Lagt på nettet 11. marts  2019 kl. 15:00
6 stjerner med pil opad
"Et Dukkehjem" på Aalborg Teater




Udmattet af dans og sindsbevægelse overvejer Nanna Skaarup Voss som Nora efter dansen længe sin situation, før hun tager sin skæbnesvangre bestutningFoto: © Allan Toft

Sådan har jeg aldrig fået den før
Jeg kommer i bekneb for stjerner, når jeg skal anmelde Henrik Ibsens evigt unge klassiker "Et Dukkehjem", der havde premiere på Aalborg Teatrer lørdag den 9. marts 2019 kl. 16.00.

Der er nu gået 140 år siden urpremieren i 1879. Stykket har været opført mange gange i mange lande, og der er efterhånden skabt en tradition for at genfortolke og opdatere teksten hver gang. Hvem er Nora i dag? 

Hovedpersonerne, Torvald og Nora Helmer, har været gift i otte år, og de har tre små børn. Torvald har været syg og familien måtte tage et  dyrt kurophold i Italien, financieret af penge, Nora skaffede ved uden sin mands vidende at optage et lån hos bekendten sagføer Krogstad, på falske papierer. Nu er Helmer rask og for nylig blevet udnævnt som direktør i Aktiebanken og indtager en betydelig position i samfundet. Derfor er det en belastning, da Krogstad for at redde sin egen stilling i banken truer med at afsløre det forfalskede gældsbevis.
 
Men moral og etik er ikke det samme. Og nu stiller stykket flere sprøgsmål:  Kan et samfund fungere uden moralen og lovene? Kan kærligheden med dens ofre leve, når etikken ikke sættes højt af begge parter i et forhold? Er noget for sent at angre eller genoprette?

Hvordan kan chokket fra 1879 over, at Nora forlader mand og børn, genskabes i en tidssvarende sammenhæng? Ibsen sætter fingeren på nogle af de allerømmeste punkter vedrørende ligestilling og kønsdebat.  Er Nora et curlingbarn, der for sent tager ansvaret på sig med de frygtelige konsekvenser, det indebærer?
 
Måske forstår mennesker ikke hinanden og hinandens bevæggrunde til at handle, som de gør. Hvis de ikke samtaler og er ærlige, kan mange skæbner gå til grunde i fortielser og nag! Og hvor går Nora hen, når hun i stykkets allersidste scene går ud og smækker med døren?

Allerede den tyske urpremiere i Flensburg 6. februar 1880 - 47 dage
efter uropførelsen i København - havde en alternativ slutning. Ibsen måtte modvilligt acceptere, at hans forlægger mente, at det tyske publikum ikke kunne tåle at blive udat for en kvinde, der så grusomt forlader mand og børn. Nora kommer i den tyske udgave ikke ud af huset.
 
 I den tyske udgave tvinger Thorvald Helmer i sidste scene, da Nora beslutter at forlade hjemmet, hende hen til børnenes sovekammerdør: "Se nu først dine børn for sidste gang!"
Nora: "Lad mig gå! Jeg vil ikke se dem! Jeg kan ikke gøre det!"
Helmer: "Du skal se dem! De sover ubekymrede og rolige. I morgen, når de vågner og kalder på deres mor, så er de ... moderløse, som du har været!" Noras sind er i oprør. Hun synker slapt sammen ved børneværelsesdøren: "Moderløse! Åh, jeg synder mod mig selv. Jeg kan ikke forlade dem!" (Tæppefald).
 
Denne slutning blev i 1800-tallet også anvendt i England. Det var Ibsen selv, der efter pres fra den tyske forlægger og teaterdirektør blev nødt til at fremkomme med denne slutning, som han i et følgebrev til sin oversætter betegnede som en "barbarisk voldshandling" imod stykket.

Siden er Ibsens drama gået sin sejrsgang over hele verden. Ofte med et nyt bud på en slutning.
 

 I 2003 opsatte den tyske instruktør, Thomas Ostermeier en udgave af stykket, gennemgribende opdateret til samtiden. Kostumeballet, hvor Nora i originaludgaven danser en klassisk, forførende tarantel, var hun iklædt et Laura Croft kostume og dansede en ustyrlig technoagtig dans udstyret med to pistoler ... og endte med  at skyde Helmer. 

I 2014 blev stykket spillet i en skurvogn i Sydhavnen, så vi fik mulighed for at sidde på skødet af Nora, inden hun forsvandt fra det lille hjem. Engang skrev Ernst Bruun Olsen en fortsættelse med titlen "Hvor gik Nora hen, da hun gik ud". En titel, der i den grad er gået ind i sproget ved alle tænkelige lejligheder, hvor en kvinde gør sortie.

Og på kinesisk indeholder ordet "feminisme" ligefrem ordet "Nora" og hedder 女权主义 (nuola zhuyi) - direkte oversat "noraisme".
 
Vendsyssel Teater, der bemærkelsesværdigt nok også spiller "Et Dukkehjem" for tiden, holder sig nærmere til Ibsens originaltekst.

Men i Aalborg Teaters nyoversættelse og overraskende bearbejdning af Jens Christian Lauenstein Led 
og med teaterdirektør Hans Henriksens instruktion  har stykket fået ekstra dimensioner - både fysisk, virtuelt  og teknologisk: Nora og Thorvald farer rundt på scenen, på gulvet og i sofaen i hidsig omfavnelse og intense scener, der næsten udvikler sig til reelle slagsmål og samlejeforsøg på sofaen.

Sagfører Krogstads brev med de belastende afsløringer om Noras økonomiske bedrag modtages som e-mail på mobiltelefonen,  børnens legetøj er Harry Potter-lego, de småkager, som Nora ustanselig guffer i sig, er macaroones, barnepigen er aupair, og Thorvald Helmer laver armbøjninger i stramtsiddende træningstøj. 
 

Nærbilleder af Nanna Skaarup Voss' mimik, bliver projiceret op i storformat på det nedrullede slør som det, teatret anvendte i ”Hamlet” for et par år siden, og bringer os helt tæt ind på Noras følelsesliv.

Nanna Skaarup Voss, der i 2017 modtog en talentpris ved Årets Reumert og i 2018 prisen som “Årets skuespiller i Nordjylland”, var som Nora ikke meget "lærkefugl" eller "egern", men formåede som Nora både at være den yndige unge kvinde i gode kår og indsmigrende, charmerende, uforstået, dødeligt såret, vred og skuffet.

Hun arbejder sig gennem modgang frem til at blive menneske og ikke den dukke, som hendes far og senere hendes ægtemand Thorvald anser hende for.
Ferdinand Falsen Hiis som Helmer, Nanna Skaarup Voss som Nora og Stanley Barkar som doktor Rank. Foto: © Allan Toft
 
Thorvald Helmer spilles habilt  af Ferdinand Falsen Hiis, men er en overraskende casting til rollen. Han udstråler ikke den samme myndighed, som vi husker fra tidligere fremstillinger af Thorvald Helmer. Han virker svag. Men det skal han også i Jens Christian Lauenstein Leds bearbejdning.


Martin Ringsmose som en ynkelig sagfører Korogstea.  Foto: © Allan Toft

Martin Ringsmose gav rollen som sagfører Krogstad 
sin helt egen karakter. Han tøjlede sin sædvanlige dynamiske spillstil og var den lille mand med den farlige viden, der kunne rive tæppet væk under alle andre. Hans kropssprog var formidabelt, ofte i en lurvet, undskyldende positur, undseelig, foroverbøjet og langt fra det strenge magtmenneske, der med sin viden kan få skandalerne til at regne ned over den nyudnævnte bankdirektør og hans hustru.

 
Nannna Skaarup Voss som Nora og Kathrine Høj Andersen som Kirstine Linde indser konsekvenserne af deres fortid og de mulige udsigter for deres fremtid.  Foto: © Allan Toft

Kathrine Høj Andersen  mestrede med sit følelsesdæmpede spil til fuldkommenhed at give  Noras tidligere veninde, Kristine Linde, karakter. Hun sætter andres forventninger foran sin egen kærlighed og skuffer dermed sig selv og sagfører Krogstad i det ene liv, vi selv har mulighed for at skabe.

Hun er den, livet har kørt over, og Kathrine Høj Andersen beherskede den hårdt behandlede kvinde rigtig fint. I samspillet med Martin Ringsmose som sagfører Krogstad viste hun et stort følesesregister og en betagende udtryksfuldhed.

Stanley Barkar spillede sig som Doktor Rank op og forløste fint sin skæbne, som forsmået elsker og dødssyg læge, bedre og bedre bedre som forestillingen skred frem.

Clara Edelskov som aupair-pigen Kim  betragter sammen med Nanna Skaarup Voss som Nora familiens yngste i liften. Foto © Allan Toft

Clara Edelskov som aupair-pigen Kim, er en historie helt for sig selv. Hun er ikke teateruddannet, men er ikke et helt ubeskrevet blad i teatersammenhæng. Og så har hun en vis tilknytning til Netavisen Kanal Blokhus's udvidede dækningsområde: Jammerbugt Kommune: Hendes far er den meget musiske rektor på Fjerritslev Gymnasium.

Selv går hun i 1. G på Nørresundby Gymnasium og har tidligere spillet teater.  Hun havde hovedrollen i musicalen Grease på Bjerget Efterskole. Men hun har i øjeblikket ikke planer om at gå videre ad den vej, fortalte hun efter forestillingen til deres udsendte anmmelder. Hun reflekterede blot på en annonce om at deltage i en åben audition, da teatret søgte "en ung kvinde af asiatisk herkomst".

Og teatret gjorde ret i at vælge Clara Edelskov. Ikke bare matcher hendes fysiske udstråling den rolle. Hun har mere at byde på end sin etniske herkomst. 

I Aaborg Teaters forestilling matchede hun så udmærket billedet af en udenlandsk aupair. Hun førte sig scenevant frem i det Helmerske hjem, og gled fint ind i skuespillerteamet. 

Ved en efterfølgende reception i foyeren betegnede teaterdkrektør Hans Henriksen Clara Edelskov som  "et scoop!  Du er meget naturlig på scenen, og du har evner til at blive en stor skuespiller", sagde han.

Peter Wendelboe,
Blokhus , 11. marts 2019

HENRIK IBSEN: "ET DUKKEHJEM"

Bearbejdelse og oversættelse: Jens Christian Lauenstein Led
Instruktion: Hans Henriksen
Scenografi: Nicolaj Spangaa
Lysdesign: Kasper Daugberg
Lyddesign: Aske Bergenhammer Hoeg
Aalborg Teater, Store Scene
Varighed: 2 timer og 25 min. incl. pause.
Premiere: 9. marts 2019
Sidste spilledag: 2. april 2019.

 
 
 
 


 



Antal besøg: 2435360 siden generalforsamlingen den 18. juli 2015.
Da tælleren blev nulstillet 18. juli 2015, stod den på 597.775 . Tidligere år:
2014: 494.422 |  2013: 414.663 |  2012: 394.401 |  2011: 255.635  |  2010: 130.977  |  2009: 86.112  | 
Den flittigste gæst i 2014/2015 indlæste siden 2545 gange - eller i gennemsnit 7 gange pr.dag. Samme gæst er stadig vor hyppigste besøgende.

Denne side redigeres med SmartCMS © 2015 | Redaktionssystemet SmartCMS blev senest opdateret med nye faciliteter: 01.01.2019
Der er i øjeblikket 5 besøgende på denne side!


kanalblokhus.dk/vis.php?side=solo/sider/aalborg-teater-et-dukkehjem-09-03-2019.htm