl. 15:02 #1594043305
OBS:
Videoen her under er udbygget og revideret klokken 17:00.





6. juli 2020 var der igen fare for strandhusene på Blokhus Strand. Meteorologerne havde lovet storm med orkanagtige vindstød op til 27 meter i sekundet.

Flere Strandhusejere havde søndag aften forsøgt at sikre deres huse med jordspyd og lignende.

Mandag morgen var det helt umuligt at komme frem til husene på normal vis.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Mere normale forhold i Fårup Sommerland
Lagt på nettet 6/7 2020 kl. 13:52 #1594036287

Nu kommer der igen fuld fart på Orkanen i Fårup Sommerland. Pressefoto.

Fra tirsdag 7. juli må Fårup Sommerland endelig skrue op for kapaciteten og invitere gæster indenfor under mere normale forhold end hidtil.

Siden genåbningen i starten af juni har det nemlig kun været tilladt at fylde vognene i de hurtigkørende forlystelser med ét eller to hold pr. tur, hvilket har resulteret i, at parken har kørt med nedsat kapacitet.

"- Det er en meget glædelig nyhed for os, og det betyder, at gæsternes oplevelse nu er tæt på en normal sæson, da vi kan have endnu flere gæster med ombord i parkens hurtigtkørende forlystelser og undgår for lange kødannelser i højsæsonen," lyder det fra adm. direktør i Fårup Sommerland Niels Jørgen Jensen.

Selvom Fårup Sommerland nu må skrue op for kapaciteten, bliver det et krav, at gæster skal bære mundbind i parkens største forlystelser.

Mundbindene kan købes i parken, men Fårup Sommerland opfordrer til, at gæster medbringer mundbind hjemmefra. Derudover skal der stadig holdes en meters afstand til øvrige gæster og medarbejdere, ligesom der fortsat vil være opstillet håndsprit overalt i parken samt en række andre foranstaltninger.

Det er desuden et krav fra Sundhedsstyrelsen, at mundbindene skiftes efter hver tur.

Selvom de nyeste retningslinjer vækker glæde hos Fårup Sommerland, er direktør Niels Jørgen Jensen langt fra tilfreds med de aktuelle vilkår for landets forlystelsesparker. Det skyldes blandt andet, at forlystelsesparkerne ikke er inkluderet i regeringens nylancerede sommerpakker, hvor en lang række turismeaktører får understøttelse af staten og således kan tilbyde gæster store rabatter.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Pallemøblerne foran Bingen er faldet flere blokhusborgere for brystet
Lagt på nettet 5/7 2020 kl. 20:05 #1593972315
Denne artikel var egentlig en del af artikel om åbningen i midterste spalte.

Disse pallemøbler blev i løbet af weekenden stillet op foran den fredede bygning, Bingen, der idag åbner som isbutik. Foto: © Peter Wendelboe.

I løbet af weekenden har Michael Lønstrup sat nogle "pallemøbler" op på vestsiden af Bingen på den smalle strimmel med brosten ud mod Høkervej.

Det fik tre læsere til at henvende sig til Kanal Blokhus. De synes, møblerne er uskønne og misklæder den fredede bygning.

Mens vor fotograf var forbi og tog en række billeder, passerede flere familier. De var alle meget chokerede over møblernes udformning. "- Den slags møbler hører ikke til foran sådan en fredet bygning", var var kommentarerne fra byens gæster.

Bingen er en fredet i klasse A. Den undergik i 2015 en større restaurering og ombygning. Den fik helt nye mure, mens det gamle bindingsværk blev stående.


 Foto: © Peter Wendelboe.

"- Henstilling af cykler forbudt," står der på muren.

"- Men hvordan kan man finde på at stille sådan noget op foran en fredet bygning?" Spørger Allan Jensen i en e-mail til Kanal Blokhus lørdag eftermiddag.

Han er en af foreløbig tre læsere, der har reageret foruden - de forbipasserende, da vor fotograf søndag formiddag tog billederne her på siden.



"- Er det mig der er lidt “sart” , eller ...?" spørger Allan Jensen fra Bag Sømærket i en mail til Kanal Blokhus.

"- Når jeg ser den “installation”, der er etableret foran den bygning, der tidligere var rammen omkring Bingen, græmmes jeg, og tillader mig, at betragte det nærmest som “blasfemi”. Det er efter min bedste overbevisning total mangel på respekt for de historiske bygninger. Nøjagtig som på samme vis, som er udvist ved indretningen af Oak Bar," fortsætter Allan Jensen og tilføjer:

"- Blokhus har henover de seneste år udviklet sig til en flot by, ærgerligt at der nu “sniger” sig tivoliagtige løsninger ind. Har man ikke selv de nødvendige evner til, at etablere et spændende miljø om sin forretning ... så bør man henvende sig til nogen, der har denne kompetance, og betale prisen herfor!"

Michael Lønstrup fra Iskompagniet mener omvendt, at møblerne er "smukke"!

Han har selv fabrikeret dem og kan ikke forstå, at nogen kan finde på at kritisere dem, siger han til Netavisen Kanal Blokhus før åbningen i dag klokken 12:00.

Men efter at have læst Netavisens artikel om kritikken at alle møblerne vil han overveje om møblerne skal blive stående foran den fredede bygning.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Store musikoplevelser
til 1/2 pris i Blokhus

Lagt på nettet 3/7 2020 kl. 15:56 #1593784562

Pressefoto.

Alle “Vi elsker Sommer” shows er nu omfattet af regeringens sommerpakke.

Der betyder, at billetprisen til de musik-arrangementer, vi omtaler længere nede i dennes spalte med blandt andet Rasmus Bjerg og Burhan G, er nedsat med 50%.

Sommerens store musikalske oplevelse “Vi Elsker…” gennemføres i Blokhus i samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

I uge 29/30 og 30/31 vil “Vi Elsker Sommer” indtage Mølleplads i Blokhus med underholdning for hele familien. For de yngste vil der være mulighed for at opleve det store MGP show samt velkendte navne som Onkel Reje og Hr. Skæg.

Er man mere til et godt grin, vil det være muligt at opleve Mick Øgendahl med sit nye show: ”Øgendahl’s forsamlingshus med venner” på scenen flere af dagene.

Der vil derudover blive spillet op
til fest med kendte danske solister som Sanne Salomonsen, Burhan G & Rasmus Bjerg.

Billetsalget er startet på vielsker.dk., med priser helt ned til kr. 109,-.

Så skynd dig at købe adgang til sommerens fedeste oplevelse allerede nu. Der vil desuden være mulighed for at købe eget bord med plads til 6 personer. En oplagt mulighed i forbindelse med årets
familieudflugt eller firmafesten.
Der er naturligvis taget højde for alle forholdsregler i forhold til Covid19. Alle pladser er til
rådighed med den tilladte afstand og under alle shows/forestillinger er publikum siddende i teltet.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Generalforsamling
uden sang og bægerklang

Lagt på nettet 30/6 2020 kl. 15:42 #1593524510

Generalforsamlingen i Blokhus Vandværk har altid været et tilløbsstykke, godt garneret med humor sang, musik og bægerklang. I år bliver det anderledes. Foto: © Peter Wendelboe.

Blokhus Vand har på sit bestyrelsesmøde den 25. juni besluttet, at man i år, i stedet for den aflyste generalforsamling i marts, bryder med princippet om at afholde mødet på en lørdag, og således afvikler det på en hverdagsaften.

Grundet den alvorlige Corona-situation bliver generalforsamlingen også væsentligt mindre festlig end normalt.

Der vil ikke blive sunget, spillet og drukket, som det ellers er blevet kutyme.

Desværre bliver det også med tilmelding og kun med én deltager pr. husstand.

INDKALDELSE:
Generalforsamling i Blokhus Vand
Dato: 19. august 2020 kl. 19.00 på NORDSTJERNEN
TILMELDING NØDVENDIG på: info@blokhusvand.dk
Max 1 beboer pr. husstand kan deltage.
Der indkaldes via pressen, vandværkets hjemmeside, Facebook og SMS.

Vandværkets bestyrelse beklager situationen, men den første ledige lørdag hvor der kan samles så mange, som vi plejer, ville blive sidst i oktober, og da vi skal holde generalforsamling igen i marts 2021, giver det ikke nogen mening.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Klitgaards vej spærret
Lagt på nettet 29/6 2020 kl. 12:09 #1593425347
Opdateret: Mandag eftermiddag blev vejen åbnet for kørende trafik

Foto: © Peter Wendelboe.

Sidste sommer flyttede Anita og Jørn Theilgaard ind i det store hus på Klitgaardsvej 23 i Blokhus.

Sammen ejer de sommerhusbygge-firmaet Myhlenberg Byg A/S, der har hovedsæde i Arden og også en afdeling i Brøndby.

Nu ønsker de at udvide privatboligen i Blokhus med en større kælder.

Parret har efter § 26 i Vandforsyningsloven fået tilladelse til etablering af midlertidig grund-
vandssænkning på adressen.

Grundvandssænkningen udføres i perioden fra den 1. juni 2020 til den 1. september 2020.

Arbejdet med grundvandssænkning kan efter tilladelsen først påbegyndes EFTER klagefristens udløb, dvs. efter den 30. juni 2020.

Men arbejdet har allerede været i gang i flere dage, og lørdag morgen blev klitgårdsvej spærret på midten. Netavisen Kanal Blokhus har i løbet af week-enden fået flere henvendelser om sagen.

Opdateret: Mandag eftermiddag blev vejen åbnet for kørende trafik.

Der er givet tilladelse til at oppumpe max. 108.000 m3 grundvand. Vandet ledes til regnvandskloak på Klitgaardsvej og derefter udledning til Blokhus Bæk.

Grundvandssænkningen udføres med vakuumbelastet sugespidsanlæg.


 Foto: © Peter Wendelboe.

Det betyder, at Klitgaardsvej i en periode vil være spærret ved Maren Hjortelsvej.

Men allerede ved indkørslen til Klitgaardsvej fra Strandvejen bliver bilisterne advaret om omkørslen.

Der skal meddeles tilladelse til grundvandssænkningen, da der ca. er 250-270 m til nærmeste almene vandværksboringer. Boringerne er Blokhus Vandværk’s 8 forsyningsboringer.

Tilladelsen forudsætter, at arbejdet ikke påbegyndes før klagefristens udløb, dvs. efter den 30. juni 2020.

Tilladelsen er givet på følgende vilkår:
Generelt
1. Tilladelsen er gældende til den 1. september 2020. Hvis der ønskes en forlængelse af tilladelsen til grundvandssænkning, skal en ansøgning herom sendes til Jammerbugt Kommune inden denne tilladelse ophører.
2. Grundvandssænkningen skal ophøre inden udløbet af denne tilladelse.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Tour de Jammerbugt 2020 aflyst
Lagt på nettet 29/6 2020 kl. 10:40 #1593419993

En del af Tour de Jammerbugt 2020 skulle have været gennemført i foråret og resten efter sommerferien. Forårets etaper har længe været aflyst.

Men Blokhus skulle have været målby
for sidste etape af Tour de Jammerbugt 2020, som arrangørerne håbede at kunne gennemføre.

Men Jammerbugt Kommune har i dette øjeblik meddelt, at man helt opgiver at gennemføre touren i år.

Grundet covid-19 situationen aflyses således hele Tour de Jammerbugt 2020.

De aflyste etaper vil alle blive afviklet i 2021, hvor rækkefølgen af etaperne og hhv. slut-, start- og depotby vil være de samme.

”- Vi er rigtig ærgerlige over også at måtte aflyse de sidste tre etaper af Tour de Jammerbugt grundet corona-situationen. Vi havde håbet, at det kunne lade sig gøre at afvikle de sidste tre etaper – især fordi vi jo mærker at både foreninger og deltagere hungrer efter at være aktive i et fællesskab med andre,” fortæller Formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Helle Bak Andreassen.

”- Tour de Jammerbugt kan noget ganske særligt, og egentlig er det heller ikke et hvilket som helst motionsløb. DNA’et er, at vores deltagere og frivillige kommer rundt i hele kommunen, og ser de mange skønne områder, vi har, og alle de frivillige ildsjæle, som hver dag gør en kæmpe forskel for netop deres lokalområde. Den oplevelse får man ikke ved for eksempel at afvikle én etape i september eller ved at lave det til et virtuelt løb. Derfor ser jeg også meget frem til, at vi forhåbentlig kan afvikle alle 8 etaper i 2021.” fortsætter Helle Bak Andreassen.

Tilmeldte deltagere til Tour de Jammerbugt 2020 vil inden længe få refunderet det fulde beløb. Tilmeldingerne til Tour de Jammerbugt 2021 forventes at åbne i starten af 2021.

”- De mange frivillige ude i lokalområderne og ude i foreningerne skal have en stor tak for deres engagement, og ligeledes skal vores hovedsponsor, Sparekassen Vendsyssel Fondene, Brovst & Hvetbo, også have en stor tak for opbakningen.”, siger Helle Bak Andreassen, som også lover at etapeløbene bliver en fest i 2021. 


Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nu er Lanternen et rigtigt Casino
Lagt på nettet 28/6 2020 kl. 17:37 #1593358604

Foto: © Martin Frandsen.

Nu er Lanternen i Blokhus endelig blevet et rigtigt casino. Der er nu installeret 20 forskellige spillemaskiner.

I forvejen havde John Andersen omdannet det gamle samlingssted i Blokhus til en krostue med pool, billard, dart og brætspil. Nu har han også opsat gevinstgivende maskiner.

Dem er der ingen af andre steder i Blokhus. De nærmeste står i Pandrup.

Med tiden er det meningen, at der skal opstilles hele 40 spillemaskiner i Lanternen.

"– Hvis det betyder, at vi skal udvide åbningstiden yderligere, så gør vi det, men vi starter i det små," fortæller John Andersen.

Han kan glæde sig over, at Lanternen har fået en rigtig god start siden sin genåbning.

"– Det er gået over al forventning og bedre, end vi turde håbe på," siger John Andersen.

Han har fået en rigtig god højre hånd til den daglige drift i Diana Andersen og gode tjenere.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Hvem ejer disse tyvekoster?
Lagt på nettet 26/6 2020 kl. 13:43 #1593171792

Den 10. juni 2020 anholdt indbrudsefterforskere fra Nordjyllands Politi to indbrudstyve, som efterfølgende blev varetægtsfængslet. Politiet har nu beslaglagt en del møbler med mere, som man søger ejere til.

I kølvandet på et indbrud i et fritidshus i 9480 Løkken fik indbrudsefterforskere fra Nordjyllands Politi anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet to indbrudstyve.

Herefter gennemførte politiet flere ransagninger, hvor man især beslaglagde diverse møbler.
Politiets bedste bud pt. er, at kosterne stammer fra vestkysten, men det vides ikke med sikkerhed.

"Vi fremlyser nu kosterne offentligt i håb om, at én eller flere ejere derude kan genkende sine ting. Det vil selvfølgelig betyde, at ejerne får sine ting tilbage, og det vil samtidig betyde, at vi kan koble kosterne med gerningssteder og dermed stille tyvene bedst muligt til ansvar for deres handlinger," forklarer politikommissær Mikkel Brügmann, leder af politiets berigelsesefterforskning i Aalborg.

Hvis man genkender sine ting blandt kosterne eller mener at vide, hvem de tilhører, skal man kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114.







Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Iscafeen by the Sea får Kaffebar
Lagt på nettet 26/6 2020 kl. 10:12 #1593166298

Foto: © Peter Wendelboe.

Fredag morgen ankom en kranvogn med en container indeholdende en komplet kaffebar fra Peter Larsen Kaffe til Iscafeen by the Sea ved nedkørslen til Blokhus Strand.
Foto: © Peter Wendelboe.

Som en ekstra service for kunderne kan Iscafeen nu servere frisklavet Peter Larsen-kaffe fra den udendørs kaffebar.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Øgendahl, Bjerg, JAAIL og Sanne Salomonsen gæster Blokhus
Lagt på nettet 25/6 2020 kl. 10:19 #1593166565

På sommerens koncerter i Blokhus vil publikum også kunne møde den lokale ungdomsgruppe JAAIL, der blandt finalisterne i MGP tidligere på året. Pressefoto.

Den landsdækkende sommertour ”Vi Elsker 90erne” med bl.a. Burhan G, Mick Øgendahl og Sanne Salomonsen gæster Blokhus i uge 29-31.

Initiativet er taget i samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Musikgrejet pakkes ud i sommerlandet sammen med danske topnavne som Burhan G og Sanne
Salomonsen.

”- Eftersom sommerens store Torvekoncerter i Blokhus er aflyst, glæder det os utrolig meget, at vi har fået et samarbejde op at stå med arrangørerne bag de populære ”Vi Elsker 90erne fester”. De vil i forbindelse med deres ”Vi Elsker Sommer 2020” roadtour tilbringe hele 2 uger i Blokhus, hvor store navne for alle aldre pryder plakaten. Så der er underholdning til hele familien”, siger formand for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.Berit Bøjstrup.

Koncertarrangøren er Riffi Haddaoui, der samarbejder med REKOM GROUP om ”Vi Elsker Sommer 2020”. Han ser frem til at komme til Vestkysten med de velkendte kunstnere.

I uge 29/30 og 30/31 vil der være koncerter på Møllepladsen i Blokhus torsdag, fredag, søndag, mandag og tirsdag i tidsperioden. Koncerter og underholdning vil finde sted for hele familien med underholdning kl. 12, 16 og 19 alle de nævnte dage.



For børnefamilier vil det blandt andet være muligt at synge med på sange fra Ramasjang med stjernerne Onkel Reje og Hr. Skæg samt også det store MGP show. Pressefoto.

For de unge i familien, eller de som er mere til jokes og et godt grin, vil det være muligt at opleve Mick Øgendahl med hans nye show: ”Øgendahl’s forsamlingshus med venner” på scenen kl. 19 flere af dagene.


Pressefoto.

Også Burhan G vil underholde med sine velkendte sange.


Pressefoto.

For den resterende del af familien vil der være underholdning kl. 16 og 19, hvor dygtige musikere, såsom Sanne Salomonsen og John Mogensen (Rasmus Bjerg), fyrer op for en sommerfest med en frisk brise fra Vesterhavet.


Pressefoto.

Der er naturligvis taget højde for alle forholdsregler i forhold til Covid19. Alle pladser er til rådighed med den tilladte afstand og under alle shows/forestillinger er publikum siddende (i telt).
Billetter kan købes via Ticketmaster.dk
Programmet for Blokhus er foreløbig som følger:
BLOKHUS –Jensensvej 34, 9492 Blokhus
UGE 29: 16. juli – 17. juli – 19. juli – 20. juli – 21. juli
16. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Sanne Salomonsen 19.00 Mick Øgendahl
17. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Rasmus Bjerg 19.00 Burhan G
19. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Rasmus Bjerg 19.00 Burhan G
20. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Rasmus Bjerg 19.00 Burhan G
21. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Sanne Salomonsen 19.00 Mick Øgendahl
UGE 30: 23. juli – 24. juli – 26. juli – 27. juli – 28. juli
23. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Sanne Salomonsen 19.00 Mick Øgendahl
24. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Rasmus Bjerg 19.00 Burhan G
26. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Rasmus Bjerg 19.00 Mick Øgendahl
27. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Sanne Salomonsen 19.00 Mick Øgendahl
28. juli 12.00 Børneunderholdning 16.00 Sanne Salomonsen 19.00 Burhan G

Der tages forbehold for ændringer.

Se hvem der optræder hvornår og køb billet ...
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Spændende, sjove og lærerige sommeraktiviteter for børn og unge
Lagt på nettet 23/6 2020 kl. 17:13 #1592925151

Bred vifte af spændende, sjove og lærerige sommeraktiviteter venter børn og unge i Jammerbugt Kommune.

Regeringen og et flertal i Folketinget har besluttet at bevilge 200 mio. kr. til sommeraktiviteter for børn og unge i deres sommerferie. Målgruppen er børn og unge i alderen 6-17 år. Beslutningen kommer på baggrund af konsekvenserne af covid-19, hvor mange børn og unge har været ekskluderet fra fællesskaber i og uden for skolen. Jammerbugt Kommune modtager 1,4 mio. kr., som skal gå til aktiviteter ude i forenings- og fritidslivet samt aktiviteter med fokus på faglig læring og trivsel.

”- Det er fantastisk at få så stor en håndsrækning til aktiviteter, der kan komme mange børn og unge til gode. Vi har desværre været vidne til, at foreningslivet, idrætsanlæggene og kulturinstitutionerne i en lang periode har været lukket ned, og det har haft store konsekvenser for de mange børn og unge, som nyder godt af at komme der. Med de her midler, har vi mulighed for at lave aktiviteter, der indbyder til læring og aktiv deltagelse i inkluderende fællesskaber ude i foreningerne og hallerne,” fortæller Formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen.

”- De begrænsede muligheder for at børn og unge har kunnet være sammen både i skoletiden og i fritiden, har for mange sat sine spor. Derfor er det vigtigt, at vi nu tilbyder spændende, sjove og lærerige aktiviteter for de elever, der har størst behov for en særlig indsats som følge af corona-krisen. Der er aktiviteter for elever i både indskoling, mellemtrin og udskoling, "fortæller Formand for Børne- og Familieudvalget Ulla Flintholm.

Foreningerne, idrætsanlæggene og kulturinstitutioner har frem til tirsdag d. 23. juni kl. 23.59 mulighed for at komme med konkrete forslag til aktivitetsafvikling, og snarest herefter vil alle aktiviteter være synlige via www.kulturblad.dk.

Forældrene vil i de kommende dage modtage besked via AULA og E-boks om de mange sommeraktiviteter, som børn og unge kan benytte sig af. Aktiviteterne vil være gratis for alle børn og unge i målgruppen 6 til 17 år, men tilmelding kan i flere tilfælde være nødvendigt.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fårup Sommerland i fuld sving igen
Lagt på nettet 23/6 2020 kl. 10:59 #1592902728

Nu er også Aquaparken i Fårup Sommerland åben. Foto: © Peter Wendelboe.

Nu er Fårup Sommerland for alvor gået i gang efter Corona-lukningen.

Som det sidste er Aquaparken nu også åbnet, så gæsterne har mulighed for at blive kølet af i det lune sommervejr. Det glæder direktør Niels Jørgen Jensen.

"- Nu hvor Aquaparken er åben, er alle aktiviteter åbne igen. Det er en milepæl for os, og det er vi meget godt tilpas med," siger direktøren.

I Aquaparken var der liv hele weekenden, selvom vejret særligt lørdag ikke var helt i top. Det stoppede dog ikke de første gæster i at indtage Aquaparken og de mange rutchebaner og bassiner.

På grund af de gældende regler, er der ekstra tilsyn i blandt andet bølgebassinet for at sikre, at der holdes afstand, og at gæsterne får en sjov og sikker oplevelse.

"- Der er regler for antallet af gæster i omklædningsområdet, så derfor har vi også etableret ekstra brusekapacitet udenfor for at imødekomme flowet, hvis der kommer en hedebølge i løbet af juli," siger Niels Jørgen Jensen.

Gæsterne opfører sig eksemplarisk
Generelt går det rigtig godt med gæsternes adfærd i parken, og man skal ikke være nervøs for at tage hele familien med ud i parken.

"- De regler, vi har lært os selv, når vi handler og begår os i samfundet, gør sig også gældende i Fårup Sommerland. Det er et godt afsæt for gæsterne til, at det glider lettere, og der er bred forståelse for, at vi er nødt til at holde lidt mere afstand," siger Niels Jørgen Jensen.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sommerens første råvaremarked
Lagt på nettet 23/6 2020 kl. 01:59 #1592870329

Tirsdag fra kl. 10-14 holdes sæsonens første Råvaremarked i Futtens gård i Blokhus med
24 stadeholder.

I ugerne 26-32 er der derefter hver tirsdag råvaremarked med 24 stadeholdere, der hver byder på regionale råvarer, specialiteter.

Markederne holdes i overensstemmelse med diverse coronarestriktioner.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Endelig dagsorden til generalforsamlingen i Kulturens Venner Blokhus
Lagt på nettet 22/6 2020 kl. 16:09 #1592834944
Mandag eftermiddag kl. 14:39 kom den endelige dagsorden til den første ordinære generalforsamling i foreningen Kulturens Venner Blokhus, der blev stiftet sidste år.

Der var ikke kommet forslag fra medlemmerne, så dagsordenen er uændret fra den foreløbige dagsorden, som kan ses ved linket herunder.

Eneste nyhed er, at generalforsamlingen afholdes i Kulturhuset Blokhus.

Datoen er 30. juni 2020 kl. 19.00.
For at være stemmeberettiget skal man have indbetalt kontingent for 2019/2020.
Se dagsorden.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lions Club Hvetbo holder genbrugsbutik hver lørdag i Saltum
Lagt på nettet 21/6 2020 kl. 20:15 #1592763300

Lions Hvetbos Loppemarked vil under Corona-krisen foreløbig blive afviklet som en "Genbrugsbutik".

Lørdagene 13. og 20. juni blev prøvekørt som forsøg.

Og det gik så godt, at Lions Club vil prøve at holde åbent hver lørdag fremover fra kl. 10.00 - 13.00.

Der vil kun være plads til 50 personer ad gangen, og der vil være de samme retningslinjer om afstand, brug af håndsprit samt hensyntagen til andre personer, som ved andre salgssteder.

Lions opfordrer til, at der betales med MobilPay.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sådan kommer det nye byggeri på den gamle minigolfbane til at se ud
Lagt på nettet 18/6 2020 kl. 15:53 #1592488356

Modeltegning: © SAMUEL Architects 2020.

Sådan kommer det nye byggeri syd for Blokhus Torv og over for Strandhotellet til at se ud.

Det er i forbindelse med denne artikel første gang, disse billeder bliver offentliggjort. De har ikke tidligere været offentliggjort. De var ikke indsendt sammen med ansøgningen til Teknisk udvalg og er mere beregnet til illustration i et salgsmateriale end noget der kan bruges i en sag Teknisk udvalg.

Vækst og Udvikling har modtaget en ansøgning om et nyt byggeri på Torvet 2 i Blokhus. Byggeriet kræver dispensationer i forhold til Lokalplan 19-001, som gælder for centerområdet i Blokhus.

Men forvaltningen anbefaler at Teknik- og Miljøudvalget godkender ansøgningerne og giver de ønskede dispensationer, da de ikke vil være til gene for nogen og yderligere forskønner området.

Det nye byggeri placeres på matr.nr. 68mp Hune By, Hune, Torvet 2, Blokhus. Det nye byggeri indeholder i grundplan et stort butikslokale på 447 m². På 1. sal indrettes der 4 lejligheder på mellem 88-117 m². På 2. sal indrettes der ligeledes 4 lejligheder på mellem 84-112 m². Der etableres kælder, som kommer til at indeholde 10 P-pladser, depot/lager, teknikrum, bad/toilet, personalerum og evt. kontor.

Ansøger anmoder om følgende fem dispensationer i forhold til Lokalplan 19-001, Delområde C1. Begrundelsen for ansøgningen fremgår af bilag til denne sag.

1. Anmodning om dispensation i forhold til etageantal (§ 5.1 i Lokalplan 19-001, Delområde C1). Lokalplanen fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres i 1½ til 2½ etage.

a. Byggeriet er ansøgt med en trempelhøjde på mere end 1,0 meter, og byggeriet anses derfor som værende i tre fulde etager.

2. Anmodning om dispensation i forhold til byggelinje langs Blokhus Bæk (§ 5.3 i Lokalplan 19-001, Delområde C1). Lokalplanen fastlægger, at ny bebyggelse skal placeres i en afstand af 5 meter fra Blokhus Bæk. Arealet ved bækken skal anvendes til adgang og til etablering af en stiforbindelse (Stiforbindelsen er netop anlagt i del af byggelinjeareal).

a. Byggeriet ønskes placeret 3,70 meter fra Blokhus Bæk.

3 Anmodning om dispensation i forhold til afstand til vejskel mod Torvet og Sønder i By (§ 5.3 i Lokalplan 19-001, Delområde C1). Lokalplanen fastlægger en byggelinje på 3,0 meter fra vejskel mod private og offentlige veje.

3a. Byggeriet ønskes placeret 1,5 meter fra vejskel mod Torvet, og 2,5 meter fra vejskel mod Sønder i By.

4. Anmodning om dispensation i forhold til tagform og -hældning (§ 6.2 i Lokalplan 19-001, Delområde C1). Lokalplanen fastlægger, at tage skal udføres som symmetriske sadeltage med en hældning på 40-50 grader. Mindre bygningsdele (mindre end 1/3 af taget) kan udføres med en anden taghældning end hovedbebyggelsen.

a. Byggeriets elevatortårne ønskes opført med fladt tag, og det flade tag udgør 39,1 % af den øst/vest-vendte tagflade.

b. Byggeriets elevatortårne ønskes opført med fladt tag, og det flade tag udgør 64,4 % af den sydlige tagflade.

c. Byggeriets elevatortårne ønskes opført med fladt tag, og det flade tag udgør 10,8 % af nordlige tagflade, hvilket er i overenssemmelse med lokalplanens bestmmelser

5. Anmodning om dispensation i forhold til tagmaterialer (§ 6.3 i Lokalplan 19-001, Delområde C1). Lokalplanen fastlægger, at tagbeklædning skal udføres med matte, røde, gennemfarvede tagsten eller matte røde teglsten. Mindre bygningsdele (mindre end 1/3 af taget) kan udføres med matte, røde, gennemfarvede tagsten eller matte røde teglsten eller med sort tagpap, zink eller glas.

a. Byggeriets elevatortårne ønskes udført med tagpap, og andelen af tagpap udgør 39,1 % af den øst/vest-vendte tagflade.

b. Byggeriets elevatortårne ønskes udført med tagpap, og andelen af tagpap udgør 64,4 % af den sydlige tagflade.

c. Byggeriets elevatortårne ønskes udført med tagpap, og andelen af tagpap udgør 10,8 % af den nordlige tagflade, hvilket er i overenssemmelse med lokalplanens bestmmelser.

6. Anmodning om dispensation i forhold til den samlede længde af kviste på byggeriets tagflader mod henholdsvis øst og vest (§ 6.4 i Lokalplan 19-001, Delområde C1). Lokalplanen fastlægger, at den samlede længde af kviste maksimalt må udgøre 1/3 af den enkelte tagflades længde.

a. Længden af kviste på tagfladerne mod henholdsvis øst og vest udgør 33,3 %.

b. Kvistene mod syd overholder lokalplanens bestemmelser.

c. Facaden mod nord betegnes som gavle og ikke som kviste/gavlkviste.


Modeltegning: © SAMUEL Architects 2020.

Vækst og Udvikling har følgende vurdering i forhold til det ansøgte:

Ad 1) Det vurderes, at det ønskede byggeri i tre etager er tilpasset nærområdets eksisterende byggerier, og det vurderes, at et byggeri i tre etager kan indpasses i området uden at ændre på centerområdets karakter.

Ad 2) Det vurderes, at byggeriet er tilpasset byggelinjen ved bækken så godt som muligt, og det vurderes, at pladsen til færdslen langs bækken er tilfredsstillende. Etablering af sti langs bækken er koordineret med det nye byggeri på Torvet 2, og der er dermed i selve etableringen af den nye sti taget højde for den lidt smallere byggelinje ved Torvet 2.


Ad 3) Det vurderes, at byggeriet er tilpasset byggelinjen til vejskel på 3 meter så godt som muligt, og det vurderes, at andre bygninger i nærområdet er placeret i samme afstand fra vejskel. Placeringen vurderes ikke at ændre på områdets karakter.

Arealet ved Sønder i By/Torvet er omfattet af et tinglyst oversigtsareal, som der i den efterfølgende sagsbehandling skal tages stilling til. Udgangspunktet er, at det tinglyste oversigtsareal kan reduceres, dog mod overholdelse af fastsatte vilkår. Vejafdelingen tager stilling til dette forhold.

Ad 4) Det vurderes, at overskridelsen af af areal med fladt tag er minimal, og areal med fladt tag er kun svagt synligt for omgivelserne. Det vurderes i denne forbindelse, at det samlede udtryk af byggeriet kan indpasses i området, uden at det ændrer områdets karakter.

Ad 5) Det vurderes, at overskridelsen af areal med tagpap som tagmateriale er minimal, og areal med tagpap er kun svagt synligt fra omgivelserne. Det vurderes i denne forbindelse, at det samlede udtryk af byggeriet kan indpasses i området, uden at det ændrer områdets karakter.

Ad 6) Det vurderes, at overskridelsen af den samlede længde af kviste mod henholdsvis øst og vest er så minimal, og det vurderes i denne forbindelse , at det samlede udtryk af byggeriet kan indpasses i området, uden at det ændrer områdets karakter.

P-pladser
Ud fra de på nuværende tidspunkt indsendte tegninger vurderes det samlede parkeringskrav til ejendommen at udgøre 17 P-pladser (8 pladser til boligerne og 9 pladser til erhverv). Der mangler derfor 7 P-pladser, som der opkræves for i forbindelse med byggetilladelsen. Endelig vurdering af krav til antal af P-pladser afventer den endelige byggesagsbehandling.

Af den fremsendte ansøgning fremgår det, at der etableres 10 P-pladser i byggeriets kælder. Der er ikke angivet, at der etableres handicapparkering i kælder. Endvidere ansøges der om, at der delvist på offentlig vej (langs Sønder i By) etableres to P-pladser. Den ene P-plads etableres som en handicapparkering. P-pladsen, der er optegnet på den offentlige vej Sønder i By, opfylder ikke kravene til en handicapparkeringsplads.

Evt. tilladelse til etablering af private P-pladser på offentlig vej og de økonomiske forhold vedr. etablering af de to pladser delvist på offentlig vej fremgår ikke af ansøgningen. Der tilkendegives i ansøgningen, at der er villighed til indbetaling til kommunens P-fond, hvis der ikke er angivet tilstrækkeligt med P-pladser til byggeriet og dets anvendelse.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Første turister til Blokhus midt om natten efter Corona-krisen
Lagt på nettet 17/6 2020 kl. 13:09 #1592392136

Sol og Strand havde natten til mandag natåbent for at modtage tyske turister med dannebrogsflag og rundstykker. Herover ses én af de første tyskere der nåede til Blokhus ved 3-tiden.
Foto: © Sol og Strand.


Sol og Strand i Hune holdt natten til mandag natåbent for at tilgodese udenlandske gæster, der allerede fra midnat kunne krydse den danske grænse.

På billedet herover ses én af de første tyske gæster, der ankom.

Han var meget taknemmelig for at kunne få nøglen til sit lejede feriehus allerede natten til mandag.

Netavisen Kanalblokhus.dk talte med flere af de tyske turister. Et fællestræk for deres kommentarer til endelig at være kommet til Danmark var, at de her slipper for at bære mundbind, hvilket er obligatorisk i Tyskland.

Regionschef Jonna Kande havde taget nattetjansen og stod klar til at byde velkommen til fortrinsvis tyske gæster. De første gæster ankom til bureauet ved tre-tiden, fortæller Jonna Kande.

"- Mange af de tyske gæster havde benyttet sig af muligheden for at krydse grænsen umiddelbart efter midnat, og de var utrolig glade for, at vi havde valgt at holde åbent, så de kunne komme ind i deres feriehus snarest muligt," siger Jonna Kande.

Udover et hjerteligt velkommen blev de mødt af friske rundstykker, kaffe og smør, som de efterfølgende kunne indtage i feriehuset. Omkring 40 tyske familier valgte at benytte sig af muligheden for at tjekke ind i feriehuset midt om natten.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Vandtemperaturen 20 grader
Lagt på nettet 16/6 2020 kl. 18:27 #1592324835

Blokhus Strand 16. juni 2020 klokken 18:27.
Foto: © Dorthe Wendelboe.


Søndag eftermiddag målte redaktionen vandtemperaturen ved Blokhus Strand til 14° C.

Men allerede i dag, tirsdag 16. juni 2020, rundede termometret 20°.

Målingen er foretaget på halvanden meter vand, 20 meter fra vandkanten.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Flugtbilist kørte over solbadende kvindes arm og ben på stranden
Lagt på nettet 16/6 2020 kl. 16:39 #1592343544

 Foto: © Peter Wendelboe.

Tirsdag var en usædvanlig flot sommerdag på Blokhus Strand. Bilerne holdt tæt, og trafikken var tæt i de smalle kørespor i det løse sand.

Og pludselig gik det galt.

"- En bilist kom for tæt på en solbadende kvinde og kørte hen over hendes ene arm og ben," fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund.

Alarmen til politiet indløb tirsdag klokken 13:20, og det fremgik af anmeldelsen, at bilisten stak af fra stedet uden at standse. Men Nordjyllands Politi er i besiddelse af bilens registreringsnummer og har en formodning om, hvem føreren er.

Ifølge vagtchefen skete påkørslen med lav hastighed, og kvinden havde det efter omstændighederne godt efter ulykken.

"- Hun var umiddelbart uskadt. Hun var lidt øm, så vi anbefalede hende at tage et smut forbi skadestuen," siger Mads Hessellund.

"- Færdselsloven gælder også på stranden, så vi skal have fat i føreren og have talt med ham," siger vagtchefen.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Nabo giver John Andersen
dumpekarakter i æstetik!

Lagt på nettet 15/6 2020 kl. 20:59 #1592247537

Brita Foged har et helsides læserbrev i Nordjyske Stiftstidende i dag. Det kommer også i en forkortet udgave i AabybroPosten på torsdag.

"- Julelyskæder omkring en megastor parkeringsplads midt om sommeren er dumpekarakter i æstetik!"

Sådan skriver Brita Foged fra Hune i et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende i dag.

Hendes ærinde er at forsøge at standse, hvad hun kalder skulpturparkejer John Andersens dårlige smag og de lyd- og synsindtryk han pådutter sine naboer.

"- Er det grimme eller smukke billeder?" spørger hun.

Hun synes, at det er grimt at se på julelyskæder midt om sommeren!

Hun synes, at det er grimt at se asfalterede p-pladser, iklædt lyskæder uden lys danse (blæse) rundt om en lys-fortæne, der blev brugt op til jul!

Hun købte i 2017 hus på Hansensvej skråt over for Skulpturparken og blev fastboende. Hun troede, at hun skulle bo med forskel på sommer og vinter! Mærke, når stilheden i vinterens mørke skov om foråret brød ud i en broget livlig loppemarked-turistsommer!

Men nej, i efteråret 2017 larmede det løs med at opbygge ”Magisk jul”.

Lyskegler ødelægger vinterens aftenhimmel og er ren larm, der kan ses fra Pandrup og høres i hele lokalmiljøet!

Inden for indhegningen og entrébetalingen kan John Andersen gøre, hvad han vil. Men er der ingen grænser for, hvad nabolaget skal lægge hverdag til? spørgerger Brita Foged.

"- Den anden dag udbrød en af mine gæster “Nu må han stoppes!” fortsætter hun.

"- Arealet udenfor Skulpturparken, det, vi alle skal se på dagligt, bør ikke bestemmes af John Andersen alene. Især ikke, når han ikke har nogle æstetiske kriterier.

Det er ikke skønheden og fællesskabets ve og vel, der dominerer hans beslutningsprocesser. Han skal have hjælp! Kommunalbestyrelsen skal hjælpe ham og stille krav om at etablere en smuk parkeringsplads. Det kræver bevoksning!

Den grimme fontæne og de store glaspartier i indgangen til butikken er vi andre tvunget til at se på. John Andersen tager selv hjem til Vadum. Vi andre bor her!

Mon kommunalbestyrelsen er vild med plastikjuletræer? Måske er der nogen, der godt kan lide plastikjuletræer? Det er ikke mig! Og slet ikke, når jeg skal se på dem det halve af året (fra oktober til marts). De danner en grim indgangsramme på vores smukke vej ind i skovpassagen ned mod Vesterhavet. Plastiktræer som indgang til rigtige træer! har man hørt magen! Godt vi stadig har rigtig skov på begge sider af Vestehavsvejen!" Skriver Brita Foged.

Hun opfordrer ham til at tage lyskæder og fontæne ned om sommeren og betale en landskabsarkitekt for at varetage skønheden i hans ekspansionsiver.

"- Mon jeg er ene om at mene det, jeg mener? Måske ses vi til Byvandring om lokalplanen nu på fredag, 19.06.2020," sutter Brita Foged og runder af med denne bemærkning:

"- Kommunalbestyrelsen skal regulere og sikre et nogenlunde smukt Hune for beboerne her hele året. Sloganet for John Andersen og hidtil også for Mogens Gade og flertallet i kommunalbestyrelsen har været “Turisme hele året”! Hvad med at skifte det ud med “Beboere hele året”! Eller skønhed for borgere og turister hele året!"
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Ny forretning i Bingen
Lagt på nettet 13/6 2020 kl. 20:30 #1592123376

Bingen oktober 2018. Foto: © Peter Wendelboe.

Bygningen Bingen ved Futtens gård er lejet ud.

Is Kompagniet fra Lønstrup og Ingstrup Mejeri flytter ind og åbner omkring 1. juli.

"- Is Kompagniet vil tilbyde is-tapas og egen chokolade samt is og softice, og Ingstrup Mejeri kommer med oste og hele deres sortiment i den nye butik," fortæller Michael Lønstrup fra Is Kompagniet.

Michael Lønstrup åbnede sin første isbutik i Løkken, og den kører nu på sin 8. sæson, mens han åbnede Is Kompagniet på Torvet 15A i 2018. Den fortsætter uændret.


Bingen er en fredet bygning. Den undergik i 2015 en større restaurering og ombygning. Den fik helt nye mure, mens det gamle bindingsværk blev stående. Foto 2015: © Peter Wendelboe.

Michael Lønstrup mener, at succesen skyldes de gode lokale råvarer.

"– Vi bruger ikke tilsætningsstoffer. Vores sorbet er lavet af frugt og vand. Vores is og softice er af mælk og fløde fra Ingstrup Mejeri, som jeg samarbejder med. Da vi ikke bruger tilsætningsstoffer, laver vi frisk is hver dag," fortæller Michael Lønstrup.

Samlet har Is Kompagniet 40 ansatte.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Sankthansfest og Bil-Bingo på stranden
... men i år forbudt for folk til fods

Lagt på nettet 10/6 2020 kl. 13:20 #1591788021

I år bliver Sankt Hans aften med Bil Bingo. Foto fra 2018: © Peter Wendelboe.

Trods restriktioner bliver der alligevel sankthansfest på Blokhus Strand tirsdag 23. juni 2020.

Men i år bliver det en "drive in-fest" ... måske med taler ude fra vandet. Og fodgængere har ingen adgang.

Gennem adskillige år har sankthansfesten på Blokhus Strand været et tilløbsstykke med ofte op mod 20.000 mennesker samlet for at høre musik og tale, se bålet brænde og synge midsommervise i de smukke omgivelser med klitter og Vesterhav.

Trods udfordringer skal denne tradition fortsætte – også i år!

For at leve op til restriktionerne på grund af COVID-19, bliver det selvsagt en anderledes sankthans. Men arrangørerne har tænkt kreativt!

"– Vi arrangerer en drive-in sankthansfest med bingo", fortæller Jannie Ratke O´Connor fra VisitJammerbugten, der er arrangør sammen med Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Nordjyllands Politi har givet tilladelse til arrangementet, og der bliver plads til 150 biler – campingvogne er ikke tilladt – i det markerede eventområde på stranden.

Der er adgang efter først-til-mølle princippet, og der skal købes


Radiobingoværten Peter Skram kommer til Blokhus Sankt Hans aften. Foto fra 2018: © Peter Wendelboe.

"– Så får man bingoplader til 5 personer, og vi har bingo over bilradioen med Peter Skram, hvor man kan vinde præmier, skænket af det private erhvervsliv", oplyser Jannie Ratke O´Connor.

Årets båltaler er borgmester Mogens Chr. Gade (V).

"– Hvis vejr og vind tillader det, skal han ud i en båd og holde sin tale. For at give folk en ekstra oplevelse er Blokhus Team Frivillige i færd med at bygge en flydedok, så også bålet kan komme ud på havet. Ellers må det stå i vandkanten", fortæller Jannie Ratke O´Connor.

Som sædvanligt skal børnene fra Hune Naturbørnehave lave heksen.

Men der følger selvfølgelig en række restriktioner med.

"– Vi håber, at folk er tålmodige og overholder dem og bliver i deres biler og undlader at komme, hvis de ikke har bil. Vi håber på forståelse, for alternativet er, at vi slet ikke kan holde sankthansfest i år", siger Jannie Ratke O´Connor.

Det er nemlig i et særligt eventområde, at bilerne skal parkere, og der må ikke være andre – heller ikke i klitterne i det nævnte område.

Man må ikke forlade bilerne, og kun bilruder i venstre side må rulles ned.

Der er ikke toiletter i området, og bilerne kan ikke forlade området før tid.

Se programmet for tirsdag 23. juni her:

19.00 Eventarealet åbner for biler. Sidste indkørsel er kl. 19.35.
19.45 Bilbingo over bilradioen med Peter Skram.
20.45 Båltale ved borgmester Mogens Chr. Gade.
21.00 Bålet tændes, og der synges midsommervise.
21.30 Eventområdet lukker.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Minigolfbanens kanon er ikke mere
Lagt på nettet 9/6 2020 kl. 18:14 #1591719254

Minigolfbanens kanon var i meget dårlig stand og gik i stykker, da entreprenøren forsøgte at flytte den. Foto: © Peter Wendelboe.

Den hæderkronede gamle minigolfbane i Blokhus, Kaptajn Golf, er nu nedlagt, og pladsen er ryddet.

På arealet skal der nu bygges et boligkompleks med luksuslejligheder og butikker i stueetagen.

Den gamle kanoner der stod midt på minigolfbanen, var lovet væk til Blokhus Kanonlaug, hvis de ville have den.

Men den var i for dårlig stand så entrepenøren forsøgte at tage den med hjem men under transporten gik den i stykker. Så nu findes den heller ikke mere.

Golfkanonen er ikke i familie med den skibskanon som kanonlauget bruger til sommerens afskydninger.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Forsinket generalforsamling
i Kulturens Venner Blokhus

Lagt på nettet 9/6 2020 kl. 14:23 #1591720260

alle medlemmer af den siddende bestyrelse i Kultur Tinder Blokhus er villige til at fortsætte. Foto: © Peter Wendelboe.

Regeringen har besluttet, at begrænse forsamlingsforbuddet, således at der nu tillades forsamlinger på op til 50 personer. Derfor finder bestyrelsen i Kulturens Venner Blokhus det nu forsvarligt at indkalde til generalforsamling.

Indkaldelsen sker i henhold til vedtægternes § 6 med 3 ugers varsel til afholdelse den 30. juni 2020 kl. 19.00 et endnu ukendt sted i Blokhus

Dagsorden
§ 1 Valg af dirigent
§ 2 Bestyrelsens beretning
§ 3 Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.

Der fremlægges ikke regnskab for 2019, idet foreningen ingen økonomiske transaktioner har haft. Kontingentindtægter og modtagelse af tilskud/donationer er først sket i 2020.

§ 4 Orientering om budget og fastsættelse af kontingent
§ 5 Indkomne forslag
§ 6 Valg af bestyrelse

Med henblik på at få fastlagt en rækkefølge for bestyrelsesmedlemmerne (valgperiode 2 år) stiller hele bestyrelsen denne gang sine mandater til rådighed.

Bestyrelsen er imidlertid alle villige til genvalg og foreslår derfor følgende valgt for 2 år: Formand: Kai Møller
Sekretær: Birgitte Ravn
Bestyrelsesmedlem: Anders Laursen
Valgt for 1 år: Næstformand: Helge Ravn
Kasserer: Hans Peter Sørensen
Bestyrelsesmedlem: Margit Schmidt

§ 7 Valg af suppleanter
Begge for 1 år: Else Laursen
og Jens Otto Larsen
§ 8 Valg af revisor: Elin Valbirk
§ 9 Eventuelt

Forslag fra medlemmerne til emner, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være sekretæren i hænde senest den 19. juni 2020.

Mail: ravnsoehus@gmail.com
Endelig dagsorden udsendes den 22. juni 2020.

Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Fuldt hus da Lanternen blev genåbnet
Lagt på nettet 5/6 2020 kl. 15:10 #1591364958

Der var flag på terrassen og mange gæster, da byens folkelige samlingssted, Lanternen, grundlovsdag 2020 blev genåbnet.


 Foto: © Peter Wendelboe.

Den store parkeringsplads bag værtshuset, som også ejes af John Andersen, var pludselig blevet afspærret for biler, så gæsterne måtte ty til alternative parkeringspladser.


Foto: © Peter Wendelboe.

På grund af smittefare fra den verdensomspændende corona-epidemi var det nødvendigt at begrænse gæsterne i lokalet. Et skilt på døren forkyndte, at her var der kun plads til 94 ad gangen.


Foto: © Peter Wendelboe.

Men lokalet var fyldt til bristepunktet, og en glad John Andersen gik rundt og hyggede om stamgæsterne.
Foto: © Peter Wendelboe.

De 94 gæster havde tilsyneladende glemt alt om corona-afstand og sad tæt i lokalet og hyggede sig efter at have måtte undvære deres mødested gennem de sidste 8 måneder siden den forrige forpagter, Michael Krause, gik på pension.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Lanternen genåbner grundlovsdag kl. 15
men uden Casino

Lagt på nettet 4/6 2020 kl. 23:11 #1591305062

Grundlovsdag fredag den 5. Juni 2020 genåbner byens gamle folkelige samlingssted, Lanternen,
nu i nye klæder.



Stedets nye navn bliver "Lanternen Blokhus - Byens Bar & Casino".

Men grundet corona bliver det uden den lovede casino-afdeling.

de"- Men vi glæder os helt vildt til at åbne alt der andet,"
siger værtshusets ejer, John Andersen i dag.

Nu er planterne sat i krukker, lampetterne installeret - lanternerne gjort klar, baren fyldt op og terrassemøblerne samlet.



John Andersen, har stadig ikke kunnet finde en ny forpagter, så han står selv for åbningen.

Han glæder sig til at skåle med nye og gamle gæster i morgen den 5. juni, når han åbner med Happy Hour kl 15.00 (dobbelt op på al øl og spiritus).
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

SIDSTE: Køberens navn offentliggjort
Turistkontoret bliver
internationalt smykkehus

Lagt på nettet 3/6 2020 kl. 21:46 #1591213557
Opdateret 4. juni 2020 kl.16:54

Foto: © Peter Wendelboe.

Køberne af Springvandstorvet 4, 6 og Torvet 12B 1.th, hvor Turistkontoret og Blokhus Avis i øjeblikket har til huse, var i første udgave af denne artikel, onsdag den 3. juni klokken 21:46, ikke klar til at stå offentligt frem.

Men idag, torsdag den 4. Juni 2020 klokken 16:54, var de klar til at stå frem.


De nye ejere af Springvandstorvet 4, 6 og 12 B, Lars og Poul-Anker Johansen, skal ikke bruge ejendommen selv, men har udlejet lokalerne til vennen, Jan Jørgensen.
Foto: © Peter Wendelboe.


Køberne er Lars og Poul-Anker Johansen, som ejer Pajo-Bolte A/S, der sælger og distribuerer skruer og bolte. Det bliver dog ikke skuer og bolte, der rykker ind i Blokhus, men smykkekunstneren Jan Jørgensen.

”- Vi ejer allerede et par huse i Blokhus, og er meget interesseret i byens udvikling. Derfor var vi straks klar, da vi hørte om muligheden for at investere i Springvandstorvet med henblik på, at Jan Jørgensen rykker sit værksted og sin forretning ind i huset. Vi har haft en god dialog med Blokhusfonden om købet af ejendommen, lige siden Jan Jørgensen og jeg henvendte os første gang med ideen. Vi er kun blevet mødt med ufattelig velvilje, hjælpsomhed og engement fra Blokhusfondens side. Det er ganske enkelt imponerende”, fortæller Lars Johansen, der ejer Pajo-Blote med sin far Poul-Anker Johansen, torsdag til Netavisen Kanal Blokhus.

Det bliver den internationalt kendte smykkekunstner Jan Jørgensen fra Gjøl, der rykker ind i lokalerne.

Med sig har han en stab af 10 guldsmede, der vil komme til at arbejde i et åbent udstillingsmiljø i stueetagen, hvor publikum vil kunne følge fremstillingen af de verdenskendte smykker fra firmaet "Art of" - eller "Jan Jørgensen Smykker".

Jan Jørgensen overtager lokalerne pr. 1. november 2020. Derefter forestår en omfattende ombygning, som forventes at stå færdig til åbning i påsken 2021.

Førstesalen, hvor Blokhus Avis i øjeblikket huserer, vil blive brugt til lager.

Jan Jørgensen er født i 1961 i landlige omgivelser i Nordsjælland, tæt på Grib Skov og Esrum Sø.

Han er det tredie og sidste barn i familiens børneflok, og har helt fra de tidlige barndomsår haft trang til at udforske og påvirke ting i sine omgivelser. Jans mor syede, efter hans ønske, ekstra lommer i hans bukser, for så var der plads til at samle og systematisere de gode fund fra mark og skov.

Mormor og morfar havde et lille landbrug, med både korn, peberrødder og forksellige husdyr, og et værksted med mange sjove ting. Alt sammen var noget, Jan kunne lide at arbejde med.

Tidligt vidste Jan Jørgensen, at hans hænder var egnet til håndværk, og han holdt af præcision. Defor ville han enten være guldsmed eller møbelsnedker, så han kunne designe og sætte sit præg på nogle fysiske produkter.

Det endte med, at han uddannede sig til guldsmed .... og det har han aldrig fortrudt.

Han har opnået anerkendelse og berømmelse over hele verden.



Til H.M. Dronning Margrethes 70 års fødselsdag i 2010 fik Jan Jørgensen til opgave at fremstille et særligt smykkesæt. Det blev til 2 smukke brillantbesatte guldkugler og en helt unik stor guldkugle med både rubin, safir og brillant.

Smykket er lavet, så det kan bruges både som halssmykke, armsmykke, som tørklædepynt eller hattepynt - et ægte multismykke.



Og til H. M. Dronningens 40 års regeringsjubilæum i 2012 blev Jan Jørgensen igen bedt om at lave et smykke.

Det blev til en magisk broche, lavet som en hat i sølv med guld og ædelstene i hattebåndets sløjfe - en gave der blev præsenteret i et særligt smykke-skrin, hvor brochen var ophængt og havde bevægelse. Gaven vakte stor glæde, har Jan Jørgensen fået refereret fra giveren.

Jan Jørgensen blev nordjyde ved et tilfælde. Her boede nemlig den pige som blev kvinden i hans liv. Men heller ikke flytningen til Nordjylland har han fortrudt. I mange år har han drevet virksomhed i Aabybro Centret, hvor han har 12 guldsmede ansat. Om forretningen i Aabybro Centret skal bevares, har han endnu ikke taget stilling til.

I sin fritid holder han af at arbejde i træ. Han har bl.a. lavet formfuldendte bordplader i sit hus, og svampe-skulpturer i sin have på Gjøl.

Familien havde en båd, og Jan lærte som barn at sejle optimistjolle, som senere blev til en stor passion for windsurfing, der nu er byttet ud med kitesurfing.


Foto: © Peter Wendelboe.

Her står Jan Jørgensen mellem sine to paraglider-venner, Jens-Winther og Leon Rasmussen efter hans først gennemførte paragliding-landing på Blokhus Strand 20. oktober 2019.

Også trangen til at flyve har Jan Jørgensen haft siden de unge år. I Schweiz tog han certifikat til hangglidere, og her i Danmark er det paraglideren, der har hans store interesse.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Springvandstorvet solgt
Lagt på nettet 2/6 2020 kl. 04:28 #1591064894

Foto: © Peter Wendelboe.

Der var i budperioden på 14 dage kun kommet et enkelt bud på køb af bygningerne på Springvandstorvet, som blandt andet huser turistbureauet, Blokhus Avis, mødelokaler og "Frøkener og Fruer".

Men det har økonomiudvalget modtaget med stor tilfredshed og sendt videre til kommunalbestyrelsen, som behandlede og vedtog det på sit lukkede møde torsdag 28. maj 2020.

Der er tale om et samlet salg af Springvandstorvet 4, 6 og Torvet 12B 1.th placeret midt i byen på i alt 330 kvadratmeter samt 40 kvadratmeter fællesareal.

Springvandstorvet 6 er udlejet som butiksareal, men bygningerne må bruges til blandet bolig og erhverv.

Overtagelsen er 1. november 2020, hvilket giver mulighed for fortsat at drive turistkontor fra stedet efteråret ud.

Turistkontoret skal derefter have en ny placering i en butik i Blokhus.

Ejendommen er fra 2014/2015. Arealerne er opdelt i 3 ejendomme/ejerlejligheder.

Springvandstorvet 4 og 6 er beliggende i stueplan. Torvet 12B, 1.th er beliggende på 1. etage.
Springvandstorvet 4 er iflg. BBR på 152 m² samt 14 m² fællesareal.
Arealet dækker over indgangsparti, ekspeditionslokale, kundetoilet, lager og skur og anvendes pt. som turistbureau.

Springvandstorvet 6 er iflg. BBR 131 m² samt 16 m² fællesareal. Arealet dækker over butik/udstilling og skur. Arealet anvendes pt. som butiksareal.
Torvet 12B 1. th udgør iflg. BBR 47 m² samt 10 m² fællesareal. Det indeholder et mødelokale med køkkenfaciliteter. Fællesarealer er toilet, køkken og trappeopgange.
Bygningen er opvarmet via fælles gasfyr.

Blokhus Fonden ejer Springvandstorvet 6 og 12 inkl. mødelokaler på 1. sal, Jammerbugt Kommune de øvrige arealer.
Denne tekst er INDTALT direkte til nettet via mobiltelefon.   Læs mere!

Herover indlæg efter 1. april 2020.
Arkivet omfatter alle indlæg fra 1997-2020.
Ældre indslag vil senere igen kunne findes i topmenuen
.


Antal besøg: 6809367 siden generalforsamlingen den 16. juli 2016.
Da tælleren blev nulstillet 21. juli 2018, stod den på 1159233 . Tidligere år:
2017: 802340 |  2016: 572906 |  2015: 597.775 |  2014: 494.422 |  2013: 414.663 |  2012: 394.401 |  2011: 255.635  |  2010: 130.977  |  2009: 86.112  | 
Den flittigste gæst i 2014/2015 indlæste siden 2545 gange - eller i gennemsnit 7 gange pr.dag. Samme gæst er stadig vor hyppigste besøgende.

Se besøgende

Denne side redigeres med Wendelboe's SmartCMS © 1995-2024 | Redaktionssystemet SmartCMS blev senest opdateret med nye faciliteter: 28 March, 2024 kl. 01:37:57
Warning: fopen(online/online2020.txt): failed to open stream: No such file or directory in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1533

Warning: filesize(): stat failed for online/online2020.txt in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1534

Warning: fread() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1534

Warning: fclose() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1535

Warning: fopen(online/online2020.txt): failed to open stream: No such file or directory in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1540

Warning: fputs() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1541

Warning: fclose() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1542

Warning: fopen(online/online2020.txt): failed to open stream: No such file or directory in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1582

Warning: filesize(): stat failed for online/online2020.txt in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1583

Warning: fread() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1583

Warning: fclose() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /home/www/kanalblokhus.dk/sidstenyt.php on line 1584

Der er i øjeblikket 1 besøgende på denne side!