Lagt på nettet 10. januar 2019 kl. 16:00
Verbalt blodbad
Blodbadets Gud på Aalborg Teater


Undertegnede anmelder var denne gang ellers lige ved at droppe sit traditionsrige besøg ved Aalborg Teaters premiereforstillinger på Store scene.

En "sitcom"?  En banal amerkansk inspireret "situation comedy", hvilket på dansk betyder "situationskomedie"? En komedie i stil med de endeløse komiske serier, som i dag bruges som populær tv-underholdning, generelt spillet af faste personer i fortsatte, humoristiske historier, som foregår i familiens skød eller på en arbejdsplads, som fx. "Langt fra Las Vegas" og "Klovn"!

Er dét noget at tage op på Aalborg Teaters Store scene?

Men jeg skal lige love for, at jeg blev omvendt, da jeg sidder på min vante plads i salen og  følger med i, at den franske succes-forfatter Yasmina Reza skraber polituren af "dannede mennesker fra byens bedste sociale lag".

Skuespillet er ægte, realistisk, levende og meget menneskeligt uden teatralsk distance.  Men man bliver nogle gange i tvivl om, hvorvidt det er meningen, at vi skal grine ad de fire mennesker på scenen, eller om vi skal finde den alvorlige mine frem, når advokat-ægteparret Nanna Skaarup Voss' og Lars Topp Thomsens og forfatter-og sælgerparret Camilla Gjelstrup og Jacob Moth-Poulsens groteske forhold viser ulmende undertoner.

At teaterdirektør Hans Henriksen tør sætte ”Blodbadets Gud” op i Aalborg, gør at forestillingen får 6 ud 6 stjerner. En del af skalaen, jeg ellers ikke ofte tager i brug. 

"Blodbadets Gud" viste sig at blive en på én gang ustyrligt morsom og ganske forrygende underholdende, men samtidig alvorligt afklædende forestilling med fokus på godt skuespil og menneskelighed i al almindelighed, der for en gangs skyld ikke bliver gemt væk bag fine kostumer, rekvisitter eller påtagede attributter.

To ægtepar taler sammen. Roligt og kultiveret. "Man skal ikke lade følelserne løbe af med sig", som de siger. Deres børn – to 11-års knægte - har haft et sammenstød, hvor den ene dreng har smadret et par fortænder ud af munden på den anden. Nu mødes forældrene til en snak om årsag og konsekvens og om skyld og ansvar.

Der er kaffe på bordet, mens samtalen flyder venligt interesseret. Man føler hinanden lidt på tænderne og glatter ud. Man er måske ikke enige i alting, men hvad, "vi er jo voksne mennesker, ikke?" De forlegne pauser antyder konfliktmuligheder, mens de to drenges motiver til overfaldet afdækkes – sammen med forældrenes.

Nanna Skaarup Voss og Lars Topp Thomsen er det ene ægtepar – han glat, kold og brutal med mobilen konstant ringende; hun dødtræt af at være gift med en afstumpet og aldrig nærværende mobiltelefon. Og det andet ægtepar – Camilla Gjelstrup  med alle de rigtige meninger om verdens ulykkelige tilstand og frelse, sammen med Jacob Moth-Poulsen som den udglattende, lidt underkuede ægtemand.

De to forældrepars samtale begynder i en venlig og forstånde tone. Men snart  begynder facaderne – og ægteskaberne – at krakelere. Og det er unægtelig nogle helt andre og overraskende sider af de fire personer, der dukker frem!

   Foto: © Peter Wendelboe

Jacob Moth-Poulsens fyldige røde hår, der bliver mere og mere viltert,
efterhånden som stykket skrider frem, er en god målestok for udviklingen i samtalen.

Det er hans første større rolle på teatret. Og første gang, han spiller "menneske". Tidligere har han været trold eller anden tegegneserieagtig figur. 

Og han gør det bragende godt!

Flegmatisk sælger i VVS-brancen med sans for realtieter og en mor, der ustandselig ringer om banaliteter. Tilsyneladende er han den, der længst holder fatningen. "Vil bare gerne have at drengene bliver gode venner, og at  den her slags ikke gentager sig!"  Men håret viser, at hans sind bliver mere og mere ophidset. 

Foto: © Allan Toft

Hans kunstneriske hustru, Camilla Gjelstrup, der er forfatter og skriver bøger om finere kunst og den blodige borgerkrig i Dafur, prøver at gøre sit til den gode stemning ved at pynte op med (ægte) tullipaner fra den helt specielle gartner i den anden ende af byen og at servere en æble-pære-tærte ("Tarte Tatin"), hvis opskrift hun har fra sin svigermoder, og som hun selv har forædlet til det helt unike! "I skal i hvert fald have tak, fordi I kom. Der er ingen af os, der kan være tjent med, at vi lader følelserne løbe af med os!" og "Heldigvs er vi nogle stykker, der stadig dyrker kunsten af omgås pænt og ordentligt!"

Men hun er jo mor til drengen, der "er blevet vansiret" og  har "fået slået to tænder ud" - eller i hvert fald er de blevet slået løse!

 

Yasmina Reza har begået en gribende komedie, og som hendes to andre skuespil, ”Kunst” og ”3 x Liv”, der tidligere har været spillet herhjemme, er også ”Blodbadets gud” ferm og veldrejet replikkunst. Afsættet er ganske vist en konkret begivenhed – to drenges slagsmål, – men større moralske og etiske værdier kastes lynhurtigt ind i debatten, mens holdnings- og følelsesmæssige alliancer indgås og brydes på tværs af køn og ægteskaber.

En dreven teatergænger bemærker sig uden tvivl stykkets konstruktion undervejs – for det ér en sindrigt udregnet konstruktion og kabale – men i Martin Ringsmoses professionelle iscenesættelse og med fire stærke spillere i rollerne overgiver man sig ubetinget alligevel.

Vi kender tilsvarende situationer fra vor egen dagligdag i mødet med vennerne, naboerne og børnenes klassekammeraters forældre. Det er os selv, der bliver klædt af. Det er os selv, vi griner ad!

Pauserne er geniale! Vi sidder i åndeløs spænding og venter på, hvad der nu kommer af dannet indpakkede eller åbenbart sårende undskabsfuldheder ... Og det uventede kommer!

Publikum klukker af latter og klapper ... og ender med stående bifald! Men det er os selv, vi ler og klapper ad.

Bedsteborgeren bliver klædt af til skindet. Og vor tids store svøbe - molbiltelefonen - interagerer for fuld udblæsning.

Foto: © Allan Toft

Lars Topp Thomsen som stjerneadvokaten, der har svært ved at blive ved sagen om de to små slagsbrødre. Hans telefon ringer igen og igen med vigtige meddelelser om sager mod multinationale medicinalfirmaer og den internationale domstol i Haag. 

Tryk på pilen og se Aalborg Teaters præsentationsvideo om forestillingen.


Foto: © Allan Toft

Nanna Skaarup Voss viste format ved i løbet af stykkets 80 intense minutter at spille sig op fra en ung undseelIg, nervøs mor, der er lidt beklemt ved situationen, fordi hendes søn beskyldes for at være voldsmand, til  - efter kvalme og opkastning ned over værtindens uerstattelige kunstbøger - med fuld udblæsning at levere bidende skarpe bemærkninger med myndig stemme og energisk kropssprog. "Her kommer vi for at finde en ordning. Og så bliver vi svinet til!" men senere "Vores søn var i sin gode ret til af banke jeres. Og Jeres menneskerettigheder kan i stikke SKRÅT OP!"..!

Peter Wendelboe,
Blokhus , 9. januar 2019

BLODBADETS GUD
Aalborg Teaters Store  Scene.
Forfatter: 
Yasmina Reza.
Instruktion: Martin Ringsmose. 
Varighed: 1 time og 20 min. (ingen pause.)
Premiere: 9. januar 2019.
Sidste spilledag: 16. februar 2019.

 
 
 
 


 


Antal besøg: 1846090 siden generalforsamlingen den 18. juli 2015.
Da tælleren blev nulstillet 18. juli 2015, stod den på 597.775 . Tidligere år:
2014: 494.422 |  2013: 414.663 |  2012: 394.401 |  2011: 255.635  |  2010: 130.977  |  2009: 86.112  | 
Den flittigste gæst i 2014/2015 indlæste siden 2545 gange - eller i gennemsnit 7 gange pr.dag. Samme gæst er stadig vor hyppigste besøgende.

Denne side redigeres med SmartCMS © 2015 | Redaktionssystemet SmartCMS blev senest opdateret med nye faciliteter: 01.01.2019
Der er i øjeblikket 1 besøgende på denne side!


kanalblokhus.dk/vis.php?side=solo/sider/aalborg-teater-blodbadets-gud-09-01-2019.htm